Episodens resumé
’Arbejdstitels’ trofaste lyttere har sendt så mange gode bud ind til programmets faste format ’Overvurderet/Undervurderet’, at Kristoffer og Oliver har besluttet, at det nyeste afsnit skal være en særudgave af netop ’Overvurderet/Undervurderet’. Her vender de to værter blandt andet emner som at køre bil i København, pizzaslices, danskvand om morgenen, at kunne trylle, at købe noget med hjem fra sin løbetur, sommerkroppen og at give en highfive.
’Arbejdstitels’ trofaste lyttere har sendt så mange gode bud ind til programmets faste format ’Overvurderet/Undervurderet’, at Kristoffer og Oliver har besluttet, at det nyeste afsnit skal være en særudgave af netop ’Overvurderet/Undervurderet’. Her vender de to værter blandt andet emner som at køre bil i København, pizzaslices, danskvand om morgenen, at kunne trylle, at købe noget med hjem fra sin løbetur, sommerkroppen og at give en highfive.
Episoder
Special: O/U
Lyttet’Arbejdstitels’ trofaste lyttere har sendt så mange gode bud ind til programmets faste format ’Overvurderet/Undervurderet’, at Kristoffer og Oliver har besluttet, at det nyeste afsnit skal være en særudgave af netop ’Overvurderet/Undervurderet’. Her vender de to værter blandt andet emner som at køre bil i København, pizzaslices, danskvand om morgenen, at kunne trylle, at købe noget med hjem fra sin løbetur, sommerkroppen og at give en highfive.
Med Klaus Riskær Pedersen
LyttetKlaus Riskær Pedersen har gennem mere end 50 år været en del af den danske offentlighed. Finansmand, iværksætter, mediefigur, forfatter, politiker, tv-personlighed, dømt erhvervsmand og evig igangsætter. Han har boet stort, rejst meget, startet virksomheder, stillet op til valg, siddet i fængsel og gjort sig til en figur, som de fleste danskere har en mening om. Men hvordan lever man med nysgerrigheden i behold, når man efterhånden har set det hele? Det er bare et af spørgsmålene i dette afsnit af ’Arbejdstitel’, hvor 71-årige Klaus Riskær Pedersen er gæst.
Om kunsten at holde middagsselskab
LyttetHør lige engang: Du skal ikke bede dine gæster om at tage skoene af. Du skal lave en bordplan. Og du skal allerede starte med at tænke over, hvad du serverer for dine gæster, flere dage før de kommer. Det er blot nogle af de regler for godt værtskab, som der bliver stillet op i dette afsnit af ’Arbejdstitel’. Her tager Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné livtag med den store kunst, det er at være en god vært for et middagsselskab. For dels er det et stort arbejde. Dels er det altid værd at lytte til nogle af de venner af programmet, der er verdensmestre i at have gæster. Der bliver derfor ringet til Eva Ravnbøl, Alexander Kølpin og Martin Kongstad.
Med Bo Bech
LyttetDu kender problematikken: Hvem der bare kunne skaffe et bord til to på den totalt udsolgte restaurant på lørdag? Men det kan du ikke, og det er det ingen, der kan. Vel? Jo … det kan Bo Bech. Han er både en af de mest erfarne restauratører i landet og en af de kokke, der har det største netværk i verden. Til hverdag driver han Bobe på Gråbrødre Torv i København, hvor restauranten har ligget siden 2023. Her laver han smørrebrød til frokost og ”Bo Bech-mad” til middag, som han selv kalder det. Og så har han en rejselyst, der kan få selv en Eurobonus Diamond-kortholder hos SAS til at blive grøn af misundelse. I det nye afsnit af ‘Arbejdstitel’ er Oliver og Kristoffer taget på besøg hos Bo Bech for at tale om at lave mad, at forblive nysgerrig og om at have konstante rejseplaner, der kan materialisere sig med få timers varsel. Denne episode af ‘Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Pluto.markets. Pluto.markets er en dansk, reguleret investeringsplatform og app, der tilbyder kurtagefri handel med over 4.500…
Om kunsten at tjene penge (og bruge dem alle sammen igen)
LyttetAlle taler om penge. Alle tænker på dem. Vi tjener dem, mangler dem, bruger dem og gemmer dem. Dem, der siger andet, lyver. For vi lever i en verden, hvor penge betyder alt. Og det er lige netop det, dette afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om. Om privatøkonomi og penges betydning for Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Ennés liv. De to er i vanlig stil veloplagte værter på podcasten, der tager livtag med det fænomen, som betyder så meget for os alle – uanset om vi vil det eller ej.
Om ting vi godt kan lide
LyttetSommerhumøret har i den grad indfundet sig på ’Arbejdstitel’-redaktionen. Godt solbrændte og med brede smil er de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné vendt tilbage til byens liv i København. Det smitter af på første afsnit i den nye sæson efter sommerferien, der slet og ret handler om ting, de to værter godt kan lide.
Med Frederik Bille Brahe
LyttetDet er blot nogle uger siden, at Frederik Bille Brahe meldte ud, at han har besluttet sig for at lukke den populære Apollo Bar i Indre By. Men når noget lukker, bliver der skabt plads til noget andet. Og nærmest synkront har den populære kok og restauratør, der også står bag Atelier September-restauranterne, kastet sig over et nyt projekt: En frokost- og aftenrestaurant ved navn Daphne, der åbner i det indre København i August. Og når en ny restaurant skal åbnes, er der selvfølgelig en masse overvejelser og beslutninger, der skal tages: Hvordan skal menuen se ud, hvordan skal lokalet indrettes, hvilken stemning skal stedet rumme, og hvad skal der stå på bordene. Især sidstnævnte er nemlig en beslutning, Frederik Bille Brahe overvejer meget nøje, for det er ikke alt, der får lov til at blive på restauranten særligt længe. Det – og meget mere – fortæller han om i dette afsnit af ’Arbejdstitel’, der er optaget på Restaurant Petra i det indre København.
Special: O/U
LyttetSommerferien nærmer sig, og ligesom de fleste af os har en masse arbejdsopgaver, der skal ryddes af bordet, inden vi kan slå benene op, så har Kristoffer og Oliver en masse bud til ’Overvurderet/undervurderet’, som de mangler at samle op på, inden ’Arbejdstitel’ kan gå på velfortjent sommerferie. For er det at spise burger med kniv og gaffel overvurderet eller undervurderet? Og hvad med tunsteaks, ladcykler, solbriller, høj musik på en restaurant og en affogato? Det – og meget mere – bliver diskuteret i dette afsnit af ’Arbejdstitel’. Afsnittet er sponsoreret af Disney+ i anledning af, at den femte og sidste sæson af hitserien ’The Bear’ har premiere 26. juni. ’The Bear’-serien, der handler om en restaurant i Chicago, har ikke blot vist, hvordan man driver et køkken med ambitioner, men har også givet et bredere indblik i, hvordan det er at arbejde i et køkken, og hvad det kræver at komme frem for at lave noget, der er rigtig, rigtig godt. Læs mere på disneyplus.com.
Med Uffe Buchard
LyttetUffe Buchard er mest af alt kendt som dansk modeekspert og kommentator fra en lang række aviser, tv- og radioprogrammer, mens han i 20 år også kørte Dansk Magazine sammen med Kim Grenaa. I dag arbejder han som kreativ konsulent i bureauet Darling Creative Studio, og sideløbende har han skabt The Darling, et eksklusivt boutiquehotel i det indre København. Og det er netop i disse smukke rammer, at dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er blevet optaget. Her har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné sat Uffe Buchard stævne, blandt andet til en snak om mode, kunst, og ikke mindst hvordan luksusbranchen og folks forbrug har udviklet sig over de seneste år. ”Det der med at bruge mange penge på noget eller give sig selv lov til at bruge mange penge på noget, det er i virkeligheden også en respekt i forhold til, hvem du er. Man kan banke sig selv så godt og grundigt ned i jorden og leve så middelmådigt, så der ikke er nogen, der kigger på en eller studser over, hvad man nu har købt. Men man kan også være den anden person,…
Om sommerplaner: Her skal Kåre Quist, Karl-Oskar Olsen, Uffe Buchard og Bastian Emil Goldschmidt holde sommerferie
LyttetHvis det skorter på inspiration til ferieformer i industriferien, kommer ’Arbejdstitel’ dig nu til undsætning. Med et overflødighedshorn af inspiration har Euromans populære podcast nemlig linet en perlerække af personligheder op, som gavmildt deler ud af netop deres sommerferieplaner og -rutiner. Således ringer de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst til fire venner af programmet. Karl-Oskar Olsen fra Pas Normal Studios. Tv-vært Kåre Quist. Kreativ direktør Uffe Buchard. Og cykelkommentator og forfatter Bastian Emil Goldschmidt. En skal til varme, sydlige himmelstrøg. En skal til bjergene. En skal arbejde nærmest hele sommeren, og holder først fri i Baskerlandet, når alle andre er tilbage fra ferie. Og en skal til Norge og sejle i fjordene. Hvordan feriekortene fordeler sig, kan du finde ud af ved at lytte til den seneste episode af ’Arbejdstitel’, som er ude nu. Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med 1664 Bière, der er en premium fransk pilsner brygget på elegant humle fra…
Om gode manerer
LyttetDer er en ting, vi meget hurtigt skal blive enige om: Din mobiltelefon skal ikke sige noget. Ikke når du får en sms, ikke når nogen ringer til dig. Og overhovedet ikke, når du ser en video på YouTube i det offentlige rum. For det er et udtryk for historisk dårlige manerer, at nogle mennesker. ser videoer på sociale medier med volumen skruet helt op, så medpassagerer i offentlig transport og medspisere på restauranter eller caféer kan følge med. Det var ikke en ting for bare fem år siden. Men det er det blevet. Er du enig? Så vil du helst sikkert synes godt om det nye afsnit af ’Arbejdstitel’, hvor de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné diskuterer gode manerer. For det er efterhånden sådan, at gode manerer har trange kår i en verden, hvor alt snart står for fald. Dette afsnit er bragt i samarbejde med Illy, som erhovedsponsor til årets Gastro Awards. Besøg gastroawards.euroman.dk og se denominerede i alle kategorier. Gastro Awards finder sted i Tivoli den 26. maj.
Med Jarl Friis-Mikkelsen
LyttetDer findes en række prominente kulturfigurer i Danmark, som ikke behøver nogen introduktion. En af dem er Jarl Friis-Mikkelsen. Han har medvirket i folkekære film, været underholdningschef i mediebranchen og interviewet nogle af de største underholdningsikoner både i Danmark og internationalt. I dette afsnit af 'Arbejdstitel' fortæller han om beslutningen om at flytte til Los Angeles i starten af 90’erne, da han følte, at han var blevet for kendt herhjemme. I Hollywood brugte han flere måneder på at sikre sig et stort navn, han kunne interviewe – dog uden held. Lige indtil han fik muligheden for at interviewe Cher. Derfra tog karrieren en ny drejning, og det ene store interview førte til det næste. I programmet ser han tilbage på sine mange møder med stjerner som Janet Jackson, Madonna, Jeremy Irons og Leonard Cohen. Han fortæller også om sit mangeårige arbejde som maler og om blandt andet at have solgt flere værker til skuespilleren Mads Mikkelsen. Og så deler han historien bag det legendariske…
Med Rasmus Storm
LyttetEr der én dansk mand, der har et stort netværk i den internationale modebranche, så er det Rasmus Storm. I 1994 åbnede han sammen med sin hustru, Line, butikken Storm på Nørrebro, som de senere flyttede til Store Regnegade i Indre By, hvor den også ligger i dag. Her har de forhandlet alt fra Mads Nørgaard og Comme des Garçons til Raf Simons, Thom Browne og Off-White. For kort tid siden meldte Storm-familien dog ud, at æraen er forbi. Butikken lukker i slutningen af maj. I den anledning har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné sat Rasmus Storm stævne i dette afsnit af ’Arbejdstitel’, og her fortæller han blandt andet om en helt særlig kunde, der var deres første i butikken i Indre By. Dette afsnit er bragt i samarbejde med Illy, som erhovedsponsor til årets Gastro Awards. Besøg gastroawards.euroman.dk og se denominerede i alle kategorier. Gastro Awards finder sted i Tivoli den 26. maj.
Om ting, vi ikke kan lide
LyttetOverordnet findes der to slags mennesker: Der er dem, der ruller med øjnene, når man taler om, hvordan et glas skal se ud, en serviet skal være foldet og en restaurant skal være indrettet – og så er der dem, der lytter til ’Arbejdstitel’. I dette afsnit taler Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné om de ting og situationer, de ikke kan lide. Det tæller både alt det ved dem selv, som de synes er irriterende eller forkerte, og fænomener i verden omkring dem, de ikke bryder sig om. Fx er Kristoffer ikke vild med at tale om tv-serier eller at spise en croissant efter frokosttid. Oliver kan derimod ikke lide at få mælk i sin kaffe, når han spiser æg, og så bryder han sig faktisk slet ikke om at gå til koncerter.
Om at blive (endnu) ældre
LyttetDet er en helt specifik form for selverkendelse, der indtræffer, når man opdager, at man bruger mere tid på at tale om styrketræning og tidlige morgener end om byture. Det er erkendelsen af, at den 'coolness', man før bar som et skjold, nu skal findes i en form for indre ro. Vi kan omfavne det eller kæmpe imod, men om vi vil det eller ej: Vi bliver alle ældre. Og det er lige det, det nye afsnit af ‘Arbejdstitel’ handler om. For at blive ældre behøver ikke være lig med depression og et desperat forsøg på at holde fast i en ungdom, der med sikkerhed forsvinder mellem hænderne på de to værter. Det kan lige så vel gøres med ynde, så tallene på antallet af fødselsdagslys i lagkagen ikke bliver nogle, de frygter, men nogle de puster ud med glæde.
Med kunstner Farshad Farzankia
LyttetFarshad Farzankia er kunstmaler. Men sådan har det ikke altid været. Oprindeligt er han uddannet fra Den Grafiske Højskole arbejdede i en årrække som art director på Euroman. Men da han i 2016 sagde sit job op, fik et atelier og begyndte at male, gik det rigtig stærkt. At kalde det en kometkarriere vil ikke være nogen overdrivelse, og allerede fem år senere havde han en soloudstilling på Arken. I det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst på besøg i Farshad Farzankias næsten 500 kvadratmeter store atelier i Søborg. Og omgivet af værker taler de om en kunstbranche, der kan være svær at få hånd om, om at forsøge at holde styr på, hvor ens værker ender, og det abstrakte i at et maleri den ene dag kan koste noget og den næste være meget dyrere.
Den moderne mands ønskeseddel anno 2026
Lyttet”Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?” Strømper igen? En næsetrimmer? Søde børn? Opfindsomheden er typisk ret begrænset, når voksne mænd bliver spurgt om, hvad de ønsker sig i fødselsdagsgave. Et år ældre, stadig ingen gode gaveønsker klogere. Og et spørgsmål, der trænger sig på fra velmenende familiemedlemmer, der også er rådvilde. For hvad giver man til manden, der har alt? Hvad skal det moderne, privilegerede menneske egentlig ønske sig i år 2026? Det har Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné en masse rigtig gode bud på i dette afsnit af ’Arbejdstitel’. Afsnittet er sponsoreret af Bruun Rasmussen, der i uge 7, 8 og 9 kører temaauktionen ’Young Collectors’, der skal give nye samlere – unge som gamle – mod på at komme i gang med at lave et godt køb. Bruun Rasmussens kuratorer har lavet et særligt udvalg af blandt andet kunstværker, vin, sølvtøj, møbler og keramik, og du kan se alle genstande, der er med i auktionen, på bruun-rasmussen.dk.
Med Rasmus Bruun
LyttetRasmus Bruun har for længst etableret sig i det danske mediebillede som satiriker og skuespiller på både radio og tv. ’Den Korte Radioavis’ blev en megasucces på det hedengangne Radio 24syv, og siden har han med ’Operarejsen’, ’Sankt Bernhard Syndikatet’ og ’Orkestret’ slået fast, at han er en mand med mange talenter. Men der er en ambition hos Rasmus Bruun, der skal findes langt fra mediebranchen. Den handler om at have sin egen restaurant. Og ikke en hvilken som helst en af slagsen. ”Der er mange butikslokaler, som jeg går og stirrer mig blind på en gang imellem og tænker: ’Her kunne man lave den type restaurant og her kunne man lave en café, her kunne man lave en biergarten…’ Men lige for tiden er jeg tættere på, end jeg nogensinde har været.” I dette afsnit fortæller Rasmus Bruun også om, hvordan han strukturerer sin hverdag, når han skriver på et nyt koncept, om at blive forvekslet med karakteren Rasmus Bruun fra ’Den korte radioavis’ og om sin drøm om at gå hele vejen fra Danmark til Italien i det…
Om et kæmpestort år, der er i vente
Lyttet” Jeg har jo en ting, som jeg ikke er videre stolt af. Men hver morgen drikker jeg en kop instantkaffe derhjemme. Med kogende vand fra min Quooker.” Tilståelsen kommer fra Kristoffer Dahy Ernst, der i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’ er blevet opfordret af lytteren Emma til at afgøre, om instant-produkter er overvurderede eller undervurderede. Og det er blot et af de mange emner, der bliver berørt i afsnittet, som samtidig er årets første. At komme godt fra land i 2026 kræver naturligvis også en form for lottokupon for ’Arbejdstitels’ år, og den bliver udfyldt i fællesskab – ligesom der bliver gjort status på den kupon, værtsduoen udfyldte for 2025.
Med Remee
LyttetRemee har bygget natklub, bureau og barbershop, men han ved godt selv, at hvis det kun handlede om penge, burde han bare skrive flere popsange. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller han om økonomisk gevinst ved sange, der er 25 år gamle, om at være til polterabend med 50 Cent og om hvordan kunstig intelligens kommer til at redde hans bagkatalog.
Med Ulla Terkelsen og Eva Ravnbøl i Milano
LyttetMange drømmer om at kunne sige, at de har hele verden som deres arbejdsplads. Ulla Terkelsen er en af dem, der kan. Siden hun som nyudklækket journalist rejste fra Danmark, har hun ikke set sig tilbage. Hun har boet overalt i verden – fra swingin’ London i 1960’erne til Berlin efter Murens Fald og i Washington D.C. – og gennem alle årene har han arbejdet som korrespondent på TV 2 og utrætteligt rapporteret hjem fra alt fra præsidentvalg til OL-slutrunder. Der har ikke manglet store adresser eller byer med schwung på i hendes liv. Alligevel husker hun tiden som purung og meget lidt velhavende journalist i et meget fattigt Warszawa som en af de lykkeligste i sit liv. I hvert fald en af dem, der gav hende en livsoptimisme og en tro på, at intet kan få mennesker ned med nakken. Det fortæller hun i det nye afsnit af ’Arbejdstitel’. Her er hun gæst med sin veninde, Eva Ravnbøl, der som programmets Italien-korrespondent ikke er ukendt for lytterne. Og meget passende for de to verdensdamer – Ulla bor i dag i Cannes…
Om at spise power lunch (med Mette Østergaard, Bo Bech og Lars Thylander)
LyttetDet kan godt være, at det er i de store mødelokaler med udsigt, at de største aftaler bliver underskrevet. Men de ville aldrig være kommet i stand, hvis det ikke var for forretningsfrokosten – eller power lunch, som man ynder at kalde det der, hvor der virkelig er noget på spil. En power lunch er forretningsfrokostens veloplagte storebror. Det er til en power lunch, at forbindelser bliver etableret og senere plejet. Man kan ikke spise for mange power lunches. Og er man en mester udi disciplinen, er det et uundværligt redskab i det moderne menneskes netværkskasse. Men hvad er en power lunch egentlig på vores breddegrader? Og eksisterer den overhovedet i København? Det undersøger ’Arbejdstitel’ i dette afsnit, og til at hjælpe med den opgave ringer Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné til tre personer, der har spist flere forretningsfrokoster end de fleste. I afsnittet kan du høre, hvad Mette Østergaard, Lars Thylander og Bo Bech ved om at spise power lunch.
Med Bastian Emil Goldschmidt
LyttetHvad giver man til manden, som har alt? Det spurgte Oliver sig selv om, da han for nylig skulle give Kristoffer fødselsdagsgave til hans 40-års fødselsdag. Og hvad det blev, kan du høre i dette afsnit af 'Arbejdstitel', hvor forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt er gæst. Det er en kunst at give gaver. Og dette afsnit er spækket med anekdoter om gode gaver og dårlige gaver, om kunsten at gøre gaver højtidelige og at tage gaver med hjem fra rejser. Bastian Emil er en glimrende gæst, der levende fortæller om sit liv og sit syn på tilværelsen. For nylig har han både fået fastnettelefon og anskaffet sig en skrivemaskine, og det er noget af det, der lægger grund til det nye afsnit. I det faste format Overvurderet/Undervurderet diskuterer de to værter også med deres gæst, om champagnetårnet er overvurderet eller undervurderet, og hvordan det forholder sig med at gå over for rødt. Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen forud for de store live-auktioner den 11.…
Om at åbne en succesrestaurant
LyttetDa Jonathan Balsløw Sørensen i 2024 åbnede Graziano på Møllegade i København, blev den på rekordfart et stamsted for rigtig mange mennesker. Jonathan er vokset op i Toscana og har pomodoro i sine årer. Han tænker, drømmer og spiser italiensk, og efter succesen med både Graziano og hans kogebog er han nu klar med den svære restaurant nummer to på Værnedamsvej i København. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ fortæller Jonathan om at sælge folkeaktier for at kunne åbne sit sted, om at stykke det perfekte menukort sammen, og om retten som han elsker, men som ingen bestiller fra menuen. Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Gastrotools. Gastrotools er blandt andet kendt for deres 5-ply serie, der er hjertet i Gastrotools’ kollektion – det er gryder og pander i professionel kvalitet, designet til at holde hele livet. “5-ply” betyder 5 lag stål og aluminium – det giver hurtig opvarmning, perfekt varmefordeling og fuld kontrol. De er produceret i Italien med over 130 års erfaring – bygget til at yde…
Om lytternes upopulære holdninger
LyttetFodboldkampe er for lange – de burde vare 70 minutter. Hvide strømper i loafers? Nej, bare nej. Og voksne mennesker, der spiller computer? Drop det. At have meninger i en moderne verden kan være tricky. Særligt hvis dine holdninger ikke følger flertallets. Nogle gange er det nemmere bare at tie stille for at undgå verbale øretæver. Men der er heldigvis andre, der tør. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ samler værterne Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné op på netop upopulære holdninger. Efter deres første afsnit om samme emne for et par måneder siden opfordrede de lytterne til at sende deres egne kontroversielle meninger ind. Og deres indbakker blev fuldstændig oversvømmet. __ Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med den Mercedes-Benz, der netop har lanceret den nye CLA. Mercedes-Benz CLA er en elektrisk bil, der er som skabt til det moderne bymenneske. Rækkevidden er hele 792 km (WLTP), ligesom den lader fra 10%-80% på bare 22 minutter. Med sit sporty design, en helt ny drivlinje og den…
Med Christian Puglisi
LyttetDet hører til sjældenhederne, at man bliver særligt velhavende af at drive restaurant. Men for Christian Puglisi er historien en anden. I begyndelsen af 2025 blev det offentligt kendt, at han havde solgt sine restauranter Bæst og Mirabelle. Den siciliansk-fødte kok, der i næsten 20 år havde været en del af det københavnske restaurationsliv med steder, der for mange var stamsteder, havde fået nok. Væk var han. Livsværket var solgt. Og for et ikke ubetydeligt beløb. Der er penge i at drive velbesøgte steder, hvis bare man gør det ordentligt. I det nye afsnit af Euromans podcast ’Arbejdstitel’ er Christian Puglisi gæst. Han fortæller om sin tid på El Bulli, om at være souschef på Noma og om at drive restaurant på en måde, hvor gæsten aldrig har ret. Og Puglisi bliver selvfølgelig også spurgt, om han kan leve for evigt af den sum, han fik for sit lille men markante imperium. Hvad svaret på det er, kan du høre i det nye afsnit af 'Arbejdstitel'. Dette afsnit er bragt i samarbejde med Gastrotools og deres eget…
Om at lære at elske Spanien
LyttetDer er forbavsende lidt indflydelse fra spansk kultur på Danmark. Ingen tør rigtig åbne en fuldtonet spansk restaurant. Meget få finder inspiration i spansk indretning, og Spanien har ikke været omgivet af samme coolness som Italien eller været tres chic som Frankrig, som har fyldt alt i Danmark de seneste mange år. Spanien er snarere den rustikke fætter, som man måske har glemt at holde af? Derfor er talen klar: Det er på tide, at vi for alvor får øjnene op for, at Spanien stadig rummer nogle af de bedste uopdagede egne og byer i Europa. Eller sat endnu mere på spidsen: At vi for alvor lærer at elske Spanien. For der er masser af omfavne. Og fordi Spanien ikke er repræsenteret så meget i hverken kulturtilbuddene eller vores udsyn som danskere, bliver landet langt mere eksotisk sted at rejse hen. Bevares, Barcelona og Mallorca er stadig ultrapopulære, men løfter man blikket en smule fra de kraftigste turistmagneter, er der ufatteligt meget at lade sig forføre af. Fodbold! Tapas! Landskaberne! Strandene,…
Med Mikkel Egelund på Pastis
LyttetMan kan rejse som almindelig turist, og så kan man rejse som Mikkel Egelund. Kokken og restauratøren fra Pastis har set det meste og spist det hele. Han er ikke uvant med ultrakorte ture drevet af begæret for at blive blæst bagover (som fx hans lyntur til Nomas pop-up i Mexico), ligesom hans trofaste rejsekammerat Bo Bech gang på gang har udvidet hans horisont for, hvor konceptuelt man kan angribe kunsten at spise i en anden by (fx: ”i dag skal vi kun spise store ting” eller ”hvordan kan vi spise and på tre forskellige måder i Paris”). Det er noget af det, han levende fortæller om i dette afsnit af ’Arbejdstitel’. Afsnittet er udgivet i samarbejde med Gastrotools, som netop har lanceret en ny serie af støbejernsgryder, der er produceret i Frankrig. En af gryderne er lavet i samarbejde med FrancisCardenau, der har farven ”Cardenau-rød.” Se det store udvalg på gastrotools.dk.
Om vores hemmelige steder
LyttetTrænger du til en pause? I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ taler Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné om, hvordan de i stigende grad passer på deres mentale helbred. De løfter også sløret for deres 'hemmelige' steder i og omkring København, hvor der ikke er for meget larm, fart på og masser af mennesker, men hvor de kan få en lille smule ro. Afsnittet er sponsoreret af Asics, der med deres nye initiativ ’The Everyday Escape’ vil opfordre dig til at bruge 15 minutter på bevægelse hver dag. Det kan nemlig have større effekt på humøret end en hel uge på et wellnessophold. Læs mere på asics.com.
Om upopulære holdninger
LyttetLedige standpunkter. Upopulære holdninger. Hot takes. Kært barn har mange navne. Men nogle skal jo gøre det: Sige det, alle tænker, men ingen siger højt. Og skære igennem den store, trygge enighed, som alle er fælles om. Det er det, dette afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om: Den slags holdninger, der ikke flugter med flertallet, men som på en eller anden måde vækker genklang hos dem, der har tænkt det samme. Dette afsnit er udgivet i samarbejde med Audi, som har lanceret kampagnen Powered by Hearts. Det har de, fordi der mangler 33.000 aktive bloddonorer i Danmark for at sikre, at der altid er nok blod til at behandle patienter på danske hospitaler. Læs mere og tilmeld dig som bloddonor på audi.dk.
Om ting man bør kunne pt. II
LyttetKan du skifte et fadølsanker? Og kan du egentlig finde ud af at sige undskyld? Der er nogle ting, man bare skal kunne, hvis man vil være et respekteret, moderne menneske i vores verden. I hvert fald hvis du spørger Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné, der ikke er bange for at sige, hvad de kan – og hvad de ikke kan. I et tidligere afsnit af 'Arbejdstitel' talte de om det, man bør kunne. Fx løbe 10 kilometer uden at gøre nogen stor ting ud af det. Sige nej. Tale pænt til tjeneren. Danse til et bryllup. Og ja, skifte en fustage, hvis fadølsanlægget løber tør. Episoden var så populær, at de to værter nu udgiver denne opfølger: ’Om ting man bør kunne pt. II’. Dette afsnit er udgivet i samarbejde med Audi, som har lanceret kampagnen Powered by Hearts. Det har de, fordi der mangler 33.000 aktive bloddonorer i Danmark for at sikre, at der altid er nok blod til at behandle patienter på danske hospitaler. Læs mere på audi.dk/hearts
Om klassikere
LyttetHvad er de største klassikere inden for blandt andetmusik, design, mode, gastronomi og biler? Og hvad gør noget til en klassiker? Det taler Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné om i dette afsnit af 'Arbejdstitel', hvor de fremhæver de største klassikere, der har haft betydning i deres liv. Afsnittet er sponsoreret af Bruun Rasmussen, der 1. oktober afholder deres første auktion med klassiske biler og motocykler. Auktionen afholdes hos Haaning Collection i Bagsværd, og eftersynet foregår den 27. og 28. september. Se mere på bruun-rasmussen.dk.
Om at mestre en aften ude
LyttetHar du styr på forskellen mellem aperitivo og digestivo? Hænger du din jakke på stoleryggen, når du ankommer på en restaurant? Er du god til at læse rummet til en middag? Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné giver i dette afsnit af ’Arbejdstitel’ deres bud på, hvordan man bedst mestrer en aften i byen. Afsnittet er bragt i samarbejde med Campari i forbindelse med Negroni Week, der løber af stablen over hele verden fra 22. til 28. september 2025. Herhjemme deltager hundredevis af barer, og du kan læse mere på negroniweek.com.
Med kunstner og stilikon Martin Bigum
LyttetØverst oppe under Frederiksbergs himmel bor Martin Bigum. Han er billedkunstner, Ridder af Dannebrogsordenen, har udgivet bøger på Gyldendal og udstillet på Arken. Du kender ham måske også fra programmet ’Kunstquiz’ på DR. Og nu kan du møde ham i dette afsnit af ’Arbejdstitel’. De to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst er nemlig taget på besøg i atelieret hos Martin Bigum. Og han leverer svar på deres spørgsmål med en veloplagthed, der sjældent er set før.
Om vores favoritter i København
LyttetOp mod en million mennesker bor i København. Horder af turister besøger hvert år byen. Og det er nærmest umuligt at få et overblik over alle de fremragende steder, man kan gå hen, hvis man bliver sulten, tørstig eller bare vil have det fedt. Og det er lige netop det, dette afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om – og hvor de to værter, Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst, viser vej til deres by.
Om højdepunkter (og store skuffelser) fra sommerferien
LyttetKristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné er vel hjemme fra ferie og klar til at gøre status på sommeren. Hvad var suverænt, hvad var knap så heldigt, og hvad skal der ske nu?
Den store sommerspecial (og kunsten at være relevant i modebranchen anno 2025)
LyttetOliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst er igen taget til modemesse i Firenze, og i den smukke, skoldhede og svært turistede by har de to værter sat prominente gæster stævne. For første gang i programmets snart syvårige historie er de to værter nødt til at slå over i engelsk. Den ene af programmets tre gæster er nemlig Nick Wooster. Øvrige gæster i programmet er Frederik Berner Kühl, der har boet i Firenze og siden startet sit eget brand, ligesom også kommerciel direktør i NN07, Jonas Bach, fortæller programmets lyttere om hvad det vil sige at bygge globale brands og skabe en sund forretning undervejs. Det hele skal heller ikke handle om mode. Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst benytter også de høje temperaturer i byen til at kickstarte sommeren. Derfor kan du blandt andet få svar på, hvad sommerens bedste is bliver, hvad sommerens bedste ret at frembringe i køkkenet bliver, og selvfølgelig hvad årets sommerhit er. Afsnittet er bragt i samarbejde med CIFF.
Om at være på festival
LyttetFestivalsæsonen er over os, og man kan snart ikke køre ud i det danske land uden at være omgivet af koncertplakater, fællessang og tvivlsomme teltovernatninger. ‘Arbejdstitel’ er også på pletten. Kristoffer har været på Folkemødet på Bornholm, mens Oliver har taget den store pakke på Danmarks mest overskudsagtige festival, Heartland ved Egeskov Slot. Lørdag mødes de på festivalen. Og det er udgangspunktet for dette afsnit af ‘Arbejdstitel’. Der bliver spist østers og drukket naturvin. Oliver har fundet sin sommerhat frem. En pludselig gæst i programmet er Birk Voss, restauratør og krofatter på Espehus Kro i Rødovre og Rouge på Gl. Kongevej, der kommer med det måske varmeste bud på en hemmelig restaurant i Taastrup, som alle bør kende. Dette afsnit af ‘Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med HelloFresh. Besøg HelloFresh.dk og brug koden 'arbejdstitel30' for at få 30% på din første måltidskasse. Du kan også bruge koden, hvis du ikke har haft HelloFresh i mere end 12 måneder.
Med Lars Seier
LyttetErhvervsmanden Lars Seier har længe markeret sig på den gastronomiske scene herhjemme som medejer af michelinrestauranterne Geranium og Alchemist, og nu også med Københavns nye spise-, jazz- og cocktailsted ved navn Epicurus, der for nyligt åbnede i Indre By. Han har spist overdådige middage som få, men når det kommer til livretter, er der én helt simpel spise, der ligger hans hjerte nært: chili con carne. Det fortæller han om i dette afsnit af 'Arbejdstitel', hvor du også kan høre meget mere om Lars Seiers rolle i de restauranter, han er medejer af, hvordan han har fået et kunstværk fra sin egen samling til at hænge på D’Angleterre, og hvor ofte han får pitchet en forretningsidé.
Om sommerferie med Magnus Millang, Mads Brügger og Martin Thorborg
LyttetSommerferien er lige om hjørnet, og i dette afsnit af 'Arbejdstitel' taler Kristoffer og Oliver med venner af programmet Magnus Millang, Mads Brügger og Martin Thorborg om, hvor og hvordan de skal holde deres sommerferie. Samtalen kommer vidt omkring, for der er både en tur til Hebriderne, en festferie på Ibiza og en køretur til Italien, Frankrig og Spanien i kalenderen. Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er sponsoreret af HelloFresh. Gå ind på hellofresh.dk og brug koden 'arbejdstitel30'. Den giver giver 30 procent på den første måltidskasse, og du kan bruge koden, hvis det er mere end 12 måneder siden, du sidst har været kunde.
Med Mathias Mentze
LyttetMathias Mentze er en af de klarest lysende stjerneskud på den danske design- og arkitekthimmel. Sammen med sin partner Alexander Vedel Ottenstein står han bag duoen Mentze Ottenstein, der kombinerer formgivning, indretning, kuratering, renovering og udstillingsdesign. Hvis du har besøgt Frederik Bille Brahes café Atelier September i Nordhavn eller Sofi Bakery i Berlin, er det Mentze Ottenstein, der har indrettet. De seneste par år har de også lavet indretninger og projekter for kunder som Dinesen, Royal Copenhagen, Glyptoteket og Nivagaard. I dette afsnit af ’Arbejdstitel’ gæster Mathias Mentze programmet. Og snakken falder på en lang række livlige ting: Kunsten at blive inviteret med til New York Times T Magazines fest i Milano, den vidunderlige Rochelle Canteen i London og evnen til at koordinere tøj, når man er et kreativt par, der også går meget ud sammen. Dette afsnit af ’Arbejdstitel’ er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen Kunstauktioner i anledning af deres store live-auktion for design den 19.…
Special: O/U
LyttetArbejdstitels faste segment 'Overvurderet/Undervurderet' er efterhånden næsten mere kendt end programmet selv, og vores mange trofaste lyttere har sendt så mange gode bud ind, at Oliver og Kristoffer nu har samlet sammen og lavet en hel episode, hvor de svarer på de bedste. Afsnittet er bragt i samarbejde med European Sperm Bank.
Med Morten Albæk
LyttetHar Morten Albæk været heldig eller dygtig i forhold til den måde, hans liv har forvaltet sig på? Hvor mange mennesker har det som en del af deres jobbeskrivelse at sørge for, at han fungerer godt? Hvor mange rejsedage har han om året? Og hvor får man den bedste flyoplevelse? Det svarer erhvervsmanden, filosoffen og bestsellerforfatteren på i dette afsnit af 'Arbejdstitel'.
Om det smukke i livet
LyttetDette afsnit af ’Arbejdstitel’ handler om kunst. Kunst på piedestaler, kunst på vægge, kunst i det offentlige rum, og kunst, som man ikke nødvendigvis er interesseret i at eje, men bare kan nyde og lade være visuelt stimulerende. Kristoffer og Oliver er taget ud til Bruun Rasmussen, og her taler de om, hvilke kunstnere de selv holder af og har hængende derhjemme, og den kunst de drømmer om, men som er svær – næsten umulig – at få fingrene i. De tager naturligvis også en omgang ’Overvurderet/Undervurderet’, som denne gang blandt andet omhandler dobbeldates, at gå til coach, poolbarer og at skrive ’på forhånd tak’ i en mail. Afsnittet er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen.
24 timer ved Como-søen
LyttetDer er Milan Design Week og de to værter Oliver Enné og Kristoffer Dahy Ernst er fløjet til Lombardiet for at besøge byen ganske kort – og så komme hurtigt videre. GPS’en bliver sat på Bellagio, hvor de med udsigt til sø og bjerge meget hurtigt bliver enige om, at de befinder sig på en af kontinentets måske smukkeste pletter. Dette afsnit er bragt i samarbejde med Škoda i forbindelse med lanceringen af den nye Škoda Elroq.
Med 'Røde' Claus Christensen
Lyttet”Jeg vil gerne være gemt og glemt. Jeg har ikke behov for at skinne. Jeg skinner i mit eget liv, og jeg har det faktisk bedst med at være anonym.” Sådan siger den ikoniske danske kok ’Røde’ Claus Christensen i dette afsnit af ’Arbejdstitel’. Kristoffer og Oliver er nemlig taget ind på hans nye restaurant SK12, som ligger i det indre København. Snakken går blandt andet på hans mange restauranter, hvorfor der altid hænger kunst på væggene på de steder, han åbner, og så taler de selvfølgelig om en af de retter, han forbindes allermest med: hvalen. De kommer naturligvis ikke udenom en omgang ’Overvurderet/Undervurderet’, og denne gang diskuteres det at få hjælp til en parkering, ølglas med stilk, at bestille mad på en udenlandsk restaurant uden at se kortet, citronsorbet til dessert og at få tilberedt en ret ved bordet. Dette afsnit er bragt i samarbejde med Illy, der er hovedsponsor ved Gastro Awards 2025. Se mere på gastroawards.euroman.dk
Om drømmeure med Kasper Hostrup, Frederik Lentz Andersen og Janus Regel
LyttetDette afsnit af 'Arbejdstitel' handler om ure. Om vintageure, gode urkøb og drømmeure. Kristoffer og Oliver taler med Frederik Plum, der er vurderingsekspert hos Bruun Rasmussen, om særligt Patek Philippe-ure, og så giver de et kald til venner af programmet Kasper Hostrup, Frederik Lentz Andersen og Janus Regel, der fortæller om de ure, de allerede har, og de ure, de drømmer om. Afsnittet er bragt i samarbejde med Bruun Rasmussen.
Med Joachim Andersen
LyttetHvordan holder man det perfekte bryllup, når man er topprofessionel fodboldspiller? Hvordan forbereder man sig til at spille overfor Cristiano Ronaldo? Og hvordan tænker man egentlig på at pleje sin personlige formue, når man som Joachim Andersen tjener omkring 50 mio. kr. om året og gerne vil se dem vokse? Det er bare en brøkdel af det, du får svar på i dette afsnit af ’Arbejdstitel’. Her er de to værter Kristoffer Dahy Ernst og Oliver Enné nemlig på besøg i landsholdslejren på Hotel Marienlyst i Helsingør i dagene op til Danmark skal møde Portugal i Parken. Og det er forsvarsklippen Joachim Andersen, der er med som gæst i programmet. Dette afsnit er bragt i samarbejde med Illy, der er hovedsponsor ved Gastro Awards 2025. Se mere på gastroawards.euroman.dk
Med Claus Meyer
LyttetHvad serverer Claus Meyer, når han får gæster derhjemme? Hvor køber han ind? Og spiser han egentlig slik? Det kan du få svar på i dette afsnit af 'Arbejdstitel', hvor Claus Meyer også fortæller om sin anden helt store passion: Tennis.
Om at løbe langt
LyttetKristoffer og Oliver har snøret løbeskoene og er taget til Sevilla for at løbe et maraton. Beslutningen har været forholdsvis spontan, så der ligger ikke flere måneders træning forud for løbet. Og selvom det bedste nok havde været at slappe af på hotellet i dagene op til startskuddet, kan de ikke dy sig for lige at snuppe et par øl og mærke stemningen i byen, inden de sætter i gang på de 42 km. Afsnittet er bragt i samarbejde med Asics.