En ven af familien

00:00 En ven af familien indeholder beskrivelser af overgreb mod børn og selvmord. 00:24 Det er 11 år siden. 00:28 at Claus og hans mor Gitte sidst talte sammen. 00:32 Velkommen til. 00:34 Gitte har håbet, men tvivlet på, at hun nogensinde vil høre fra ham igen. Hold da op. Det var godt nok en overraskelse. Men nu står hun der, en sen aften i 2018. Er de bedre? Jeg kan slet ikke kende din stemme. 00:55 Det er en vanvittig aften, den her aften, hvor de taler sammen. For Claus han har brudt sammen. Det er den her aften, at han har fortalt sin kone om Frank. Altså den anden side af Frank. Gitte, og hun står derhjemme med mobilen i hånden og hjertet galoperende rundt i kroppen. Og så ryger forbindelsen. 01:23 Jeg prøver igen, jeg har en dum telefon, der kan finde på at gå ud. Det går nok. Hvordan i alverden har du fundet mig? 01:33 Den er nemt. Det er ikke snill. 01:37 Da Claus som teenager beslutter at flytte hjem til familievennen Frank, og sammen med sin storebror fuldstændig cutter kontakten til al familie, der kaster Gitte faktisk håndklæde i ringen. Hun forlader byen og sine børn, uden at give sin nye adresse til sin søn. 01:55 Ej, okay. Nej, jeg er glad. Jeg kan slet ikke være i mig selv. 02:06 Og du er blevet en far. 02:08 Ja. 02:09 Jeg har haft kigge på YouTube og sådan nogle steder. Tillykke med det. Tak. Og jeg er glad. 02:16 Det er jeg også. 02:30 Lige indtil den her aften i 2018, der har Claus altid talt Frank efter munden, ligegyldigt hvad han sagde. Når han kaldte Gitte for en underskudsramt ravnemor, der var ligeglad med sine unger og bare skred, så har Claus nækket. Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg har ikke turde kontakte dig. 02:59 Men det viser sig. Tak Google, at Ravne, de er faktisk helt okay med. I hvert fald så er de meget bedre end deres dårlige ryg. 03:08 Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige endnu. Det giver ikke nogen mening, det jeg vil lade spørge og spørge dig om. 03:16 Hvad vil du spørge om? Det ved jeg ikke. Nej. Claus og spørgsmål. Og det har jeg også. Det må vi tage ind af vejen, skat. 03:38 Drej til højre. Ja, jeg gør det. Arbejdskørsel. Ja, okay. Vi kører den her vej. Nej, den har. Haha. Hahaha. Åh, shit. Ej, for helvede. Jeg kan altså ikke både køre bil og op til lyd. 04:06 Som du kan høre, så er jeg ikke sygt glad for at køre bil. Men jeg har sat min GPS til et helt særligt sted. Der hvor Frank brænder alt sit tøj og bøgerne og giver alt ud af køkkenskabene. Og til sidst smider sin seng på et bålsted i haven. Fordi han har fået sin indkaldelse til retssagen om voldtægt af mindreårige. You know drama på Frank-måden. 04:29 Om 500 meter vej til højre. 04:37 Og det kan godt virke lidt sært, men i dag bor mor Gitte i det samme hus, som manden, der smadrede hendes familie, også boede i. Men der er en forklaring. Huset er jo ejet af Claus historie på USA, Rasmus. Så da Frank dør, og brødrene igen har fået kontakt med mor Gitte der, som tilfældigvis mangler et sted at bo, så er det jo en oplagt løsning. At hun flytter ind, så kan de jo gå i gang med at klistre stumperne af familien sammen igen. 05:06 Men i de sidste par dage er jeg godt nok blevet i tvivl om, hvad det er, vi har gang i. Jeg talte med en af Franks venner. Folk er jo simpelthen så søde, at fordi de allesammen har det så dårligt med, at de ikke så noget dengang, så forsøger de ligesom at bryde bud på fortiden ved at sige ja til at tale med mig. Og så brager jeg ind i deres liv. Men de har ikke noget ordforråd for det, som jeg gerne vil spørge dem om. 05:34 Og så smadrer jeg bare ind i deres liv for dem til at tale om noget, de skammer sig sygt meget over. Og så smutter jeg igen. Nu kan jeg da se huset. 05:53 Men da jeg lige standser på stikvejen for at samle mig, så får jeg øjenkontakt med en mand, der stiger lidt undrende på mig. Og han har et vikingespyd i hånden. Hej, undskyld. Jeg sidder bare og optager. Jeg skal ned og besøge Gitte. 06:12 Tak skal du have. Hun bruger lige dernede, så bruger lidt pausen i to sekunder. 06:18 Det gør jeg gerne. Jeg skal lige finde ud af det. 06:20 Ja, så vil jeg. 06:23 Sådan her. Og det gør jeg så. Altså slukker diktofonen efter, at jeg har fumlet med den. Og så tænder jeg den først igen, da nabo Lars siger, at det er okay. Han er færdig med at fortælle mig det, som jeg ikke må fortælle til jer. 06:43 Du må jo gerne skrive, at jeg kommer hjem om morgenen, fordi jeg har haft nattevagt et sted. Fordi det første jeg kommer hjem til, det er politiet. 06:52 Nabo Lars arbejder i sundhedsvæsenet. Han er en stor, smilende fyr i 40'erne med et stort velplejet skæg, der giver et klart hint om hans store passion for vikingekampsport. Og den morgen, hvor Frank har forladt huset. For altid. Der vender Lars hjem efter sin nattevagt og bliver mødt af politiet. 07:13 Så jeg kommer hjem og kigger og tænker, har jeg gjort noget forkert? Det er det første jeg faktisk tænker, det er mig, der er her for. Jeg joker også lidt sådan, når så fandt de mig. 07:24 Det syntes, vi tjener den på sjovt, men nej, vi vil gerne lige have. Og så det her med, har du en nøgle til dine naboer? Og jeg sådan, åh nej, nej, det har jeg ikke. Men jeg får jo så også fortalt af dem, hvad de finder, at de endelig får åbnet op, fordi de kommer ind bagefter. Og lige vil informere om, jamen, om jeg kendte noget til, hvorfor et hus var fuldstændig smurt ind i petroleum. Og jeg siger sådan, øh, for det første er det skræmmende, for det andet, nej, det forstår jeg faktisk ikke, men det giver mening, når man hører om, at hans bil jo ligesom bare var sat i brand, som jo så heller ikke var hans bil. 08:06 Da Lars og hans daværende partner flytter ind på vejen, så får de hurtigt et fint forhold til en særlig hjælpsom nabo. Frank. 08:15 Hvordan ser han ud? 08:17 Ja, hvordan ser han ud? Jeg beskrev ham som den her ekstremt tynde mand, lang i ansigtet, ekscentrisk. 08:30 Må jeg komme med et fjollet sammenligning? 08:31 Ja da. 08:32 Jeg havde lidt sådan det der med, at han lignede, når sångeren fra The Juleklimmer. Det der, de her store øjne, øh, lidt for tannet smil, øh, som der ikke lige nåede øjnene helt. Altså, gik også sådan lidt, altså sådan ranglet og, ja, øh, Han gik rundt og sagde, at han var hil og kogte sit vand. Det var, fordi han syntes, der var alle mulige snavs i det, så det skulle koges. 09:05 For at være helt ærlig, jeg kan ikke sandest tjekke det, jeg siger nu. Men jeg kan sige, at der er andre i området, som også har haft lidt mærkelige sammenståd med Frank. Om dyrevelfærd. 09:18 Men det, der skete her, det var, at starten virkede som en flink mand. Flink, flink. Lidt sær. Jeg er fra min standard, men vidste lidt om dyre og hunde og tilbydere og fodre af vores høns, hvis det var. Og set de sådan i bagspejlet, så kan man jo godt tænke lidt, at det var meget venligt. Men så begyndte de der små historier, og han prikkede til at sige, at han havde set nogen, der holder to billeder af vores høns. Det var for at skabe paranoia om, at vi ikke behandlede vores høns ordentligt. 09:48 Vi følger dansk lovgivning af fjerdkræg, og de er fritgående, og registrerer alle dem, hvilke fod de skal have. På et tidspunkt kommer han så gående med vores hane, hvor nakken er knækket, hvor han siger, at han fandt den i hans baghave, og han så den falde af bordet. 10:06 Og nu kender jeg fjerkræde så godt, at det er, at du skal fandme være en klumpedumpe høne for at falde og brække nakken. Så set bag, så kan han have knækket nakken på den. 10:19 Ja, man skal være en klumpedumpe et stykke fjerkræde for at brække halsen ved at springe ned fra et havebord. Så i dag er Lars svært tilfreds med sin nye nabo. Giv det. 10:31 Nu står jeg også og kigger på det, og så bliver man jo sådan lidt mindeorienteret eller melankolisk, lad man sige, positiv. Fordi da Gitte flyttede ind, så har hun faktisk langsomt slettet. Altså huset, taget har fået en rød farve, og han er faktisk ligegyldig nu. Altså når jeg går forbi det hus, så ser jeg ikke. Jeg ser Gittes. 10:55 Det er Gittes hjem. Den dag, hvis Gitte vælger at flytte, det håber jeg aldrig, så vil det faktisk for mig stadigvæk være Gittes hjem. 11:04 Fedt, Lars. Fedt, mand. Så kør jeg. Ha' en god tur til åben råd. Det her, det skal man. Den del, hvor jeg siger. 11:11 Ha' en god tur til åben råd. 11:16 Det gør vi. Okay. Jeg får altså sagt farvel til vikinge Lars. Og så kører jeg ellers de sidste meter. 11:25 Ej, der er gråt i dag. Og det her, det er altså her, den her vej, hvor Frank kan boede på. Jeg har min egen lille mission med at tage ud til hende alene. Jeg vil besøge hende og stille nogle af de spørgsmål, som Claus og hun har haft svært ved at tale om. For eksempel, hvorfor grebe de voksne i Claus' liv ikke ind? Ej, stop nu. 11:52 Gitte, hun har simpelthen flyttet bilen, fordi hun ved, at jeg er så dårlig til at parkere. 12:02 Da Gitte flytter ind i huset i 2021, så er det et hus, der har tydelige spor efter Frank. Den guldfarvede håndvask i badeværelset. As smadret ligger på gulvet, og toiletkummen er hamret i stykker. Og alle trægulvene, de sorte, fordi der har været hældt dieselolie ud over dem. Og i politireporten, der har jeg set et foto af hans afbrændte seng på bålet i baghæven. 12:27 I asken ligger gafler, sortsvidende rester af bøger. Et mærkeligt ansigt er ligesom malet på døren. 12:36 Men det skræmmer ikke Gitte. Udsigten er ude over markerne, og jeg kan se til Gedved, jeg kan se til Horsens. Jeg kan se, at jeg er bagnehøj, når det er klart vejr. Og hun elsker at grave ud i Danmark. 12:49 Jeg var lidt spændt på, om der var spøgelser her, men det har jeg aldrig oplevet. Så det afkræfter jo også bare hans teorier. 12:58 Havde han nogle teorier? 12:59 Ja, ja. Jeg var karriant. 13:02 Hvad troede du på det? 13:05 Altså, der var nogle små ting, men når jeg tænker efter, så var det logik. 13:17 At vi sad i bilen en dag og kørte, jeg tror faktisk, at vi kørte forbi, hvor Jens og Jørgen boede. 13:27 Bare til vi alle sammen er med. Jens er mellemste søn, Claus er storebror altså, og Jørgen, det er hendes eksmand. 13:35 Så kommenterer han et eller andet med at tænke på Jens. 13:43 Men der var en pussy ting, fordi vi prøvede sådan for sjov skyld en dag, hvor jeg puttede nogle postkort i en kuvert. Han så ikke, hvad for nogen. Og så skulle han fortælle, hvad for farve det var. Og det var sådan noget med nogle blomster. Og så gav han mig den dominerende farve. Og så var der en fanden i mig. Så jeg tog et billede, det lavede i i stedet for. Og den var lukket. Han sad med kuverten i hånden. 14:13 Og så sidder han. Hvorfor kommer jeg lige pludselig til at tænke på Majs mor, siger han så. Så var der et billede blandt andet af Majs mor i. 14:26 Og så prøvede jeg lige igen. Maj er Gittes Svierdanner. 14:32 Det kunne han jo ikke vide. Det kunne han ikke. Han så ikke, at jeg puttede det i. 14:44 Så jeg ved det ikke. Jeg har endnu ikke fundet noget bevis for, at det kan lade sig gøre, men jeg har heller ikke fundet en modbevis. 15:04 Faktisk er det ikke første gang, jeg besøger Gitte. Og hendes hun, Hunni, som du kan høre møffer rundt herimellem os. Ej, hun. Ej, dig. 15:14 Jeg har nemlig været i huset én gang før. For da Claus og jeg er på vej hjem fra Horsens, altså der, hvor vi er læst i politiets efterforskning, så foreslår Claus lige pludselig, vi kan da lige køre forbi huset, hvor Frank boede. Så jeg kan se det. 15:28 Nu siger jeg det bare. Så kan du også møde min mor. 15:31 Okay, jeg er klar. Så det gør vi. Er det din mors bil? Er det din mors bil? 15:39 Det er først, da vi parkerer i indkørelsen den dag, at det går op for mig, at hans mor er flyttet ind i huset. Hende har jeg indtil da kun set som en sær fraværende figur i Claus' liv. Og så kan du høre min mor i gang. Og jeg har bare gået rundt og krydset fingre for, at en dag måtte jeg måske få lov til at tale med hende. 15:58 Skal jeg tage den her ind? Den her lyder ind. 16:00 Ja, du må gerne. Skal vi tage selv og tage den ind. 16:03 Og nu står hun så i garagen, der er ombygget til et værksted. Hvad laver hun? 16:07 Hun står og pusser min fars gamle ting og gør det pænt. Hun får et kæmpe chok nu. 16:16 Bliver hun bange nu? Hej. Det er Jamila. Jeg hedder Jamila. Du har gang med at lave et kæmpe projekt. 16:33 Det er det mindste projekt. Og så har jeg ikke set huset, hvor pænt det er. 16:37 Jo, men du vil have lavet en bænk. 16:40 Ja, reparerer jeg en bænk. 16:42 Den eftermiddag, der mærker jeg både kærlighed og en usynlig barriere mellem Claus, der vil have alt ud i lyset i den her podcast, og Gitte, der helt klart gerne vil støtte Claus, men som også virker til at bokse lidt med sig selv. Hvad tænker du om, vi har været nede og kigge på papir i dag? 17:13 Jeg har lige bippet deres rigtige navn ud. Men det er altså Frank og hans daværende partner, som Claus taler om. 17:21 Nej, det er ny information for mig. Han har bare creepet sig ind på hende. 17:34 100% ligesom du har mærket dem 17:38 Mens Claus og jeg busser ud med al vores fund for politiefterforskningen. Det er vildt at læse. Så bliver Gitte, der egentlig er en høj, stærk kvinde, som hun står der med slipmaskinen. 17:49 Så bliver hun ligesom mindre og mindre i værkstedet. 17:52 Det er vildt at læse, hvordan han har ageret. 18:00 Man kan gå ind og læse det, ja. Og alt det, du har sagt, hvor jeg har været indblandet i. Jeg kan ikke huske. 18:07 Det er sort for mig. 18:11 Det er sort for mig. Den linje, den gentager Gitte flere gange. Men så lige før jeg siger farvel, så trækker hun mig lidt til siden og siger, hvordan kunne jeg ikke se det? Selv min egen søster har spurgt mig, hvorfor pokker sendte du dine drenge hen til ham? Og så siger hun, at jeg lige skal vente, for hun har to bøger til mig. 18:38 Det er nogen, jeg på et eller andet tidspunkt, jeg kan ikke huske, hvornår har købt en genbrugsforretning. 18:43 De siger det hele bedre, end hun selv kan. De er skrevet af den amerikanske dramatiker Irving Shaw. Og bag på børnene, der står titlen. En ven af familien. 18:55 Som jeg husker, mange år siden jeg har læst den, jeg har ikke haft lyst til at læse den igen, så er det... En mand i New York, som hjælper en anden mand i Central Park og tager ham med hjem. Men han bliver så en såkaldt ven af familien. Stille og roligt og hen over lang tid og ender med at overtage styringen af familien. 19:24 Altså, jeg kan ikke huske nogen som helst detaljer. Jeg kan bare huske, at jeg på et tidspunkt tænkte, hold da gæld, det kender jeg det her. 19:35 Så nu er jeg tilbage i stuen for at sige tak for lån af bøgerne. Og helt ærligt også for at spørge, hvor blev du og de andre voksne egentlig af? Hvorfor stansede Erik Frank? 19:52 Jeg ved ikke, hvor mange år han havde haft for, men han hjalp med, hvordan vi skulle fodre og træning af hunden. Han havde mange gode idéer til, hvordan vi kunne gøre ting. 20:10 Både Jørgen og jeg er jo yngste barn og en dominerende forælder, så når folk siger, at I skal gøre det på den eller anden måde, så gør vi det. 20:21 Når jeg tænker tilbage, så tror jeg måske, at han forsøgte at skubbe Jørgen væk. Ved at nedgøre ham. Sige, at han er en idiot. 20:40 Og så nedgør jeg ham i børnenes øjne. 20:47 Da Gitte bliver del af hyrtehundmiljøet i 90'erne og møder Frank, så er det i begyndelsen venskabet med både Frank og hans daværende kone, der får hende til at lægge paraderne ned. Jamen, vi havde det godt. 20:59 Og jeg havde lidt ondt af dem, fordi de ene børn havde. Frank havde to drenge og en pige fra sit tidligere ægteskab, som han ikke så. 21:12 Og det var jo set synd for ham. Når mine børn var glade for ham, så hvorfor skulle han ikke have lov at låne dem? Altså, jeg ved jo ikke, hvad de lavede, når de var dernede. Jeg kan ikke engang huske, hvor meget de var der. Og det burde jeg jo have vist. 21:46 Hvis det kan hjælpe Claus, så vil Gitte godt gå med til at gå ind i de mørklagte rum inde i sin hukommelse. Så vi finder fotoalbum frem. Ej, hvor ser de søde mand, det er da helt vildt. Og kigger i dem sammen, men som du kan høre, så kniber det lidt med den der hukommelse. 22:05 Okay, to små mega lyshåret drenge i det klassiske joggensæt der i 90'erne. 22:14 Så hvad er det, om det er Rasmus Jens, eller om det er Jens Claus? Jeg tror, det er Rasmus. 22:24 Ja, det er Claus. 22:27 Nå. Ja, selvfølgelig. Så må han være syv. Så det er Rasmus. 22:36 Han siger vores fødselsdag. 22:42 Ja, jeg skal jo bare finde den næste i vejken. 22:45 Prøv at høre, stop lige. Det der billede der, ikke? Med syv års fødselsdag. Det må jo faktisk være deromkring, at det starter, Gitte. Med det, der mener jeg er overgrebende. På billedet af Claus, han baby, han sidder på armen med sin mor. Storber Rasmus, han står med et alvorligt udtryk i ansigtet. Foran en lavkage, der er syv lys i den. 23:09 Frank er med til hans fødselsdag, og det er lige på det tidspunkt, da Rasmus er syv, og mor Gitte har fået en ny baby, der tager hele hendes fokus, at Rasmus i dag siger, at Franks overgreb mod ham begynder. 23:24 Det er Jens, og det er Rasmus. 23:47 Jeg forstår det godt. Altså det, der sker i stuen mellem os. For hvis Gitte går ind i de der mørke rum i sin hjerne, så risikerer hun, at døren smækker i bag hende. Og hvordan finder hun så vejen ud igen? 24:05 Jeg ved ikke, hvordan hverdagen var. 24:10 Jeg tror nok, jeg kørte dem i skolen. 24:14 Og så var han der, når de kom hjem. Og hvad de så lavede, det ved jeg jo godt nu, men vi gjorde ikke det. 24:31 Vi taler i flere timer den her eftermiddag. Uden at jeg bliver helt klog på, hvordan en familieven kan tage så meget magt, at en mor ikke ser nogen anden udveje end selv at forlade byen og sine børn. 24:44 Men alt det, mor Gitte, hun ikke kan huske. Det er der heldigvis en anden, der ikke har glemt. Er det Jens? 24:51 Der er jo ikke mange mennesker, der kommer i hjemmet, og det virker meget som om, at der er Franks verden der, og hvis man ikke er med i det, så kan man ikke være med i den verden der. Der er dem, som er dumme, som vi ikke bryder sig om, og så er der dem, som vi bryder sig om. Det er en meget sort-hvid verden. 25:14 Ham har du ikke hørt så meget om, men Jens er Claus' Erasmus' lidt oprørske mellembror. 25:22 Jeg er to halv år yngre end min storbror, og fire år ældre end Claus, min lille mor. 25:27 På en eller anden mærkelig måde, så ender Jens altid med at blive det sorte for i flokken, når han er sammen med sin brødre Frank. 25:33 Det var mig, der lavede hovedet ind, og det var altid mig, der skulle køre Frank sur eller sådan noget. 25:42 Det var mere mig, der prøvede at træde ham vores her. 25:44 Han har problembarnet i Franks øjne. Så han opsøger sin far mere end Frank. I dag tænker han, at det er nok derfor, at han heller aldrig bliver udsat for overgreb. 25:53 Claus fortæller mig, at jeg var heldig at slappe væk. Og så fortæller han mig, at jeg ikke er det sorte for i familien. Der går det fra at ændre min historie fra, at jeg er det sorte for i familien, til at jeg var den heldige, der slap væk. 26:12 Jens oplever, ligesom sine brødre, at efter skilsmissen så puster Frank til et fjendebillede. Far er ond. 26:19 Blandt andet hvor slem han har været over for min mor, hvordan han har behandlet min mor. Nærmest forgrebet sig på min mor, mod hendes vilje, og ikke været sensitiv over for hendes følelser og hvad hun ville. 26:32 Mor er svag. 26:34 Og det er det, vi får at vide, når vi har været hver anden weekend hjemme med min far, at nu skal vi lige huske, hvor slemme vi har været over for vores mor. Og hvor hårdt det er mod vores mor. At nu behandler vi hende på samme måde, når vi kommer hjem fra min far. Jeg oplever ikke, at min mor kommer ind og i rette sætter Frank. 27:01 Jeg husker det ikke, i hvert fald. Og vi skal jo gøre det her for at hjælpe min mor. Det var ikke for, at vi skal hjælpe Frank. Han kan jo sagtens klare sig selv. Han har jo ikke brug for os. Så holder han sig bare væk jo, hvis man er så uklart. Men så kan det være, at han så bare ikke kommer, og så hjælper min mor. Og så er man jo ondt med sin mor. 27:21 Alligevel begynder Jens at trås Frank. Sætte sig op mod ham. I det skjulte. Frank kan f.eks. ikke tåle parfume, så Jens dukker op til middagsbordet med verdens mest stridede hårvoks, Dax, småt rundt i håret. Fordi han ved, at det er til, at Frank. Han nægter også at fortælle, hvor han er efter skole. 27:43 Og som tiden går, så flytter han ud af hjemmet og mere og mere ind på sofaerne i hans gymnasievenners forældres hjem. Så en dag, der går konflikten mellem dem i fuldt udbrud. 27:57 En eller anden dag, så er jeg så fyldt op. Det var en eller anden tur ind til København, hvor de skulle ind og kigge på noget, og så var de kørt, uden at sige noget til mig. sådan virkelig for at knide salg i såret eller et eller andet, ikke? Så det var sådan en lørdag eller sådan noget, og så er de bare smuttet. 28:16 Hvorfor? Hvad havde du gjort? 28:18 Jeg tror ikke, jeg synes, at han var fantastisk nok. Eller et eller andet, ikke? Man har ikke købt nok ind på det. Jeg har ikke synes, at han var... Jeg tror måske bare, at jeg har været... Ja, jeg har ikke synes, at han var fantastisk nok. Øhm... 28:33 De kører i hvert fald. Og så står jeg der. Og min mor, hun er heller hjemme. Og jeg er på det tidspunkt helt fyldt op. Det fylder så meget i mit følelsesliv, at skulle være i de rammer der. Så jeg tager, hvad jeg kan have i en task eller to. For at skabe noget tøj. Og så går jeg. 29:02 Bare ud af hoveddøren og låst døren. Læg nøglen. Det er stedet, man nu plejer at lægge nøglen, og så går jeg hjem til min far. Jeg tror, der er 5-10 km i nøglen. Og det er jo med den fulde overbevisning, da jeg pakker mine ting hjemme med mor, og har jeg blevet forfordelt og skal straffe os over et eller andet igen, at... 29:27 Helt overvist over, at jeg kommer ikke til at se mine brødre igen, og jeg kommer ikke til at snakke med min mor igen. Jeg er jo taget hjem til min far, og jeg har stadig mine ting herhjemme ved min mor. Jeg har kun taget min taske, så jeg havde noget tøj at gå og stå i. Og jeg tror, det er sidste gang, jeg er hjemme og hentet nogle ting med min mor der, så... 29:56 og skal ind på værelsen og hente det. Og der har han så lagt en fin lille sædel til mig fra bordet, hvor der så står, at kærlighed er noget, man gør sig fortjent til. 30:12 Jens lukker døren og forlader sin lillebror og sin storebror og Frank og flytter hjem til sin far. Og kort efter bliver det mor Gittes tur til at blive skåret ud af familien. 30:24 Rasmus taler ikke med mere. 30:26 Og den første skave, jeg lagde til ham, den blev sat ind til mig igen. Den ville jeg ikke have uåbnet. Han ville ikke tage gaver ved mig. De ville bare ikke tale med mig. 30:46 Ja, Morgitte taber kampen. Det gør hun faktisk længe, før hun overhovedet opdager, at hun er i kamp. 30:55 Grooming er den manipulation, som en voksen bruger til at få adgang til at begå overgreben på et barn. Men Clausis historie har vist mig, at grooming omfatter jo mange flere end barnet. Mor, far, venner, kommunen. Nogle gange også krænker han selv, som bilder sig ind, at han gør jo faktisk noget godt for det her barn. Og i den her historie, der skifter grooming faktisk karakter. Det minder mere og mere om det, man ser i en sigt. 31:26 Kan du huske, hvordan Frank Lovebommer giv det? Med opmærksomhed. Han opbygger fjendebilleder. Jeg er god. Jeres far er dum. Han isolerer drengene. De der drengevenner, dem skal du ikke have. De er dårlige for dig. Og han kender dit totemdyr, som i Claus' tilfælde er en kronhjort. Og så kan han i øvrigt også forese, hvem der er farlig at køre hjem med, for han er jo synsk. 31:55 Det, der sker, det er bare en til en insekleders manual. Trin 1. Find et ensomt menneske. Overøs det med kærlighed. Tilbyd selvudvikling. Trin 2. Når tilliden er etableret mellem jer, så skal du skrue op for fjendebillederne. Det er dem mod os. Isoler dit offer for omgivelserne. Trin 3. Ophøj dig selv til alvidende. Sådan en slags big brother eller gud. 32:25 Og så er det vigtigt i trin 4. Udstod kritikerne. De tegner jo et billede af, at du forlader dem. Ja, det var jo også. Forlod du dem? Ja. 32:45 Efter de havde forladt mig. 32:47 Så det er jeg. Det gjorde jeg. Jeg flygte ud. 32:59 Det gjorde jeg. Jeg skulle bare væk. Det var alt for hårdt at blive der. 33:18 Rejser du bare, Gitte? Smutter du bare fra dem? Rækker du ikke ud? 33:25 Nej, det gør jeg ikke, fordi jeg var så langt nede, så jeg magtede ikke en afvisning. Og sådan havde jeg det i alle årene. Jeg prøvede ikke at række ud, fordi jeg vidste, at jeg ville brække helt ned, hvis jeg fik en afvisning. 33:57 Jeg havde det slemt nok i forvejen. Jeg var faktisk pisseirriterende for mine omgivelser. Hver anden, tredje, fjerde uge, så sad jeg bare frelt flere dage. Jeg tænkte på dem konstant. Men jeg gjorde ikke noget. Jeg håbede bare på, at de selv kom på et tidspunkt. Jeg magtede ikke en afvisning. 34:26 Og det tror jeg måske, jeg havde fået. 34:32 Folk siger, at en frø, den opdager ikke faren i tide, hvis man kaster den ned i en gryde med koldt vand og langsomt skruer op for varmen. Så bliver den siddende, indtil den er kogt. Men ligesom ragnemoren, så er det endnu en af de der myter om dyr, som heller ikke passer i virkeligheden. Men det er et godt billede på Gittes liv i de år. Hun bliver kogt. 34:57 Der er også noget omkring noget skolehjemsamtale. Har du nogen erindring af, at Frank har været med til... Vil du prøve at fortælle mig om det? 35:12 Det ved jeg ikke, fordi... Jamen... Det var ham, der styrede vores liv. Det var ham, der styrede samtalen. Men altså, hvad der blev sagt, og hvordan der blev ledet sig det... 35:23 Det ved jeg ikke. Det var jo også ham, der fik flyttet så meget rundt på Claus, så han aldrig fik en eksamen. Men hvorfor og hvordan? Som jeg startede med at sige, de år der, de er en toge for mig. Mange ting. 35:45 Kan du huske, at nogle lærere har ragt ud til dig og sagt, at Claus begynder at græde, hvis vi spørger ham om, hvordan han har det, eller... 35:56 Eller nogle henvendelser om, at han ligesom skifter skole hele tiden. 36:01 Ja. Timerne går ikke i det stue. Nej, altid. Nogle piller nervøs ved lynlåsene i sin flistrøje. 36:12 Nej, der har vi jo haft en god forklaring. Jeg kan ikke huske hvad, men Frank har jo haft en god forklaring på hvorfor. 36:22 Hun rejser sig hele tiden for at ryge en cigaret. 36:25 Men jeg kan ikke huske, hvad forklaringen var. 36:29 I get it. 36:29 Jamen, jeg er jo ikke et af det, men jeg kan ikke... Jeg kan ikke overhove det for ham. 36:40 Gitte, på noget tidspunkt prøver du ligesom at få noget hjælp til at komme i kontakt med de her drenge igen? 36:54 Lige her modarbejder mørklægningskardinerne i Gittes hukommelse hende virkelig. For Claus og jeg ved, at både hun og hendes eksmand Jørgen faktisk råber de på hjælp. Endda så tidligt, at overgreb noget med Claus, de kunne måske være undgået. Alt det viser aktensigterne for Gribskov Kommune jo. Prøv lige at tænke rigtig godt efter. 37:16 Jamen vi er jo ikke kommunen, fordi Claus vil flytte, og jeg vil have ham med. Og så få besked på, at det må han jo sådan set selv bestemme, fordi han er over 14. Og så er der jo ikke mere at gøre der. Altså jeg kan jo ikke tvinge ham til at tage med. 37:38 Men det er jo også at gøre noget, at du går ligesom til kommunen. 37:42 Men bare for lidt, altså. 37:51 Allerede i 1997, lige efter mor Gitte og far Jørgen bliver skilt, og Claus i dag fortæller, at Franks overgreb mod ham begynder lige på det vigtige tidspunkt, der kontakter far Jørgen statsamtet. Han får fat i en psykolog, fordi han er bekymret for særligt sin ældste søn, og fortæller om, at de har en lidt mærkelig alt for tæt relation til familiens 50-årige husvenn. 38:15 Og lige der, så er der faktisk en alarmklok, der går hos statsamtes psykolog Marianne Hedi. Nej, det ligger hernede. Her er der deres første samtale, ikke? Jørgen oplyseren har tre drenge. Rasmus på 13, Jens på 11, Claus på 7. Aktuelt går bekymringerne på den store drenge Rasmus. Han vil ikke komme på besøg. 38:35 Efter at Marianne Hedin har luftet tanken om overgreb, er Jørgen blevet endnu mere urolig. Han har aldrig oplevet noget konkret, men siger, at Rasmus for nogle år siden har sagt, at han ikke kunne lide, at naboen nussede ham op og ned af benene. Jørgen er meget bange for, at han helt har lukket øjnene. Psykologen fra Statsamtet indkalder både mor Gitte og Storborg Rasmus til et møde. Men de er ikke mødt op. Okay. 39:02 Kan du huske det? Nej. 39:07 Jeg var overbevist om, at Rasmus havde været i amtet. Men hvordan skulle han så være kommet derind? Jeg kan da ikke huske det selv. Jeg synes... Nej, det er det. 39:22 Det der, det er jo lidt svært. 39:34 Du indkalder en mor og søn til et møde om en mistanke om pædofili, og så slipper de afsted med ikke at dukke op. Psykologen kontakter godt nok også børnerådgivningen i Gribskov Kommune. De har en samtale, og det næste, jeg kan læse ud af papirerne, det er, at far Jørgens bekymringer, de bliver parkeret. I kommunens notat for samtalen, der bliver far Jørgen beskrevet som en konfliktsøgende ægtsmand, der skal lære at back off. 40:04 Efter samtalen får jeg indtryk af, at Jørgen måske presser for meget i forhold til drengen, og at denne er i en lojalitetskrise. Jeg tror ikke, vi vil få noget ud af drengen ved at indkalde ham her og udspørge ham, og mener i stedet, at faren langsomt må nærme sig drengen uden krav om stillingtagen og forklaringer. Jeg beder faderen om at tænke over dette, og give mig en tilbagemelding på, hvorvidt det her kunne være en vej frem. Og så hører amtet ikke mere fra Jørgen. 40:32 Jeg har været i kontakt med Marianne Hedin, statsamtespsykolog. Hun kan ikke huske sagen. Hun gik på pension for 10 år siden. Så hun ved ikke, hvad det var, der slukkede hendes alarmklokke. Men hun skriver til mig, at hun mener, at der siden er sket en, citat, betydelig udvikling i samarbejdet mellem de forskellige sektorer i den her slags sager. 40:57 Vi skal helt frem til 2006, før Claus igen dukker op i kommunens arkiver. På det her tidspunkt er han 16 år. Han har skiftet skole en del gange, og lige nu går han slet ikke i skole. Frank og Claus arbejder nemlig på, at Claus skal blive så dygtig på sin klassiske guitar, at han kan suge sig direkte ind på Musikkonservatoriet udenom gymnasiet. Men da han ikke går i skole, så kan han ikke få SU. Han mangler penge. Men så får Frank, ifølge Claus, en stærk idé. Claus kan da gå til kommunen og få sin børnepenge direkte udbetalt til sig selv, nu hvor han alligevel ikke bor hos sin mor længere. 41:34 Det får en sagsbehandler til at ringe til Gitte. 41:38 Moren bliver ked af Claus' henvendelse og siger, at nu hvor børneredgivningen alligevel kontakter, hun så ønsker, at der skal sættes fokus på Claus. Hun fortæller, at han opholder sig hos en mand, som både styrer og dominerer Claus. Hun fortæller, at hun selv har været underlagt hans psykiske vold, og derfor ikke har fundet styrke til at redde Claus. Hun beder børneredgivningen om hjælp til at få Claus fjernet fra manden. 42:00 Okay, det kan jeg ikke huske. Det var da godt. 42:08 Men hvorfor skete der så ikke noget? Just hands. 42:17 Men der står det jo, Gitte, vi gjorde noget. 42:32 Da Claus møder op på kommunen for at bede ham børnepenge, så er han ikke alene. Han har en bisidder med. Men det er ikke Frank. Det ville jo ellers have været oplagt. Hun støtter deres historie. Hun støtter sig i, at det vil være en rigtig, rigtig god idé, at Claus slutter ind hos Frank. Og det får han til lov til. Jeg har talt med bisidderen. Hun er en person for Franks biologiske familie. Og lige nu skal du særligt bide mærke i, at det geniale ved at sende lige netop hende afsted som bisidder, det er, at hun selv er kommunalt ansat på det her tidspunkt. 43:07 Hun siger til mig, at den gang, der stole hun på Frank, og så ville hun også gerne hjælpe brydderne, der jo også selv sagde, at deres forældre var virkelig dårlige. Hende vender vi tilbage til, men hele den her børnepengesituation, den får far Jørgen og Morgette til at teame op. Ja, så er det spændende jo selvfølgelig, hvad gør de så, når du fortæller alt det her? Bum, bum, bum, nu skal vi lige, fordi igen, det ligger helt hult og så pøler. 43:35 De vil råbe kommunen op, så de ringer til en sagsbehandler og beder om hjælp. I telefonsamtalen nævner far Jørgen overret mistanke om overgreb. Og han beskriver også, at drengene isoleres fra al familie. Og at Claus og Rasmus endda resonerer alle gaver også fra bedsteforældrene. Så tager kommunen affære. Kom til møde, siger de. 44:03 Og forældrene tager afsted, og de har midterbroren Jens med sig. Han er i 20'erne. 44:10 På vej ind til kommunen, der holder der en bil med en til Franks. Og der bryder jeg den sammen. Fordi jeg er bankfor, at han også er der. 44:28 Så hvad der skete til det møde der, hvad der blev sagt, hvad der blev gjort, det blev totalt overskygget af den bil, der holdt den derude på parkeringen. Så jeg er lidt spændt på at se, hvad der blev skrevet. Det kunne være, du skulle tage og kigge på det. 44:57 Så skælder jo det der med, at der ligger et brev. Ved du noget om det her? Nej. Der har Rasmus og mig sendt et brev til kommunen. Altså mig, som er storbror Rasmuses daværende kæreste og nuværende hustru. Hvor de ligesom fortæller, hvorfor de mener og støtter Claus i, at han skal flytte ind hos Frank. Og så fortæller de en kæmpe lang beskrivelse af dig, Gitte. 45:25 Altså, har du lyst til at læse det? Det er et brev, der fortæller, hvorfor du ikke skal tage vare på Claus. Ja, men jeg ved også godt, hvis ordet er. 45:40 Det er ikke nødvendigvis Rasmuses ord. Ikke hvis jeg tænker på Rasmus i dag. 45:54 Stille er det højt? Ja, det må du godt. 46:06 Hvad? 46:26 Hvad sker? Ej, det er... Okay. Okay, den skal jeg da godt nok lide. Hører jeg ham om på et tidspunkt? Nej, det tror jeg lige, jeg skal. 46:56 Vi kører dig her, hvor Gitte sidder her i stuen og kigger ned i et brev, der beskriver hende som en mor, der begår omsorgsvigt, som er skrevet af hendes ældste søn og svigerdatteren Maj, som hun elsker og som hun i dag besøger i USA, så tit hun har råd for at passe børnebørnene og indhente de tabte år. Så hvad står der i det brev? Det må du høre i næste afsnit, hvor Majs friældre fortæller mig, hvad der sker, da teenage Maj forlader Aalborg. 47:33 Og flytter ind hos Franks flok. 47:46 For Gitte er ikke den eneste, der bliver venner med Frank og ender med at miste kontakten til sit barn. 47:55 Og du kan faktisk høre alle afsnit af serien lige nu med et digitalt plus abonnement. Og hvis du ikke har sådan et, så kan du gå ind på jp.dk-vind, hvor du lige nu får alt fra Jyllandsposten i to måneder for 49 kroner. 48:16 Jeg hedder Jamila Sofie Alvi, og jeg har tilrettelagt og produceret serien sammen med Pernille Skytte. Asbjørn Kjærke og Pedersen har mixet og komponeret musik, og Jacob Grosen er redaktør. 48:28 Frank er ikke Franks rigtige navn. Forud for sin død erklærede han sig uskyldig i alle anklager. Jeg har forelagt Claus' sag fra Købskov Kommunes socialdirektør. Jeg har også spurgt til deres syn på sagsbehandlingen både i 1997, 2006 og 2007, men kommunen ønsker ikke at gå ind i det, de betegner som en enkelt sag. 48:50 Er der noget, du genkender i dit liv, så er der hjælp at hente. Hos Center for Seksuel Misbrugte på deres hjemmeside, der finder du numre til lokale centre i hele landet. Og husk, at har du seksuelle tanker om børn, så kontakt den anonyme rådgivning hos Brød Cirkelen på 65 90 99 09. Og er du under 18 år, så find tal med os hos Red Barnet.