Ta'r jeg fejl?

Der er næsten ikke det område af vores liv som AI ikke potentielt kan komme til at overtage – lige fra psykologtimer til kritisk infrastruktur og alt derimellem. Vi bliver fortalt, at vores liv bliver nemmere, når vi kan læne os tilbage og lade den kunstige intelligens overtage alt det kedelige arbejde, mens vi selv bruger tiden på det, vi har lyst til. Men AI er noget af det farligste, vi nogensinde har skabt, og derfor er det ekstremt vigtigt, at vi begynder at regulere brugen af AI i langt højere grad, end vi gør det i dag. Det mener Christiane Vejlø, der er dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl. Medvirkende: Christiane Vejlø, Fremtidsanalytiker, forfatter og digital trendekspert. Bent Dalager, Partner i KPMGs NewTech-afdeling og vært på KPMGs podcastserie Tech Talk. Pia Lauritzen, Filosof og ekspert i AI og menneskelig tænkning. Anders Kristian Munk, Professor ved DTU, forsker bl.a. i AI's rolle i samfundet. Vært: Mathias Wissing See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er næsten ikke det område af vores liv som AI ikke potentielt kan komme til at overtage – lige fra psykologtimer til kritisk infrastruktur og alt derimellem. Vi bliver fortalt, at vores liv bliver nemmere, når vi kan læne os tilbage og lade den kunstige intelligens overtage alt det kedelige arbejde, mens vi selv bruger tiden på det, vi har lyst til. Men AI er noget af det farligste, vi nogensinde har skabt, og derfor er det ekstremt vigtigt, at vi begynder at regulere brugen af AI i langt højere grad, end vi gør det i dag. Det mener Christiane Vejlø, der er dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl. Medvirkende: Christiane Vejlø, Fremtidsanalytiker, forfatter og digital trendekspert. Lars Tvede, Investor og forfatter til flere bøger om AI og den teknologiske fremtid. Anders Kofod-Petersen, Professor i anvendt kunstig intelligens ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet. Vært: Mathias Wissing See omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikerne har brugt årtier på at reformere folkeskolen, men de har forsømt at spørge lærerne, hvad der rent faktisk fungerer i klasselokalerne på den folkeskole, de reformerer. I stedet har de kritikløst accepteret en finansministeriel tankegang om effektivisering, styring og kontrol som rettesnor. De store reformer er blevet lavet centralt og præsenteret som forkromede løsninger, hvilket har undermineret lærernes autoritet og frihed. Men folkeskolen har brug for at politikerne stopper med at tro, at de ved bedre end lærerne. Det mener dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl, forhenværende formand i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Medvirkende: Anders Bondo Christensen, forhenværende formand i Danmarks Lærerforening. Stefan Hermann, medlem af Etisk Råd og direktør i Life Fonden. Rasmus Landersø, forskingschef for Velfærd, Rockwool Fonden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Politikerne har brugt årtier på at reformere folkeskolen, men de har forsømt at spørge lærerne, hvad der rent faktisk fungerer i klasselokalerne på den folkeskole, de reformerer. I stedet har de kritikløst accepteret en finansministeriel tankegang om effektivisering, styring og kontrol som rettesnor. De store reformer er blevet lavet centralt og præsenteret som forkromede løsninger, hvilket har undermineret lærernes autoritet og frihed. Men folkeskolen har brug for at politikerne stopper med at tro, at de ved bedre end lærerne. Det mener dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl, forhenværende formand i Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Medvirkende: Anders Bondo Christensen, forhenværende formand i Danmarks Lærerforening. Marie Holt Hermansen, Medlem af ungeklimarådet, tidligere formand for danske skoleelever og medlem af regeringens trivsels kommission. Stine Tilda Terjesen, Skoleleder på Vibeskolen i Nyborg. See omnystudio.com/listener for privacy information.

"Ja, det er et rabiat krav", erkender ugens gæstevært, der vil lave et område svarende til Sjælland, Lolland og Falster om til beskyttet natur. I øjeblikket er det med nød og næppe 15 procent af Danmark, der lever op til definitionen - og de 30 er utopi, mener flere moddebattører. Hvem skal flytte sig? Og hvordan får man dem til det? Og hvor skal pengene komme fra? Medvirkende: Anne-Sofie Sadolin, medlem af hovedbestyrelsen i Radikale Venstre Sofie Mosgaard, byrådsmedlem i Odense (V). Jeppe Bloch, Formand for Danske Svineproducenter. See omnystudio.com/listener for privacy information.

"Ja, det er et rabiat krav", erkender ugens gæstevært, der vil lave et område svarende til Sjælland, Lolland og Falster om til beskyttet natur. I øjeblikket er det med nød og næppe 15 procent af Danmark, der lever op til definitionen - og de 30 er utopi, mener flere moddebattører. Hvem skal flytte sig? Og hvordan får man dem til det? Og hvor skal pengene komme fra? Medvirkende: Anne-Sofie Sadolin, medlem af hovedbestyrelsen i Radikale Venstre Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening. Anders Nørgaard, formand for Holstebro Struer Landboforening. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vil en stor pengeindsprøjtning løse Lolland Kommunes problemer? Det mener ugens gæstevært Iben Krog, som selv er vokset op på øen. Lolland har en bundløs gæld til staten, og livremmen må hele tiden spændes ind. Der overføres penge fra rige til fattige kommuner gennem udligningsordningen, men systemet virker ikke efter hensigten, mener Iben Krog. Moddebattørerne anerkender problemet men er uenige i løsningen. Medvirkende: Iben Krog, Regionsrådsmedlem i Region Østdanmark (V). Otto Brøns-Petersen, Analysechef i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Niels Jørgen Mau Pedersen, Ekspert i kommunal udligning og projektchef emeritus ved VIVE. Frands Fischer, Borgmester i Skanderborg Kommune (S). See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vil en stor pengeindsprøjtning løse Lolland Kommunes problemer? Det mener ugens gæstevært Iben Krog, som selv er vokset op på øen. Lolland har en bundløs gæld til staten, og livremmen må hele tiden spændes ind. Der overføres penge fra rige til fattige kommuner gennem udligningsordningen, men systemet virker ikke efter hensigten, mener Iben Krog. Moddebattørerne anerkender problemet men er uenige i løsningen. Medvirkende: Iben Krog, Regionsrådsmedlem i Region Østdanmark (V). Kasper Støvring, Forfatter og borgerlig debattør. Arne Ullum, Chefredaktør på NB Kommune. See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fleste danskere er kulinariske analfabeter, der dybest set ikke ved, hvad god mad og gode råvarer er, og de gider ikke bruge penge på det. Vi sætter ikke pris på ordentlig mad, og vi er for nærige til at betale for det, mener dagens gæstevært. Det handler ikke om, at alle bør spise på Michelin-restauranter eller tage en sommelieruddannelse, for det er vores hverdagsmad, den er gal med. Danskerne er et af de folkefærd i Europa, der bruger den laveste procentdel af vores rådighedsbeløb på mad. I sidste ende bidrager det til åndelig og social fattigdom. Medvirkende: Søren Jacobsen Damm, Gastronomiredaktør, Berlingske. Thomas Roland, Chef for vareansvarlighed og kvalitet, Coop Danmark. Fie Hækkerup, Medlem af Folketingets fødevareudvalg, Socialdemokratiet. Søren Søndergaard, Public affairs-rådgiver, tidl. pressechef, Dansk Folkeparti. Vært: Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

De fleste danskere er kulinariske analfabeter, der dybest set ikke ved, hvad god mad og gode råvarer er, og de gider ikke bruge penge på det. Vi sætter ikke pris på ordentlig mad, og vi er for nærige til at betale for det, mener dagens gæstevært. Det handler ikke om, at alle bør spise på Michelin-restauranter eller tage en sommelieruddannelse, for det er vores hverdagsmad, den er gal med. Danskerne er et af de folkefærd i Europa, der bruger den laveste procentdel af vores rådighedsbeløb på mad. I sidste ende bidrager det til åndelig og social fattigdom. Medvirkende: Søren Jacobsen Damm, gastronomiredaktør, Berlingske. Judith Kyst, Direktør, Madkulturen. Line Munk Damsgaard, afdelingsleder for ernæring og forbrugeranalyse, Landbrug & Fødevarer. Vært: Kasper Harboe. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Martin Paludan betragter den tid, vi bruger på sociale medier, som et af vores helt store samfundsproblemer og argumenterer for et forbud mod den måde, de sociale medier fungerer nu. Det skal i praksis foregå ved et forbud mod dataindsamling til kommercielle formål og målrettet annoncering på store online platforme. Derudover bør man supplere med forbud mod specifikke og særligt skadende features såsom ”autoplay” på videoer samt ”infinity scrolling”. Men hvad er prisen, når man nedlægger et forum, hvor mange væsentlige samfund er opstået? Medvirkende: Martin Paludan, debattør, kommunikations/presserådgiver, klummeskribent og forfatter, Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Thea Ingeborg Enevoldsen, forperson for Autisme Ungdom See omnystudio.com/listener for privacy information.

Martin Paludan betragter den tid, vi bruger på sociale medier, som et af vores helt store samfundsproblemer og argumenterer for et forbud mod den måde, de sociale medier fungerer nu. Det skal i praksis foregå ved et forbud mod dataindsamling til kommercielle formål og målrettet annoncering på store online platforme. Derudover bør man supplere med forbud mod specifikke og særligt skadende features såsom ”autoplay” på videoer samt ”infinity scrolling”. Men hvad er prisen, når man nedlægger et forum, hvor mange væsentlige samfund er opstået? Medvirkende: Martin Paludan, debattør, kommunikations/presserådgiver, klummeskribent og forfatter, Alexander Ryle, medlem af Københavns byråd for LA og Tali Mørch, sociolog og partner Os & Data, der kortlægger Danmarks digitale civilsamfund See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nima Zamani mener ikke, at folks beslutning om at bruge narkotika har noget at gøre med, hvorvidt det er ulovligt eller ej. Det handler om, at de har det skidt; at de vil have det sjovt; eller et andet aktivt tilvalg derimellem. Derfor vil det heller ikke få flere til at tage stoffer, hvis man afkriminaliserer det. Tværtimod vil det skabe bedre vilkår for alt det vigtige sociale arbejde, der kan forhindre eller bremse narkotikamisbrug. Blandt andet fordi, det bliver nemmere at tale med de unge om forbrug, risici og konsekvenser, fordi det bliver mindre sårbart at søge hjælp, og fordi vi kan flytte de midler, politiet i dag bruger på at straffe stofbrugere uden effekt til i stedet at gøre gavn i for eksempel misbrugsbehandling. Medvirkende: Nima Zamani, jurist og debattør, Helle Lindgaard, psykolog med speciale i familier med misbrugsproblemer og: Trine Birk Andersen, forebyggelsesordfører i Socialdemokratiet See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nima Zamani mener ikke, at folks beslutning om at bruge narkotika har noget at gøre med, hvorvidt det er ulovligt eller ej. Det handler om, at de har det skidt; at de vil have det sjovt; eller et andet aktivt tilvalg derimellem. Derfor vil det heller ikke få flere til at tage stoffer, hvis man afkriminaliserer det. Tværtimod vil det skabe bedre vilkår for alt det vigtige sociale arbejde, der kan forhindre eller bremse narkotikamisbrug. Blandt andet fordi, det bliver nemmere at tale med de unge om forbrug, risici og konsekvenser, fordi det bliver mindre sårbart at søge hjælp, og fordi vi kan flytte de midler, politiet i dag bruger på at straffe stofbrugere uden effekt til i stedet at gøre gavn i for eksempel misbrugsbehandling. Medvirkende: Nima Zamani, jurist og debattør, Stiven Højdenborg Larsen, rusmiddelbehandler - og: Kim Møller, kriminolog See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Danmark får vi færre børn, og det tolker ugens gæstevært som en eksistentiel krise i en befolkning, der er mindre lykkelig end sit rygte. Lykkeforskning tyder på, at lykkeniveauet falder, når man bliver forældre - men det er paradoksalt, når der jo ikke findes ret meget, der er mere opbyggeligt end at reproducere sig. Der findes også undersøgelser, der peger i den modsatte retning - så spørgsmålet er også, om lykkeforskerne spørger om de rigtige ting? Bliver man mere lykkelig af at få børn - og mindre lykkelig af at lade være? Medvirkende: Signe Wolff Ravneberg, projektkonsulent i tænketanken Prospekt. Susan Kronborg, ligestillingsordfører for Moderaterne. Jeanette Søgaard, Cand. mag. i filosofi (og så er hun selverklæret feminist og på instaen cand.mageloes kalder hun sig også marxist). See omnystudio.com/listener for privacy information.

I Danmark får vi færre børn, og det tolker ugens gæstevært som en eksistentiel krise i en befolkning, der er mindre lykkelig end sit rygte. Lykkeforskning tyder på, at lykkeniveauet falder, når man bliver forældre - men det er paradoksalt, når der jo ikke findes ret meget, der er mere opbyggeligt end at reproducere sig. Der findes også undersøgelser, der peger i den modsatte retning - så spørgsmålet er også, om lykkeforskerne spørger om de rigtige ting? Bliver man lykkelig af at Medvirkende: Signe Wolff Ravneberg, projektkonsulent i tænketanken Prospekt. Filiz Yasar, journalist og frivilligt barnløs. Christian Bjørnskov, professor i Nationaløkonomi ved Aarhus Universitet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den statslige kulturudvikling handler i dag om oplevelsesøkonomi - hvis folk vil betale for et kulturtilbud, er det et godt kulturtilbud. Men sådan har det ikke altid været. Der var en tid, hvor vi gik op i, at alle kunne være med til at skabe kulturen. Den tid er forbi. I dag fortrænger det kommercielle kulturliv det bredde kulturliv, og det er en trist udvikling, fordi den undergraver den særlige danske kultur, hvor borgere er mere end bare et publikum. Det klinger hult at tale om åndelig oprustning, hvis man ikke har visioner for den kultur, som ikke er profitbåren, men båret af helt almindelige mennesker. Vi skal have flere visioner og flere kulturpenge i de kommunale kasser. Ellers giver vi afkald på det kulturelle medlemskab, vi kender og elsker og overgiver os til at være kunder uden medindflydelse på drift, ledelse og alt, hvad det indebærer af demokratisk dannelse, mener dagens gæstevært. Medvirkende: Joy Mogensen, vandrehjemsforpagter og foredragsholder, tidligere kulturminister (S). Ronnie Hansen,…

Den statslige kulturudvikling handler i dag om oplevelsesøkonomi - hvis folk vil betale for et kulturtilbud, er det et godt kulturtilbud. Men sådan har det ikke altid været. Der var en tid, hvor vi gik op i, at alle kunne være med til at skabe kulturen. Den tid er forbi. I dag fortrænger det kommercielle kulturliv det bredde kulturliv, og det er en trist udvikling, fordi den undergraver den særlige danske kultur, hvor borgere er mere end bare et publikum. Det klinger hult at tale om åndelig oprustning, hvis man ikke har visioner for den kultur, som ikke er profitbåren, men båret af helt almindelige mennesker. Vi skal have flere visioner og flere kulturpenge i de kommunale kasser. Ellers giver vi afkald på det kulturelle medlemskab, vi kender og elsker og overgiver os til at være kunder uden medindflydelse på drift, ledelse og alt, hvad det indebærer af demokratisk dannelse, mener dagens gæstevært. Medvirkende: Joy Mogensen, vandrehjemsforpagter og foredragsholder, tidligere kulturminister (S). Lars Bertolt…

Vi ser en stigende dæmonisering og stigmatisering af muslimer i Danmark. Problematikkerne ved indvandring fylder dagsorden hos mainstream-medier som Berlingske og B.T., imens politiske partier som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti slår sig op på en stram udlændingepolitik. Udviklingen i Danmark er en del af en global tendens: at centrum af universet er den hvide race, og andre racer er sekundære. Men at muslimer udgør et problem og en trussel mod Danmark hviler på konspirationsteorier og den fransk fascistiske tradition. Muslimer bidrager positivt til Danmark, de arbejder og drømmer om et godt liv - og det passer ikke, når diverse stemmer siger, at der er for store konsekvenser ved et multikulturelt samfund. Det er ren afledningsstrategi, når de politiske partier sætter fokus på de negative ved indvandringen, og når de introducerer begreber som 'den tredje erkendelse' og 'remigration'. Det handler grundlæggende om at vinde stemmer, og at aflede folks opmærksomhed fra den horde af problematikker, som…

Vi ser en stigende dæmonisering og stigmatisering af muslimer i Danmark. Problematikkerne ved indvandring fylder dagsorden hos mainstream-medier som Berlingske og B.T., imens politiske partier som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti slår sig op på en stram udlændingepolitik. Udviklingen i Danmark er en del af en global tendens: at centrum af universet er den hvide race, og andre racer er sekundære. Men at muslimer udgør et problem og en trussel mod Danmark hviler på konspirationsteorier og den fransk fascistiske tradition. Muslimer bidrager positivt til Danmark, de arbejder og drømmer om et godt liv - og det passer ikke, når diverse stemmer siger, at der er for store konsekvenser ved et multikulturelt samfund. Det er ren afledningsstrategi, når de politiske partier sætter fokus på de negative ved indvandringen, og når de introducerer begreber som 'den tredje erkendelse' og 'remigration'. Det handler grundlæggende om at vinde stemmer, og at aflede folks opmærksomhed fra den horde af problematikker, som…

Det er svært at finde en større politisk succes for Danmark end vores medlemskab af Den Europæiske Union. Vi er blevet et langt mere sikkert land, er blevet markant større på den internationale scene, og så har vi helt konkret fået adgang til langt flere markedsområder, end vi nogensinde kunne have fået uden vores medlemskab. EU har på en lang række områder vist, at unionen er verdens bedste til at skabe fælles løsninger på stort set alle problemer. Det gælder alt fra landbrugsstøtte og fiskekvoter til ydre grænsekontrol og sanktioner mod Rusland. Vi skal blive fuldgyldige medlemmer af det europæiske samarbejde, droppe vores forbehold og øge vores internationale indflydelse. Faktisk burde Danmark være villig til at afgive endnu flere ressourcer og mere beslutningskraft til EU, hvis det betyder bedre løsninger på fælles problemer. Det mener dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl, Steffen Helledie, europaordfører for Radikale Venstre. Medvirkende: Steffen Holme Helledie, Europaordfører for Radikale Venstre Christian…

Det er svært at finde en større politisk succes for Danmark end vores medlemskab af Den Europæiske Union. Vi er blevet et langt mere sikkert land, er blevet markant større på den internationale scene, og så har vi helt konkret fået adgang til langt flere markedsområder, end vi nogensinde kunne have fået uden vores medlemskab. EU har på en lang række områder vist, at unionen er verdens bedste til at skabe fælles løsninger på stort set alle problemer. Det gælder alt fra landbrugsstøtte og fiskekvoter til ydre grænsekontrol og sanktioner mod Rusland. Vi skal blive fuldgyldige medlemmer af det europæiske samarbejde, droppe vores forbehold og øge vores internationale indflydelse. Faktisk burde Danmark være villig til at afgive endnu flere ressourcer og mere beslutningskraft til EU, hvis det betyder bedre løsninger på fælles problemer. Det mener dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl, Steffen Helledie, europaordfører for Radikale Venstre. Medvirkende: Steffen Holme Helledie, Europaordfører for Radikale Venstre…

Kapitalisme skaber krise, ulighed og krige. Og selvom det er kapitalismens skyld, er det arbejderne, der betaler prisen. Kapitalismen har skabt et liv og en fremtid for den unge generation, der er værre end for tidligere generationer. Det er de store virksomhedsejere og deres interesser, der er skyld i dette. Vi bør indse, at kapitalismen ikke virker og bør erstattes af et kommunistisk system. Et system, der styrer samfundet efter flertallets fælles bedste. Et system, der ikke er styret af profit, men planlagt efter menneskers behov. Et system, hvor først og fremmest de 100 største virksomheder ikke ejes af enkelte individer, men er under arbejdernes egen kontrol. For kun et sådant system vil kunne løse de mange udfordringer, vi står med i dag, og som er skabt af kapitalismen. Det mener dagens gæstevært på Ta'r jeg fejl, Johan Uhrskov-Bendixen, talsperson for Revolutionært Kommunistisk Parti. Medvirkende: Johan Uhrskov-Bendixen, talsperson for Revolutionært Kommunistisk Parti Mads Strange, politisk ordfører…

Kapitalisme skaber krise, ulighed og krige. Og selvom det er kapitalismens skyld, er det arbejderne, der betaler prisen. Kapitalismen har skabt et liv og en fremtid for den unge generation, der er værre end for tidligere generationer. Det er de store virksomhedsejere og deres interesser, der er skyld i dette. Vi bør indse, at kapitalismen ikke virker og bør erstattes af et kommunistisk system. Et system, der styrer samfundet efter flertallets fælles bedste. Et system, der ikke er styret af profit, men planlagt efter menneskers behov. Et system, hvor først og fremmest de 100 største virksomheder ikke ejes af enkelte individer, men er under arbejdernes egen kontrol. For kun et sådant system vil kunne løse de mange udfordringer, vi står med i dag, og som er skabt af kapitalismen. Det mener dagens gæstevært på Ta'r jeg fejl, Johan Uhrskov-Bendixen, talsperson for Revolutionært Kommunistisk Parti. Medvirkende: Johan Uhrskov-Bendixen, Talsperson for Revolutionært Kommunistisk Parti. Thomas Rohden, Politisk…

Kristoffer Storm mener ikke, der findes nogen lande steder i EU, hvor det er lykkedes at få velintegreret den muslimske befolkningsgruppe. Men er det fair at sige, at muslimer lever i sin egen boble og mener, at det er i orden at blive gift med 9-årige piger? Og kan man tage en fair debat om integration uden at stigmatisere de muslimer, der er gode danske samfundsborgere? Og kan det bevises, at det er islam, der er den afgørende årsag til, at der er større kriminalitet og sociale problemer blandt muslimer - når fællesnævneren for, at de kommer fra muslimske samfund? Medvirkende: Kashif Ahmad, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre. Michala Clante Bendixen, forkvinde for foreningen Refugees Welcome. Kasper Mathiesen, tidligere forsker og underviser i islamstudier ved Aarhus Universitet, podcastvært på Sharia Manifestet og medforfatter til “dansk-muslimsk manifest”. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kristoffer Storm mener ikke, der findes nogen lande steder i EU, hvor det er lykkedes at få velintegreret den muslimske befolkningsgruppe. Men er det fair at sige, at muslimer lever i sin egen boble og mener, at det er i orden at blive gift med 9-årige piger? Og kan man tage en fair debat om integration uden at stigmatisere de muslimer, der er gode danske samfundsborgere? Og kan det bevises, at det er islam, der er den afgørende årsag til, at der er større kriminalitet og sociale problemer blandt muslimer - når fællesnævneren for, at de kommer fra muslimske samfund? Medvirkende: Sherin Khankan, forfatter, stifter og direktør for Exitcirklen og Skandinaviens første kvindelige imam. Omar Marzouk, komiker og debattør. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Selvom det at tage kontakt til det modsatte køn burde være noget af det mest naturlige for unge mænd, kan mange nikke genkendende til, at netop det er blevet stigmatiseret . Det skyldes, at debatten om manosfæren og scorekulturen er blevet tabuiseret og politiseret i en grad, som gør det sårbart for unge mænd at finde deres ben i manderollen. Dette tabu fører til en fremmedgørelse af unge mænd i en sårbar livsfase, som endelig finder et sted at spejle sig, og når man bliver fremmedgjort, leder man efter quickfixes i algoritmeuniverset og lander for eksempel hos den højreradikale populist Andrew Tate, der leverer populistiske svar og øger splittelsen mellem unge mænd og unge kvinder. Vi har behov for, at både højre- og især venstrefløjen forholder sig nuancerede til dette problem, mener dagens gæstevært. Medvirkende: Rasmus Jungersen Emborg, vinder af DM i Debat 2026 og daglig leder, Gaia - Unge for et Grønt Erhvervsliv. Birgitte Baadegaard, forfatter og ligestillingsdebattør. Karen West,…

Selvom det at tage kontakt til det modsatte køn burde være noget af det mest naturlige for unge mænd, kan mange nikke genkendende til, at netop det er blevet stigmatiseret . Det skyldes, at debatten om manosfæren og scorekulturen er blevet tabuiseret og politiseret i en grad, som gør det sårbart for unge mænd at finde deres ben i manderollen. Dette tabu fører til en fremmedgørelse af unge mænd i en sårbar livsfase, som endelig finder et sted at spejle sig, og når man bliver fremmedgjort, leder man efter quickfixes i algoritmeuniverset og lander for eksempel hos den højreradikale populist Andrew Tate, der leverer populistiske svar og øger splittelsen mellem unge mænd og unge kvinder. Vi har behov for, at både højre- og især venstrefløjen forholder sig nuancerede til dette problem, mener dagens gæstevært. Medvirkende: Rasmus Jungersen Emborg, vinder af DM i Debat 2026 og daglig leder, Gaia - Unge for et Grønt Erhvervsliv. Mikkel Sammy Christensen, tidl. folketingskandidat for SF. Patricia Jiménez, forfatter,…

Rigtig mange af de danske muslimer er i virkeligheden islamister, som ønsker, at islam skal have indflydelse på vores politik og samfund. Før i tiden havde vi en opfattelse af, at med tiden ville borgere med muslimsk baggrund tilpasse sig danske normer. Men problemet er større end nogensinde. For mange muslimer har yderligtgående holdninger, og mange af de unge muslimer trækker i den forkerte retning. Det betyder, at vores samfund bliver mere utrygt for bl.a. kvinder og homoseksuelle, og at det bliver sværere at ytre sig kritisk over for religion og islamiske regimer. Vi skal ikke acceptere at lave politik med hensyn til islam som f.eks. kønsopdelt svømning, muslimske friskoler og bederum på uddannelser, og vi skal tage mere kontrol over de muslimske arenaer for at bekæmpe parallelsamfund, som styres fra fremmede lande, mener dagens gæstevært. Medvirkende: Lars Aslan Rasmussen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet. Esat Sentürk, byrådsmedlem i Høje-Taastrup Kommune for Radikale…

Rigtig mange af de danske muslimer er i virkeligheden islamister, som ønsker, at islam skal have indflydelse på vores politik og samfund. Før i tiden havde vi en opfattelse af, at med tiden ville borgere med muslimsk baggrund tilpasse sig danske normer. Men problemet er større end nogensinde. For mange muslimer har yderligtgående holdninger, og mange af de unge muslimer trækker i den forkerte retning. Det betyder, at vores samfund bliver mere utrygt for bl.a. kvinder og homoseksuelle, og at det bliver sværere at ytre sig kritisk over for religion og islamiske regimer. Vi skal ikke acceptere at lave politik med hensyn til islam som f.eks. kønsopdelt svømning, muslimske friskoler og bederum på uddannelser, og vi skal tage mere kontrol over de muslimske arenaer for at bekæmpe parallelsamfund, som styres fra fremmede lande, mener dagens gæstevært. Medvirkende: Lars Aslan Rasmussen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokratiet. Sherin Khankan, stifter og direktør for Exitcirklen, Skandinaviens…

Jakob Holtermann var medlem af en arbejdsgruppe nedsat af KU's ledelse, der skulle undersøge hvordan de såkaldte stillerum blev brugt. De blev især brugt som muslimske bederum, og det vakte stor politisk modstand. Jakob Holtermann mener ikke, at danske universiteters opgave at facilitere religionsudøvelse generelt og muslimsk bøn i særdeleshed. Kritikere af bederum mener, at de forstærker to skadelige tendenser. For det første giver det øget segregering af studenterbefolkningen til skade for undervisningsmiljøet; og for det andet forstærker bederummene negativ social kontrol imod (særligt, men ikke udelukkende kvindelige) studerende med muslimsk baggrund, der gerne vil afsøge andre sider af deres identitet under deres uddannelse. Medvirkende: Jakob von Holderstein Holtermann, lektor i retsfilosofi ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet, Lars Cyril Nørgaard, lektor ved afdeling for kirkehistorie, Københavns universitet og leder af arbejdsgruppen, der undersøgte brug af stillerum, Omar Alkhatib,…

Jakob Holtermann var medlem af en arbejdsgruppe nedsat af KU's ledelse, der skulle undersøge hvordan de såkaldte stillerum blev brugt. De blev især brugt som muslimske bederum, og det vakte stor politisk modstand. Jakob Holtermann mener ikke, at danske universiteters opgave at facilitere religionsudøvelse generelt og muslimsk bøn i særdeleshed. Kritikere af bederum mener, at de forstærker to skadelige tendenser. For det første giver det øget segregering af studenterbefolkningen til skade for undervisningsmiljøet; og for det andet forstærker bederummene negativ social kontrol imod (særligt, men ikke udelukkende kvindelige) studerende med muslimsk baggrund, der gerne vil afsøge andre sider af deres identitet under deres uddannelse. Medvirkende: Jakob von Holderstein Holtermann, lektor i retsfilosofi ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet - Nik Bredholt, sekretariatsleder i ´Religion og Samfund´ OG Jesper Gür, medicinstuderende som sidder i bestyrelsen på Københavns Universitet for Studenterrådet…

Det danske skattesystem er fundamentalt uretfærdigt - ikke kun fordi det tager for mange penge, men fordi det tager dem fra de forkerte. Jeg mener, at systemet er bygget op på en måde hvor lønmodtagere og selvstændige betaler prisen, mens dem der ikke bidrager til arbejdsmarkedet i langt højere grad skærmes. Jeg har selv været selvstændig og ved på egen krop, hvor svært det er at navigere i et system der er så kompliceret, at det reelt kun gavner dem der har råd til en skatterådgiver. Det mener ugens gæstevært Steffen Larsen, der sad i Folketinget for Liberal Alliance 2022-26. Medvirkende: Steffen Larsen, tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance Ingrid Kjærgaard, formand i Danmarks Socialdemokratisk Ungdom Sune Caspersen chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd inden for skat og ulighed Jesper Dyhrberg, tidligere formand i SFU og tidligere kommunalpolitiker for SF i Furesø Kommune See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det danske skattesystem er fundamentalt uretfærdigt - ikke kun fordi det tager for mange penge, men fordi det tager dem fra de forkerte. Jeg mener, at systemet er bygget op på en måde hvor lønmodtagere og selvstændige betaler prisen, mens dem der ikke bidrager til arbejdsmarkedet i langt højere grad skærmes. Jeg har selv været selvstændig og ved på egen krop, hvor svært det er at navigere i et system der er så kompliceret, at det reelt kun gavner dem der har råd til en skatterådgiver. Det mener ugens gæstevært Steffen Larsen, der sad i Folketinget for Liberal Alliance 2022-26. Medvirkende: Steffen Larsen, tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance Rasmus Emborg, stifter og daglig leder af GAIA ("Unge for et grønt erhvervsliv") - og vinder af årets DM i debat Christian Juhl, tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten og fhv. fagforeningsformand for 3F Silkeborg See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det der truer vores kultur allermest, at vi ikke længere er styret af moral. Vi er drevet af lyst, og det sætter spor i trivsel, parforhold, børneopdragelse og mange andre ting. Det hele peger tilbage til den seksuelle frigørelse i 1968. Fri sex har betydet, at vi kun gør det, vi har lyst til, og mange af Danmarks kriser kan føres tilbage til dét, herunder både kvinders og mænds mistrivsel, mener den kristen-konservative debattør Iben Thranholm, der er gæstevært i ugens Tar Jeg Fejl. Hun mener, at vi vil få et lykkeligere samfund, hvis sex er forbeholdt mennesker i ægteskabet. Medvirkende: Iben Thranholm, kristen/konservativ debattør. Birgitte Baadegaard, ligestillingsdebattør og forfatter. Sofie Mosgaard, byrådsmedlem for Venstre i Odense. Signe Uldbjerg Mortensen, kønsforsker og faginspektør for Museum Køn. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det der truer vores kultur allermest, at vi ikke længere er styret af moral. Vi er drevet af lyst, og det sætter spor i trivsel, parforhold, børneopdragelse og mange andre ting. Det hele peger tilbage til den seksuelle frigørelse i 1968. Fri sex har betydet, at vi kun gør det, vi har lyst til, og mange af Danmarks kriser kan føres tilbage til dét, herunder både kvinders og mænds mistrivsel, mener den kristen-konservative debattør Iben Thranholm, der er gæstevært i ugens Tar Jeg Fejl. Hun mener, at vi vil få et lykkeligere samfund, hvis sex er forbeholdt mennesker i ægteskabet. Medvirkende: Iben Thranholm, kristen/konservativ debattør. Peter Edelberg, lektor underviser ved Københavns Universitet i køns- og seksualitetshistorie. Mette Øyås Madsen, seksualunderviser og lærer på Silkeborg Højskole. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er nødvendigt, at man stopper det iranske præstestyre fra at udvikle atomvåben og langtrækkende missiler og at stoppe deres finansiering af militæraktører som Hamas, Hezbollah, Houthierne. Hvis ikke man stopper Iran fra at få atomvåben, vil man kunne forestille sig, at Revolutionsgarden bruger atomvåben mod Israel, fordi det ligger i Irans trosfundament, at Israel skal udslettes. Krigen, som den har forløbet indtil nu har indtil videre i hvert fald forsinket Irans atomprogram, og den har svækket finansieringen af de bevægelser, som Iran støtter. Men det er først slut, når der er sket et regimeskifte, og det er nødvendigt, at det sker. Nato burde desuden have hjulpet til i konflikten, for det er også en trussel mod europæiske lande, at Iran udvikler langtrækkende missiler. Det mener dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl, tidligere folketingsmedlem, teolog og fellow i Middle Eastern Forum, Naser Khader. Medvirkende: Naser Khader, cand.polit og teolog, fellow i tænketanken MEF og tidligere konservativt…

Det er nødvendigt, at man stopper det iranske præstestyre fra at udvikle atomvåben og langtrækkende missiler og at stoppe deres finansiering af militæraktører som Hamas, Hezbollah, Houthierne. Hvis ikke man stopper Iran fra at få atomvåben, vil man kunne forestille sig, at Revolutionsgarden bruger atomvåben mod Israel, fordi det ligger i Irans trosfundament, at Israel skal udslettes. Krigen, som den har forløbet indtil nu har indtil videre i hvert fald forsinket Irans atomprogram, og den har svækket finansieringen af de bevægelser, som Iran støtter. Men det er først slut, når der er sket et regimeskifte, og det er nødvendigt, at det sker. Nato burde desuden have hjulpet til i konflikten, for det er også en trussel mod europæiske lande, at Iran udvikler langtrækkende missiler. Det mener dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl, tidligere folketingsmedlem, teolog og fellow i Middle Eastern Forum, Naser Khader. Medvirkende: Naser Khader, cand.polit og teolog, fellow i tænketanken MEF og tidligere konservativt…

Færøerne er ikke en stat, men heller ikke en integreret del af Danmark, og derfor har folketingsmedlemmerne fra Færøerne ikke samme demokratiske legitimitet som de danske. Som færøsk medlem af Folketinget, kan jeg pålægge danskerne økonomiske byrder, forbyde dem at brænde Koranen og flytte flertallet mellem danske politikere. Men hvis danskerne er utilfredse, kan de ikke fyre mig, for jeg er valgt i et andet land. Selvom Grundloven på papiret også gælder for Færøerne, har vi vores egen økonomi og vores eget skattesystem, og de love, som færinger lever under, vedtages i Lagtinget, ikke i Folketinget. Ingen færinger ser Folketinget som deres parlament, og man ville aldrig tillade danske medlemmer af Lagtinget. Det formelle stemmer ikke overens med det reelle. Derfor bør Færøerne være sin egen stat, som skal indgå i en bindende langtidskontrakt med Danmark, så forholdet reelt fortsætter næsten som nu, men det skal være et fællesskab mellem riger og ikke et rigsfællesskab, mener dagens gæstevært. Medvirkende:…

Færøerne er ikke en stat, men heller ikke en integreret del af Danmark, og derfor har folketingsmedlemmerne fra Færøerne ikke samme demokratiske legitimitet som de danske. Som færøsk medlem af Folketinget, kan jeg pålægge danskerne økonomiske byrder, forbyde dem at brænde Koranen og flytte flertallet mellem danske politikere. Men hvis danskerne er utilfredse, kan de ikke fyre mig, for jeg er valgt i et andet land. Selvom Grundloven på papiret også gælder for Færøerne, har vi vores egen økonomi og vores eget skattesystem, og de love, som færinger lever under, vedtages i Lagtinget, ikke i Folketinget. Ingen færinger ser Folketinget som deres parlament, og man ville aldrig tillade danske medlemmer af Lagtinget. Det formelle stemmer ikke overens med det reelle. Derfor bør Færøerne være sin egen stat, som skal indgå i en bindende langtidskontrakt med Danmark, så forholdet reelt fortsætter næsten som nu, men det skal være et fællesskab mellem riger og ikke et rigsfællesskab, mener dagens gæstevært. Medvirkende:…

Hvis Marie Krarup er Putin-ist, er Peter Goll Mette-ist, men ingen af dem køber præmissen, og det er faktisk det eneste, de to er enige om. Kasper Harboe udøver mindre vellykket parterapi på to mennesker, der ser dybt forskelligt på Ukraine-krigens forudsætninger og mulige løsninger. Dette er anden time af Tog Jeg Fejl, hvor vi genbesøger Peter Golls påstand - at der er et fejlagtigt fokus på fred i Ukraine – og også nyder hans skænderi med Politikens kronikredaktør. I Tog jeg Fejl? genbesøger vi tidligere udgaver af Ta'r jeg Fejl. Vi borer i gæsteværten, holdningen og påstanden, mens vi genhører debatterne fra det oprindelige program. Medvirkende: Peter Goll, selvstændig kommunikationsrådgiver, Marie Krarup, tidligere MF for Dansk Folkeparti og Marcus Rubin, kronikredaktør ved Politiken. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er sket en hel masse, men der er alligevel ikke sket i noget rigtigt i de ni måneder, der er gået, siden Peter Goll var gæstevært i Tar Jeg Fejl med påstanden ”Vores medier og politikere har et fejlagtigt fokus på fred i Ukraine”. Det tager Peter Goll som et tegn på, at han havde ret – men er det virkelig så ligetil? Er det kun Trumps skjulte dagsordener, der ødelægger chancen for fred, eller stikker selve konflikten dybere. Og vil Putin egentlig nogensinde nå frem til at angribe de baltiske lande, når det har taget fire år IKKE at indtage Ukraine? I Tog jeg Fejl? genbesøger vi tidligere udgaver af Ta'r jeg Fejl. Vi borer i gæsteværten, holdningen og påstanden, mens vi genhører debatterne fra det oprindelige program. Medvirkende: Peter Goll, selvstændig kommunikationsrådgiver, Rasmus Nørlem Sørensen, generalsekretær i FN-forbundet og Peter Have, daværende forsvarsordfører for Moderaterne. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Forholdet mellem Danmark og Grønland er stadig præget af uafklarede historiske sår. Det slider på relationen mellem vores folk og skaber mistillid, vrede og diskrimination. Og det svækker vores nationers chancer og sikkerhed i denne neoimperialistiske tid, hvor stormagter igen kæmper om magt, territorier og indflydelse. Derfor er det farligt for både Danmark og Grønland at stå med et fællesskab, der ikke bygger på erkendelse og ligeværd men i stedet er præget af splittelse og et ulige magtforhold, fordi vi bliver mere sårbare over for USA, Rusland og Kina. Ansvaret for at tage det første skridt i oprydningen ligger hos den kommende danske regering. Det mener dagens gæstevært. Medvirkende: Sascha Faxe, tidl. MF'er for Alternativet, medlem af Europarådet. Tom Høyem, tidligere grønlandsminister for Centrum-Demokraterne. Aqqalooraq Henning Møller, formand for Konservative Studerende i Aalborg og tidligere kommunalvalgskandidat for Konservative. Poul Bloch Jensen, medstifter af Partii Inuit, tidligere…

Forholdet mellem Danmark og Grønland er stadig præget af uafklarede historiske sår. Det slider på relationen mellem vores folk og skaber mistillid, vrede og diskrimination. Og det svækker vores nationers chancer og sikkerhed i denne neoimperialistiske tid, hvor stormagter igen kæmper om magt, territorier og indflydelse. Derfor er det farligt for både Danmark og Grønland at stå med et fællesskab, der ikke bygger på erkendelse og ligeværd men i stedet er præget af splittelse og et ulige magtforhold, fordi vi bliver mere sårbare over for USA, Rusland og Kina. Ansvaret for at tage det første skridt i oprydningen ligger hos den kommende danske regering. Det mener dagens gæstevært. Medvirkende: Sascha Faxe, tidl. MF'er for Alternativet, medlem af Europarådet. Thorkild Kjærgaard, historiker og tidligere lektor og institutleder på Grønlands Universitet. Stephen Helgesen, tidligere amerikansk diplomat og forfatter. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ingen producerer flere svin pr. indbygger end os danskere, men der er intet, som opvejer de negative konsekvenser svineeksporten har i Danmark. Fra øst til vest er landet pløjet op for at producere foder til svin, og på grund af svineeksporten har Danmark den ringeste natur i Europa. Det har skabt landdistrikter uden natur med udhulede boligpriser, kun for at skabe plads til at fodre svin. Landdistrikterne, hvor der burde være skønne stisystemer, kvælstoffattige badesøer og vild natur, er blevet et produktionsområde. Der er ingen gode argumenter for, hvorfor danskerne skal støtte en industri, der ødelægger vores land og frarøver os så mange muligheder, når det samtidig kun kan overleve på grund af en massiv landbrugsstøtte til foderproduktionen, som er betalt af skatteborgerne, mener dagens gæstevært. Medvirkende: Henrik Vindfeldt, stifter af lobbyvirksomheden FUD og tidligere formand for Veganerpartiet. Jens Peter Aggesen, Formand i Agerskovgruppen og forh. griseproducent. Randi Vinfeldt, forperson i…

Ingen producerer flere svin pr. indbygger end os danskere, men der er intet, som opvejer de negative konsekvenser svineeksporten har i Danmark. Fra øst til vest er landet pløjet op for at producere foder til svin, og på grund af svineeksporten har Danmark den ringeste natur i Europa. Det har skabt landdistrikter uden natur med udhulede boligpriser, kun for at skabe plads til at fodre svin. Landdistrikterne, hvor der burde være skønne stisystemer, kvælstoffattige badesøer og vild natur, er blevet et produktionsområde. Der er ingen gode argumenter for, hvorfor danskerne skal støtte en industri, der ødelægger vores land og frarøver os så mange muligheder, når det samtidig kun kan overleve på grund af en massiv landbrugsstøtte til foderproduktionen, som er betalt af skatteborgerne, mener dagens gæstevært. Medvirkende: Henrik Vindfeldt, stifter af lobbyvirksomheden FUD og tidligere formand for Veganerpartiet Jeppe Bloch Nielsen, formand, Danske Svineproducenter Wilhelm Thomsen, landssekretær, Konservativ Ungdom,…

Det er blevet gentaget gang på gang af danske og europæiske politikere, at ukrainerne kæmper vores krig. Men det er ikke vores krig. Den er et resultat af årtiers politiske fejltagelser over for Rusland, hvor retorikken fra den kolde krig har fortsat, og amerikansk og europæisk politik har kørt på autopilot. Vi er i gang med at pumpe penge ind i en krig, som vi fortæller hinanden, er en ideologisk krig mod et despotisk Rusland, men i virkeligheden er det en territorial konflikt, der ikke er nogen militær løsning på. Vi er nødt til at indse, at det eneste, der kan redde os nu, er, hvis vi vender katastrofekursen ryggen og søger den konstruktive dialog med Rusland. Konflikten kan kun løses ved forhandlingsbordet og ikke på slagmarken. Det mener erhvervsmand og tidligere partistifter Klaus Riskær Pedersen, der er dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl. Medvirkende: Klaus Riskær Pedersen, erhvervsmand og tidligere partistifter. Christel Schaldemose, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet. Poul Funder…

Det er blevet gentaget gang på gang af danske og europæiske politikere, at ukrainerne kæmper vores krig. Men det er ikke vores krig. Den er et resultat af årtiers politiske fejltagelser over for Rusland, hvor retorikken fra den kolde krig har fortsat, og amerikansk og europæisk politik har kørt på autopilot. Vi er i gang med at pumpe penge ind i en krig, som vi fortæller hinanden, er en ideologisk krig mod et despotisk Rusland, men i virkeligheden er det en territorial konflikt, der ikke er nogen militær løsning på. Vi er nødt til at indse, at det eneste, der kan redde os nu, er, hvis vi vender katastrofekursen ryggen og søger den konstruktive dialog med Rusland. Konflikten kan kun løses ved forhandlingsbordet og ikke på slagmarken. Det mener erhvervsmand og tidligere partistifter Klaus Riskær Pedersen, der er dagens gæstevært i Ta'r jeg fejl. Medvirkende: Klaus Riskær Pedersen, erhvervsmand og tidligere partistifter. Jens Kristian Lütken, formand for Europabevægelsen. Thomas Rhoden, folketingsmedlem for…

Det danske mediebillede bliver svækket - ikke styrket - af public service i sin nuværende form. En dominerende aktør som Danmarks Radio leverer f.eks. et massivt udbud af gratis indhold, som gør det vanskeligere for nye og mindre medier at opstå. Det både hæmmer konkurrencen her og nu, og det bremser innovation i mediebranchen. Derudover er det også et demokratisk problem, når medier finansieres af staten. Det står i vejen for mediernes vigtigste opgave som demokratiets vagthund. Sådan mener dagens gæstevært, Lars Kaaber, som er chefredaktør på det borgerlige medie Kontrast. Medvirkende: Lars Kaaber, chefredaktør på det borgerlige medie Kontrast. Bertel Haarder, mangeårigt medlem af Folketinget for Venstre, tidligere kulturminister. Lisbeth Knudsen, strategidirektør på Altinget og Tænketanken Mandag Morgen. Nikolai Thyssen, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Radio IIII. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det danske mediebillede bliver svækket - ikke styrket - af public service i sin nuværende form. En dominerende aktør som Danmarks Radio leverer f.eks. et massivt udbud af gratis indhold, som gør det vanskeligere for nye og mindre medier at opstå. Det både hæmmer konkurrencen her og nu, og det bremser innovation i mediebranchen. Derudover er det også et demokratisk problem, når medier finansieres af staten. Det står i vejen for mediernes vigtigste opgave som demokratiets vagthund. Sådan mener dagens gæstevært, Lars Kaaber, som er chefredaktør på det borgerlige medie Kontrast. Medvirkende: Lars Kaaber, chefredaktør for det borgerlige medie Kontrast. Ulrik Haagerup, fhv. chefredaktør og nyhedschef på Jyllands-Posten og DR og stifter af Constructive Institute, der arbejder for mere konstruktiv journalistik i mediebranchen. Thomas Heurlin, direktør i Impact TV og forelægger i ImpactPress. Vært: Kasper Harboe See omnystudio.com/listener for privacy information.