Krimidronningerne

00:04 Du lytter til Krimidronningerne Sommerspecial. Normalt er vi flere kvinder her i studiet, som hver uge drøfter nogle af tidens mest alvorlige forbrydelser, og det er at arbejde helt tæt på Danmarks kriminelle og deres ofre. Men i denne sommerserie, så bliver det hele lidt anderledes. Hver onsdag hele sommeren har jeg en enkelt krimidronning på besøg her i studiet til en snak om de sager, der er gået så langt under huden på os, at vi aldrig glemmer dem. I dag så er det dig, der er med her i studiet. Velkommen til dig, Cecilia Erland. Tusind takk. Faste lyttere, de ved godt, hvem du er. 00:35 Jeg ved godt, hvem du er. Du ved også selv, hvem du er. Næen, skal vi sætte et par ord på dig? Hvem er det nu, du er? 00:41 Jamen, det kan vi det godt. Jamen, jeg hedder jo Cecilia Erland, og jeg er 34 år. Jeg har været her på Ekstrabladet i seks år, hvor jeg har været på Kriminalredaktionen i alt den tid. Eller på Bandeland hed det også på et tidspunkt, og nu er vi igen sådan en lille dedikeret gruppe, der er sådan en rock- og banderedaktion. 01:02 Det har ligesom været mit primære fokusområde i alt anden tid, jeg har været her. 01:08 Ja, og nu er du så her hos mig, og jeg er jo lidt ældre end dig. Jeg er lige blevet 50 for ikke så længst. 01:15 Det er meget, ja. Jeg er et par år ældre. 01:19 Og har beskæftiget mig med Blå Blinks, de Blå Blinks-verden i mange år. Også rockerbande, men også alt muligt andet inden for politi og retsvæsen. I dag er jeg freelance og skriver bøger, og lige i øjeblikket sidder jeg og skriver sammen med Jussi Adelovlsen og Line Holm på den næste afdelingku, Så det bliver rigtig spændende. 01:53 I dag skal vi se på et par sager, som handler om kidnapning, og jeg tænker, at vi kan starte med at se tilbage på den 15. april 2023, hvor den her blot 13-årige pige blev kidnappet og udsat for grove seksuelle overgreb i 27 timer. Da hun var ude at cykle i Kirkerup, der blev hun så bortført. 02:15 Det er jo en sag, som jeg tror alle i Danmark ved, hvad det handlede om, og det er jo klart, at sådan en kriminalredaktion som Ekstrabladets, der kommer man også på den anden ende. Det her, det skete jo en weekend, en lørdag og en søndag. Du var ikke lige på arbejde der, men hvordan kom I ind i sagen? 02:32 Ja, det var jo netop nogle andre kolleger, der var på arbejde den weekend, men jeg fulgte selvfølgelig med i sagen. Det tænker jeg, du også godt ved, når man er kriminel journalist, så er man jo altid lidt med, fordi man ved jo også godt, at det kan jo hurtigt være noget, man selv skal... være ind over. Så jeg fulgte selvfølgelig med, og jeg husker jo også det her pressemøde, hvor Kim Kliver kommer ud og fortæller, at man har fundet pigen her. 03:08 Og det kommer efter, at vores kollega Torsten havde været løbende i kontakt med pigens forældre, der jo selvfølgelig havde fortalt, at de var... I dybt sorg og chok og lette efter deres datter. Og efter det her pressemøde, så talte han med dem igen, hvor de fortalte, at de selvfølgelig var unudlykkelige, og jeg mener, at de sagde, at nu skulle de hjem og se en film eller noget andet. hvor jeg virkelig drog lettelsen suk. 03:39 Der var noget, de på det tidspunkt sagde der, der gjorde, at jeg tænkte, okay, det kan være, at den ikke er så ulykkelig, den her historie, som man kunne være bange for, at den var. Og mandag morgen, så bliver det mig, der skal afsted til Svendstrup ved Korsør, hvor det er jo sådan meget kutume, at vi tager ud i dagene efter ved et gerningssted og tager billeder, ser om vi kan tale med naboer og se, om vi kan følge politiets arbejde og derigennem kan få nogle clues til, hvor den her efterforskning peger hen. 04:17 Men jeg havde virkelig et håb efter den dækning, der havde været søndag, om at det ikke havde været så forfærdeligt, som man kunne forestille sig. Men samtidig med, at jeg går rundt ude ved hans hus... bliver fremstillet grundlovsforhør, hvor min kollega er til stede, så er det jo, at det står klart, at det har været et forfærdeligt forløb, at pigen her har været igennem. Hun har overlevet. 04:47 Men det betyder bestemt ikke, at det her kun er en lykkelig fortælling. Men jeg går så rundt ude ved huset, jeg taler, altså banker på dørene, taler med naboerne, altså så prøver man jo på alle måder at se, om man kan, ja, også komme tættere på, hvem var denne her person, og det der ligesom gik igen, når jeg talet med alle ude i området og i byen, det var, at det måske ikke er noget, jeg personligt har tænkt over, jeg er ikke for området, men hvordan det her travme omkring Emilie Mengs forsvinden og drab, det sad i folk. 05:31 Allerede her første dag var det helt tydeligt, at de tænkte på Emilie Meng med det samme. Derfor var det jo også den retning af mange af landets journalister også begyndt at gå i, og det gjorde vi jo så også. 05:50 Fordi det jo også var sket i Korsør. 05:52 Lige præcis, fordi der var noget omkring det geografiske, og også fordi det heldigvis er så ekstremt sjældent, at lignende episoder eller lignende drab sker i Danmark. 06:06 Men ja, så jeg var ude omkring hans hus, jeg var ude omkring hans arbejde, hvor man kunne se, hvor politiet de havde været. Det var jo også et gerningssted. Men den sag sidder jo bare, tror jeg, alle, der ligesom har været en del af den, fordi at den er så på alle måder selvfølgelig ulykkelig for de ofre, der har været med, men så også hvordan den Den så udvikler sig derfra. 06:37 Hun er jo holdt fanget i de her 27 timer, og der sker en masse ting, som vi ikke behøver at gå ned i detaljer med. Men hvis vi spoler frem til, altså du står så derude, er der nogen naboer eller nogen, der siger, at det kan de slet ikke forestille sig, at han kunne have fundet på at holde en pige fanget der eller hvad? 06:57 Altså de går ikke så langt i deres analyse, men generelt så fortæller de jo om en mand, der holder så meget for sig selv, som de ikke har meget at gøre med, men som jo har købt det her hus alene. 07:14 Og er på mange måder upåfaldende. Det tror jeg er sådan, at de beskriver ham. Og det samme går lidt igen, fordi så begynder vi jo stille og roligt at... 07:30 og se, hvordan kan vi via sociale medier, hvordan kan vi igennem tidligere arbejdspladser, så er det jo bare, at man begynder at ringe rundt. Det kender du også selv. Så er det bare at tage listen fra den ene ende til den anden. Og det gjorde vi jo også i de her dage efter. Prøv at se, om vi kunne Skabe et eller andet billede af den her mand, som har begået... På det tidspunkt vidste vi jo i hvert fald, at han var sigtet for et ekstremt grov kidnapning og seksuelle krænkelser. 08:05 Og det var bare stadigvæk sådan... Jo, folk beskrev ham som lidt sær, som... 08:13 Altså, han var blevet mobbet i skolen, og holdt sig lidt for sig selv, som lidt genert, men at han på den måde skulle være et monster, det tror jeg ikke, der var nogen, der rigtig havde på nogen måde kunne forudse. 08:30 Og på mange måder så minder vores arbejde i den der situation lidt om politiet. Man går rundt og stemmer dørklokker, og hvad har du hørt, hvad har du set, hvad ved du, har du bemærket noget usædvanligt, eller hvad man nu skal sige. Og jeg synes nogle gange, så kan det faktisk være, altså det er jo lidt interessant at prøve så at stykke det her billede sammen af den person ud fra forskelligt, men man vil jo altid helst så tæt på som overhovedet muligt. Fik du fat i nogen, der var sådan helt tæt på ham? 08:58 Ja, jeg synes, det er ikke nogen hemmelighed, tænker jeg, at vi selvfølgelig har prøvet at få fat i den enderste familie uden held. Men jeg synes, vi fik fat i nogen, som havde haft en ret nær relation til ham. 09:17 Altså ikke nogen, der ville gå ud med ansigt og navn på det her tidspunkt, men vi fik fat i nok til at kunne stykke et eller andet billede af, hvordan han har bevæget sig i livet sammen, og også via de sociale medier. Altså man kan sige, jeg tror også, at de sociale medier er jo et... 09:38 ofte et ret godt redskab til ligesom at stykke et livsforløb sammen. Der tænker jeg måske også, da du startede som kriminalreporter, at det var endnu sværere. 09:47 Ja, der var da ikke helt det samme, Cecilie. 09:49 Det er jo mange år siden. Ja, det er jo det. Pludselig kunne vi jo se... Okay, så han boede faktisk på det her tidspunkt, fordi han selv havde lagt nogle billeder op, så boede han faktisk ikke så langt fra Reina Max Barke, hvor Emilie Mæng blev fundet. Vi kan også se, at han har lagt nogle billeder op, at han befandt sig i korsørområdet omkring det tidspunkt, og der var så tilpas mange ting. Der er ligesom stemt overens. Så jeg kan huske, at vi lavede en forsid, hvor vi ligesom knytter ham til Emilie Mings hjemby. 10:25 Og det viste sig jo så også efterfølgende, at politiet kunne rejse en tiltale for både kidnapning og indespæring af politiet. Den 13-årige pige fra Kirkerup, og så drabbet på Emilie Meng, og en forsøg på kidnapning af en efterskoleelev i nærheden også. Og det er jo så også faktisk noget, han har erkendt nu, efter han blev idømt livstid, Philip Vest. 10:59 Men det her med en kidnappning på denne her måde, det er jo ekstremt sjældent, at det sker i Danmark. Gudskelov. Gudskelov. Det er faktisk noget, vi desværre ser mere og mere i. Og bandymiljøet, altså som afstraffelse, at man ligesom kidnapper, og man har folk indespærret over længere tid. Der har også været nogle ret voldsomme befrielsesaktioner, men det får jo samme opmærksomhed, som hvis det er kvinder eller børn. 11:31 Nej, det er rigtigt nok. Og der er jo også eksempler på det netop, som du siger, inden for bandemiljøet. Jeg kan også huske en sag, hvor der var en, han blev også hentet på sit kollege eller noget i den stil og blev taget med og blev mishandlet. Og så var der sådan nogle overvågningsbilleder af, hvordan han bliver båret ud i bilen. Og man kan se, at han er fuldstændig helt besvimet og har været udsat for alt muligt, han havde... 11:58 Blandt andet fået en plastikpose, som omhovedet var meget tæt på at omkomme. Men jeg dækkede faktisk en sag om en bortførelse i april 2008. Det var en femårig dreng, der hed Oliver, som blev bortført ud foran sin børnehave i Vivum på parkeringspladsen, hvor han... Var sammen med sin mor, der kom tre maskerede mænd og overfaldt moren og rev ham her, Oliver, ud af hendes arme og kørte væk med ham i en stor sort stationcar. 12:31 Han var bortført i 26 timer, pudsigt nok i forhold til den anden sag, vi lige har talt om, før politiet fandt ham i heldigvis god behold på Rebek Søpark-kollegiet i Hvidovre. Her blev han befriet af politiets aktionsstyrke kl. 19.08 den 17. april 2008. Og jeg husker særligt den her sag, fordi vi jo selvfølgelig dækkede den massivt på ekstrabladet. Vi har forsøgt jo på alle mulige måder at komme tæt på... 13:00 familien, tæt på sagen, hvad er der op og ned i den her, hvor kan drengene være? Vi var utrolig mange kolleger på at dække den her sag, blandt andet vores fælles kollega Sune Fischer var på os, og jeg kan huske, at jeg sidder inde på redaktionen om aftenen og skal ligesom samle trådene sidst på dagen der, og det er en fredag, vi har tidligt deadline, avisen skal i trykken, Og jeg sidder ligesom og lægger sidste hånd på tingene, og så kan jeg bare se på TV2 News, at der står Oliver Befried. 13:37 Og det er jo selvfølgelig fantastisk, og det giber fuldstændig en. Og Sune, hvis han ikke er på jul allerede, så styrter han i hvert fald ud af døren for at finde ud af noget, og jeg skal bare skrive artiklerne om, fordi de skal jo trykkes nu. Og på den ene side af mig, der stod en chefredaktør, på den anden side stod der en korrekturlæser med og kiggede mig over skuldrene, mens jeg bare forsøgte at få skrevet om og skrevet om og skrevet om. Olli var hjemme igen, var den helt store historie. Og Sune kommer der ud og forsøger at komme så tæt på familien som overhovedet muligt. 14:08 Og det var jo fantastisk, det der så skete, det er jo sådan, så udskifter man ligesom, det var så første opladet, der kom afsted der, så skriver vi om til andet oplag, og så måtte vi skrive om til tredje oplag, og fik flere og flere facetter og detaljer med på det. 14:24 Jeg var selv næsten lige kommet tilbage fra barsel med min egen lille søn, som selvfølgelig kun var et års tid på det her tidspunkt, men jeg kan bare huske, at jeg har sådan et fint billede af, at han sidder næste morgen, sådan en lille dreng, der ikke engang kan gå endnu, og så læser i gåsegne avisen, hvor forsidighistorien er det her, at Oliver er blevet befriet. Men det er jo fuldstændig skræmmende, at han ligesom bliver taget af de her, måske ikke bevæbnede, men i hvert fald maskerede mænd. 14:55 Og det, der kom frem senere, det var, at han havde ligget bagbundet på det her kollegieværelse, var egentlig nogenlunde stand. Han har jo ikke blevet misbrugt eller slået eller nogle andre ting. Selvfølgelig er det ikke rart at ligge bagbundet, og slet ikke i 26 timer, men altså han... Det var, fordi de ville have en større løsesum for drengen her. Det handlede simpelthen om penge. Der var seks personer, der blev sigtet, to blev senere løsladt, og fire mænd blev dømt ved retten i Lyngby. 15:29 Og det blev anket, da de fik otte års fængsel ved retten i Lyngby og blev udvist af Danmark. Og så blev den anket til landsretten, som nedsat straffen til seks års fængsel og stadigvæk udvisning. 15:42 Og det var jo bare sådan en sag, som viser lidt det der arbejde, vi nogle gange har på kriminalredaktionen. Det kan gå virkelig stærkt, og følelserne kan jo også virkelig sidde ude på tøjet, fordi det er jo klart, at når det er sådan en lille dreng, der bliver taget fra sin mor ude foran børnehaven, du har selv en lille dreng, altså man kan jo slet ikke, altså det er fuldstændig gyseligt at tænke på. 16:04 Jamen det er det, og det vil jeg sige, at det er nok meget menneskeligt, at når der er tale om børn, og især hvis man selv har et barn i den alder, og det er det samme også, hvis det er vi... beskriver ulykker, hvor børn kommer til skade. Det er da noget, der sætter sig. Det kan jeg i hvert fald mærke med mig selv, at det gør. Og vi er måske også mere bevidste om, hvor mange ulykker, skulle jeg til at sige, der egentlig er. 16:40 Vi får i hvert fald dem alle sammen ind. Men sådan en kidnapningssag, som den der, er jo også helt... 16:47 Helt grotesk og sker jo stort set aldrig i Danmark. 16:52 Altså heldigvis. Ja, heldigvis for det. Men har du ændret dig efter, at du er blevet mor i forhold til, altså er du overbeskyttende eller hvordan? 17:00 Altså jeg vil sige, nu fik jo min søn imens her studeret, så jeg har hele tiden haft det ben med mig. 17:11 Men jeg synes sådan set, at jeg tror, at det giver mig en større empati i forhold til, når jeg er i kontakt med pårørende. Både når det er offrenes pårørende, og også når det er en eventuel gerningsmands pårørende. Det er nogle sønne, der på en eller anden måde er involveret her. Og det er klart især, når det er, at man skal kontakte offres familier. 17:46 Fordi det kan for nogen være en enorm lettelse, at vi kontakter dem. De får mulighed for at skrige deres smerte ud. Eller bare fortælle om det her menneske, de har mistet, som de har elsket meget højt. Og for andre... er det enormt grænseoverskridende, at vi ringer til dem. Og det er i hvert fald noget, der selvfølgelig fylder meget, at man gør det på en måde, man os selv vil kunne leve med og blive kontaktet i. 18:16 Ja, helt sikkert. Men er du blevet mere blød, efter at du er blevet mor? Nu har du været moren nærmest hele dit liv, kan jeg forstå. Ja. 18:25 Jeg vil sige, at jeg er klart blevet mere... Jeg er nok meget opmærksom på, hvor skrøbeligt det hele kan være. Og også i forhold til det arbejde, vi har her. Så det fylder helt sikkert noget. Det er ikke altid, at man bare kan slukke for det, når man kommer hjem. Især når der sker de her... 18:54 meningsløse knivstikkerier i nattelivet, eller et enkelt knytleveslag, som fører til død eller invaliditet. De her situationer, som man skriver om, som kan opstå for alle, det ville jeg da lyve, hvis jeg sagde, at jeg Ikke på en eller anden måde bare med mig. Men jeg ved ikke, om det havde været mere eller mindre, hvis jeg ikke havde haft min søn. 19:25 Men kunne du mærke en forskel? 19:26 Ja, altså det kunne jeg måske nok godt. Altså jeg tror, noget af det kommer nok også bare med alderen. Og jeg er i hvert fald meget efter mine børn i forhold til trafikken, fordi der kan man da i hvert fald forsøge selv at Og sætte lidt ind. Man skal ikke regne med, bare fordi der er grønt, at man nødvendigvis skal gå over. Altså, må man godt lige kigge sig lidt for. Og så er det jo klart, at når man har teenagebørn, der går i byen, så er det jo netop alt det, du også siger, det er skræmmende, helt sikkert. Der vil jeg sige, at der er... Den der saying med, at små børn små problemer, store børn store problemer, det synes jeg faktisk er meget rigtigt. 20:03 Men man bliver også nødt til ikke at være fuldstændig sådan, altså pakke dem ind i vat. Det tror jeg er at give dem en bjørnetjeneste, så det handler bare om at forhåbentlig klæbe dem godt nok på til at modstue de forskellige ting, der må være ude i en stor verden. 20:18 Ja, og det tror jeg også, det er helt sikkert sådan noget, jeg skal tænke over og balancere, når jeg kommer dertil. Men vi bliver jo også netop bare eksponeret for mere ulykke, måske end mange andre i deres arbejde. Ja, det er rigtigt. Cecilie, tusind tak, fordi du kom i dag og delte din historie med jer. 20:40 Det var så lidt. Tak, fordi du måtte komme. Tak, og tak til Simon Axelsen og Rasmus Søgaard, der har produceret programmet, og ikke mindst tak til dig, der lyttede med. Mit navn er Stine Bolter, og krimidronningerne er tilbage igen om en uge. 21:03 Tak fordi du lyttede med.