Fængsel

00:00 De har spærret hele gaderne af. Det er sådan en lille vej, og så spærrer de hele lortet af. Jeg kan bare høre nogen, der råger og skriger, og jeg tænker, hvad fanden alt der foregår? Det er sgu da mit navn, de råger. Så åbner jeg lige døren ud til trappen, og så står hele holdet der med skjolde og tænker, så er jeg voldsomt, kom ud, kom ud. Og så stod de bare klar dernede på afsatsen lige nede under. 00:27 Så må jeg gå sidelands ned ad trappen og det der. Det var fuldt kampklædt. 00:52 Mit navn er Rolf Eckert, og jeg er vært på fængsel. I løbet af den her serie snakker jeg med tidligere og nuværende indsatte. De tager os med for den dag, de bliver anholdt, deres personlige udvikling under afsoningen og tiden efter løsladelsen. I dag skal jeg tale med Steven. Hej Steven. Hej. Med en dom på 13 år er han en erfaren herre inden for murerne. Men Steven er også familiefar, og det er netop familien, der ender med at koste ham dyrt. 01:16 Mens han er på flugt, prøver han at holde sig skjult, men savnet til sin datter bliver forstået. Han ved godt, det er en kæmpe risiko, men han kan ikke lade være. En aften sniger han sig hen for at se hende, og det bliver sidste gang, han ser hende i mange år som en frima. Til sidst har jeg brug for at sige, at vi her i programmet har en meget fri tone. Og det er ikke fordi, vi ikke tager tingene alvorligt, men det er ofte sådan, man taler sammen, når begge kender det kriminelle miljø indenfra. 01:45 Velkommen til studiet. Mange tak. Du blev født i 1975, vokser op på Amager. Hvordan husker du tilbage på din barndom der? 01:54 Jeg boede alene sammen med min mor, og min mormor boede ved siden af, og jeg gik på skole lige på den anden side af gaden, så det var faktisk rigtig hyggeligt. Man var bare ude af randen altid. Hvordan var forholdet til dine forældre? Det var rigtig godt. Selvom min mor og far ikke boede sammen, så havde vi et rigtig godt forhold også til min far og hans nye kone. Hvad lavede din mor og far af job? Min mor, hun... Jeg mener, hun arbejdede i køkken dengang. Det har hun faktisk altid gjort. Jamen, så hun tog tidligere sted, så hun fulgte mig op til min mormor, som boede tre opgange derfra, ikke? 02:28 Og så var jeg det, indtil jeg skulle i skole. Min far, han var... Han var skraldemand på et tidspunkt, og så blev han stilladsarbejder derefter. Og det var han i mange år. 02:40 I skolen, der havde du ret meget gang i den. Krulig rør, kan man hvis man sige. Hvordan kom det til udtryk? 02:46 Jeg var altid med, hvis der skulle laves nogle numre eller et eller andet. 02:51 Det var sgu mig, der blev kørt lidt i front. Jeg førte i hvert fald an. Jeg vil ikke sige, at jeg var et dumme svin, men jeg var sgu heller ikke altid den sødeste. Det var jeg ikke. 03:02 Hvad vil det sige? 03:03 Jamen, det kunne godt være, at der var lige en, der skulle nøfles lidt, ikke? Ikke noget med, at man bankede nogen, vel? Men man kørte lige på nogen, og det var måske ikke optimalt. 03:13 Taler vi sådan lidt vold, eller taler vi mobning? 03:17 Ja, vi tog et lidt brydekamp på gangene og sådan noget, ikke? Så det var tit skægt. 03:21 Som 15-årig, der begynder du og nogle venner ligesom at lave det, du selv kalder ballade. Ja. Og hvad er det for noget ballade, I begynder på? 03:28 Jamen, det er... Vi kunne finde på, at vi har tømt en butik en gang, ikke? 03:33 Sådan nytårsaften, så tømte vi en Indersport, der lige var åbnet. Ja, så begyndte jeg også at stjæle nogle biler dengang. Det syntes jeg, at det var sgu dejligt. Så skulle jeg ikke gå rundt, vel? Det var dejligt? Ja, det var dejligt, så skulle jeg ikke gå rundt, vel? Og når den lå tør for brændstof, så tog man en ny. Hvordan stjæler man sådan en bil? 03:55 Ja. 03:57 Jamen, jeg mødte en, der ligesom viste mig lige, hvordan man skulle... Dengang, det var jo opelkadetter og sådan noget, det var jo lige til. Altså, det var bare lige at slå bundstykket af, og så knæk retlåsen, så er man kørende. 04:07 Det er jo næsten ligesom at bruge en nøgle. 04:09 Ja, men det gik lige så stærkt. Det tog ikke meget mere end et minut eller halvandet. 04:18 Som 16-årig starter Steven i læres om karosserismet. 04:21 Det er en, der reparerer biler. 04:23 Ja, det er det. Men samtidig med det, ser han også en mulighed med stoffer. 04:33 Fordi jeg møder en på teknisk skole, som har kontakt til en, der har noget med det at gøre. Jeg har ikke prøvet at indtage noget stof før. Så prøvede jeg det. 04:43 Og så tænkte jeg, det her, det kan man helt sikkert lave penge på. Og så var det ligesom der, det startede. Der begynder jeg at sælge amfetamin for første gang, som 16-årig. 04:52 Så det her med at være i lærer som karosseris med, og så begynde at sælge amfetamin, hvordan er den kombi? 04:59 Det er ikke helt optimalt, fordi lige pludselig kom der nogen rendende ud i firmaet. Man er jo hele tiden et eller andet, man ordner jo, fordi jo mere man kan skyde af, jo bedre. Der er altid nogen, der vil have. 05:13 Men det påvirker jo også, at man kommer sent i seng, fordi man er ude at lave alle mulige ting. Jeg begynder så også at fuske med en af mine svenden om aftenen. Altså fuske? Ja, og lave bil og sove. 05:27 Og du indtog også selv amfotamin? 05:29 Ja, kun lige der. 05:31 Et år efter, eller to, så bliver jeg introduceret for kokain. Og hvad med arbejdspladsen her fandt de ud af det? 05:37 Jeg var jo senere hen med en biljagt, eller hvad man skal kalde det, så det fandt de så ud af. Fordi politiet har jo taget nummerpladen. En biljagt? Ja, ja. Jamen, jeg fik nogle kammerater, som var medlem af en klub jo, og det var faktisk under rockerkrigen der, eller optagten til det, så der kører jeg med dem, og jamen, så kører vi ind i byen inde ved Kongens Nytorv der, og så kommer der lige pludselig sådan en kassemogen op og ligger helt oppe i røven på os, og så tænker de jo, hvem er det... 06:08 Er der i gang en eller anden aktion? Der sad kun én person inde i. Så I var i tvivl om det var den rivaliserende gruppe? Ja, det kunne godt være. Så fik den vejen over nakken. Han prøvede at følge efter, men det kunne han ikke. Men så tager han jo nummerpladen på bilen og henvender sig til firmaet. Fordi det var en ulegningsbil ude fra Tøgelser, hvor jeg var ude i lager. Så det var jo klart, så kontakter de jo dem. Så startede balladen lidt. Så startede balladen med arbejdspladsen? 06:35 Ja. Hvad skete der? 06:37 Jamen, jeg blev kaldt ind til møde hos direktøren, ikke? Og siger, hvorfor kommer politiet, at du har været med i en biljagt? Så siger jeg, det må være det pure opspænd, altså det må være sikane, siger jeg, fordi hvis jeg havde været involveret i en biljagt, så var der jo vel ikke nogen papir eller en sigtelse eller noget, sagde jeg til ham, ikke? Altså... 06:55 Det lyder som om den måde, du har svaret på dengang, at du faktisk var sådan ret trænet i det her allerede. Hvordan man tænker og taler om politiet og forsvarer sig selv. 07:04 Ja, det var jeg også. 07:05 Så det var ikke helt nyt det her? 07:06 Nej, det var det ikke, men det lå mig bare naturligt for. De kom jo også hjem og afhørte mig i lejligheden om morgenen, ringede de på og sagde, du er blevet taget eller du er besigtet for at køre over for 13 røde lys. Det kan jeg ikke forstå. 07:20 Og så grimte de lidt. Så gik de så igen. Så tænkte han, så må vi se, hvad de siger. Og så højte jeg sgu ikke noget mere fremme. 07:32 Som 17-årig, der hinder du i fængsel for første gang. Kan du huske, hvad det er, der gør, at du har havnet der? 07:37 Ja, men vi er lige et hold på en 7-8 stykkerne. Vi er også godt oppe og støde, ikke? Vi i hvert fald påvirker alkohol, ikke? Og så er der en fest der, hvor vi står lige nede på Amager Brogade, og der er åbenbart nogen, der holder en fest. De hører, at vi står og råber lidt eller noget, og så kommer de ned, og så starter der noget honkemænd. Og så bliver mine fætter så overfaldet af to af dem der, og så forsvarer jeg dem. 08:11 Episoden eskalerer, og stiven bliver anholdt for grov vold af særlig farlige karakterer. 08:19 Ja, jeg bliver kørt... Hvor er det? Jeg kommer lige ind på butikgården i hvert fald. Og så rører jeg sig over på Sønderbro. 08:28 Det er ungdomsfængsel, ikke? Ja, ungdomsfængsel, ja. Så sidder jeg der i 30 dage. Og så 30 dage i ungdomsfængsel? 08:35 Ja, det var fint nok. Det var hyggeligt. Der er det jo pædagoger, der er, og det var nogle behagelige mennesker. Det blev ikke noget... Det var mere med min læreplads og sådan noget. Jeg var lidt i tvivl om, hvordan vi skulle... Om jeg blev udlært og alt det, ikke? For det var tæt på svindeprøver, det. Jeg får en rigtig, rigtig mild straf. Jeg bliver jo løsladt efter de 30 dage. 09:01 Jeg fik 90 dage dengang, fordi jeg var i retten. 09:09 For det første, de der typer, vi var oppe og slås med, de var også kendte af politiet. Og så har min chef skrevet et brev, at hvis jeg fik under det antal måneder, eller hvordan det nu var... Og så kunne jeg afzone det i min ferie og bibeholde min læreplads. Og det lagde de åbenbart meget vægt på, på det tidspunkt. 09:32 Der er virkelig, virkelig nogen, der har prøvet at hjælpe dig igennem og passe din læreplads her, ikke? 09:36 Ja. Og det er 2,45 stykke 2. Jeg mener, det grov vold af særlig farlig karakter er blevet ændret til. Jeg får min svendebrev. Og så er det det. Jeg havde ikke rigtig lært det store af det. Det havde jeg ikke. Nej. Du tænkte ikke, at du havde fået hjælp her. 09:51 Du tænkte bare, at det var nemt. 09:52 Ja. 10:00 Som 17-årig møder Steven den kvinde, som senere bliver hans kone gennem 26 år. Og i 1996 bliver de forældre for første gang til en lille pige. Men selv nu som far får det ham ikke til at stoppe med kriminaliteten. Nærmest tværtimod. 10:17 Vi får købt en andelslejlighed. Der skal jo nogle penge i kassen, og det koster noget. Og vi kommer begge to lidt fra samme miljø. Vi kender mange af de samme mennesker... 10:29 Så det er lidt en svær tid også. Du har ikke noget arbejde? Det er jo ikke nok, når man er lige blevet udlært der. Det var sgu ikke nok. Og jeg fester også. Jeg fester stadigvæk det også, så det koster også lidt. 10:45 Så der skal nogle penge ind? 10:46 Ja, der skal altid nogle penge ind. Der skal genereres noget. 10:50 Det er en lidt svær tid. Vi bliver enige om, at vi flytter til Falster, fordi jeg kan godt mærke, hvor jeg er på vej henad. 10:59 Så I flytter dernede faktisk, for at du kommer lidt væk også? 11:02 Ja, for jeg kan godt mærke, hvor min hjerne er på vej henad. Der foregår også rigtig meget i miljøet, og jeg bliver mere og mere vanvittig et eller andet sted. Jeg bliver mere kold indvendt. 11:17 På grund af stoffer eller på grund af alt? 11:18 Bare på grund af, at man er i det miljø. Det hærder en på en bestemt måde. Man er bare klar, hvis nogen siger noget. Jeg havde et skarpladt våben stående oppe ved siden af min hoved, der er altid. Ikke fordi jeg var i konflikt med nogen, men det er bare selve tanken i det. Jeg har bare skarpladt våben stående. Det er fint. 11:39 Det blev simpelthen bare en van. 11:40 Ja. 11:40 Ja, det er ret vildt. Og så det kom som duk fra solen en dag, og så tænker jeg, at lige pludselig så skyder der en eller anden. Altså, fordi det var ikke noget, jeg havde noget virkelig dårligt med i den forstand, hvis det kom dertil. Så jeg tænker, enten så kommer du væk herfra, eller også så ved du godt, hvad der sker. 12:01 Du har været et vildt sted i dit liv der. Ja, men det var jeg. 12:03 Der var jeg skuddet halvvanvittigt, det kan jeg lige så godt sige. 12:06 Det her med at være familiefar, passe din datter og sådan noget, hvordan fungerer det? Hvordan gør man det, når man har det sådan der, som du beskriver? 12:15 Jamen, det var ligesom jeg, når jeg var hjemme, så slog jeg hjernen fra, og så, altså mange af mine billeder, der ligger jeg bare altid og putter med min datter der, og ligger vi og sover på sofaen, og der er hun jo lille stadigvæk. 12:30 Men selvfølgelig er der meget tid, som man er gået glip af. Det er der. 12:36 Heldigvis var min kone eller kæreste meget medgørlig. Og tog over, når du ikke var der. 12:41 Ja, men selvfølgelig var det svært for hende også. Men begge vores familier var i nærheden, så der var noget støtte af hende til os. 12:55 Samtidig med familielivet, fortsætter kriminaliteten. Alligevel lykkes det dig i mere end 20 år at holde dig ude af politiet søgeløs. Og fra 1996 til 2018, der bliver du ikke anholdt. Der er du simpelthen underrettet. 13:07 Jeg bliver taget for et par nummerplader, det er det eneste. 13:09 Hvordan formår du at gå stille med dørene i alle de år her? Hvis jeg skal gætte, så fortsætter du med at sælge stoffer. 13:17 Jeg har nogle små perioder, hvor jeg heller ikke laver noget. Og så tænker jeg meget over, hvordan bliver jeg set med folk, hvem hænger jeg ud med folk og sådan nogle ting. Jeg begynder at tænke meget over, hvordan jeg begår mig om aftenen og hvem jeg hænger ud og hvem jeg bliver set med og sådan nogle ting. 13:34 Hvad er det, vi taler om, du laver? 13:37 Jeg sælger cocaine, jo. Okay. Så du er simpelthen narkohandler? 13:40 Ja. Og familiefar? 13:41 Ja. Der er jo nogle typer, der tiltrækker mere opmærksomhed for politiet, end andre. Hvis man skal ses med sådan nogle... Så skal man i hvert fald ikke gøre det inde på en bar, hvor man står med og kører 1000 kroner afsted i otte dage, vel? Så... 13:56 Nu gik du over på kokain? Ja. Og det er jo meget, meget dyrende omfetamin, så er der sgu nogle penge ind her. 14:00 Ja, det skulle der. Stadvæk? Jamen, jeg gør det kun i weekenden, men stadigvæk. Du fokuserer på det hver weekend, så. 14:06 Ja, okay. 14:13 En dag i 2018, der bliver der kontaktet af en bekendt for narkomiljøet, som ligesom vil have dig til at hjælpe ham med noget. Hvad er det, han vil have dig til at hjælpe ham med? 14:22 Jamen, jeg skal modtage nogle ting og spørge, om jeg kan hjælpe med at modtage de her ting. De her ting, ja. Det er amfetamin. Der kommer en vognmand med det. 14:31 Ja, okay. 14:32 Så er det mere end 10 gram. Ja. Hvad taler vi om her? 50-70 kilo ved at skyde på. 14:40 Okay, 50-70 kilo armatur. Ja, det er en del. Okay, det er ret alvorligt det her. 14:47 Ja, det er ikke noget, jeg skulle bare hjælpe med at modtage det, og så er det det. 14:50 Den her transport her, den er overvåget af politiet? Ja. Og det er der ikke nogen, der ved. Men hvordan finder du ud af, at de ligesom er på sporet af de varer her? 14:58 Men det opdager jeg først, da de sparker lejligheden ind, var jeg ved at sige, da de kommer og bryder ind hos min datter. 15:07 End hos din datter? Ja, og så lige pludselig ringer telefonen hele tiden, og jeg kan se, det er vores mindste datter, så siger hun, hallo, men der har været et eller andet taskforce, jeg har spørget efter dig, så vidste jeg jo godt, nu er der et eller andet på ferie, og de var fuldstændig vilde, og vi har fat i dig. 15:22 Du ved godt, hvad det drejede sig om. 15:24 Altså, kunne jeg godt lægge to og to sammen, at der var et eller andet under opsegning, ikke? Hvad gør du så? Jamen, så tager jeg min cykel, og så cykler jeg sgu lige en tur ude i skoven, og så lige tænker lidt i, hvad er mit næste træk her? Jeg mener faktisk, at de ser mig cykle væk, men de får ikke færdigt i mig. Jeg holder mig lige ude i skoven lidt, gemyterne lige og lakser lidt. Nu ved jeg, at jeg går over den garage, hvor tingene stod, og jeg kan se, at tingene er fjernet. 15:54 Så ved jeg jo godt, hvad det drejer sig om. Så er den jo fastlagt. Og du går simpelthen tilbage? Jeg går tilbage til... Ja, ja. Det er en frisk beslutning. Ja, men... De får mig jo en eller anden dag, så jeg tænker, jeg går lige over og kigger. Jeg skal lige være helt sikker på, inden jeg maler fanden på væggen. Det er ret alvorligt jo. 16:12 Ja. 16:13 Så ved jeg godt, det kun er et spørgsmål om tid. Så jeg ringer til min datter og siger, lad os lige mødes. Vi skal lige snakke sammen. Og så sætter jeg og siger, jeg tjener du. Jeg har gjort sådan og sådan, og du skal bare vide, at den kommer til at koste. Altså, du ser ikke mig i lang tid. 16:28 Det er jo ret vildt. Ja, hun bliver lidt ked af det. Kan du huske, hvordan du reagerer, når hun bliver ked af det? Jamen, jeg bliver også ked af det, når jeg... Jamen, det er jo også vildt. Det er jo frygteligt, at ens børn er involveret i det her. 16:41 Ja, det er trist, fordi vi havde et rigtigt tæt bånd, eller det har vi. Det har vi stadigvæk, så... Hvad gør der så herfra? De kommer, de stormer jo i lejligheden der kl. 22, 23. Og her, der er klokken nok to-tre om natten, på det sidspunkt, jeg snakker med hende. Og så cykler jeg så videre. Jeg ved jo, jeg skal ikke være næst med, fordi der er sgu nok rimelig ops på at finde mig. Så jeg cykler ud af stedet og gemmer mig. Jeg gemmer bare ud af skoven, indtil jeg kan komme med et tog. 17:14 Jamen, så skal jeg mod København. 17:17 Fordi der har jeg nogle bekendte inden, så der tænker jeg, at der søger jeg lige til tilflugt en periode. 17:28 Efter tre uger på flugt, så bliver du efterlyst med navn og billede og oplysninger om hele den her sag. 17:34 Ja. 17:34 Og hvad sker der? Hvad tænker du så, når du opdager, at nu er du ude over det hele? Dine børn ved det, din mor ved det, din far ved det, altså alt det her, det ved hele Danmark nu. 17:42 Ja. 17:43 Og det er ret alvorligt, når de gør det her. Hvad sker der så også dig? 17:46 Jamen, så tænker jeg, at det bliver sgu lidt svært at begå sig alligevel. Genkender man selv folk? Nej, det gør man ikke rigtigt, synes jeg. Der er jo altid nogen, der sidder og nærstuderer. Der er jo mange mennesker lige der, hvor vi bor, og alle kommer ned i den kiosk, hvor jeg opholder mig lige... op over, så... Det kan godt være, at jeg måske lige skal finde det andet sted at rykke hen, ikke? Så jeg rykker over til en anden kammeral, der er der, og... Jamen, så tænker jeg, fuck, så må det bare være det. 18:19 Altså, bliver jeg taget, så bliver jeg taget, og så begynder jeg at arbejde lidt, for jeg skal jo have nogle penge. 18:24 Hvad laver man så, hvis man skal arbejde lidt, når man er på flugt? 18:27 Jamen, jeg tog jo bare arbejdssøj på, og så tog jeg med min kammeral ind og arbejdede inde på riddet. Der var de jo ved at bygge en ny afdeling, så... Jeg er med i det ende, som jadehjælper. 18:38 Så du gik på arbejde som håndværker? 18:40 Ja. 18:41 Okay. Så du vidste, at der var en chance hver gang, du gik på arbejde, når du skulle tjene nogle penge? Ja. Altså chancen er jo ret stor, når man går ud og bevæger sig. 18:48 Jeg havde forberedt mig på, hvad der kom til at ske. 18:51 Var det tæt på nogle gange her, inden du blev rigtig anholdt? Var politiet så tæt på at opdage dig? 18:56 Ja, det var det, fordi jeg holdt jo til på Amager, og jeg skulle jo have tiden til at gå lige i starten, og det var den gode sommer i 18, ikke? Så... 19:07 Jamen, jeg har jo en cykel, så cykler jeg nede på Amager Strandpark og hygger mig. Så vælger jeg altså lige at skrive til en veninde. Jeg går ud fra Helgoland, og så skriver jeg lige til hende og hører, hvordan det går med hende og hvordan hun har det og sådan noget. Og jeg står derude og skriver frem og tilbage, og så fem minutter med at skyde på, fem-åtte minutter, så kommer der en patruljebil, en servilbil. 19:32 Der er sådan en lukkevej ned til Helgoland, lidt ved siden af, og der holder den over, så jeg kan se den ude fra Helgoland, kan jeg se, at den holder der. Og så stiger de sig ud, så de er jo vest på, og der står jo politi på. Så tænker jeg, det var pudset, hvad sådan nogle, de skal hernede. For der foregår nok ikke det store nede på Helgoland, vel? Så... Jeg skynder mig lige at hurtigt smutte ind til alle mine ting i tasken, og så går jeg bare den modsatte vej, for de står lige og spejler lidt, så jeg når at slippe min cykel væk, mens det går ud mod Helgoland, og så hopper jeg op på den, og så cykler jeg mod Kastrup. 20:13 Selvom Steven er på flugt, vil han virkelig gerne se sin datter, så en aften beslutter han sig for at skrive til hende, at han kommer forbi. 20:23 Det blev åbenbart opsnappet af politiet. Så kommer de om formiddagen på et tidspunkt dagen efter. 20:32 Altså, du sover dernede? 20:33 Ja, jeg sover dernede. 20:34 Så de kommer, og hvordan kommer de? Hvad sker der? 20:35 Jamen, de har spærret hele gaderne af, altså. Det er sådan en lille vej, ikke? Og så spærrer de hele lortet af. Og roger, jeg kan bare høre nogen, der roger og skriger, og jeg tænker, hvad fanden alt der foregår, ikke? Det er sgu da mit navn, de roger, ikke? Så åbner jeg lige døren ud til trappen der, og så står hele holdet der med skjolde og tænker, at Det var voldsomt. Kom ud, kom ud. 21:00 Jeg tænkte også, at jeg ikke lige overdriver det her. Du synes ikke, du var farlig? Nej. Overhovedet. Og så stod de bare klar dernede på afsatsen lige nede under. Så siger de bare, bare kom ud nu. Så må jeg jo gå sidelæns ned ad trappen og det der. Jeg ved ikke, om de tror, man er bevæbnet. Og de havde våben fremme? Ja, det havde de. De var fuldt kampklædt. 21:26 Hvor blev du taget hen herfra? 21:28 Jeg tror først, at de prøver at køre mig til køgerest, og så den er jo lukket. Den er under renovation. Så kører vi derfra ind til station 1, og skal have taget DNA, og Fingeraftrykker nye billeder og alt det der. Og så skal de så finde ud af, hvor de skal placere mig. Og der placerer de mig så i Vester, kører mig til Ringsted. Når jeg bliver hentet i Ringsted, jeg sidder i Ringsted en dag. Ej, det passer ikke. En eller to dage, jeg kan ikke huske det. 21:59 Så er det også dem, der henter mig og kører mig til Storstrang. 22:02 Det er de samme to betjente. 22:04 Og du siger, at jeg sidder i Ringstedet, så var det Ringstedet Arrest. Ja, Ringstedet Arrest. 22:08 Du har været lidt rundt omkring her. Jeg tror, der var lidt overfyldt alle steder, så... 22:15 Er der noget i dig her, der er lettet over at blive anholdt? Ja, det er det. Er det det? 22:19 Ja, fordi perioden op til anholdelsen, der giver den maks gas selv. Jeg er tit på, at jeg er påvirket faktisk hele tiden. 22:29 Af kokain? 22:30 Ja. Det er travlt. Man har jo mange ting og aftaler, man skal holde gang i, så det er stressende. En telefon kimer jo hele tiden, så det tager på en. 22:42 Så du er faktisk lettet over at blive anholdt? 22:43 Jeg er lettet over at blive anholdt, fordi jeg var træt af det. 22:45 Det er hårdt at være på flugt, og du kunne ikke styre det, og tog for mange stoffer, og det stak af? 22:50 Ja. Jeg var kørt træt i det. 22:59 I november 2018 falder dommen, og du bliver sendt til Storstrøms fængsel. 23:03 Ja. 23:05 Hvad lyder dommen på? 23:06 Den lyder på 13 år. 23:07 13 år? Ja. Hvordan reagerer du på sådan en dom? Den er ret vildig. 23:11 Ja, men så vidt jeg husker, så smiler jeg bare og danserer det, fordi så ved jeg, at nu har jeg noget forholdt mig til. 23:19 Altså, hvordan er livet i Storstrøm? 23:22 Jamen, det er meget systematisk, og... Man kan jo vælge, hvad man vil have ud af det, og hvordan du skal fungere i det. 23:32 Jeg lukker hurtigt ned for alting, så man ikke lider på en eller anden måde. Man lukker af for alle sine følelser. 23:44 Jeg har også meget med disciplin og ting, der er systematiske. 23:48 Det fungerer for mig. Så det var faktisk en hjælp for dig at komme ind med faste rammer? 23:53 Ja, det generer mig ikke, hvornår nogen siger, at nu gør vi sådan et tidspunkt, gør vi det og det. Og det er her, man har forholdt sig til. Og så kan du vælge, om du vil give det en masse energi. Det ved jeg ikke, men det tiltalte mig fint. Der er mange, der siger det samme som dig, når de bliver i fængsel. 24:13 Det der uden regler, rammer og ikke noget sådan... holdepunkt nogle steder, når du er ude, og så kommer de ind, og det hjælper dem faktisk. Fordi lige pludselig er der noget styring på, som man ikke selv kunne finde ud af at lave. Så det hjælper en, og det giver noget ro. Ja, det giver meget ro. Og når man nu har været vant til at tage stoffer i rigtig lang tid, og lige pludselig bliver anholdt, og så ryger ind i fængslet, og ikke har nogen stoffer, hvad gør man så? 24:35 Jamen, jeg havde ikke trængt til det. Jeg var så glad for, at det var væk. Okay, så det var også en lettelse. 24:40 Ja, det var også en lettelse. 24:41 Du har haft nogle abstinenser her. 24:43 Jeg har kørt så hårdt på, så jeg var så træt af det, men jeg kunne ikke lade være med at tage det. Jeg fik det jo aldrig godt af det. 24:50 En dom på 13 år, det er rigtig, rigtig lang tid at sidde i fængsel. Men i modsætning til første gang, du sad i fængsel, så går du ikke ind til den her afsordning, sådan ligesom med at fortsætte med at være kriminell og fortsætte det liv. 25:02 Tværtimod? Mit mindset, det ændrer sig lidt også, fordi jeg ved jo godt, mine år begynder at løbe og... Og så går jeg selvfølgelig i behandling, det er klart. Og det var kongens ø. Altså misbrugsbehandling? 25:18 Ja, misbrugsbehandling. Det er sådan en misbrugsafdeling, man kan komme på. 25:21 Ja, det blev så til en hel bygning senere hen, men sindssygt godt. 25:27 Så selvom, hvis jeg lige skal prøve at forstå det her, så selvom du ikke havde abstinenser og havde lyst til stoffer, så vidste du godt, at dit mindset var stadigvæk kriminellet og misbrugende, så du havde brug for hjælp. 25:35 Ja, og fokuseret på at nemme penge. Okay. Det er jo også... Så hele den måde at se verden på, havde du brug for hjælp til? Ja. Og det kunne de hjælpe dig med? Og det gjorde de. Det gør jeg kun ro som for. 25:47 Det er et godt valg, du har taget her. Hvor heldig, at du blev græbet, og det var muligt. Der er også noget andet, du bruger tiden på her? 25:54 Mad har man altid lavet, men så tænker jeg, at jeg skal også blive god til at bage. Så jeg begynder at bage, og hvem kan ikke levin og brød? Så det begynder jeg at øve mig i at lave og mestre det til et god hobbybro, lad os sige det sådan. 26:10 Hvor får man sådan i dag fra? 26:11 Jamen, man finder jo på noget for at fylde nogle huller ud, og noget, der er hyggeligt. 26:16 Det er ikke noget, du har gjort før. Det er bare noget, du fik fanden borgerne. 26:19 Ja, alle har bakket borgerne før. Det kan en værre næsten ikke, men der er ligesom, at man skal have lidt finesse, når man laver vin og brød også. Så det begynder at eksperimentere med. Og så begynder jeg så at dele ud af det. Og mange af jer synes, det er rigtig fedt. 26:36 Altså dele ud, det vil sige, at du begynder at undervise de andre? 26:38 Ja, ikke direkte undervise, men jeg siger, skal vi ikke bage sammen? Og siger det til behandlerne, kunne vi ikke lave sådan nogle... Nogle dage, hvor så bærer jeg sammen. Det kunne være hyggeligt også for at skabe noget sammenhold. Fordi også det behandling går ud på. Vi bærer snegle og borgmesterstæng og alle sådan nogle ting. At der bare er lavet vin og dej, så er det bare op til fantasien. 27:05 Det bliver en kæmpe succes. Det er i hvert fald hyggeligt. Der er mange, der begynder at bage efter. Det er også hyggeligt. Det er det hyggeligere, at folk kommer og siger, hvor blevet de gode, og han lavede dem. Ja, det er da rart. Det er da altid rart. Men lad os sige, at det var også noget taktisk. Hvad vil det sige? Det gavner også din situation, hvis du skal opnå noget i fængslet. 27:29 Helt måden, du begærer dig på, blandt andre, og blandt personal og alle sådan nogle ting. Ja, okay. Så det var sådan en snedig plan her? Ja. Som ikke bare drejede sig om og bage? Nej. Ja, okay. Under afsoningen investerer Steven også i en uddannelse inden for terapi og personlig udvikling. 27:50 Det er mere den måde, man ændrer sit mindset på, og hvad det er, hvilke fælder du hele tiden falder i, og hvordan du kommer ud af dem. Og det interesserer mig meget. 28:02 Fordi jeg kunne selv mærke den forvandling, jeg har lavet, og så bliver jeg bare nysgerrig på det. Hvordan alt det foregår. Det vil du gerne lære? Ja, det vil jeg gerne lære. Jamen, det tager jeg og lægger eksamen i og består, så det var det, jeg kunne se mig selv i. Så tager jeg også noget HFA med psykologi og samfundsfag og sådan noget, men så er jeg derinde. 28:26 Men det var det, der gav mig rigtig meget, fordi det kunne jeg bruge til noget. Kan du huske tilbage på, hvornår det sker, det her skifte, hvor du faktisk slipper det gamle? Og det her kursus og sådan noget, hele den her tur, du tager? 28:37 Der går i hvert fald... Jeg tror, der går sgu nok to år i behandlingen, før jeg virkelig begynder at mærke interessen og accepten af, at det er sådan her, man bør tænke. For ligesom at komme videre. Fordi det er jo 30 år, man har levet sådan der. 28:55 Og det er skrevet ind i din ryggrad. Ja, det er jo sådan, man har... vant til at leve i verden. 29:01 Hvis du så skal leve et helt andet liv efterfølgende, skal du virkelig grave dybt og sidde og printe sådan nogle ting ind i din hjerne? Når man sidder inde, så knytter man jo bånd til andre indsatte. 29:12 Der er nogen, man afsoner længe til. Og kan du huske, hvem der var de vigtigste mennesker for dig under afsoningen? 29:18 Jeg lærer to at kende, som jeg føler også er på samme bølgelængde som mig, og har de samme visioner, og dem holder jeg kontakt med, og jeg har det stadig selv den dag i dag, har jeg kontakt med dem. Det var blevet nogle gode venner. 29:36 Havde de samme planer om at ændre livet som dig? 29:39 Ja, og det har de også den dag i dag. 29:42 Du ender med at gå fra lukket fængsel i Storstrøm direkte til Maribor udslutningsfængsel. Det må være et vildt skifte efter så mange år i lukket fængsel, og så ud til et udslutningsfængsel, hvor der ikke er nogen dør, der bliver låst. 29:54 Det er også lidt en omvæltning, men også dejligt, fordi nu føler jeg, at jeg nu havde siddet i Storstrøm i... 30:03 Ja, hvad har jeg siddet? Syv år der? Og så kommer jeg der og skal sidde der i otte måneder, før jeg kan blive løslandt. Og det, jamen der er noget tilvænning til, det er der altså. 30:14 Der må være noget med, at man nogle gange står og venter ved en dør, og den skal åbnes. 30:18 Ja, og man spørger om mange ting, fordi man er vant til at spørge om alt, hvad du skal i lukkefængsel. 30:23 Du spørger om alt, og sidst bliver man også træt af at spørge og spørge om andre mulige ting. Og her skal du ikke spørge, og der kan du faktisk selv og må selv. 30:31 Ja. 30:31 Og det har du ikke været vant til i så mange år. Det er ret vildt, hvad der sker. Ja, det er det. Hvad man vender sig til. Hvordan kan det være, at du kom direkte fra lukket til udslutningsfængsel? 30:40 Jamen, det er jo en beslutning, at juristen tager og ledelsen på afdelingen eller i bygningen. Normalt skal du forbi åben fængsel. Det skal man normalt. De har vurderet, at det vil være den bedste mulighed for mig for at komme videre i ledet. Det har været med i deres overvejelser, det tror jeg. Så de mente, at du var simpelthen klar til at komme ud og komme videre? Ja. Okay. 31:06 I april 2026, der bliver du løslat efter din tid her i Maribor udslutningsvælsen og den her 13-årsdom. Og hvordan er det så at gå ud gennem porten, som der sikkert ikke er, gå ud igennem det her og være en fri mand efter så mange år? Kan du huske den dag? 31:20 Ja, men det er sgu lidt mærkeligt. Man træder ud i en anden verden, og du ved, der skal du være fra nu af. Og jeg vidste jo godt, at tilvændingen bliver sværere, uanset hvad. Men jeg havde en formodning om, at det skulle nok gå. 31:40 Og du var fast besluttet på, at den nye måde, du så verden på, det er det, du fortsætter? Ja. Kan du huske, hvor du tog hen? 31:47 Jamen... 31:50 Min ekskone, hun tilbyder mig så, fordi jeg ikke har fået en lejlighed på det tidspunkt, hun tilbyder, at jeg kan bo os inde, indtil jeg får min lejlighed. Men jeg flytter hjem til hende og bor der i halvanden måned, indtil jeg får min lejlighed. 32:04 Du bor i Næstved? 32:05 Ja. 32:06 Hvordan ser din hverdag ud nu her? 32:09 Ja, men lige nu står jeg på standby med kommunen, fordi jeg har bedt om en udredning af noget PTSD og noget. 32:21 Altså du står i standby ved at skulle i job? 32:24 Ja, jeg vil jo gerne i flexjob, fordi jeg kan godt mærke, at et fuldtidsjob kommer aldrig til at besidde. Det gør jeg ikke. Det kan jeg mærke. Okay. 32:33 Og du har en bekymring om, at du har PTSD. Det er årsagen til, at du ikke kan? 32:37 Det er begrænset, hvad man kan rumme. Tilvændingen er stadigvæk i gang. Så jeg beder min udredning. Og når man gør det, så bliver alt sat på standby. Så kan du ikke komme i gang med din proces. 32:55 Hvad tænker du det her PTSD'er fra? 32:57 Det er jo flere ting, der dukker op nu her, hvor døren er helt åben for en, og så rammer der en masse ting. 33:09 Jeg kan jo mærke, at der er nogle ting, jeg har svært ved at håndtere. For du vil faktisk gerne have et job, jo. Jeg vil faktisk gerne have et job. Det her drømmejob, hvis det lykkes, som jeg håber det gør, hvad skal det være, når du for eksempel får fleksjob og bliver udredt? 33:23 Et terapeutisk arbejde, det vil jeg, fordi... Altså, hvor du hjælper nogen som terapeut? Ja, det vil jeg rigtig gerne. I hvert fald, hvor jeg kan støtte nogle folk i nogle ting, der er svære for dem. Også fordi man har alt det i bagagen. Jeg ved, hvordan jeg har rykket mig hele tiden, altså... 33:43 Du er blevet mor fra i mellemtiden? 33:44 Ja. 33:45 Hvordan er den rolle? Jamen, det er dejligt. 33:47 Jeg har passet hende rigtig meget, fordi hun havde manglet dagplejemor på et tidspunkt. Tre dage om ugen havde jeg hende fra tre til seks timer. Det var fantastisk. Utrolig hårdt, men også noget så givende, så det kan ikke beskrives. Hvad gav det da? Jamen, man bliver varm om hjertet. Det gør man. Så... Ja, men det er jo fantastisk. 34:12 Sådan en lille væsen, ikke? Vældig dejlig. Tillykke. Tak. Tusind tak, fordi du kom forbi i dag, Steven. Det har været en meget stor fornøjelse at tale med dig. 34:20 Selv tak. Det har også været rart. Det er rart lige at gennemgå tingene også. Det med til ens udvikling.