Varbergs Danmarkshistorier

Varbergs Danmarkshistorier

I Varbergs Danmarkshistorier fortæller vi nogle af de mest fascinerende historier fra danmarkshistorien, som du skal høre for at forstå det samfund, du lever i i dag. Spoler vi tiden tilbage, er der nemlig mennesker, dramaer, konflikter og katastrofer, der ligner os og nu. Sammen med nogle af landets dygtigste historikere og arkæologer dykker museumsinspektør Jeanette Varberg ned i historier, som giver dig ny forståelse og nye perspektiver – og ikke mindst en gribende historie om vores forfædres liv. Så sæt dig godt til rette, lad Netflix gå i dvaletilstand og lad historien gøre resten.

Vært: Jeanette Varberg, museumsinspektør, Nationalmuseet. Tilrettelægger: Nikolai Sørensen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen.

Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus.
00:00
00:00

Episodens resumé

Septembersolen skinner, insekterne summer og kvarterets hunde gør om kap. Ser man på det lille hus udefra, ser alt fredeligt og harmonisk ud på den her tidlige efterårsdag i 1940. Men inde i huset er der uro og kaos. Anna; en ung pige på 17-18 år er fuldstændigt ude af sig selv. Midt i dagens opgaver med rengøring og madlavning hos hendes tidligere plejer, Fru Lang, er det hele gået galt. Anna råber op, river sit tøj i stykker og truer med at drukne sig selv. Dagens historie foregår på Middelfart sindssygehospital i starten af 1900-tallet. På det her tidspunkt indlægges børn i psykiatrien side om side med voksne patienter. Én af de børn er Anna. Hun er panisk, urolig og voldsom og ryger ind og ud af hospitalet. Lykkes det Anna at få sig et liv udenfor hospitalets murer? Af hensyn til Annas familie og privatliv, har vi valgt at anonymisere hende og kalde hende Anna. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser,…

Episoder

50-

S7E9. 1940: Anna er fanget i den spæde børnepsykiatri

Septembersolen skinner, insekterne summer og kvarterets hunde gør om kap. Ser man på det lille hus udefra, ser alt fredeligt og harmonisk ud på den her tidlige efterårsdag i 1940. Men inde i huset er der uro og kaos. Anna; en ung pige på 17-18 år er fuldstændigt ude af sig selv. Midt i dagens opgaver med rengøring og madlavning hos hendes tidligere plejer, Fru Lang, er det hele gået galt. Anna råber op, river sit tøj i stykker og truer med at drukne sig selv. Dagens historie foregår på Middelfart sindssygehospital i starten af 1900-tallet. På det her tidspunkt indlægges børn i psykiatrien side om side med voksne patienter. Én af de børn er Anna. Hun er panisk, urolig og voldsom og ryger ind og ud af hospitalet. Lykkes det Anna at få sig et liv udenfor hospitalets murer? Af hensyn til Annas familie og privatliv, har vi valgt at anonymisere hende og kalde hende Anna. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser,…

07 okt. 2026
49-

S7E8. 1930: Hårdt arbejde på Livø er behandlingen for Hans Antons lyster

Søvndrukne vælter trætte skikkelser ud af sengene og tager deres arbejdstøj på. Det er tidlig morgen på Livø i sommeren 1930. I pavillonen bor 25 såkaldt ‘moralsk åndssvage’ drenge og mænd, som alle gør sig klar til dagens behandling: Hårdt arbejde. Men der mangler én: Den 32-årige fynbo Hans Anton er væk. Først ud på natten gør øens vægter en opdagelse på afdelingens toilet: Her står Hans Anton, fuldt klædt i dametøj; lige fra undertøj, til strømper og kjole og hvid kappe på hovedet. I dag skal vi til Livø i starten af 1900-tallet. Den gang var øen indrettet som anstalt til de ’moralsk åndssvage’, som på den ene eller anden måde skilte sig for meget ud for normen. Sådan én er Hans Anton, men desværre for Hans Anton skiller han sig også ud på Livø. Lyt med og hør om Hans Antons skæbne på øen. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig…

30 sep. 2026
48-

S7E7. 1915: ’Den sorte læge’ stikker Jens Peter igen og igen i et af de første smertefulde eksperimenter med medicin

Skrig og raslen mod metalstole spreder sig gennem stuerne og ud på de lange gange. Jens Peter Jensen ligger træt og udmattet i en hospitalsseng på Jydske Asyl i 1915. Han svæver ind og ud af bevidsthed og åbner og lukker skiftevis sin tunge øjenlåg. En skikkelse kommer til syne i Jens Peters synsfelt. Det giver et sæt i ham. Der står han igen, “Den Sorte Læge”, med kanylen i hånden, dryppende med den helvedes væske, som flyder i Jens Peters årer. I dag besøger vi patienten Jens Peter Jensen på Jyske Asyl i starten af 1900-tallet. Jens Peter lider af et senstadie af syfilis kaldet ”Dementia Paralytica”. Som noget nyt kommer han under en voldsomt smertefuld behandling af den eksperimenterende overlæge Hallager. Vil Jens Peter blive kureret og kan han holde til forsøget? I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på dét at have ondt i livet. For hvad vil det egentlig sige at være ”normal”?…

23 sep. 2026
47-

S7E6. Kunstner får nu mindesmærke: Men i 1912 var Karoline Ebbesen indlagt på Sct. Hans Hospital og fik forbud mod at lave kunst

Inde bag de hvislende trækroner ved Roskilde Fjord sidder en kvinde på sit værelse. På væggen hænger broderede malerier og tøjlapper. Året er 1912 og kvinden hedder Karoline. Hun har været indlagt på Sct. Hans hospital i 27 år. Hun har brugt tiden på at producere sine mange kunstværker, og har skabt sig et univers, der er rart og udholdeligt. Men ikke alle læger er begejstret for Karolines kunstproduktion. En dag træder en læge ind på værelset. Han forstår ikke de underlige motiver og symboler, og han forbyder hende at lave kunst. I dag skal vi til Sct. Hans hospital ved overgangen fra 1800- til 1900-tallet. Karoline har snart været indlagt størstedelen af sit liv på hospitalet, men udholder indlæggelsen med at lave kunst. En kunst som ikke alle forstår. Hør med og find ud af om Karoline nogensinde bliver udskrevet og om hendes kunst bliver værdsat. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi…

16 sep. 2026
46-

S7E5. 1700-tallet: En konge har da ikke psykiske problemer. Så de retter Christian 7. ind med psykisk terror og prygl

Jubel og glædesskrig gjalder mellem bygningerne i København. Overalt står glade borgere i gaderne. Det er d. 18. januar 1772. Alle vil have et glimt af kong Christian 7. i sin paradevogn. Seks prægtige heste fører den gennem byen omgivet af ridende hofmænd. Men Christian er bleg som et lig. Folk råber efter ham, vifter med lommetørklæder og hatte, og nogle kaster sig i eufori mod vognen. Alle er i ekstase. Bare ikke hovedpersonen selv. Ser man godt efter, så afslører Christians ansigt hans sande tilstand: Han er skrækslagen og angst. Tag med til hoffet hos kong Christian 7. i 1700-tallet. Efter en hård barndom præget af angst og urolighed har Christian endelig mødt en mand, der forstår ham. Men på én nat bliver han taget fra ham. Lyt med og hør om Christians forhold til livlægen Struensee, og hvordan han klarer sig, da forholdet bryder sammen. I denne 7. sæson af Varbergs danmarkshistorier dykker vi ned i historien for at forstå det, der gik forud for nutidens debat om diagnoser, trivsel og hvordan vi ser på…

09 sep. 2026