En ven af familien

00:00 En ven af familien indeholder beskrivelser af overgreb mod børn og selvmord. 00:07 Hvis nu vi siger, at vi er 10 år gamle, hvordan ville du så beskrive ham over for mig? 00:14 Jamen så var han jo utroligt spændende, og han var jo en stærk mand, og han var god mod dyr. Altså han havde jo alle sine dyr og sådan nogle ting. Og han kiggede jo altid på en som om, at det var meget, meget spændende, det man sagde. 00:29 Men du kom heller ikke tættere på. Franks datter er kun ét år, da hendes forældre går fra hinanden. Og som barn, der længes hun efter kvalitetstid med sin far. 00:39 Altså, jeg savnede ham jo sindssygt i min opvægts, kan jeg huske. Så jeg ved ikke, om det var det uopnåelige, der gjorde, at der var det der savn, eller fordi man skulle have en far. For det virker som om, at far Frank har masser af tid til alle andre børn. 00:56 Altså, end hende og hendes to brødre. 00:58 Min mor prøvede, forsøgte, at vi havde et forhold til vores far, og vi kom der også, men det var ligesom om, når vi var der, havde han mere travlt med andre ting. Han har aldrig været far. Jeg tror, han har forsøgt, der har været sådan nogle hele halvhjertet forsøg på at være noget, så jeg tror faktisk, jeg var mest jaloux på, at alle de børn, han tog sig af. 01:26 Du lytter til sidste afsnit af En Ven af Familien, hvor jeg spørger. Nu var det fem år siden, at Frank døde. Er du så fri nu? 01:36 Der er en gentagelse, som jeg ikke vil gentage. 02:00 På en lejreskoletur i folkeskolen, der får Franks datter en idé. For hun opdager, at de faktisk er ret tæt på hendes fars skov i Nordsjælland. Så hun overtæller sin veninde til at stikke af sammen med hende. Så hun kan vise sig, at hun også har en far. 02:15 Endda en ret sej en af slagsen. Han er jo faktisk en dr. Pjuskebusk, der kan få hunden til at følge sit mindste vink, og endda kan hile. 02:25 Hvor jeg var gået hen og sammen med en veninde og bankede på, han var så ikke hjemme, hvor han ringede til min mor og blev bekymret, fordi jeg havde været forbi. Så jeg har jo sådan søgt kontakten, kan man sige. Jeg har søgt hans kærlighed i hvert fald. 02:40 Men Frank griber ikke hendes udstrakte hånd, så hun stopper med at række ud. For hvad skal en datter egentlig stille op med en far, der hellere vil hænge ud med andre børn, som i øvrigt også hele tiden kritiserer hendes mor? Da går 15 år, hvor Franks datter slet ikke har nogen kontakt med ham. Men så en dag, da hun står lidt fortumlet som en nyslået skilsmissemor, der får de igen kontakt. 03:04 Det var, fordi jeg skrev en mail til ham. En lang mail. 03:08 Om, at jeg synes, at han var et nødre menneske. Fordi han prøvede at rådgive andre familier. Fordi det stod på hans hjemmeside dengang, da han havde sit klærpoyance, at han rådgiv familier og fløvede for, at de fik det godt og sådan nogle ting. Og så sagde jeg til ham, at han var godt nok det værste eksempel på at kunne rådgive andre familier. Fordi han havde da aldrig nogensinde kunne tage sig af sin egen. Det er sgu da sejt, mand, at du gjorde det. Ja, det synes jeg også. 03:39 Både år, fordi så kommer han jo tilbage i mit liv, kan man sige. 03:43 Med Frank tilbage i ens liv får hun også et forhold til de tre andre, der bor hos hendes far. Altså fordi deres forældre er så håbløse. Jeg så jo Rasmus og Klaus og min far hver uge. 03:53 Der var ikke på ét eneste tidspunkt, jeg havde en mistanke om noget. Og det synes jeg er uhyggeligt. Jeg kan godt sige, hvad det er for nogle ting, han havde gang i, også forsøgte jeg på at virke mig med. 04:06 En af de ting, hun taler om, det er, at hun har en oplevelse af, at han forsøger at få hende til at tage afstand fra sin mor. 04:13 Jeg kunne godt se tilbage og sige, at han isolerede dem jo langsomt, og det gjorde han jo ved at tage deres forældre fra dem. Hvor jeg tænker, det prøvede du så også med mig, du prøvede i hvert fald at tage min mor fra mig. 04:24 Så han gjorde lidt det samme i det. Og en anden ting, hun genkender fra brødrenes beskrivelser af Frank, det er den her normalisering af ting, der er seksuelt grænseoverskridende. Den normalisering, som man kan bruge til at skubbe folks grænser med, lidt efter lidt. 04:43 Han begyndte meget snart om et sexliv, og også om Rasmus og Majs sexliv. 04:50 Det kan jeg jo nemlig huske, og det var lige efter, vi havde fået kontakt, hvor jeg tænkte, det er meget grænseoverskridende, det her. Og det var sådan noget, fordi det kom som det mest naturlige ind, at det var bare sådan, det var, og det skulle jeg jo kunne tale om. 05:07 Men da han så skiftede emne på den der måde, var han lige pludselig tale om andres sexliv. Hvordan føles det for dig? 05:15 Grænseoverskridende. Altså jeg kan huske, at jeg fik ondt i maven. Men jeg slog det hen til, at jeg nok også bare er lidt sensibel. Det her, det var jo før, at jeg mødte min nuværende mand. Så på det tidspunkt var jeg single. Så derfor var jeg nok mere sårbar, end godt var lige på det tidspunkt, tror jeg. 05:45 Faktisk har du hørt om Franks datter før. Da Claus går til kommunen for at få udbetalt sine børnepenge uden sin mor, fordi han har flyttet ind hos Frank, der har han en bisædder med, som ikke er Frank. Hvilket jo ellers ville have været oplagt. Han har Franks datter med, der i dag tænker, at hun ikke anede, hvad der reelt foregik. Og hun har det skidt med at opdage her på bagkant, at hun var røgslør. Det er jo sygt. 06:13 Det er jo helt sort. 06:15 Fordi hvordan kan han tegne de billeder både af Majs forældre og Rasmus og Claus' forældre? Altså, at de var så dårlige forældre, og han jo var den, der redde dem. Og jeg tror, det var der min jalousi lå, hvor jeg tænkte, okay, du tager dig bare af alt og alle. Men hvad med mig? Fordi jeg kan jo også huske, at de her drenge kom jo med på besøg nogle gange, da han kom hjem til mig. 06:45 Da Rasmus og Claus i 2018 ringer til hende og fortæller, at nu har de brudt med hendes far, så ser hun pludselig sit savn i et helt nyt lys. 06:57 Og det kan jeg huske, Rasmus og Claus var meget interesserede i, hvad det var for nogle drenge, der var med hjemme, fordi dem skulle de jo så også have kontakt til, og det viste sig jo så også, fordi det skete åbenbart, når de var ude og køre tur. Så for mig var det jo jalousien, der var alt overskyggende faktisk, Dengang. 07:18 Dengang. I de sidste fem år af Franks liv, der havde hun igen ikke kontakt til ham. Og der kan det måske hjælpe at tænke på Silvan-episoden. Den, hvor Claus' mor bliver lagt på is, fordi hun ikke vil købe de marmorfliser, som Frank synes, hun burde købe. Fordi det, der sker nu, det minder ret meget om det. 07:40 Frank står i datterens have. Og ind i haven, der kommer hans barnebarn, altså hendes store datter. Hun har sin kæreste med. 07:48 Han har været ude at rejse i to måneder. Og så kommer de jo bare op i haven og siger hej. Og der står min far og mand så op i anden haven. Og jeg går ned til dem og siger hej, hvor dejligt at se dig til hendes kæreste. Og så forsvinder min far. 08:03 Han gik herfra, og hvor jeg tænkte, at han skulle ud og hente noget i bilen, og så kom han ikke ind igen. Så gik der alligevel en time, så blev jeg lidt bekymret, om han lå død et eller andet sted, og ringede til ham, og så sagde han så, at han var blevet trist, og det var så, fordi min datter ikke havde givet sådan ordentligt på ham. Og det var så der, han var gået. Det fandt jeg jo så ud af bagefter, da jeg så fik fat i ham, at han tog telefonen, da jeg ringede til ham, hvor han sagde, at han blev ked, fordi sådan og sådan... 08:28 Og så undskyldte jeg jo over, at min datter ikke havde sagt nej og sådan nogle ting. Så jeg tog faktisk hans parti, uden egentlig at høre, hvad min datter havde at sige. Og så har jeg ikke set om siden. 08:41 Og det var så det far-datter-forhold. Alt kontakt mellem Frank og datteren, det stopper den dag. 08:49 Det synes jeg er sådan lidt mærkeligt. 08:51 Hun lægger ideen om en far allerbærest ind på en hylde i sit liv. 08:56 Helt derinde, hvor han ikke længere forstyrrer eller styrer. Altså lige indtil den dag, hvor Claus ringer til hende ud af det blå og fortæller hendes far, at han har flere sider end den, hun har kendt. Og i øvrigt er der også en politiefterforskning på vej. 09:14 Så jeg reagerer egentlig med et foragt over for min far. 09:17 Hendes første tanke er ikke, at vi skal vide, om Claus lyver. Det kunne det jo godt have været. Men dermed, så tænker hun, har han også udsat mine børn for overgreb? Svaret er nej. Det har han ikke. Men hos andre af Franks familiemedlemmer opstår en anden slags bekymring. Vi kan kalde det en slags sidemandsskam. 09:43 De har samme efternavn som Frank. Og hvis det kommer ud, at han har begået overgreb, vil andre så begynde at trække sig fra dem af frygt for, at de også er pædofile, fordi de deler samme DNA? Vi er jo bare en almindelig familie. 09:58 Hvordan kan vi have en far, der er pædofil? 10:03 Det var en meget mærkelig følelse, synes jeg. Men som du ved, så kommer sagen jo aldrig fra retten. 10:10 For Frank fjerner sig selv fra historien, ganske få uger før det kommer så langt. Og da han har forsøgt at tage sit liv og ligger der i respirator med svære skader i hjernen, der kontakter lægerne Franks biologiske familie. De har et stort spørgsmål. Hvem skal slukke for respiratoren? 10:32 Jeg har snakket med overlægen, og jeg ved egentlig ikke, hvorfor det blev mig, men det blev det. Øhm... 10:40 Og så sagde han, vi er ikke interesseret i noget som helst, vi vil ikke have nogen kontakt med ham. Og så alligevel, så ved du også godt, så sidder man der, og det er en svar, og jeg snakker med min direktør om det, hvor jeg siger sådan, jeg ved sgu ikke lige helt, hvad jeg skal. Så siger han, du skal ikke gøre det, så du ikke fortryder det bagefter. Så jeg sagde, det er rigtigt. Så jeg kører faktisk derover sammen med min svergen, for ligesom at sige farvel. 11:10 og siger til dem, at de skal slukke. Så det gør de, mens vi er der, slukker de. Man trækker jo så stadigvæk vejret selv. Og så ringer de til mig næste morgen, tidligt, og fortæller, at han har sovet ind. 11:27 Hvordan føltes det at sige farvel til ham? 11:31 Der tror jeg, at jeg sagde farvel til faren. Altså ikke monstret, men min far, tror jeg. 11:44 Du kan mere ikke blive ked. Men det var jo den far, jeg aldrig havde haft. Så jeg gav ham faktisk lov til at tage afsted og sagde til ham, at jeg faktisk tilgav ham, at jeg syntes stadigvæk, at han var et monster. Men han havde nok ikke kunnet være andre end den, han var. Og så døde han i spogen. 12:11 Fordi jeg tror, jeg havde brug for at sige farvel til min far. Men ikke det monster, som han havde været over for de andre. For mig var han jo bare en uopnåelig mand. 12:30 Der findes ikke monstre. Kun mennesker. Der både kan være en far og en datter længes efter, og et menneske, der nedbryder en hel familie. 12:40 Det er ikke et lygtigt liv at skulle arbejde hårdt hver dag for at holde omgivelserne i skak, og samtidig skjule den mest forhattede drift, vi overhovedet kan komme i tanke om. 12:50 Hvis du tænker, hvad med Frank, hvordan blev han sådan? Styrende, grænseoverskridende. Hvordan lærte han at binde folk til sig? Jeg ved, at han har fortalt nogen om en hård og voldspræget opvækst. Men den del af Franks historie. Den del, den er hans. Jeg ved ikke, om den er min at fortælle. Om han overhovedet ville have lyst til, at vi gik ned af det spor. For som han selv siger i sit livsråd nummer 1147... 13:18 Det er ikke din barndom. Du er selv skyld i dine handlinger. Men hvis du sidder derude og lytter med... 13:26 Og du ikke er Frank selvfølgelig. Måske er du slet ikke manipulerende, eller nogle af de andre ydelæggende ting, som Frank også var. Men måske har du alligevel det her ene fællestræk med Frank, at du er et menneske, der har seksuelle tanker om børn, som du ikke har bedt om. De er der bare. Så kan du måske hjælpe mig. For Claus mangler stadig svar på, om der er noget, han eller nogle andre kunne have gjort, der kunne have fået Frank til at søge hjælp. 13:53 Hvis du har lyst, så vil jeg gerne høre dine tanker. Også hvad serien her egentlig har fået dig til at tænke på. Min mail det er jamilla-jp.dk Og jeg lover, at hvis du skriver, så er det anonymt. Jeg deler ikke dit navn med nogen. 14:19 Den dag, hvor jeg taler med Franks datter, der ringer jeg til Claus lige bagefter. Han tager næsten altid telefonen. Måske er det, fordi han altid sidder i en bil bag et ret. Og det er jo praktisk, når man arbejder sammen med et projekt. Men i dag ved jeg, at det også handler om noget andet. Altså det der med, at han altid er tilgængelig. Han har nemlig fortalt mig, at han har svært ved at være alene med sine tanker. For når han er alene, så kryber fortiden ind på ham. 14:46 Fordi jeg tror ikke på, at han er væk. 14:48 Så når Claus siger, at han stadig har marerigt om, at Frank vender tilbage, og det måske lyder mærkeligt, så husk lige på, at han voksede jo op på sin mand, der påstod, at han var synsk. 15:00 Han er jo sat sig i mit sind. 15:02 Og det er derfor, at Claus gerne, med sine egne øjne, vil sikre sig, at Frank virkelig er død, og ikke bare har snydt døden. Det er sgu vildt nok det, der du siger med, at du på en eller anden måde også skulle have taget over at besøge ham. Det troede jeg virkelig ikke, du ville på hans dødsleje. 15:20 Det tror jeg gerne, jeg ville have gjort. I bagklogskabens skyld. Ja. Fuck det. 15:35 Nu kommer han ikke længere og kigger på dig. 15:37 Nej, det ved jeg ikke. Han sagde en eller anden med, at hvis... 15:46 Hvis det gik selvmord, så kom man tilbage igen for at lære. Og det var svære at lære, efter man var kommet tilbage. Så blev man stødt op i en eller anden form for dilemma. Man kom tilbage og skulle lære endnu mere af sine fejltalinger. 16:06 Men han sagde jo også, at man ikke måtte gå til psykolog. Det har han sagt til alle sammen. 16:10 Ja. 16:11 Sjovt nok. 16:12 Ja, det er den. 16:16 Så, ja, fuck it. 16:21 Sofie ringer. 16:21 Ja, det gør hun. 16:27 Det er en klassisk klaus. Der er en, der banker på på den anden linje, og så lægger han ikke på, hvilket egentlig vil være meget rart. Han laver bare de der triple calls, så vi alle sammen kan tale oven i hinanden samtidig i telefon sammen. 16:41 Og? Jo. Ej. 16:46 Hej, triple call. Sofie er den første, som Claus fortæller hele historien om Frank. Og det er hende, som Claus lige smider ind i det her akavede conference call, som ingen har bedt om. Det er Queen Mary. 17:01 Okay. Ja, en surprise. 17:12 I dag er hun Clausus forlovet. 17:25 I dag er hun Clausus forlovet. 17:31 Yep, sorry for second-hand embarrassment. Men Claus' ægteskab, det holdt ikke. Så i dag, her fem år efter, at Claus smød Frank ud af sit liv, så er han og Sofie i fuld gang med at renovere deres nye hus. Og om få måneder, der skal de giftes. Ja, de er faktisk mand og kone, sådan helt officielt, når den her podcast udkommer. 17:56 Jeg synes, jeg har været grænseoverskridende ved at kunne fortælle min historie til mennesker. Men jeg har det også på den måde, at jeg har haft behov for at fortælle min historie. Jeg har haft et behov for at sige, det her er sket for mig. Det her er årsagen til, at jeg har det svært. 18:22 Jeg kan ikke gøre det samme, som jeg har gjort før. 18:24 Og jeg håber det også lidt, at de her i sidste ende kommer til at betyde, at jeg har et eller andet sted at lægge det hen på og sige, du kan lytte til det der, hvis du har lyst til at vide mere. Og så kan jeg ligesom have lagt det der over på den der hylde. Altså det er som min lille drøm, at jeg bare kan have det der. Og også det der med, at jeg har jo talt med min søn om en meget lille del af det, for at sige, far har det sådan nogle gange. 19:01 Så det er ikke dig, der har gjort noget. Altså ligesom for at forklare ham. Også for ham selv, når han har det svært, at han kan ligge nogle af sine ting fra sig ved at fortælle dem. 19:20 Måske skulle vi bare slutte serien lige her, hvor det hele er lidt lyserødt. 19:24 Men hey, du ved det jo godt. 19:27 Der er jo ikke noget quick fix. 19:31 Og for halvandet år siden, da Claus er på vej hjem fra et job i København, han kører der på motorvejen, har alt muligt kørende rundt i hovedet, så får han det pludselig underligt. Det her er en periode, hvor han føler super meget pres. Der er alle mulige, der river i ham. De kræver noget af ham. Og så er der så det pres, han også lægger på sig selv. 19:51 Hele min krop rystede, og jeg havde svært ved at trække vejret. Og jeg var omkring slagelse eller sove, eller hvor fanden jeg var henne. 20:01 Og der fik jeg et større angstanfald og vidste ikke rigtigt, hvad det var. Og så lige pludselig kunne jeg ikke tale. Jeg kunne ikke sige noget. 20:16 Hvor lang tid gik der? 20:18 En måned. Og det der skete, det er, at dagen efter har jeg en stor skærmsproduktion i Symfonisk sal med ballet og det hele. Og der skrev jeg til dem, jeg havde med på produktionen. Jeg kan ikke tale. 20:34 Du tog på arbejde? 20:35 Ja. Vi må lige bære over med dig. De kunne ikke nå at sætte nogen andre på det. 20:42 Jeg mødte op. Min krop kunne sagtens arbejde, men jeg kunne ikke tale. Der gik cirka en måned, hvor jeg stammede fuldstændig. Hakkede og stammede. Og det indtræder stadig, når der sker en svær situation, hvor jeg ikke har nogen kontrol. Og det er en svær situation at være i. Så indtræder det igen. 21:07 Når du føler, at du er fanget? 21:08 Ja. 21:10 Ikke sindssygt. 21:15 Det Klaus siger her, det minder mig om en samtale, som vi havde. Altså ham og mig sammen med grooming-eksperten Pernille Spitz fra Red Barnet. 21:25 Jeg sidder netop og tænker på det der med, at selvom han har begået selvmord og er væk nu... 21:33 føler man stadig nogle gange, at der er en stemme, der ligesom taler til en. Og han var en vigtig stemme i mit liv. Jeg har jo haft ekstremt mange samtaler med ham om ingenting hele tiden. 21:46 Og det sidder jo stadig i en. Fordi man mangler den der person lige at ringe til. Man mangler den der person lige at sådan... Jeg har lige et spørgsmål omkring de her ting. Jeg har et spørgsmål omkring, hvordan man kommer videre fra A til B i et eller andet sammenhæng inden for sin egen virksomhed eller i sit privatliv. Fordi han var inden over alting. Han var både inden over virksomheden, han var både inden over mit privatliv, han var inden over min skolegang, han var inden over... 22:15 Betalt for alle de ting, jeg har ejet stort set. 22:22 Pernille har taget med mange flere mennesker, som Claus, der har været udsat for grooming. Så det er lidt som om, at hun kan tale med på det samme sprog som Claus. Og samtidig fortælle ham, at når man har været groomet, så er det helt typisk. Ja, faktisk er det fuldkommen normalt, at man har det, som han har det. 22:39 Claus, en af de grunde til faktisk, at vi snakkede om, om vi skulle tage fat på Pernille, det er fordi, du på et tidspunkt spørger mig, om jeg tror, at hvis du selv havde sagt nej, hvis du havde sagt stop, at så var Frank stoppet før. Og det vidste jeg selvfølgelig ikke, hvad jeg skulle svare på. 22:55 Men Pernille, det spørgsmål, at Claus sidder med det spørgsmål efter alle de her år og stadig tænker, jamen jeg sagde jo aldrig rigtig nej til Frank, så hvis jeg havde sagt stop, havde det så gjort en forskel. Hvad tænker du om det? 23:14 Ja, jeg tænker, at det er jo på en måde lidt essensen af det hele, at barnet bliver gjort medansvarligt for det, der sker. Selvom det er jo selvfølgelig 100 procent af den voksnes ansvar, alt hvad der sker. Og det er ligesom den ansvarsforskubning, der også afspejler sig lidt i spørgsmålet, som jeg selvfølgelig ikke kan svare på. Men det, der er på en måde ubehageligt, det er, at man overhovedet kan føle, at man skal stille det spørgsmål. 23:50 At man føler den form for... 23:52 For ansvar, ikke? Og nu nævnede du selv noget omkring det spirituelle og sådan noget. Det minder jo lidt om omsigtledere og sådan noget, ikke? Altså vi skulle bare huske på, hvor meget mennesker kan manipulere med andre mennesker psykisk og forvirre dem fuldstændig og gaslejde og vende op og ned på... ret og vrang, så at det der med at hele tiden holde fast i, at du var et barn på 7 år, eller 8 år, eller 10 år, eller 12 år, det var aldrig dit ansvar. 24:26 Og så, at man som offer for overgreb, hænger jo lidt fast følelsesmæssigt i den alder, man var, da det skete, altså magtforholdsmæssigt. Jeg har oplevet mange gange, hvor at børn i sådan nogle medierende møder eller konfronterende møder skulle møde overgrebspersonen igen og have afklaret nogle ting for at kunne komme godt videre i livet. Og børnene var altid meget bange og bekymrede osv. Og så i det øjeblik, de møder morfar eller onkel eller hvem de var, så siger de nogle gange bagefter, Gud, han var jo bare en lille gammel mand. 25:04 Altså at magtforholdet kan blive forvrænget op i hovedet, fordi man stadigvæk følelsesmæssigt har den der ulighed mellem barn og voksen, hvor den voksne jo har al magt og kan påvirke en og i princippet ødelægge ens liv, hvis man vil. Og det hænger jo fast psykisk på en måde. Selvom objektivt set, så er man jo som voksen som regel både fysisk overlejen og vil også lige så vel hvis vi skal tale i den terminologi, kunne smadre den anden, som han kunne smadre. 25:38 Men det føles bare ikke sådan indvendigt. 25:41 For mig har det værste jo ikke været foregrebende på nogen måde. Der var det bare... 25:47 Lad det bare være overstået. Men der var så lige 20 års lang manipulation og fortælling om, hvordan jeg skulle være som person. Det ville jeg jo sige, det var værre. Manipulationen. Og at jeg står til sidst og har ikke rigtig et ordentligt fodfæste. Så jeg vil sige... Det værste er nok, at den person har haft så meget at sige. Klart. 26:15 Fuldstændig. Jo, og det ved du jo selvfølgelig bedst, men generelt er det det her med, at den psykologiske påvirkning er langt værre end selve de konkrete overgreb, og det kan strække sig over meget længere tid, som du også beskriver her, ikke? 26:31 Men hvad kan jeg så gøre nu? Fordi jeg føler jo lidt, at dem, jeg har opsøgt, og også i forbindelse med det her projekt her, som har været undervejs i rigtig lang tid, jeg føler jo stadig, at jeg har et eller andet sådan... uafgjort i mig. 26:51 Der er ligesom noget, der ikke fylder helt ud. Jeg ved ikke, jeg har stadig den der, jeg er stadig på jagt efter at finde en løsning til at komme videre. Jeg har ikke en forløsning i det, men jeg føler, at andre andre begynder at få forløsninger i det, fordi det er lang tid siden. Nu kommer jeg videre, eller nu har vi vist også, vi er kommet over det. Men det bliver også dagligdag på et eller andet tidspunkt, så man er sådan lidt, hvordan kommer jeg videre? Ja. 27:18 Altså, for det første vil jeg sige, at jeg synes, at du gør noget godt for mange andre ved at gøre det, du gør her nu. For jeg tror, at der kommer til at være mange, der lytter til det her, som kan genkende noget fra deres egen historie og bliver opmærksom på det, eller bliver måske opmærksom på noget i deres omgivelser, som de kan handle på. I forhold til dig selv, synes jeg, at du er meget... 27:40 hård ved dig selv og utålmodig, hvis du forventer, at det her allerede skulle være på plads over os. Det tager altså lang tid, er jeg nødt til at sige. Og det tager lang tid at få rodet sådan en garnnøgle ud og få ting på plads, der strækker sig over et forløb på måske 20 år. Det kan man altså ikke forvente at blive færdig med så hurtigt. 28:02 Men man står jo stadig med at sige, at græsset ser så grønt ud herovre, de kommer jo videre. Og jeg føler da også, at jeg kan ligesom stille arbejde mig videre, og har jo også en fantastisk kæreste i dag, der ligesom kan hjælpe mig videre i alle de her tanker. 28:24 Men det hold kæft, jeg ville bare ønske, at man kunne gøre sådan her og snap med fingrene og sige, ah, nu kommer jeg videre. 28:31 Det kan jeg virkelig godt forstå. 28:38 Da Frank forlader sit hus den vintermorgen i 2021, da han tømte for alt af værdi. Men i køkkenet efterlader han sig en kuglepind og to notesblokke, fuld af blanke sider. 28:52 Hvad er gået gennem hovedet på ham, da han hælder diesel ud over alle gulvene? Eller da han slæber sin seng ud til bålet? 29:01 Det har været helvede for mig, det her. Det er så langt ude, altså. Jeg forstår det simpelthen. Hvad er det for noget? Og alligevel, så er det mig, der er skurken. Ja, det er det jo så også i Grundvold, men han har virkelig ødelagt i jeres liv. Han dyver, altså. Ja, virkelig. Virkelig. 29:23 Om han mener det, han siger her, det får vi aldrig svar på. 29:40 Det eneste, jeg ved med sikkerhed, det er, at hans advokat har fortalt mig, at Frank ville erklære sig uskyldig i alle anklagerne. 29:49 Men selv hvis han var her, så tror jeg ikke, vi ville få et svar. For Franks livsråd nummer 74, det var, brug ikke tid på at forklare dig selv. 29:57 Og man skal aldrig forklare sig. Det er det vigtigste. Aldrig forklare sig. Enes venner har ikke brug for det, og ens venner tror alligevel ikke på en. Så det fuldstændig spiller tid. 30:09 Men man siger jo det der med, at tiden lærer alle sorg. Og nu er der gået fem år. Er det sket? Er det sket? 30:17 Det er ikke så meget at flæge såret, det er om at finde ud af, hvor er såret, så hvordan behandler man det? Så nej, det er ikke ledet endnu. Jeg har fundet det, og er begyndt at læge det, så at sige, finde ud af, hvad er den bedste behandling for det her, fordi det har været meget inficeret. Han var ligesom den der stemme i baghovedet. Og hvis du går til højre, så sker det. Og hvis du går til venstre, så sker der det. Hvis du går til venstre, så gider jeg ikke tale med dig. Men det ved du godt, fordi det har jeg fortalt for 15 år siden. 30:49 Altså sådan lidt i den stil, ikke? Altså det ved du godt, faktisk. Og jeg kan mærke, at den er ved at være der. Altså jeg kan godt selv tage mine beslutninger. Det er jo først noget, jeg er begyndt at finde ud af endnu. 31:15 Noget, der har slået mig efter at have været sammen med en familie i så lang tid, der har lært på den hårde måde, at man skal passe på, hvem man lukker ind som en ven af familien, det er, at efter alt det, der er sket i deres liv, så har de stadig tillid til andre mennesker. De lukkede jo for eksempel mig ind og dig. 31:36 Gitte, hun har simpelthen flyttet bilen, fordi hun ved, at jeg er så dårlig til at parkere. Det er ikke fordi, de er naive eller godtroende. Det er et valg. Måske kan du huske, at jeg på vejen ned til Gittes hus faldt i snak med naboen Lars. Altså ham vikingen. Hej, undskyld. Jeg sidder bare og optager. Det er ikke kun mig, der har lagt mærke til det der med, at jeg har taget et valg om at have tillid til andre mennesker. 32:05 Altså, vi hilser på hinanden, snakker om alt muligt, altså passer hendes hund. 32:10 Nabolars har tænkt det samme som mig. 32:12 Jeg har haft Claus' søn, hvilket jeg synes er den største tillid, en mand som ham kan give. Han har været sådan lejet i min have, og fordi jeg har sådan nogle vikingetinger, han synes det er det spændende. Så har han også få lov til at løbe ind i huset. Andet end at jeg så også har lavet alle dører stå åbne. 32:32 Fordi igen, det er også på Clausus på Nis, at hans søn må gå overalt, men alle dør står åbne. Han har sikkert allerede fortalt dig alt, hvad han har oplevet, men når han fortæller mig de ting, han har oplevet, der er alle præmisser for, at du bliver et ødelagt menneske, eller i hvert fald, at du er så knust indeni, at du ikke kan fungere. 32:56 At han har vendt det til en cyrke, at han har en fantastisk søn. Ja, det synes jeg er inspirerende. 33:10 Jeg har kun ét spørgsmål tilbage. Klaus, er du fri nu? 33:16 Nej. Der er hele tiden en kamp om at få ham væk. 33:24 Hvornår vinder du den kamp? 33:27 Jeg føler, at jeg begynder at vinde den nu. Det, at jeg taler om den, det var det første skridt, det andet skridt og det tredje skridt, og jeg tager flere skridt. At komme endelig over det, det ved jeg ikke, hvordan det lige kommer til at fungere, men det glæder mig til det. 33:56 Det her var sidste afsnit af En Vennerfamilien. Tak til dig, Claus, og til alle andre, der har sagt ja til at gå tilbage i fortiden og dele alt det, I ved om manipulation og grooming. Jeg håber, at vi hjælper andre. Det gør jeg også. Og apropos det. Claus har netop fået et afslag for psykiatrien. Han kan ikke blive udredt for PTSD. Blandt andet fordi, at symptomerne skulle optræde inden for et halvt år efter den traumatiske oplevelse, står der i afslaget. Som altså i Clauses tilfælde ville have været, da han var lige omkring 8,5 år. 34:32 Mit navn er Jamila Sofie Alvi, og jeg kunne ikke have skabt den her serie uden... redaktør Jacob Grosen, komponist og lyddesigner Asbjørn Kjærgaard Pedersen, og Pernille Skytte, verdens bedste ninja, producer og tilrettelægger. Hov, jeg har lige et til spørgsmål. Claus, hvad er den bedste medicin? 35:00 Talte om det. 35:02 Jamen, du blinkede jo ikke engang. 35:07 Hvad skal du egentlig lave bagefter? 35:09 Se om der er sol udenfor. 35:11 Monti. 35:12 Det var det. 35:13 Jeg skal have min sko på også.