Ikke Et Ord Om Politik

00:02 Man skal være en lille smule psykopat, tror jeg. Hvis man skal... 00:11 Philip Faber. Jeg har på alle måder glædet mig til at have dig i studiet her i dag. Jeg føler, at vi igennem livet har haft så mange berøringsflader med musikken og så videre, selvom jeg sidder her på Christiansborg. Men vi har aldrig mødtes før. Vi har aldrig mødt hinanden. Det er sådan lidt undligt. Vi har også mange fælles venner. Ja, det har vi også. Og vi har lige siddet og snakket her i 20 minutter, som om vi har kendt hinanden i 100 år. Men nu må vi gå i optagelse. Det gør vi. Og velkommen til Ikedorm Politik. Tak. 00:36 Jeg kunne godt tænke mig at starte med det, som du er kendt for, og det er jo rigtig meget. Hvordan kan man i virkeligheden gabe over så mange ting? Jeg ved godt, at der er en paraply over det, men du har været barneskuespiller, du er tv-vært, du er komponist, du er dirigent osv. Hvordan kan man have så mange roller i et liv? 00:57 Det kan man jo, fordi de er forbundne på en eller anden måde, og jeg har altid lavet noget ved siden af det, jeg rigtig lavede, så jeg har altid dirigeret ved siden af, når jeg komponerede, eller jeg har jo altid spillet klaver, eller jeg har altid godt kunne lide at formidle noget, men jeg har også altid foragtet tusind kunstnere. 01:15 Ja, okay. 01:16 Så det er faktisk lidt en bevægelse for mig at omfavne, at jeg er af. 01:21 Ja, for kan man fordybe sig i det hele på samme tid? 01:25 Det kan man jo ikke. Så man kan sige, og det er jo det, der er det svære. Så når jeg står på dirigentpodiet nu foran orkestre som 41-årig, så er der jo nogen på 25, der har dirigeret mange flere værker, end jeg har. Så der er jo bagud. 01:40 Ja. 01:41 Men måske er jeg foran på noget andet. Og det må man jo prøve at konvertere. Men jeg har altid selv tænkt, at hvis man både kan A, B, C og D, så er man nok dårlig til det hele. 01:57 Men holder det sig, du gør både APCD og I? 02:00 Jamen nu vores fælles bekendte Frederik Silius for eksempel, han er jo et strålende eksempel på at være selvudlært, meget dygtig skuespiller og spille hovedrolle på det kongelige teater nu, og også være udvandet musiker, også formidle musik og meget andet. Han spreder sig over, jeg ved ikke hvor meget, Han har faktisk været lidt inspirerende ud i det med omfarvene bare og fint nok. 02:27 Så hvad er det så, der gør, at man godt kan være en tusind kunstner på et højt niveau? 02:31 Jamen det har man jo i virkeligheden altid kunnet. Det er bare gået af mode. Altså alle de gamle grækere var jo både, Pythagoras var jo både musikere og musikteoretikere og komponerede musik, så vidt jeg ved, men fandt jo også på matematiske grundprincipper, vi stadigvæk bruger i dag. 02:48 Ja, det er rigtigt. 02:49 Så hele renaissance-mennesketanken, den er bare ikke så moderne. 02:53 Nej, det er måske det. Du er gået her på det seneste fra at dirigere kor. Det er vel også det, at du fik dit mediemæssige gennembrud over corona osv., selvom du har været aktiv i musikkens verden, og et kendt navn i musikkens verden også før. Men så til nu at dirigere orkester. Og det tænker jeg må være ret... Jeg vil betragte det som intimiderende nærmest, fordi orkestret er jo så mange flere grupper og stemmer, hvor alt er lige. Hvis du har et kor foran dig, så er det måske, hvis hver stemmegruppe har to, så har det maks otte indsatser. 03:26 Nu har du måske 40. Hvordan håndterer man den overgang? 03:32 Det er jo et godt spørgsmål. Jeg prøver at konvertere igen. Jeg prøver at konvertere den viden, jeg har, og den nød, jeg knækkede som kort igen. Den skal jeg på en eller anden måde knække igen. Jeg prøver at tage de erfaringer med mig, men det er faktisk helt enormt svært. Altså hele afran og hele kulturen, hele prøvekulturen i, hvad vi gør, hvornår, er fuldstændig anderledes. Plus at jeg selv er kommet ind i musikken ved at synge. 04:00 Og kan du starte med at synge? 04:01 Ja, altså i kor, men så når jeg står foran sanger, så hører jeg, hov, der er en ansats, der lige vagler lidt, eller jeg hører her, at jeres vokaler ikke er ens, og sådan noget. Og så fra det til at stå foran Jo, et hav af forskellige musikere. Jeg hører jo ikke på samme måde, fordi mit ør ikke er trænet til det endnu, om fingrene på strengene lige bliver sat sådan og sådan, eller om ansat snivboen, hvad ved jeg. Så det er jo et helt nyt sprog, selvom musikken jo er... 04:33 Musik er jo på mange måder musik. Det forstår jeg godt, at det er jo inden for den samme verden. Min Instagram-profil producerer primært rødvin, politik og musik. Og jeg får rigtig mange dirigenter op af de der sindssyge. Celebidach, Bernstein, Karajan, Solty osv., Og det er jo altså overmennesker, som bare kan høre, når en eller anden i fløjtegruppen, eller hvad ved jeg, har trukket vejret forkert. 05:09 Altså, hvordan kan man stå op over for den arv og pludselig sige, det kan jeg godt finde ud af? 05:15 Jamen, det kan man, fordi det kan man godt. 05:18 Altså, jeg bemærker jo også, at hvis jeg sidder på rækkerne, så hører jeg... Altså, jeg ikke selv er på, og min puls ikke er på 500, så hører jeg det jo også. Så for mig nu som ny orkesterdiregent på min anden sæson, tror jeg nok, jeg er... Der handler det jo om at... 05:37 At lytte igennem alt det, jeg står og bakser med. For når jeg står deroppe, så står jeg og bakser med. Hvad skete der her? Nu skal min arm gå til højre. Nu skal min arm gå til venstre. Nu ser han suret. Nu ser hun suret. Nu skal jeg forholde mig til... 05:52 Det, jeg hører, ligger meget langt nede på prioritetslisten. Så jeg skal på en eller anden måde have arbejdet det op, så det ligger nummer et i stedet for, at der er et muligt andet, der står i vejen. 06:03 Hvad med det rent private? Altså, der må jo også være forskel på at dirigere et kor, som jeg tænker, man er tæt på osv., som jo fungerer som en. Altså, hvor orkestret vel er vel sådan meget fragmenteret, er det ikke? 06:14 Jo, det er det. 06:14 Kan man have den samme personlige relation til et orkester som til et kor? 06:17 Altså, nogen kan måske... 06:20 men kulturen er totalt anderledes. Sanger er helt anderledes end instrumentalister. Du kan også se det på konservatoriet. Oppe i kantinen, der vil være et bord, hvor alle de sangstuderende sidder, og de fleste af dem er meget ekstrovert og larmende og griner højt. 06:35 Ja. 06:36 Det kan jeg godt genkende fra mine sangermænder. 06:39 Er det rigtigt? Det er jo selvfølgelig meget generaliseret. Jo, jo, jo, men det er rigtigt. 06:43 Det er livsglade typer. 06:44 Det vil det være. Ja, ja. Som skal stå alene på scenen og præstere noget, have en kontakt med publikum og sådan noget der. Og det er ikke fordi, der findes selvfølgelig mange ekstrovert instrumentalister, men over i det hele. Ja. Er der bare lidt en anden vibration omkring dem? Så hvis jeg giver en besked til et kor, også professionelt, et radiokor, så kigger de alle sammen på mig, og de vil respondere, som man jo gør som menneske, ved at nikke, eller måske ligefrem svare, eller sige en lyd. 07:16 Der er ikke nogen, der siger noget som helst i et orkester. Så hvis du giver en besked til et orkester, der sidder dernede bag deres nodestativ, og nogen sidder mange, mange meter væk, så kigger de bare på dig og venter på, at musikken starter igen. 07:28 Så de noterer det bare? 07:29 Hvis du er heldig, ja. 07:30 Okay. 07:31 Er det svære at arbejde med? For mig er det. Men jeg er også meget følsom, og jeg er af forskellige årsager, så jeg er meget afhængig af at mærke rummet, og jeg svinger meget sammen med de mennesker, jeg tager meget farve af de mennesker, jeg er sammen med. Og det må jeg jo ikke her. For de sidder jo 70 mennesker, og nu kommer der en ny dirigent ind den her mandag, og sidste mandag var det en anden, og så videre. Og nu kommer der en ind, der skal vise, venner, nu gør vi sådan her, nu gør vi sådan her, jeg vil have det sådan her, jeg vil have det sådan her. Og det er faktisk ret svært for mig som menneske, 08:03 Det kræver jo stor autoritet, tænker jeg. Det gør det. Det er måske også det, man kan se på de der dirigenter her indenfor. Det er jo virkelig karismatisk. Det er det. Ikke at du ikke har det, men det kræver noget at stå over for sådan et orkester af 100 individualister. 08:14 Det gør det. Og det er sjovt, nu hvor jeg dirigerer så meget orkester rundt i landet, at når jeg så lige nu har haft for fjorden af siden en produktion med det her vokalensemble, og sidde derhjemme og forberede mig og vide, og også bare træde ind foran sanger, jeg føler mig som en fisk i vandet. Der er du hjemme. Jeg er hjemme. 08:32 Ja, ja. 08:33 Og jeg håber endelig, at jeg opnår den følelse en eller anden dag med orkestret. 08:37 Bliver man bange for orkestret? 08:39 Ja, det kan jeg. Og jeg har også været bange for vokalensembleet i gamle dage. De første 12 koncerter, jeg havde med dem, små projekter, jeg havde med dem. Jeg var dødsensangst og andægtig og havde jo en idé om, at nogle af de her sange har sunget det værk, vi står med endnu. 08:54 Altså, før jeg blev født, føles det som. 08:57 Og kender det ud og ind, og vil have nogle holdninger til det, som måske faktisk er mere kvalificeret end mine ønsker og holdninger. Det synes jeg... Man skal være en lille smule psykopat, tror jeg. 09:07 Hvis man skal klare det virkelig godt. Er det egentlig... Du har jo... Udover at være professionel musiker, så har du også arbejdet meget med den folkelige amatørmusik. Er det egentlig sjovere, mere afslappet arbejde med amatører end med professionelle? 09:26 Der er gode ting, ved begge grupper, som adskiller dem. Okay, ja. Jeg har lært alt, hvad jeg ved af at dirigere amatører. Også fordi, der tør man jo måske lidt mere at prøve noget af. Altså, det er jo fake it till you make it. Og jeg kan da huske som fuldstændig pur ung. Altså, jeg måtte lyve mig til erfaringen, og indrømme det også bagefter, men ellers var der jo ingen, der ville ansætte mig, så man blev nødt til at starte et eller andet sted. 09:54 Ja. 09:54 Og jeg ved jo ikke, hvad der sker, når jeg siger, at synge mere legato her, eller alt, og prøv lige at gøre sådan og sådan. Så man bliver jo nødt til at bare prøve det af, og man bliver jo nødt til at bullshitte en lille bitte smule. 10:04 Og virke, som om man der styrer på det. 10:06 Ja, fordi der er jo ingen, der vil gøre det, hvis ikke du siger det med opbevisning. Og jeg finder aldrig ud af, om det virker, hvis ikke jeg prøver at sige det. Og der må jeg sige, der er amatør meget søde. 10:19 hvor lige nu, der begynder jo min karriere forfra med orkester, men med professionelle musikere. Og de køber ikke alt. De ser lige gennem alt mit... 10:30 Det er hårdt. 10:33 Du er jo meget professionelt associeret med Danmarks Radio som institution. Det er også det, du er tv-vært entertainer, vil jeg næsten sige, ikke? På den klassiske musikkvist, som jeg er stor fan af, så snart jeg har mulighed for det. Og dirigerer pigekoret og... Gjorde. Gjorde, undskyld, ja. Og nu deres orkester osv. Hvordan er DR som institution at være kunstner i? 10:59 Men man kan sige, at kulturdelen, altså den levende musikidéer, har jo sin helt egen selvforståelse. Hvordan det? Jamen, over i den blå boks, som koncerthuset er, der fornemmer jeg en bevidsthed om, at denne institution er grundlagt af en kammersanger. 11:20 Ja, okay. Og vi ligger på Emil Holms kanal. Så det er med en selvhøjtidlighed. 11:26 Det vil jeg mene. Som kan være god og dårlig. Men hvis du går i nyheder, så mener de jo, at de er ryggraden i Danmarks Radio. Og jeg kan da blive bekymret nu. Det er ikke meget, Bjarne Korg, der taler om den levende musik og om ensemblerne. Men han har selvfølgelig også nok at se til. 11:48 Ja, men det er jo, altså, det som vi så jo under corona, og som du i hvert fald der blev eksponent for, og selvfølgelig også har været de andre sammenhængige, det er jo, hvordan musikken, og måske især sangen, og måske især den folkelige musik, ligesom kan være det, der faktisk gør, at vi føler os som en sammenhængende organisme, som et folk. 12:06 Afgjort. Propos. 12:08 Mere end en nyhedsafdeling. 12:10 Jo, afgjort. Nyhederne laver også nogle... Det er jo også dem, der laver året, der gik og sådan noget der, som jeg synes, de er jo sindssygt dygtige til. Men der opstår altid... Jeg har altid følt, at musik i mediesammenhæng var noget, man pyntede med. 12:25 Det har altid irriteret mig. Man har et program, der skal løfte en eller anden opgave, og her kommer Lucas Graham at synge, og så videre. Det er en lidt pauseunderholdning, men man griber aldrig. Ja, præcis. Man griber aldrig, jeg har aldrig set det ske, man griber aldrig kernen i det, der foregår, eller går ind bagved og siger, hvordan har du det lige nu, eller hvordan har du det med det her, eller hvad ved jeg. Man pynder altid. Og da så corona kom, og musikken lige pludselig gik fra at være pynt til at have en funktion, der kunne jeg mærke, det er vigtigt det her, og det kan virkelig noget. 13:06 Og jeg tænkte under corona, hvis ikke vi dør af det her, Det var jo sgu da ret angst. 13:10 Jo, der var der gader, der var lukket ned og skoler. 13:12 Ja, det var da ikke særlig rart. Men jeg tænkte, hvis vi kom ud på den anden side af det her, så tænkte jeg, så vil nogen have lært rigtig meget af det, og så vil de begynde at lave musik- og kunstprogrammer på en helt, helt anden respektfuld måde. 13:26 Ja, men blev det så til det? 13:28 Men det gik jo med det, ligesom det går med håndvaske. Der er jo ikke sprit i nogen af de der spritmaskiner længere. Alt er bare tilbage. 13:37 Jeg tror også, der er meget godt i, at menneskelivet er baseret meget på nuet, fordi ellers så kan vi jo hele tiden gå og skulle huske at kigge os over skulderen og gøre alting osv. Så jeg tror, vi på en eller anden måde skal glæde os over, at der måske ikke er så meget brug for sprit længere. Men jeg tror, der er mere end nogensinde brug for musik. 13:54 Altså i en tid, hvor mange søger identitet, og hvad er det for et fællesskab, man skal høre til, og hvem skal man være? Musikken har altid fra, jeg var helt lille, eller det ved jeg ikke, 10 år, været det måske allervigtigste i mit liv. 14:09 Hvad er det så for en form for musik? 14:11 For mig var det de tre tenorer, der var gennembruddet. At få præsenteret opera og klassisk musik på en tilgængelig, let lejende måde. Det gjorde, at Morten der er 10 år, tænkte, det her, det er fedt. 14:26 Ja, det er fedt. 14:27 Og så begyndte jeg at dyrke det, og valgte at gå på Sankt Anna i gymnasiet, da jeg skulle i gymnasiet. Begyndte at gå til klaverer, som jeg holder meget af, har den dag i dag. Uanset hvor vi er, om det er gruppeværelset, eller om det er sommerhuset, eller på bakkens hvile, privat, så har jeg da et klaver. Så min trofaste følge, Svend, har altid været der. Hvad var det, der gjorde, at du åbnede ørerne til musiske? 14:52 Det har jo både været korsangen, og jeg har altid elsket at synge. Og så sendte min mor mig til klaverundervisning, selvom jeg ikke selv lige havde talt om det. Og så var det tilfældigvis bare en utrolig sød og dejlig klaverlærer, som jeg fik der. Som havde en lille musikskole, der hed Musik for Sjov. 15:10 Hvorhen er vi der? Er det i næste udtiden? 15:12 Nej, det er i Hellerup. Det er lige sådan skolestartsalderen. 15:19 Og jeg behøvede ikke at lære noder, og det synes jeg var noget værd at råde, det der noder, så det ville jeg meget gerne undgå. Så hun lavede bare et lille system, jeg kunne spille efter, og så kunne jeg spille lige de sange, jeg havde lyst til. Der var ikke nogen sure, og det gør, at jeg har aldrig spillet skala af, Morten. Min finger kan ikke spille skala. Jeg er kommet igennem en hel musikalsk uddannelse, uden at kunne spille skala. 15:37 Det var vildt. Der vil Beethoven ikke have været tilfreds. 15:42 Men til gengæld måske som dig. 15:46 Al den stund, at klaveret aldrig har været mit hovedfag. Ja. Så jeg har aldrig siddet og spillet mig til blods, havde jeg nær sagt. For det er der faktisk nogen, der gør. Helt klart, ja, ja. Bogstaveligt talt. Men det har jeg aldrig siddet og gjort. Så hver dag, så sætter jeg mig ved et fly, og sidder og spiller et eller andet jazz, eller noget Karnoman Andersen, eller en årsidssang fra sangskatten. Og jeg elsker det, og jeg elsker, at der er en del af... Du ved, hvordan det er, når man professionaliserer sig. 16:20 Hjertet kan godt blive efterladt på bagperron, nogle gange i hvert fald, med nogle ting. Sådan kan det i hvert fald være for mig. Jeg kan jo ikke høre noget uden at høre fejlene, jo. Jeg kan ikke høre noget uden at høre, hvor de ikke er helt sammen, eller hvor det er en lille smule falsk, eller kvinden er to cent for lav, eller sådan noget. Men her ved klaveret, der har jeg beholdt det der musik for sjov element, at jeg bare sidder og spiller med hjertet. Og det er ligegyldigt, at jeg ikke kan spille særlig hurtigt. Jeg hører for mig en eller anden jazzharmonisering, men jeg kender den, jeg kan den ikke. 16:51 Og det må jeg lære en anden dag. Det behøver ikke være perfekt. Og det tror jeg, at musik skal være. Jeg havde en drøm om at blive operasanger. Er det rigtigt? Ja, det var min ambition. 17:03 Jeg bliver nødt til at sige, at din stemme er så også... Du har en imponerende klangfuld stemme, når du taler. 17:08 Nå, tusind tak. Og det har du altså virkelig. Men det har været min... Hvad har du sunget? Jamen, da jeg var ung på gymnasiesanget til Nord, altså der havde jeg sådan... Jeg havde lige HC, kunne jeg komme op på. Nå, wow! Men... Gud, kunne du det? Ja, det kunne jeg. Og det kan jeg stadigvæk godt synge mig op til. Men min talestemme er bare tonal. Og sådan op til det, man kalder passaccioen, altså sådan effis-agtigt, der er jeg komfortabel. Jeg har altså haft problem med G. 17:39 Det er en enormt besværlig ton for mig at synge. 17:41 Det er en meget populær toptone. Det er det. 17:43 For alle andre end dig. Præcis. Altså, As er ikke noget problem. Nå, virkelig. Ja, A og så videre. Det var A. Nå, hvor skørt. Det er højt. Så var jeg, men jeg var kirkesanger i mange år, og nød det og nyder det. Og i dag er jeg jo sammen med Dot, som er baksangerinde, hvor jeg overleder det til hende. Det gør du. Men musikken fylder enormt meget i mit liv. Og nu nævnte du Kai Norman Andersen før. Altså, er det noget med, du er født i Næstved, men kommer så til Hellerup, og bor du i hans, altså hvor han har boet? Ja. 18:14 Prøv lige at fortælle. 18:15 Min mor forærer mig et klaver, hvilket jeg er meget, meget glad for. Og vi bor på første sal i en villa på Bærsvorsvej i Hellerup med min mors nye mand. Og jeg har jo et crossbowle Henningsen. 18:32 Du har et crush på Ulla Henningsen. 18:33 Og det har jeg haft siden. Jeg skulle til at sige til dig, at det er ikke mange 10-årige, der bliver helt fuldstændig vilde med de 13 år. Nej. Og jeg var måske cirka samme alder, da den der Kald mig Liva-TV-serie rullede hen over DR-tv-skærmen. 18:46 Ja, da hun spiller Liva V. Præcis. 18:48 Og jeg var så forelsket egentlig. Jeg synes, hun var helt fantastisk. Ja, hun spillede også godt. Ja, og sangene. Den CD med sangene, som Ulle Henningsen så sang, i rollen som Lieve, den har jeg simpelthen hørt så meget, at man skulle tro, det var løgn. Hold fast, for har jeg hørt den meget. Nå, så det var de her sange, jeg elskede at spille allermest. Og dem spillede jeg og spillede og spillede jeg på min nye klaver. Og så en dag bankede det på, så kom underboen op. 19:15 Og jeg tænkte, åh nej, nu er der... Nu falder der brændende ud. Ja. 19:18 Hun sagde, det er sjovt. Jeg kan høre, at Philip sidder og spiller. Jeg kan høre, at han sidder og spiller de her Karnoman Andersen sang. Jeg tænkte, åh, nej, nej, nej, nej. Ved I hvad, ser hun? Karnoman Andersen har boet i det her hus, og han havde arbejdsværelse derinde, hvor Philip har været. Det var for vildt. Jeg tror ikke på spøgelser. Der var noget i væggene. 19:37 Der var en ånd. Han har ikke bodet der så længe dog, men det var en god nok følelse for mig. Det har betydet meget for mig. 19:45 Gør det så, at Kai Norman, som jo nok er en af de mest betydningsfulde, i hvert fald moderne danske komponister, må man sige, skriver næsten hver tusind sange. 19:53 Det er helt vildt. Der er så mange af dem, der er ekstraordinært gode. 19:59 Ja, vi har dem med repertoriet i Bankens Filio, så jeg hører dem næsten hver aften. Glemmer du? 20:04 Og det kan de tåle, ikke sandt? 20:05 Absolut. 20:06 Og det er jo nemlig det, fordi slidstyrke, det er altså også en kvalitet. 20:10 Præcis. Fylder Karin Norman noget særligt for dig? Ja, det gør jeg ikke. 20:16 Ikke efter det dog. Men efter, jo, måske hele sammenblandingen af, at vi boede der, men altså den tv-serie, plus jeg kan jo forstå på hjerneforskningen, at den musik, man hører, der er et lille vindue. Jeg kan ikke huske, om det er, når man er 12 eller 14, men det er på det lav. Den musik, du hører der, den bliver helt formativ for dig, og det vil altid være den musik, du vender tilbage til. Ja, hvor godt. Så det er faktisk lidt vigtigt, hvad man eksponerer børn for i den der alder. Og jeg var helt i Carl Orman Andersen og musical i øvrigt og gammel musical-land på det tidspunkt der. 20:51 Og nu er jo faldet gruden. 20:52 Så det er det, der er din primære tilstand? 20:56 Ja, det er det jo altså. Jeg kan altid vende tilbage til det. 20:59 Jamen sådan har jeg det med Ivespe Siciliani og Traviata og så videre. 21:05 Wow, jamen tak at have det sådan. For det er jo slidstærkt. 21:09 Ja, ja. 21:10 Fordi hvis det er Barbie, der er ikke noget gav med Barbie Girl, det er en fantastisk god sang, men hvis det er Barbie Girl og alt muligt andet, at i den genre, man vender tilbage til i det inderste af ens hjertekugle, så er det måske svært at lytte på igen og igen og igen og igen og igen. 21:25 Umiddelbart har jeg i hvert fald med de, du siger rundt, regnet 10 gange, jeg har hørt Barbie Girl, føler jeg, at mit behov er... 21:31 Det var ikke mange. Jeg har slukket. Det var ikke mange. 21:37 Nej. Jeg hører aldrig P3. Jeg ved ikke, spiller man stadig den på P3, tror du? 21:41 Måske fik den en genoplevelse i forbindelse med Barbie-filmen, som jeg så højt heller ikke har set. 21:47 Nej, det glæder jeg mig til. Glæder du til det? 21:49 Ja, jeg vil gerne se den. 21:50 Okay. 21:51 Ja. 21:53 Nå, nu talte du om det der med, hvornår man som barn ligesom former sin forståelse af musikken. Du er jo selv far. Ja. Og altså, hvordan har du grebet den rolle? Har du også sagt til dine børn, der kan godt være, at I gider spille til leveret? Men det skal jeg ikke. 22:09 Nej. 22:10 Det har du ikke gjort, så du er ikke ligesom din mor? 22:13 Nej, men jeg blev faktisk heller ikke tvunget af min mor. Det kunne hun ikke drømme om. Jeg tror, hun mærkede min... Jeg tror, hun gav mig et blødt skub ind i klaveret. Kor vil jeg meget gerne. Teater vil jeg helt gerne. Men så gav hun mig et blødt skub, og så faldt jeg jo bare for det. 22:26 Så jeg tror ikke, hun har... 22:28 Hun inspirerede dig mere, end du skubbede dig. Det vil jeg sige. Men... Jeg er meget, meget dårlig med en bold. 22:38 Det tror jeg også, vi har nået til fælles. 22:41 Og det er jo klichéen, at hvis man er god til musik, så er man nok rigtig dårlig til sporten. Der er selvfølgelig en del undtagelser. Men alligevel, den kliché falder jeg ned i. Og min ældste søn, som fylder ni snart, han er helt afsindigt god til bolde og basket og springgymnastik. 22:58 Okay, så han har valgt den vej. Betyder det så, at han ikke gider musik? 23:00 Ja, altså... 23:04 Han er helt ubenåret over alt, hvad jeg foretager mig, hvilket er rigtig dejligt. Det skal ens børn jo være, tænker jeg. Og jeg er jo bare pinlig. Ja, okay. På den måde er det... Ja, og det har jeg været mange, mange år, vil jeg sige. Og det er vidunderligt. Det er en god relation. Vidunderlig relation. Men han har aldrig interesseret sig synderligt for selv at spille. 23:23 Mhm. 23:25 Og for nylig spurgte jeg ham, for der var et tilbud på skolen, hvor man kunne gå til noget instrument efter skoletid, meget praktisk, så ikke man skal køre. Og så spurgte jeg ham, der var noget, han var interesseret i at gå. Så sagde han, nej tak. Så vender han tilbage, så sagde han, jo, jeg kan godt gå til at klavere, hvis du bliver glad for det, og gerne vil have det. 23:43 Ja. Det er jo sådan lidt en do-and-do-and-do-and-do-and-situation. 23:49 Nej, det var et meget klart. Så skal du bestemme det godt, Clare. Nej, det må man ikke. Ikke mod sin vilje for at gøre nogle andre glade. 23:57 Det tror jeg måske, jeg havde sagt. Prøv at gøre mig glad i et halvt år og se, om du også bliver glad. Okay. 24:03 Men han har jo luret, at jeg kan lære ham at spille ting, han gerne vil spille. 24:09 Så der er noget, der fakker ham? Det er der nemlig. 24:11 Så hvis han sidder med et computerspil, og der er en eller anden melodi, der går igen og igen, så siger han, kan du ikke lære mig at spille den på kliveret? Og så lærer jeg ham at spille den på kliveret. Og nu er det faktisk eskaleret i så høj en grad, og nu den anden dag viste de ham, hvordan man spiller akkorder. Altså, hvor man lidt hurtigt ved det her kodesystem... 24:29 nemt afkodet system, kan spille noget, der lyder af noget, uden at kunne super meget. Du kan bare slå de her kort, og så kan du spille nogle popsang. Jeg ved godt, du ved det. Og så kan man sidde og synge til sig selv. Og det, nu har han virkelig... Okay, så nu har han tændt dig den vej. Jeg har gået meget, meget varsomt langsomt frem, fordi jeg opdagede selv musikken. 24:49 Og jeg tænkte, hvis han nogensinde skal noget, og også hans lillebror, der lige er fyldt tre, men hvis de nogensinde skal noget, så skal det være, fordi de ikke kan lade være. 24:59 Ja, det tror jeg helt generelt er... Altså, man skal have passionen for at bruge sit liv unormalt meget på én ting, ikke? Det tror jeg er rigtigt. Men er det så det samme system, som du beskrev før, som du havde i din barndom, hvor du ikke kunne læse noder? 25:16 Ja, det kan du egentlig godt sige. Lige nu lærer han bare på hukommelsen, og det kan man ikke få noget ud af, for så kan du bare som en robot reproducere sort-hvid-hvid-sort, og så bliver det til den. Men i det øjeblik, jeg spillede også sådan noget besifferingsklavier, hvilket jo er det, der gør, at jeg hører til dem, hvor du kan sige en sang, og så kan jeg spille den. Og det elsker jeg. 25:39 Ja. 25:39 Og det kan du jo ikke, hvis du har gået på konservatoriet. Altså, det er ikke noget, du lærer. Du kan lære... 25:44 Præcis, præcis. 25:45 Og det er jo sådan noget, jeg ikke er super god til, hvis det er alt for svært. Men den er evnen til også, hvis der er en fest, og der er nogen, der siger, spil lige Himmelhuden, eller spil lige, hvad Søren ved, jeg. Hvis jeg har hørt den, så kan jeg spille den. Okay. 25:57 Og det er der mange, der kan i øvrigt. Kan du så også transponere rundt mellem 200'erne? 26:01 Ja, det kan jeg godt. Og det er jo en stor, stor glæde for mig. Fordi det sociale i at være musiker, det er jo nok det vigtigste. Og at kunne være noget sammen med andre, og nogle gange kunne have en rolle at spille. Og det er ikke fordi, jeg vil være vigtig. Men ligesom når man står og synger kort, så er man bare så vidunderligt, at man bidrager med noget. 26:22 noget vigtigt ind i en helhed, som er ret smuk, og du kunne tage mig ud, og det lyder lige så godt. Ja, det ved jeg ikke. Jamen, det er så der, når man... 26:33 De gerne har vel en rolle, tænker jeg. 26:35 Jo, men nu mener jeg som sanger. Åh ja, okay. Du kan fjerne mig og sætte en anden ind, og det vil lyde mindst lige så godt, du ved. Og så det der med, at jeg bidrager med noget, men jeg er ikke vigtig, det synes jeg er enormt smukt. 26:47 Der er også noget vigtigt, tror jeg, et budskab for mennesket i det her med, at vi er en del af en fælles masse, men vi er ikke afgørende. Det tror jeg er vigtigt at lære. 26:59 Og det er meget fristende som dirigent at tro, at man har ansvar for alt det smukke, at man er årsagen til alt det smukke, der sker. Men det er man ned og sprøjt med ikke. Og det er en meget stor egoøvelse, at holde op med at dirigere, men lader musikken fortsætte, for eksempel. Gør du det? Ja, det gør jeg tit. Man må aldrig gøre det, hvis man lader dem, man leder i stikken, selvfølgelig. 27:28 Men mange orkestre, hvis det er standardrepertoire, er jo også så dygtige, at de kan spille uden dirigere. Ja. 27:34 Så jeg har jo lige gjort det med vokalansamlet. Vi havde ikke aftalt det. Så som ekstronummer synger de Danmark nu blunder en lys i nat. 27:40 Og jeg står og dirigerer, og det er vidunderligt at dirigerer sådan en sats der. Det er bare så god musik. Men så tænker jeg, nej, ved du hvad? 27:47 Nu har de stået her og kæmpet med den her koncert, og de har sunget så godt. Jeg behøver ikke at stå her og tage æren for Danmark nu blunder en lys i nat. Jeg har hverken skrevet tekst eller melodi, hvor de kan synge til mig. Og så da de startede på sidste vers med pigerne slatter og lysehår, så smilede jeg til mig, og så gik jeg ud til siden. Og det, som er lidt interessant, Morten, det er, at nogle gange så lyder det bedre, når man går væk. 28:08 Hvad er det, der gør det? 28:09 Jamen, de lytter bedre. Så søger de mere for sig selv end for dig? Ja, du kan sige, de koordinerer sig jo efter den direktion, de ser. Og skal jo selvfølgelig også lytte til hinanden, ellers så kan man ingenting. Men når du så fjerner det der visuelle element, så er deres eneste koordinationsmulighed jo at kigge på hinanden. Og det gør de ikke, når de står normalt. Det vil sige, det er nyt. De rykker lidt tættere sammen fysisk, og så kigger de lidt mere hen på hinanden. Og så er det meget tydeligt, at de lytter sidelæns til hinanden meget mere. Og det vil sige, at nogle gange bliver det renere. Og så kan det selvfølgelig tabe lidt tempo og sådan noget, men det gør ikke noget. 28:43 Der er noget meget smukt i det der. 28:45 Og så kan mit ikke gå helt ud af døren, hvis det skulle være. 28:49 Hvilket er hårdt. Det må det være, når man er musiker og har trænet sig til at blive perfekt på sit instrument. 28:56 Men jeg øver mig i det der. Jeg øver mig faktisk lige netop i det der. 28:59 Kan du også bruge det i privatlivet? 29:01 Man kan sige, ja, det kan du tro, jeg kan. I hvert fald al den stund, at når jeg er på mit dårligste sted, når jeg er presset og stresset eller er lav på overskud, så har jeg en meget dårlig tendens til at eksternalisere. Altså i bund og grund. 29:23 give andres skyld. 29:24 Ja. 29:25 Sådan føles det ind i mig. Hvis jeg er meget, meget sulten der, for eksempel, så synes jeg, at alle mennesker er sindssygt irriterende. Altså, det er ubeskriveligt, hvor irriterende mennesker er. Og lære... 29:36 Vi skal lige have en banan ind i stedet. 29:39 Ja. Og at lære, at jeg skal kigge indad, før jeg gør noget som helst andet. Nogle gange kan andre godt jo træde forkert, eller være grænseoverskridende, og det er jo også svært. 29:51 Men det behøver ikke at være andres. 29:52 Det behøver ikke nødvendigvis at være andres. Og lære, at lige nu er det ikke alle andre, lige nu er det faktisk mig selv. Det er også en hård nyser, men det er næste vej frem. 30:03 Du har været igennem personligt også en hård periode her de seneste år. Du er blevet skilt og har skulle balancere det professionelle og være far og sådan nogle ting. Har du kunnet bruge det, du siger her? Har det også trådt igennem på den måde? 30:19 Man kan sige, at jeg synes jo, at det, som psykologerne kalder mentalisering, altså even til at se sig selv udefra, eventil at sætte sig ind i, hvordan andre har det, hvad der sker ind i andre, og som resultat af dette, muligheden for, at du tager fejl. 30:43 Ja, altså, muligheden, ikke sandsynligheden. Der forelægger en teoretisk mulighed. 30:49 Mentalisering, og derudaf eventil at ændre dig. Ja, det sidste er jo enormt svært. Øve dig. Det er den største superkraft, mennesket har givet. Så det går jeg i alle relationer, og det er ikke for at være en helgen, fordi der er jo en grund til, at jeg skænder mig. Det er jo, fordi der er noget, der er uoptimalt i forskellige situationer. Men evnen til at kigge indad og lægge sig i selen og gøre noget anderledes, det synes jeg er den største superkraft, der findes. 31:16 Uanset om det er professionelt eller personligt. 31:18 Præcis, men især også personligt. 31:23 Mine venner forstår ikke min store kærlighed til at sige undskyld. 31:28 Du har en kærlighed til at sige undskyld? 31:30 Ja, du reagerer også sådan der. 31:33 For mig er det noget af det mest smertefulde. Jeg sagde undskyld til Dot her til morgen, inden jeg gik, og for noget, jeg kom til at sige i går aftes. Og det har vendt sig i mig hele natten. Men jeg havde også besluttet mig for, at nu måtte det... Og det var bare noget, jeg havde foreslået noget i forhold til vores ansatte og sådan nogle ting, som jeg ville gøre lidt anderledes. 31:52 komme ud på en forkert måde. Men jeg synes virkelig, det er en pinfuld oplevelse at sige undskyld. 31:56 Og hvis det er pinfuldt, og det er svært for en, så skal man jo øve sig. Det er selvfølgelig rigtigt. Er du god til at sige undskyld? Ja, det er blevet. 32:03 Efter at have øvet mig. 32:06 Ja, efter at have øvet mig. Og nu elsker jeg at sige undskyld. Det lyder altså helt underligt i mine ører. Ja, men... 32:13 Jeg er sikker på, at det skal være en banane. 32:17 Men man skal jo kun gøre det, hvis der er noget, man har indset, og der er en adfærd, man ønsker at ændre. Ellers er det jo bare at manipulere. 32:25 Var det det, der førte til, at du valgte at gå fra din eks? 32:29 Nej, nej. Men jeg synes, der er noget transformerende i at det, der sker, når man siger et ægte undskylder, indser det, man har gjort, og indser, hvilken effekt det har haft på den anden. Den måde knuden, der var i relationen, fordufter. 32:48 Det er jo ligesom at få absolution. Det er jo en tilgivelse, man giver sig selv. 32:53 Ja, og det kan jeg bare helt enormt godt lide. 32:56 Jeg vil godt lide at have lov til at tænke over. 32:59 Du er jo også politiker. 33:00 Ja, det er rigtigt. Det er jo skidesvært. Den genre er jo... Jamen, politik er det ikke så svært, for der kan man altid sige, jeg vil da godt beklage jer sådan og sådan og sådan, fordi de yderomstændigheder var anderledes, end I antog. Det er jo altid... Det er i privatlivet, jeg synes, det er svært at gå tilbage og sige, lige der, der var jeg sgu ikke den bedste version af mig selv. Det vil jeg godt undskylde for. 33:19 Må jeg spørge, hvorfor er det svært? 33:21 Fordi jeg egentlig gerne vil være den bedste version af mig selv. 33:24 Men det er du jo, når du siger sådan. 33:26 Ja, så bliver man det selvfølgelig. 33:28 Jeg vil jo sige, at den, der kommer og siger sådan der, er jo enormt generøs og meget stærk. Men man føler sig som en idiot, og man føler sig svag og dum. Men det er jo faktisk omvendt. 33:41 Det kan godt være. 33:42 Det er en mandeting. 33:45 Dot er væsentligt bedre til at sige undskyld, end jeg er. 33:50 Det er jo ikke så moderne at sige, men over en bred kamp, så er jeg da enig i opfaldelsen af, at mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus. Men der er selvfølgelig også utrolig mange afvielser fra det møster der. Så ud fra det perspektiv, så ja. 34:11 Det synes jeg var en meget fin og livsklog afslutning på et spændende samtale. Og en fuldstændig anden afslutning end det, jeg havde planlagt, Philip. Så vil vi tusind tak, fordi du ville være ved at tale med mig, og måske gøre mig lidt bedre til at sige undskyld. Det vil jeg så lige overveje næste gang. Jeg mærker modstand. Jeg har sandsynligheden imod mig. 34:31 Har du det? 34:33 Ja.