Ikke Et Ord Om Politik

00:00 Jeg får kun jobs, hvor jeg skal synge, og jeg synger hele tiden, og det frustrerer mig, at jeg ikke kan komme til at bruge min skuespilleruddannelse som replikskuespiller. 00:11 Musik 00:15 Stig. Eller jeg har næsten lyst til bare at sige Jean Valjean. Fordi jeg tror, det er sådan, de fleste har oplevet dig i hvert fald. Jean Valjean eller Mr. Christmas. Ja, det er rigtigt. Eller Disney-stemmen. Der er mange. Helt klart. Du er jo så tæt forbundet med din stemme. Og musicalgenren. Og det at optræde. Og derfor synes jeg, det er enormt spændende at opleve en helt anden side af dig. end det, som jeg forbinder med Stig Rossen. 00:47 Du har en spirituel interesse og tog for nogle år siden til Nepal. En hel del år siden, faktisk. En hel del år siden, ja. Kan du ikke prøve at tage os tilbage til der? Det må næsten være der, hvor du er på dit højeste i London og så videre. 01:01 Ja, altså det var i 1994, hvor jeg havde... 01:10 udgivet de første tre plader, tror jeg, med Sønderlands symfoniorkester. Jeg havde spillet Jean Valjean i London i 16 måneder. Havde der noget i forestilling i 19 måneder. 01:22 Efter det er sådan, tænker jeg, det største man kan som musical. 01:25 Der er Broadway og... Ja, ikke alene West End i London, det er det største, men også den musical, som var mest populær på det tidspunkt. Og et eller andet sted er gået over i historien som en af de allermest populære musicals i nyere tid. For god grund. Ja, fantastisk historie, Victor Hugo. Men jeg fik så lov til at spille hovedrollen efter tre måneder i koret, og havde på det tidspunkt spillet i London fra 90 til 92, og jeg havde spillet 600 forestillinger og sådan noget. 01:55 Bravligt. 01:56 Var det sådan en klassiske fortælling om, at hovedrolleindhaveren blev syg, og så står vi der og mangler en? 02:01 Bare det var sådan. Det havde været rigtig sjovt, men det var det faktisk ikke. Det var en nordmand, Øysteinvik, som spillede den på det tidspunkt, hvor jeg kom ind i koret. Og han skulle hjem til Norge og spille Sweeney Todd. Ja. Stakkelsmand. Det er blodet. Det er både blodet og det er svært. 02:21 Men han skulle til Norge igen, og så skulle man jo finde en til at overtage hovedrollen. Og jeg var på det tidspunkt anden reserve. Okay. Og det vil sige, jeg var faktisk nummer tre i rækken, fordi der var Øystein, som spillede hovedrollen, og så var der en alternate, som spillede to af de otte forestillinger om ugen. Og så var der en første understudy, altså en første subliant, og så var jeg anden subliant. Og så var du der, ja. Så jeg skulle skubbe tre mennesker ned ad trappen for at få lov til at spille. 02:47 Så du blev der inspireret af Sweeney Todd og Blodet Flød, og så stod du der. 02:49 Ja, faktisk var det sådan, at jeg spurgte vores lokalinstruktør, om ikke jeg kunne få lov til at få en forestilling, i stedet for at skulle gå ind og synge Bring Him Home foran et panel, som alle de andre aspiranter. Da jeg nu var inde, og jeg havde jo øvet på rollen som understudy, så jeg sagde, at jeg ikke bare kan få en forestilling, så kan de se, hvad jeg kan. Også fordi jeg var jo lidt for ond. 03:12 Hvor gammel var du i 94? 03:12 Jamen, jeg var jo ikke mere end de her... Hvad var jeg? I 94, det kan jeg engang huske. 03:20 Jo, jeg... Var det slut 20'erne eller sådan? 03:22 Ja, jeg var... Nej, nu skal det regne lidt, fordi jeg tror, jeg var... Jeg kom til London, synes jeg, jeg var 32 på det tidspunkt. De plejer jo at være oppe i 40'erne, når de spiller i Sommers År. Ikke mere, men dengang. Så jeg vidste godt, at jeg var lidt for ung til den, faktisk. Men du fik en lige med lov? Ja, og det var faktisk stille øjne, for det var i 90'erne, så jeg var gået med 28'erne. 03:49 Okay, og det giver mening. 03:51 Jeg var 28, da jeg fik rollen, men jeg sagde så, kan jeg ikke bare spille en rolle, for jeg havde spillet en forestilling. Og det fik du lov til? Det fik jeg lov til. Så kunne de se mig med skæk og det hele. Ja. Det var jo fuld skæk dengang. Og der fik jeg lov til at spille om eftermiddagen, en torsdag eftermiddag, hvor vi spillede to forestillinger. Og så om aftenen var de inde og se den, Cameron McIntosh og Trevor Nunn og det der. and they were satisfied. Ja, det ved jeg så ikke, fordi så fik jeg at vide, at nu kan du godt belave dig for, at du skal vente i hvert fald et par uger for noget at vide. Det var ikke bare sådan, at de udbrød spontan reklamation. 04:22 Vi skal se 400 i næste uge også og sådan noget. Men så allerede fredag får mig det ringede til min agent og sagde, at jeg vil gerne give jer mål. 04:28 Så det var ikke the long wait, som jeg havde frygtet, men jeg fik lov til at spille. Og det er, at du er i dit liv, hvor du pludselig føler, at der skal ske et eller andet andet? 04:38 Ja, og jeg kan huske, at da jeg havde spillet i London allerede de der mange gange, Så var jeg hjemme og spille den i København på Øster Gasværkteater, og sad i forbindelse med, og jeg tror, det var midt i 1993. 04:49 Ja, jeg tror faktisk, jeg så den forestilling, som ret ung teenager. 04:54 Ja, Kurt Ravn havde jo spillet den, da de havde premiere, men så han skulle have lidt ferie. De havde spillet rigtig mange forestillinger. Og Morten havde været i London og se mig, og så sagde han, vil du ikke komme hjem og spille den? Ja, Morten Grundvand. Sådan sagde han, vil du ikke komme hjem og spille den på Gasværket? 05:08 Og det ville jeg selvfølgelig gerne, jeg skulle kun spille en måned, 24 forestillinger, men så sad vi ude i Torbæk, hvor jeg lejede en lille fiskerhytte, og så siger han, vi sad derude og drak et glas hvidvin, og så siger han til mig, eller jeg sagde til ham, de der søndage, hvor vi ikke spiller Les Mis, skal vi så ikke lave noget teater, noget fedt teater, noget Ibsen. 05:32 Du havde ikke brug for en... Nej, jeg havde ikke brug for en frit. 05:35 Du havde en scene, og der er ikke sket noget på den. Kan vi så ikke lave noget med Ibsen, eller Tjekov, eller Shakespeare, eller et eller andet? Så kunne du lave skuespil? 05:42 Ja, ja. 05:42 Fordi jeg var jo uddannet skuespiller. Jeg kom lige fra skuespillerskolen. Ja. Og så siger jeg til ham, så kunne Birgitte, Birgitte Råbær spillede Eponine. Så kunne Birgitte og jeg lave kærestebrev, eller et eller andet i en uge versioner. Ja, ja. Og så sidder han Morten, og jeg tror, han vil blive begejstret, fordi han synes, at så kunne han også bruge søndagen. Og så kigger han på mig hen over de der halvbriller, hen over sit hvidvinsklasse og siger, du kan sgu da ikke stille dig op på en scene i dag i Danmark, uden folk forventer, at du skal synge. Så der var du allerede kastet? Ja. Så ej, hold da op, jeg er der uddannede skuespiller. 06:14 Det er folk, der er ligeglade med. De vil høre dig synge. Så han siger, mener du det? Ja, det kan du regne med. Hvis du ikke synger, så bliver de skuffet. 06:22 Det er jo en hård dom at få. Det var for det første. I den alder. 06:25 Virkelig en hård dom også. Jeg var uddannet skuespiller. Jeg fik min agent i London, fordi jeg spillede Thorvald Helmer i et dukkehjem. Det var mens jeg gik på vej ud af kontoret, efter vi havde skrevet kontrakt. For øvrigt, jeg synger også. 06:40 Altså, det var aldrig din drøm, at komme til at synge? Nej, jeg havde altid sunget, og jeg ville gerne synge. Ja, men det var ikke det, du skulle have været kendt for? 06:47 Nej, jeg troede, jeg så mig selv som skuespiller, der bevares, kunne synge. Og så, som W.C. Fields sagde, ølet blev han skæbne, Le Miserable blev min skæbne. Altså, der kunne jeg godt mærke, at det var der, jeg ville få... Altså, så det... Du følte dig fanget allerede? Ja, det gjorde jeg faktisk, og da Morten sagde det der, det slog sådan lidt hovedet på sømme, og jeg tænkte, nej, det kan ikke passe. Så må jeg jo prøve at gøre noget andet. 07:14 Mange havde jo nok følt det som en lykkerus, fordi du var slået igennem i London, det er et stort navn i Danmark, bliver hævet ind som sådan en special star. Ja, ja. 07:24 Men du ville i virkeligheden noget helt andet? 07:27 Der var bare det med skuespillet. Og selvfølgelig brugte jeg også mit skuespill i musicals. Også når jeg sang sangene, når jeg skulle fortolke dem og sådan noget. Men der var det der med, at jeg så mig selv som skuespiller og havde sagt hjemme i Kolding, at Ved den 70. og 20. Oscaruddeling skal jeg stå og sige, calling, we did it. Så det var drømmen og målet, og det var underligt at pludselig se mig selv som sanger, der bevares, kunne spille lidt skuespil. 07:57 Det var for mig et omvendt foretegn. Så jeg blev lidt frustreret over det, og kunne også se, at alle de tilbud, jeg fik i Danmark, det var alt sammen musical, musical, musical. Og koncerter. Og så mødte jeg i oktober 1994, hvor jeg lavede en stor gospelkoncert i Uden, så der mødte jeg min nuværende hustru, som er en meget klog kvinde. Og hun sagde til mig, fordi vi sad og talte efter, at hun havde været ven til koncerten, så sad vi og talte, og så siger jeg, åh, jeg kunne godt tænke mig... 08:29 tage ud og lave sådan en sjælerejse. Nepal. Altså ned og gå rundt i nogle bjerge og tænke lidt over tilfærdelsen og møde nogle kloge folk. Jeg var ikke buddhist, jeg er ikke buddhist, men jeg var søgende og tænkte, det kan du være interessant. 08:40 Og det handlede om det her med, at du følte dig på en eller anden måde fanget? 08:42 Jeg følte mig fanget og tænkte, er det det, jeg skal? Skal jeg helt bryde mig sammen for at få noget mere skuespil? 08:49 Og hun sagde, du kan da bare tage til Nepal. Og der sad jeg sådan lidt gammelfaragtig og 14 år ældre end hende og tænkte, jeg var 32 på det tidspunkt, og hun var 18. Så jeg sad der og tænkte, ah, lille ven, det kan man altså ikke bare. Det er jo en karriere, der kører, og der er jo pladeselskaber, der er manager, og der er alt det. 09:09 Så var du jo faktisk fanget. Ja, det var. 09:11 Men sådan følte jeg det ikke. Jeg følte, det er jo bare et arbejde, det er min karriere. Og så sagde hun bare, ja, det kan da godt være, det er et arbejde, men hvem er chef? Det var et skide godt spørgsmål. 09:21 Det er en meget moden betragtning. 09:23 Hun har altid været mere moden end sine år. Og så sagde jeg, du kan da sagtens tage to måneder ud af din karriere, uden at det ødelægger karrieren. Du kan da bare tage afsted. Og så gik jeg hjem og tænkte, god, det kan jeg jo faktisk. Og så kan jeg huske, jeg bestilte billetten, syv uger i Nepal, før jeg ringede til min manager. 09:43 Nå. 09:45 Der skulle ikke være nogen måde... Det er et ungdomsoprør i virkeligheden. Ja, selvom jeg var 32. Der skulle ikke være nogen mulighed for at gå tilbage på det. 09:52 Så jeg købte billetten, og så ringede jeg til min manager og sagde, jeg... Skal jeg lige skravere syv uger, for jeg tager til Nepal her, slutningen af februar, hele marts. 10:01 Så blev der stille i røret. Nej, han grinede bare. 10:03 Nå, gør han det? Nå. Han grinede bare, jeg tror ikke, jeg kan huske, jeg tror, jeg tog afsted der lige, jeg kan ikke huske, men jeg var jo afsted syv uger. Men han sagde til mig, jeg tror faktisk, jeg havde slået den fra. Han sagde til mig, det kan du da ikke. 10:18 Altså, der er jo... 10:20 Du har koncerter. 10:21 Nej, der får så ikke nogen koncerter legnet op. Jeg har lige haft en stor succes med et dobbelalbum. Så han sagde, du kan ikke tage afsted syg uger nu. 10:30 Smuk tanke, forkert tidspunkt. Ja, og så sagde jeg bare, det kan jeg faktisk godt. Så du holdt fast? Og det gør jeg, ja. Og så tog jeg dig ned. 10:37 Sammen med din... Nej, Nina kom derned i en uges tid. Okay. Hvor vi, altså lige inden jeg skulle, jeg gik rundt om Annapurna-bjerget. 10:47 Ja, du må være lidt pædagogisk her, fordi min lokalkenskab i Næthal er en lang tid. 10:50 Nej, men Annapurna er en af de bjerger, som man også bruger til vandring, men man kom altså over Torungla, som er, jeg mener det er 4400 eller sådan noget. Det er et ret højt. Og det var et sned på det tidspunkt, så jeg fik forfrysninger på næsen. 11:04 Hvad tid på året var det? 11:05 Ja, det var det, jeg tror, jeg gik rundt om Annapurna i marts eller sådan noget. Ja, okay. Måske helt nok, når jeg tog afsted. Men jeg kan huske, at det var koldt, og der var sne til lårene, da vi skulle over torteren. Og der gik du rundt alene? Ja, jeg gik rundt helt alene, hvilket var fantastisk. Altså det der at få lov til at gå helt alene op igennem sådan nogle grænskov der kl. 5 om morgenen med sneen, der var. Og det er det eneste, man kan høre. 11:30 og Samuel Barber's Adagio for Strings i ørerne. Det er nogle af de bedste naturoplevelser, jeg har haft overhovedet. Og netop det, jeg gik alene, så støder man jo sammen med andre grupper og sådan noget, og sidder og taler om aftenen, men jeg plejede altid, i hvert fald rundt om Annapurna, at gå så tidligere om morgenen, at jeg kom til at gå alene. 11:50 Ja, så du fik det. Så havde du på det tidspunkt brugt naturen også hjemme i Danmark? 11:55 Nej, det var det, der var så mærkeligt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde den drøm om Nepal. Formentlig, fordi jeg havde... 12:02 læst lidt op på buddhisme og sådan noget, og syntes, det var interessant, og en interessant alternativ til kristendommen. Som sagt, jeg er ikke og var heller ikke buddhist, men jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvordan de så på det. Og så ville skæbnen, vil jeg faktisk sige, for det var en dansk oversætter, som arbejdede på et kloster lige nord for Kathmandu, hvor jeg så tog op på et tidspunkt, jeg havde hørt, der var en dansker deroppe, og så tog jeg op til det her kloster og mødte den her danske oversætter og tolk. 12:32 Og han sagde, da vi havde talt lidt, så sagde han, jeg tror, du skal møde vores Rinpoche. Og en Rinpoche, det er sådan en bevidst genfødt, en, der har valgt at komme tilbage i sin krop. Altså en lama? Ja, fik jeg at vide, en af de mest højtstående lamaer i Nepal på det tidspunkt. Og en bevidst genfødt, det vil sige, at man vælger at komme tilbage til det her forfærdelige, kødelige liv for at hjælpe. Og det glemmer jeg aldrig, det møde, fordi det var som en... 13:10 mindre budgetteret Hollywoodfilm. Men alle kliserende var der. Han lå deroppe, jeg havde selvfølgelig min danske tolk med, men han lå deroppe på sådan en briks. 13:20 Altså endnu højere op i bjergene? 13:23 Det var før jeg tog rundt om Anapurna. Jeg var i Kathmandu de første to uger og besøgte alle mulige forskellige steder. Men det her var så en af de steder, jeg besøgte. Og han lå der på sin brixme i sine orange og lilla gevanter der. Ja. Og små hornbriller. Jeg synes i dag, når jeg tænker tilbage, men det kan være en erindringsforskydning, at han mindede mig om Dalai Lama, ikke? Ja. 13:52 Men altid med det der lille smil på. 13:54 Tøjet gør det jo, kan man sige. 13:55 Ja, tøjet gør meget. Og så smiler han, at han var tusse gammel. Og så siger han, gennem tolkning, siger han, jeg kan forstå, at du har et problem, du gerne vil tale om. Ja, så forklarede jeg ham, at jeg er uddannet skuespiller, men jeg får kun jobs, hvor jeg skal synge, og jeg synger hele tiden, og det frustrerer mig, at jeg ikke kan komme til at bruge min skuespilleruddannelse som replikskuespiller. Så jeg forklarede ham, at jeg og det blev oversat, og så sagde han, okay, øh, Jeg har nogle spørgsmål til dig. 14:31 I have questions for you. Så kunne jeg faktisk godt lide det engelsk. Og så siger han på engelsk, så siger han, er du glad for at synge? You like to sing? Ja, jeg er meget glad for at synge. And you feel you develop. Sønden føler du, du udvikler dig som sanger i tiden. Ja, det synes jeg faktisk, jeg gør. And you make the people happy. 14:58 Gør du folk glade ved at synge? 15:00 Ja, det synes jeg faktisk, jeg gør. Jeg synes, jeg kan mærke, at jeg får lov til at røre folk med noget. Og så kigger de på mig i de der pleianøjne, og så sagde han, what's the problem? Hvad er problemet? De tre ord vendte mit liv. Det gjorde det faktisk. Jo mere jeg tænker tilbage på, jo mere kan jeg se, hvor stor betydning det har haft. Selvfølgelig ikke bare ordene, men det, det gjorde ved mig. 15:23 Altså måden at tænke på. 15:25 Hvad er problemet? Du synger, og folk er glade for det, og du udvikler dig, og du er glad for at synge. Hvad er problemet? Fra den dag har jeg aldrig haft den der... 15:37 fornemmelse, at der var noget, jeg gik glip af. 15:40 Du havde ikke lyst til at spille Ibsen længere? Jo, men jeg havde ikke så travlt med det. Nej, okay. 15:46 Og det er så først nu, efter en 34 år lang karriere med musicals og masser af koncerter, at jeg har besluttet, at jeg stopper med at lave musicals, og fortsætter selvfølgelig mine koncerter, det kan jeg slet ikke undvære, men at jeg stopper med de store musicalproduktioner, og i stedet vil vi bruge den tid, jeg så får til årets. 16:06 Det vil jeg også gerne høre om og lige vende tilbage til, men jeg vil gerne lige, altså kan du ikke prøve, jeg har aldrig mødt nogen, der har siddet og sludret med en lama. Altså hvordan ser det ud? Altså er det sådan et tempel, du går ind i? 16:19 Nej. 16:21 Det var faktisk sådan et, det man kalder privat foretræde, hvor man bare kommer op i et lille, et lille kummer faktisk, på første salen, op ad en trætreppe, en sikkert vakkelvogn trætreppe, op til et lille rum, hvor han lå og hvilede sig. 16:38 Ja. 16:39 Og han lå som sagt ved den der lidt forhøjet brix, og tolken og jeg sad så på gulvet. 16:45 Okay, så I er kun jer tre i lokalet? Ja. Og du har ikke mødt ham før? Han kender ikke noget til dine forudsætninger? Overhovedet ikke. Han har ikke lige kunne google op på dig? Nej. 16:53 Og det eneste for tolken, jeg har fortalt om dig, der er en eller anden gut fra Danmark, der gerne vil tale med dig, og han har nogle spørgsmål. Ja, ja. 17:02 Altså man kunne jo spare mange pædagoger og psykologer ved at studere den der. Altså tre spørgsmål, så får han nælet det fuldstændig. Ja, altså virkelig skar ind til benet. 17:15 Og så kan man sige, det er jo indlysende. Det kunne du da selv have fundet på. 17:20 Men jeg havde aldrig kommet frem til det spørgsmål, hvad er problemet? Jeg så det kun som et problem. Nej, det kræver jo også et vis mod, fordi man konfronterer jo det, som du selv har formuleret som din ambition i livet. Men det er også, fordi vi... Så det perspektiv er jo... 17:34 Det er meget mærkeligt. Jeg vil hele tiden stille spørgsmålet. Hvad er løsningen? 17:37 Ja. 17:38 Hvad skal jeg gøre? Hvad er løsningen? 17:42 Det minder mig faktisk lidt om, da jeg interviewede Gitte Nørreby, og hun sagde, at du kan slet ikke spørge sådan. Nej. 17:48 Fordi det er jo faktisk det, han siger, at dit fokus er forkert. Ja. Dit spørgsmål er forkert. Her er svaret. 17:53 Ja. På det spørgsmål, du skulle have stillet. Ja. Har jeg et problem? 17:58 Nej, det har du slet ikke. 17:59 Ja, det er der lyst til at blive buddhist. Nej, det gjorde det faktisk ikke. Og jeg ved egentlig ikke, hvorfor, fordi der er meget i... Nu siger jeg filosofien, i stedet for religionen, som jeg synes, jeg kan relatere til, og som tiltaler mig. 18:14 Men jeg har også været, jeg ved det ikke, jeg tror i virkeligheden, så har jeg altid været et meget søgende menneske, men har nok også taget lidt afstand fra meget institutionaliserede, du ved, det der med at komme ind og få at vide, her gør vi sådan og sådan og sådan. Og der tror jeg nok, at jeg følte, at buddhismen var meget rummelig. 18:38 Ja. Ja, den er jo meget på individet, og inden skal selv søge. 18:41 Ja, her gør vi sådan. Man kan egentlig også gøre sådan. Bare man når det samme sted hen, og det er et sted, man skal. Men det var en rejse, som jeg, når jeg ser tilbage, for alt i verden ikke ville have undværet. 18:55 Så det var den, der gjorde, at brikken faldt på plads? 18:58 Ja, og der var noget med, at kombinationen af, at jeg havde fået den her begyndende indsigt, og så at bruge... 19:06 Hvad brugte jeg? 19:09 tre, to eller tre uger, to og en halv uge på at gå rundt om Anapurna, og mærke det der med at få højdesyge, og du ved, pludselig var det jo sådan noget med, at jeg fik at vide, at du skal flyves ned nu, ellers, og det gjorde jeg så ikke, for jeg gik bare langsomt ned, men jeg havde en nat, hvor jeg lå og rattede, og havde virkelig meget vand i lungerne, så det har også været det der med, at man var helt ude, hvor man faktisk kunne mærke, at nu var der ikke nødvendigvis garanti for, at man ville overleve. 19:38 Hvem fortalte du om den der fortælling? Fortalte du det til Nina udenbart efter? 19:42 Ja, altså... Jeg tror egentlig, jeg gik lidt alene med den i noget tid. Jeg har formentlig fortalt den til Nina ret hurtigt efter, men jeg kunne også mærke, at den skulle bundfælde sig. Og... Men jeg ved i hvert fald ret sikkert, at den næste opgave, jeg fik tilbudt, jeg kan ikke lige huske, hvad det var, men jeg kan huske, at jeg refererede tilbage til den her samtale, og tænkte, ja, selvfølgelig gør jeg det. 20:08 Ikke noget med at sige, åh, nu skal jeg lave musicals igen. Fortalte du det nogensinde til Morten Grundvald, fordi han havde jo sådan set været inde på det. 20:14 Ja. Det gjorde jeg, fordi jeg var så heldig, at noget af det sidste Morten nåede at lave, det var, at han var jo en stor Beckett-ekspert, Samuel Beckett. Og han havde... 20:29 Længe har jeg haft lyst til at lave en version af Mens vi venter på Godot, som er en af de helt store og ikoniske. Og den lavede jeg faktisk i den rolle, som han spillede i sin tid, da de lavede den som Olsenbanden med Ove Sprogø og Morten selv. 20:47 Ja, og Paul Bunker. 20:50 Og det var jo faktisk, når jeg spillede Pouls rolle, tror jeg, på to. Ja. Morten havde spillet den rolle, som Jesper Lohmann spillede i vores. Vi lavede så lidt en pangdang, fordi vi var jo på det tidspunkt blevet til More Jacks. 21:03 Det er rigtigt, ja. Og vi har så ikke spillet videre på det, ligesom de har spillet. 21:06 Ja, altså med det ene, at vi to ikke, Kjell har ikke med. Nej. Fordi det var for lille en rolle, synes vi til ham, og han var også lidt, måske lidt for gammel til at spille den her rolle. Men, men... Men det er skuespil, det er så uden sang. Fuldstændig uden sang, og det var ret sjovt faktisk, fordi Morten havde også haft ret i det, at nu fik Martin Løbsen blevet til, at cirklen var sluttet, fordi det var ham, der sagde til mig, du er nødt til at synge, så bliver folk skuffet. Og så var det alligevel ham, der hørede mig til en ren skuespilrolle, sådan helt 20 år efter. 21:41 Og det sjove var, at folk ringede jo til billetkontoret og sagde, synger Stig Rossen ikke? Selv efter 20 år? 21:48 Men sådan er det jo. Vi bliver jo castet i bestemte roller, og det tror jeg næsten er uanset, hvad vi laver. 21:54 faktisk det sjove ved den her podcast, det er, at jeg får rigtig mange henvendelser fra lyttere, der sådan er overrasket over, at du kan jo tale om andet end politik, og du lyder jo helt flink. Altså virkelig, der chokerer, når man træder ud af rollen, som man er lidt kastet ind i, og sådan må det jo også være, når man bruger hovedparten af sit liv, uanset om det så er på at synge eller lave politik. Men hvis vi skal prøve sådan at trække det lidt op i et større perspektiv, fordi jeg synes jo også, der er en en større morale i det, du fortæller i virkeligheden, ikke? 22:26 Altså, at mange mennesker, måske især unge mennesker, det kan godt være, jeg er lidt fordragsfuld, men mange går rundt med en eller anden drøm om at blive kæmpe superstjerne, og overser måske i virkeligheden, at de er vildt gode til et eller andet, som er lige under det. Og man går hele sit liv igennem bare og slår sig oven i hovedet med, at de ikke lige gjorde, at de ikke lige havde et gennembrud på X-factor, eller hvad det nu måtte være, ikke? Altså måske er der en større livsvisdom i de ord, som man godt kunne brede ud. At folk skal se på, er du god til det, du laver? 22:57 Bliver folk glade af det? Udvikler du dig? Så er det måske det, du skal lave. Det tror jeg, mange mennesker kunne finde noget ro i. Det tror jeg helt sikkert, at vi skal passe på at blive ved med... 23:10 Jeg synes godt, man må have mål. Selvfølgelig skal man have masser af mål, men man må også gerne på et eller andet tidspunkt stoppe op og sige, er jeg egentlig meget tilfreds? Og i hvert fald vil jeg sige, hvis man kan være tilfreds i hele processen også, i stedet for kun at fokusere på målet. For det er jo det, jeg... 23:29 synes man ofte ser, at mennesker har været så fokuseret på et endemål, at når de så når det, hvad gør de så? Hvad er der så? Fordi processen har været bare overflyet. Jeg har altid sagt, og jeg har det der billede, jeg bruger altid det der billede med, at det kan godt være, at jeg står her for enden af en lang vej og skal op til den der smukke kirke, der ligger op for enden. Men hvis jeg bare går målrettet mod den der flotte bygning op på ende der, så får jeg slet ikke set alt det, der ligger på siden af alle butikkerne og sidegaderne og de mennesker, der er der. 24:10 Så hvis jeg kun med skyglapper på fokuserer på det, så kan jeg glip af en masse. Og hvis det er rigtigt, at man ikke kan gå tilbage, hvilket formentlig er rigtigt, når vi ser tiden som den her vej, vi skal gå, Så er det vel noget med at sige, så vil jeg hellere tage en ordentlig slingerkurs på vej deroppe af, på en masse oplevelser, og så kan det være, at jeg ender deroppe, eller i nærheden af at være opførende. 24:32 Ja, eller finde ud af, at det slet ikke var kirken, du skulle op til. Måske var det slet ikke der, man skulle. 24:35 Måske fandt man noget ned ad en sidevej, som var meget mere interessant. 24:37 Jeg tror, det er ekstremt vigtigt. Når især unge mennesker kommer til mig og spørger, hvordan bliver man politiker? Eller hvordan bliver man en god taler? 24:47 Det første, jeg siger til dem, det er, lad være med at fokusere for meget på det. Du er 19 år. Gå ud i verden og snus til den. Lad nysgerrigheden råde. Og når du så har fundet ud af sådan en hvad verden er fra dit perspektiv, så kan du komme tilbage, så kan vi tale om alt det andet. Men det der med at få låst sig fast på noget fra start af, når jeg tænker tilbage, altså det er jo ikke alt, man er lige stolt af, man har lavet i de åben år selvfølgelig, men jeg vil alligevel ikke være det foruden, fordi det var nysgerrigheden, der var det drivende. 25:18 Der kan jeg godt være bange for, at der er for mange i dag, der er låst fast i en meget tidlig alder på et eller andet. Jeg vil lave min første million, inden jeg er 20, eller jeg vil være musicalstjerne, inden jeg er 24, eller hvad det nu måtte være. Det kan godt være farligt at have de der meget fastlåste karrieremål. 25:36 Især hvis man er forandringsparat hele tiden, så er det udmærket at have det mål, man skal bare være... Vær klar til at skifte kurs, hvis man siger, at gud, det her er også spændende. Jeg har lyst til at spørge dig, for du startede virkelig ung i politikken, ikke? Jo. 25:50 Og har ikke tvivlet på noget tidspunkt? Jo, jeg har lavet alle mulige skøre ting. Altså min drøm, da jeg var ung, det var at blive operasanger. Ja. 25:58 Og jeg har jo stadigvæk sunget og gør det stadigvæk den dag i dag. Dotter, jeg skal lave show her til jul sammen, som vi glæder os rigtig meget til sammen med Jan Hertz. Så jeg har egentlig været åben for business hele vejen igennem, men det har været politikken, der har været det drivende. Men jeg har haft det på sådan en måde, at der var nogle ting, jeg rigtig, rigtig gerne ville og arbejdede mig hen i retning af. Men alt det, som er opstået på vejen, de tilbud, der er kommet hen ad vejen, jamen selvom det ikke lige var, hvor man kunne se, at det havde noget med målet og drømmen må gøre, så har jeg sagt ja, hvis jeg synes, det var spændende. 26:30 Ja. Og det synes jeg, man skal gøre. Man skal ikke lade sig, man skal ikke være bange for at blive vildledt, eller blive ført ned, som du siger, af snørklede veje. 26:39 Nej, det er netop det, der mangles på. Du har haft sådan en flot karriere, hvordan i alverden har du formået at planlægge den så stringent? Ja. Og så sagde jeg, det er sødt, du siger det, men det er fuldstændig forkert. Er der noget, jeg ikke gør, så er der karriereplanlægget? Ja. 26:57 Jeg har sagt i alle de år, jeg har været aktiv i den her mærkelige branche, hvad det også virkelig er, der har jeg sagt, det er nysgerrigheden, der driver mig. Jeg vil til enhver tid, hvis jeg står med to forskellige tilbud, så vil jeg til enhver tid spørge mig selv, hvad er det, der kan udvikle dig mest? Hvad er det, der giver den der sug i maven? Det her har jeg lyst til. Og så kan det godt være, at det giver... 27:26 Og nu står du så også på Brinken, altså her den 2. december, er der premiere på din første spillefilm. Så nu er det altså skuespilleren Stig Rossen, vi kommer til at opleve. 27:40 Kan du sige lidt om det? 27:41 Hvad er det for en proces? 27:42 Det kan jeg godt, og det er jo fordi, i forbindelse med, at jeg... 27:48 annoncerede faktisk ret bravureagtigt, at nu var jeg færdig med musicals. 27:53 Ja, og det er ikke ligesom Old Blue Eye, hvor vi får et comeback. 28:00 Nu må fremtiden vise, om jeg er nødt til at falde til patten. Nej, jeg var ret overbevist om, og har været det i en periode, og det er også derfor, jeg kunne melde det ud med så klart, at jeg er færdig med musicals. Fordi jeg tænkte, at nu har jeg måske 20 aktive år endnu. Det kan man godt være heldig at have, til jeg lige i starten af 80'erne, jeg er 62 nu. Hvis jeg har 20 gode år endnu i min aktive karriere, så vil jeg gerne tilbage til den rode der med skuespillet, og så begynde at spille noget rigtigt skuespill. 28:37 Og det blev selvfølgelig omtalt i mange interviews, og så var der allerede der, kunne jeg mærke, at der var nogle caster og nogle struktører, som sagde, okay, interessant, hvad nu? Fordi man håber jo altid på, at man kan finde sådan en... Jeg plejer at kalde det, det er jo den der Ulf Pilgaard-effekten, ikke? Hvis man kan få sådan en komiker til at spille en rigtig grim rolle, som i nattevagten, ikke? Så er det jo vidunderligt, fordi du sidder med, du har jo hele publikums forventninger. 29:07 Ja. Nå, det er ham der, den flinke, ikke? Ja, ja, ja. Og så kan man jo bruge det til at opgøre folk. 29:14 Nu må du fortælle, hvad er det for en rolle, du skal spille. 29:16 Men det er ikke den, jeg har fået endnu. Men der var altså en debuterende instruktør, Jacob Møller, som skulle lave sin debutfilm for Centroba. Madame Ida. Og han havde sagt til kasteren lige fra starten, jeg vil have Stig Rossen i den der rolle. Og det er en lille bitte rolle. 29:35 Altså inden du havde meldt ud, at musical... 29:37 Nej, jeg tror faktisk på det tidspunkt havde jeg sagt det. Men han påstod sig senere, at det har jeg altid haft lyst til, lige fra jeg gik på filmskolen, at du skulle spille en rolle for mig. Og det er en lillebitte rolle. Blinket, you will miss it. Det er slet ikke engang i nærheden at være en bi-rolle. Du står i rulleteksterne. Jeg er med i 4-5 scener. 30:00 Men bare det, at jeg kan sige, Jeg er med i en Centropa-film. Så tror jeg, at der er flere af de her casters, som vil sige, det kan da godt være, at vi skal prøve at tage dem til en prøvfilm. 30:12 Hvordan har det været? Det er vel det første film, du laver? Og det er jo noget helt andet, kan jeg forestille mig end at stå på en levende scene, hvad end det så er musical eller skuespil. 30:22 Ja, altså jeg lavede lidt tv, meget lidt. Jeg var med i rejseholdet i en enkelt episode, og jeg lavede sådan noget kloven. Men en spillefilm med manuskripter, og det er det første gang. Og ja, det er anderledes. Og det vidste jeg jo også godt. Men jeg vil sige, at det, der kom mest bagpå mig, det var ventetiden. Man hører så meget om, hvor meget ventetid er en film. Og det er jo, altså, man optager måske, jeg ved ikke, virkelig, virkelig. 30:53 Og så skal du jo virkelig være på der, tænker jeg. Altså, det er en helt anden form for fokusering. Jeg har jo aldrig stået på en scene i et skuespil eller noget mere. Jeg forestiller mig, at der er perioder, hvor man træder frem, og der er man virkelig på, man synger sine sange og så videre. Og så er der andre, hvor man ligesom blænder ind i mængden, når man lige går ud og tager en kop te i kulissen. Når man er på, og vi siger action, altså, så er det bare 110 procent. 31:15 Og det er det, når man sidder, vi lavede en middagssin, hvor vi sad på et bord i ni timer. Altså, man sidder i rigtig lang tid, fordi de skal hele tiden lave ny lyssætning og kameraindstilling og sådan noget. Og der sidder man jo bare og venter. Og det var så fedt at se nogle af de der meget garvede filmskuespillere, som Christine Albeck-Børg, der spiller hovedrollen som Madame Ida. hvordan hun næsten kunne lukke ned. Altså sad fuldstændig med lukkede øjne og sad bare og preserverede sin energi. 31:47 Og lige så snart blev det sagt, standby. 31:50 Så var hun op. 31:51 Så var hun op. Action. Gang. Hver gang. Hver gang. 31:54 Imponerende. Det er så fantastisk. Og jeg sad der som nybegynder og tænkte, vi sidder godt nok længe. Hun gik måske nærmest med meditation. Ja, det tror jeg altså. 32:04 Det synes jeg, jeg kunne se. 32:06 Hvordan blev du egentlig taget imod af de her meget gode, eller det var en værdidom, jeg mener gavet, altså folk, der virkelig er vant til at være skuespillere, så kommer du uddannede skuespillere, ja, men dog alligevel igen kendt fra musical og jule-CD'er og koncerter osv., Altså... 32:25 Mærkeligt nok var der ikke nogen... Jeg kunne ikke mærke noget i hvert fald. Nej. Det kan godt være, at de har talt om i krogene. Jeg ved, hvad ham der... 32:33 Det var ikke som, de kom og sagde, nu skal du høre, man går lige i send-mode her, fordi nu er der... Der var ikke nogen tricks, der blev henholdt over bordet. 32:40 Nej, folk har deres egen metode. Nogle sidder med deres mobiltelefon, du ved, i pauserne. Ja. 32:46 Så der er forskellige måder. Men jeg forestiller mig, at når man er ved at lave sin 12. eller 15. film, så har man fundet sine metoder, og så finder man ud af. Og så bliver man jo ikke, tror jeg, ikke udmattet på samme måde, som man gør. Jeg var virkelig smadret efter de der to optag i dag. 33:03 Jeg kan have ni timer, hvor man bare sidder, og selvom man ikke er på, så skal du være opmærksom på, hvad der sker. Men hey, det er en ny måde. Og jeg elsker, at jeg kan få lov til at starte forfra. 33:13 Men gør du det? Du må da tage en masse med i bagagen fra det, du har lavet, tænker jeg. 33:18 Ja, det kan du sige. Der er ikke den der febrilske nervøsitet, som jeg havde i starten. Og det er uanset, hvad jeg laver, om det er på en scene eller i et... Eller en podcast. Jeg er jo ikke nervøs, når vi sidder og taler sammen her. Og det var jeg heller ikke, da jeg lavede optagelserne til Matt og Mida. Men det er klart, at det der med, at man er ude af sin comfortzone, det er ret fedt, og det kan jeg godt lide. Jeg elsker, når jeg mærker det der. Jeg ved, at jeg kan det her. Jeg elsker at prøve mig selv af, og det gør jeg stadigvæk. Og det er også derfor, jeg sagde, da jeg ligesom havde taget beslutningen om at springe over og prøve at lave noget mere skuespil. 33:53 Så det er jo fantastisk med den erfaring, jeg har. 33:57 og det er et sted, jeg er i mit liv nu, at kunne starte helt forfra. Jeg skal jo ud og lave castings igen. Jeg skal jo ud og stå og prøve og sige nogle replikker, og få at vide, nej, det er ikke dig, vi skal bruge. 34:09 Hvordan vil dit ego have det med det? 34:10 Fantastisk. Ja, ja, ja, for det er jo altid en lærer. 34:13 Der har været 30 år, hvor folk har tænkt, hvis bare vi kan få Stig Rosen med, så er der udsolgt. Og nu er det dig, der skal stå og sige, uha, jeg håber, at de tager mig. 34:22 Jeg har ikke fået ret meget nej de seneste 34 år med musicals. Det har været nemt for mig. Men det er jo også det, jeg synes, der er spændende. 34:32 at jeg skal ud og prøve mig selv af på en ny måde. Hvor meget tænker du over din alder? Du sagde før, at du har 20 aktive år tilbage, og vi taler jo meget pensionsalder herinde på Christiansborg, og der er trods alt nogle generationer til, at den rammer 82. Så du forestiller, at du skal være aktiv kunstner, men der er vel nogle roller, man kan spille, og nogle, man ikke kan spille i forskellige stager i livet. Hvad er det for nogle roller, du forestiller dig så de næste 20 år ligesom ved? tale til dig. 34:59 Og så se på Anthony Hopkins. Jeg vil meget gerne have nogle karakterroller, som han fik i modslutning af. Der er rigtig mange af de her Der er altid brug for at se Jeff Bridges i The Old Man nu, som jeg ser. Al Pacino spiller også. Der er altså roller til modne mænd, og jeg tror, jeg ville nyde de her roller mere, altså de her stærke karakterroller som moden mand, end jeg ville have nyt at spille den unge held for 40 år siden. 35:36 Ja. Men det var jo det, du spillede i musicalen. Ja, det har du prøvet, kan man sige. 35:39 Det har jeg prøvet. Men jeg synes, der er meget mere... Jeg sad og så en dokumentarudsendelse i går med Daniel Day-Lewis. Altså det der med at sige, at man kan få lov til at gå ind og afsøge sådan en område af sin sjæl, som man ellers ville have været i berøring med. Jeg vil jo elske at spille sådan nogle virkelig, altså helt ude på kanten, utræer personligheder. Fordi det er en form for... 36:06 Ja, undersøgelse af menneskets syge er også af sig selv. 36:10 Kan man bruge, når du skal udfylde nogle roller, altså bruger man noget fra sin egen historie, sin egen oplevelse, eller er det kun mindset? 36:17 Der, igen er der forskellige metoder, men jeg plejer at sige, man kan jo ikke undgå at bruge sig selv. Man kan bruge det Stanislavskis, det magiske vis, og sige, hvordan ville jeg reagere, hvis jeg var i den her situation? Men det er stadigvæk mig. 36:31 Og det er svært, for det er jo nogle ekstreme roller og situationer, og så hvordan sætter man sig overhovedet ind i det? 36:38 Ja, men det er jo noget med at... Nu tog jeg lige Daniel Day-Lewis som eksempel. Han er jo den ultimative method, selvom han er englænder. Og han går jo ind i sine roller og lever dem. I måneder? Ja, og fire-to timmer i døgnet. Og vil ikke gå ud af rollen. Han er jo kendt for netop det der med... Du er en lille smule belastende for ens omgivelser. Ja, som han sagde, da han fik sin tredje Oscar, der sagde han til Rebecca's kone, hustruen, du har levet sammen med rigtig mange forskellige mænd de seneste 15 år, ikke? 37:15 Og du har kunne rumme dem alle, ikke? Fordi han simpelthen er, bliver, emerger sig fuldstændig i rollen. I karakteren. Og det ved jeg ikke. 37:23 Har du det, tror du? 37:24 Ja, det tror jeg godt. Jeg tror, man skal være meget speciel for at gøre det, altså han... Han siger jo også, at han har brug for langtidspause efter hver rolle. Altså tog flere år, mange gange, hvor han var, som man siger, betragtet ligesom en mark, der ligger brak. Der kan ikke gro noget på den. Når han har brugt den på den måde, når han har været så intenst inde i en rolle, så er han simpelthen nødt til at tage væk og være helt væk fra det i en rolle. 37:46 Det kræver meget sine omgivelser. 37:48 Har du vendt det her med Nina? Nej, hun ved det godt. Hun ved det godt. 37:51 Og jeg ved heller ikke, hvilken metode, for der er også Laurence Olivier. Har du hørt den gamle anekdote med, at de lavede Marathon Man? Ja. Dustin Hoffman og Laurence Olivier, de to store rolle. 38:02 Ja, jeg kan finde det. 38:04 Dustin Hoffman skulle, det kan godt være, det er bare sådan en skrøne, men jeg tror på det rigtigt. Dustin Hoffman skulle indspille en scene, hvor han havde været jagtet rundt en hel nat. Så han kom på set om morgenen, Dustin Hoffman, ubarberet og havde ikke sovet i flere døgn med blodskudt og øjne og sådan noget, fordi han skulle være inde i det der. Og så sidder Laurence Olivier, ifølge overleveringen der, med sin kop te, kigger op på ham og siger, my dear boy, why don't you try acting? 38:38 Ja. Hvorfor prøver du ikke bare at spille skuespil? 38:41 Det er to verdener, der virkelig er. Det er det virkelig clash af The Method, og så den... Man siger jo altid, at den store, meget grove forskel på Method og den teatermetode, den britiske metode, det er, at Method arbejder indenfra og ud. De skal føle det først, og så kommer bevægelserne og stemmen osv., hvor Laurence Olivier, som er eksponent, det er udefra. En kappe, du tager på. 39:09 Ja, man tager tøjet på, man tager rollen på, og så får man følelsen automatisk. Men selvom du de næste 20 år kommer til at spille, forhåbentlig, det håber jeg, at du får din drøm opfølt, de her roller, så vil du stadigvæk synge koncerter. Du er ikke bange for, at folk vil blive lidt forvirret? Altså, hvis du den ene dag står og spiller virkelig skarpe, otrerede roller, folk der er helt ude i kanten af livet, og så går der en uge, Så kan man komme ind og høre dig synge Dejlig er den himmelblå. Det ville ikke være en fantastisk kontrast. 39:40 Kurt Ravn gør det. 39:41 Det er selvfølgelig rigtigt, ja. Kurt spiller rigtig store, og også meget i nogle tilfælde mærkelige roller, og står og synger Dejlig af Jorden i sine kirkekoncerter. Så det kan man så gøre. 39:52 Ja, at man kan split rollerne op. Ja, det synes jeg godt, man kan. 39:55 Altså, der er jo flere, der har gjort det, som har fået lov til at gøre, både og Rasmus Bjerg spiller også roller, hvor man... 40:05 Og langt ude som John Moonsen, ikke? Jo. Og står alligevel og synger børnesange også. Så jeg tror på, at det kan folk godt rumme. Ja. 40:14 Det er du ret i. Det er ikke så unormalt. Det er bare, når man tænker karaktererne, så er kontrasten meget stor. 40:22 Jeg håber også, at... Jeg har jo sagt til mig selv, at jeg har 30 års jubilæum på julekoncerterne i år. 40:28 Og jeg skal have 50 års jubilæum. 40:29 Og du vil også have en ny CD? 40:31 Det kommer en ny CD også den 25. november. Jeg skal have 50 års jubilæum. Det vil jeg opleve. Og så er jeg nødt til at fortsætte til 83. Har du egentlig... Altså udover Lamaen, som vi talte om tilbage i 90'erne, som ligesom var den, der fik det hele til at falde på plads. Har du haft nogle forbilleder, du ligesom har skælet til at have sagt ham der eller hende der? Det er derhen, jeg vil. 40:58 Det kan både være teknisk i forhold til at synge og lave skuespiller. 41:01 Det er klart, at der har været rigtig mange forbilder sangmæssigt. Jeg lavede faktisk en koncertrække på et tidspunkt, der hed Voices, hvor jeg hyldede mine seks store helte, mandlige sangere. Nat Kankole, Frank Sinatra og Elvis Presley. Og så i den anden afdeling, Erik Clapton, Stevie Wonder og Tom Jones. Det var en tidsrejse at komme igennem alle de kæmpe store stemmer og sange. 41:28 Kan man godt stemmemæssigt indstille sig så forskelligt? Altså Nat King Cole over for Sinatra og Stevie Wonder. Det er jo meget forskellige måder at synge på. 41:37 Ja, det er det. Men hele min indgangsvinkel til sangen har været, at det er det, jeg kalder papagøje-effekten. Fordi jeg simpelthen sad og lyttede til de her helte. Og det er jo den måde, jeg lærte at synge på. Jeg er jo ikke uddannet sanger. Jeg er uddannet skuespiller, men jeg er helt autostidakt sanger. Så du lærte at synge via plader? Jeg sad simpelthen og lyttede. Hvordan får Stevie Wonder lavet den der? Den sagelig klemte lyd. Hvordan får Nat King Cole lavet den der fløjelsbløde? 42:08 Så du lærte det simpelthen bare? Jeg lærte det simpelthen ved at lytte, og så prøvede jeg at se, om jeg kunne lave det samme. Så vil jeg sige, i starten, var jeg kun en avanceret kopimaskine. Og så efterhånden lærer man sin egen. 42:23 Gør du så det samme nu med skuespillet? Har du også seks? 42:26 Ja, jeg vil sige, der er nogen, som jeg skæler meget til. Nu nævnte jeg Anthony Hopkins og Daniel Day-Lewis. Og nu ved jeg, må man nævne en, der er blevet canceled? Ja, ja, ja. Kevin Spacey har været mit store forbered. 42:38 Han er jo blevet... Han er ikke kommet tilbage. Det viser jo at være løgn, det hele. 42:42 Ja, men altså, jeg ved ikke, hvor meget der er. Der var virkelig noget af det. 42:45 Skandaløst. Helt forfærdeligt. Helt hans karriere gik i stykker. Totalt ødelagt. 42:49 Og jeg har altid syntes, at han var en af de bedste skuespillere. Altså fantastisk. Og ja, du må have set House of Cards. 42:58 Den skal man næsten se. Helt enig, men også, hvad er det, den hedder, den han laver i nogen alder? American eller et eller andet? hvor det er en far, der forelsker sig en helt, helt ung pige og stiller en masse spørgsmål. 43:10 Han spiller fantastisk. Nå, ja, ja. Jeg kan huske billedet på Rosenbladene. 43:16 Ja, ja, præcis. Jo, og jo også The Usual Suspects. Tror jeg siger, han har ind det. Ej, man må bestemt nævne Kevin Spacey. Men det er nogle store folk. Er du sikker på, at du kan... 43:30 Kan du leve op til det? Kan du leve op til din egen forventning? 43:32 Det er den der med kirken op for enden af vejen. Det er ikke sikkert, at jeg bliver lidt så god. Jeg kan ikke nå at blive lidt så god som Kevin Spacey eller Dustin Hoffman eller på spændesiden Meryl Streep. Det kan jeg ikke nå på de år, jeg har. Fordi jeg kan ikke huske, hvem af dem det var, der sagde, at en skuespiller, der ikke... 43:51 bevæger sig fremad, bevæger sig tilbage, men der er ikke noget status quo i skuespillet. Man er enten med eller også med. Altså man skal hele tiden udvikle sig og udvikle sin métier og udvikle sit håndværk. Så det er klart, at jeg på den måde er bagud på point allerede, fordi jeg først nu rigtig går i gang med det som 62-årig. Til gengæld tror jeg, at nogle af de teknikker, jeg har lært tilbage på skuespillerskolen i London, 87-90. 44:17 Dem kan jeg stadig bruge. Jeg kan mærke, at jeg har brugt dem i hele min karriere. Og det kan du trække på stadigvæk? Det er jeg sikker på. Stig Rosen, jeg ønsker dig alt det bedste på din rejse op mod kirken, hvor store personligheder står og venter, og så må vi se, hvor mange zigzag-livet slår på den rejse. Det har været fantastisk spændende at tale med dig. Tak fordi du ville være med. Tak i lige måde.