Hitlers Æselører

Mere end 1500 danskere omkom som følge af fronttjeneste i Hitlers værnemagt. Langt de fleste af de oprindeligt knapt 6.000 frivillige gjorde tjeneste i Waffen-SS-enheder som division Wiking eller Frikorps Danmark, Regiment 24 Dänemark. Knapt en fjerdedel mistede livet. I det tyske mindretal i Sønderjylland var tabsprocenten højere end gennemsnittet. Her gjorde de frivillige tjeneste primært i SS-divisionen Totenkopf og generelt mistede fire ud af 10 frivillige eller mere end 700 tysksindede sønderjyder livet. Forfatteren Martin Q. Magnussen har skrevet en ny bog med titlen ”Faldet for Fører, Folk og Fædreland”. Den indeholder biografier af samtlige faldne og nye afsløringer af at endnu flere danskere, end det hidtil er kendt, med meget stor sandsynlighed deltog i nogle af krigens værste krigsforbrydelser begået af SS-soldater. Det drejer sig blandt andet om nedslagtningen i 1944 af 642 civile i den franske landsby Oradour-sur Glane, massemordet på civile jøder under rydningen af ghettoen i Warszawa i 1943 og…

Dette afsnit af 'Hitlers Æsler' præsenterer bogen 'Franks krig' af Mikkel Plantin, som fortæller den utrolige historie om den danske pilot Frank Sørensen. Episoden følger Franks rejse fra hans families udvandring til Canada via Marinus' forretning til hans militære træning i det canadiske luftvåben og hans tjeneste i Royal Air Force under 2. verdenskrig. Vi dykker ned i de dramatiske begivenheder i Nordafrika, hvor Frank bliver skudt ned og ender som krigsfange i tyske lejre som Stalag Luft III. Her beskrives både den legendariske tunnelflugt og de personlige omkostninger ved krigen, herunder Franks kamp med efterkrigstidens traumer.

This episode explores the life and legacy of Svend Troelsen, a Danish intelligence officer whose significant contributions during WWII were long overlooked. Through the lens of the biography 'Krigens mørkeste time', we trace his journey from his early military development to his pivotal role in establishing an independent, Allied-aligned intelligence network in Denmark between 1943 and 1944. The narrative details Troelsen's strategic use of civilian covers to gather vital information on German U-boat technology and troop movements. It also examines the intense political tensions he faced, including friction with the Danish resistance and the psychological trauma of wartime operations, ultimately reflecting on the moral complexities of living under the 'sovereignty fiction' of the German occupation.

Den 4. juli 1944 eksploderede 180 tons ammunition på en pram i Aarhus havn. Med 40 dræbte er det den største katastrofe i byens historie. Eksplosionen er en af flere dramatiske historier fra besættelsestidens Aarhus, som bliver fortalt i bogen ”Besat og Befriet – Aarhus 1940-1945”. Den tyske besættelse kom i høj grad til at præge livet i Jyllands hovedstad. For på grund af byens store havn og jernbanen var Aarhus i perioder fyldt til randen med tyske soldater, der var i transit til og fra Norge, hvilket gav anledning til store konflikter. Den aarhusianske modstandsbevægelse var tidligt aktiv og voksede sig med tiden bemærkelsesværdig stor, men oplevede også betydelige tab og blev optrevlet af en meget effektiv lokal Gestapo-afdeling, som i øvrigt fik god hjælp af den lokale storstikker Grethe Bartram. Gestapos hovedkvarter på Aarhus Universitet blev dog siden ødelagt ved et spektakulært luftangreb udført af Royal Air Force. Aarhusianerne blev også ramt af Peter-gruppens terroraktioner, der blandt andet…

Sang og musik var storpolitik under tyskernes besættelse af Danmark. Særligt revyerne blev allerede censureret, før tyske soldater stod i landet, og forfatterne skulle sno sig for at udtrykke modstand i de tekster, der alligevel slap gennem censurens nåleøje. Særligt swingmusikken var populær hos ungdommen, der signalerede modstand mod besættelsesmagten. Til de danske nazisters vrede. De var mere til svulstig nationalistisk musik og militære marcher. Dansk nationalromantik fik en opblomstring med alsangs-stævner over hele landet og skuespillet ”Elverhøj” på Det Kongelige Teater blev spillet for fulde huse. Tyskerne sværmede for deres egen romantiske klassisk musik, mens de forsøgte at holde jøder ude af musiklivet. De blev forment adgang til Statsradiofonien sammen med de kunstnere, der havnede på en ”forbudsliste”. Imens gjorde spærretid og andre benspænd det sværere for musikere, sangere og deres publikum at holde koncerter. I den sidste tid inden befrielsen sprængte de nazistiske terrorgrupper koncertsale…

2. maj 1945 faldt Det Tredje Riges rigshovedstad Berlin til Den Røde Hærs styrker. Det var en katastrofe for byens civilbefolkning og dets mange flygtninge, der måtte gennemleve ufattelige lidelser med bombninger og kampe i gaderne og siden de sovjetiske soldaters plyndringer og voldtægter. Midt i dette kaos fulgte en lille gruppe danskere, deres professionelle kald og blev frivilligt tilbage i byen trods stor personlig risiko. Det var diplomaterne, der forsøgte at hjælpe deres fængslede eller nødlidende landsmænd med bistand og mad og som satte sig for at møde Sovjetmagten i Berlin som repræsentanter for et selvstændigt Danmark. Dertil kom også et par journalister, der var drevet af ansvaret og muligheden for at være blandt de kun få øjenvidner, der kunne rapportere hjem og til resten af verden fra Hitler-styrets undergang. I anden del af sin beretning om Berlins undergang, der har titlen ”Russerne kommer”, fortæller forfatteren og journalisten Tom Buk-Swienty den dramatiske historie med udgangspunkt i…

Gik det egentligt retfærdigt til, efter at politikerne og modstandsbevægelsen efter Besættelsen med et nyt straffelovstillæg iværksatte et retligt opgør med forrædere, tyskernes håndlangere, de økonomiske kollaboratører ”værnemagere” samt de tyske krigsforbrydere? Ikke helt, hvis man spørger professor i retshistorie emeritus, Ditlev Tamm, som for 40 år siden undersøgte emnet i en opsigtsvækkende doktordisputats med titlen ”Retsopgøret efter Besættelsen”. I 2025 udkom professorens nye bog om emnet ”Opgør og retfærdighed”, hvor han skærper sine synspunkter og uddeler kritik til de ansvarlige. Tamm medvirker i udsendelsen, og han er især kritisk overfor dommerstanden og ”systemet”, som han mener både greb opgaven forkert an og heller ikke evnede at løse den tilfredsstillende. Det førte til for mange forkerte domme, hvor nogle blev dømt for hårdt, mens andre slap for billigt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

”Der var krig den morgen”, siger historiker og rigarkivar Hans Schultz Hansen i denne udgave af Hitlers Æselører. Vi taler om hans bog ”Firetimerskrigen – den 9. april i Sønderjylland. 11 danske soldater og ca. en håndfuld tyskere faldt denne morgen i kampene, der blev indledt ved firetiden med træfninger langs forsvarslinjerne lige nord for grænsen og endte med kampene i Haderslev omkring kl. otte. Tre grænsegendarmer blev også dræbt sammen med fire civile, mens 60 blev sårede. I podcasten taler vi om, hvordan de danske tropper slog hårdt fra sig mod en langt overlegen fjende, hvorfor den danske militære ledelses plan aldrig holdt, og vi ser også på, hvordan dele af det tyske mindretal i Sønderjylland optrådte denne morgen til stor forargelse for det danske flertal. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nazisterne havde ved magtovertagelsen i Tyskland i 1933 afskaffet fri meningsudveksling og de frie og uafhængige medier. Alligevel var de fortsat interesserede i at kende til, hvad befolkningen egentlig mente om Hitler selv, og hvilke forhåbninger, de mon havde til krigens gang. Derfor udarbejdede sikkerhedsorganisationen SD under SS i krigsårene aktuelle hemmelige rapporter, der kondenserede folkeopinionen ud fra, hvad 30.000 informanter overhørte i sporvogne, på gadehjørner og i personlige samtaler. En af modtagerne var rigspropagandaminister Joseph Goebbels, der aktivt benyttede rapporterne til at finjustere propagandaen, så den ikke fremstod fuldstændig utroværdig overfor befolkningen og var i nogenlunde samklang med folkets mening. For den var nazisterne nemlig ikke helt ligeglade med. I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der i bogen ”Det Tredje Riges øjne og øren” beskriver rapporternes særdeles interessante og i blandt overraskende indhold. See omnystudio.com/listener for privacy…

Fra 1938 og frem meldte omkring 6000 danskere sig frivilligt til Waffen-SS, hvoraf en tredjedel omkom. De fleste af disse kom til at gøre tjeneste i Frikorps Danmark, der blev oprettet i 1942. De danske frivillige kom både før, men også siden til SS-enhederne division Nordland, Totenkopf og Wiking, der blev indsat på Østfronten, hvor de blev involveret i en hidtil uset brutal udryddelseskrig. Tjenesten i SS indebar også, at de frivillige stod til rådighed for medvirken til partisanbekæmpelse på Balkan, nazistiske drabskommandoer og vagttjeneste i koncentrationslejre. Flertallet af de frivillige havde baggrund i det danske nazistiske parti, DNSAP, som aktivt støttede de danske soldater på østfronten. 1500 tysksindede danskere i Sønderjylland meldte sig også frivilligt til krigstjeneste, men de kom hovedsageligt til at gøre tjeneste i den tyske værnemagts enheder. I en ny bog ”Nazismens Danske Soldater” fortæller de tre historikere Claus Bundgaard Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smidth med nye…

Mindst 40 danskere deltog på forskellig vis i folkemordet på jøderne og i massedrabene på andre civile, som fulgte i kølvandet på Nazitysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941. Det fremgår af bogen ”Hitlers dødsgrupper 2 – De Danske Bødler”, der er skrevet af historiker Simon Schultz van Engeland. Han har dykket ned i personalemapper hos SS for at finde ud, hvem danskerne var, og hvilke krigsforbrydelser, som de konkret medvirkede i. Typisk var der tale om overbeviste nazister, der tidligt meldte sig frivilligt til Waffen-SS. Fordi de var for gamle til fronttjeneste, kom de så i stedet til det tyske ordenspoliti, ORPO, hvor de blandt andet blev brugt til at nedskyde ubevæbnede civile både mænd, kvinder og børn. De deltog også i den brutale krig mod partisaner i Hviderusland og i Kroatien, hvor flere af dem dog også selv blev dræbt. I programmet medvirker Simon Schultz van Engeland. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan bringer man ofrene for nazismens forbrydelser under 2. verdenskrig i blivende erindring? En tysk kunstner fik for 30 år siden den enkle, men geniale idé at sætte såkaldte ”snublesten” ud for ofrenes bopæle, så de ikke undgår forbipasserendes opmærksomhed. Idéen har siden bredt sig til 31 lande, hvor der nu er sat over 116.000 snublesten, herunder også til Danmark, hvor der snart er sat 200 sten i byer over hele landet. I podcasten medvirker forfatteren Henriette Harris. der selv er frivillig i det danske snublestens-projekt. I en ny bog ”De var os” fortæller hun om manden bag, Gunther Demnig, og om hvordan han fik idéen. Vi hører også om nogle af de danske ofre, der er sat snublesten for. Mange var jøder, men ikke udelukkende, da der også sat sten for danske modstandsfolk. Men hvad er egentlig betingelserne for at sætte snublesten? Sætter man dem kun for ofre, der omkom eller kan de overlevende også få en sten? Hvem finansierer snublestenene, og hvordan kan det være, at projektet enkelte steder også…

I den sidste del af Besættelsen blev 101 danskere henrettet af den tyske besættelsesmagt ved skydning i Ryvangen. Det var et område, der hidtil havde været øvelsesområde for Ingeniørtropperne ved Svanemøllens Kaserne. De henrettede blev sammen med andre faldne modstandsfolk begravet i stilhed nær henrettelsesstedet, men uden at de pårørende blev orienteret. Kort efter Befrielsen blev ligene fundet, gravet op og identificeret. Politikerne besluttede hurtigt at indrette en mindelund for de henrettede og de på anden vis faldne modstandsfolk. Mindelunden betragtes siden genbegravelsen den 29. august 1945 af modstandsfolkene som national helligdom. I en ny bog ”De Dødes Marker” fortæller de to forfattere, Anna Wagn og Kasper Them Larsen, der til daglig begge formidler beretninger fra og om Mindelunden, historien om unge to mænd, der begge endte deres liv foran en henrettelsespeloton i foråret 1945. Den ene hviler der fortsat, mens den anden efter at have hvilet i fem år i Det Store Gravfelt blev gravet op og…

I krigens sidste dage blev 1400 sovjetiske, franske og belgiske krigsfanger fra tyske krigsfangelejre tvunget ombord på en flydepram under overvågning af deres tyske fangevogtere. Efter en farefuld færd over Østersøen strandede prammen med de hårdt prøvede, sultne og tørstige fanger på østsiden af Langeland. Kun få timer før Danmarks befrielse den 5. maj 1945 stod ø-samfundet dermed overfor en stor humanitær opgave, der kom til at vare de næste tre måneder. Hvordan forløb turen over Østersøen, hvor Royal Air Force bombede de tyske konvojsejladser? Hvordan kom det lokale hjælpearbejde igang med både at redde syge, sårede og udsultede krigsfanger og få dem på fode igen? Efterlod det spor hos eftertiden, da fangerne rejste hjem? Der var lokal en del bekymring for de sovjetiske fangers skæbne, når de vendte tilbage til Den Røde Hær, men hvordan kom det til at gå dem? Alt dette satte historiker Peter Krogsted Nielsen i 2022 sig for at undersøge med sin bog ”Strandingen – krigsfangerne på Langeland i sommeren…

En række danskere sad på første parket, da de tvunget af omstændighederne oplevede de allieredes systematiske bombning og ødelæggelse af Berlin fra efteråret 1943, der indvarslede Det Tredje Riges undergang. Under svære betingelser arbejdede danske diplomater og journalister for at informere hjemlige myndigheder og offentlighed om udbombede og kuede berlinernes stadigt sværere livsvilkår, selvom de som privilegerede udlændinge i rigshovedstaden samtidig selv nød særlige vilkår med hensyn til fødevare-leverancer og komfort. De slap dog ikke for at gå i beskyttelsesrum ligesom alle andre, når de allierede bombefly nærmede sig og bevidnede de rædsler, der fulgte bombningerne. Samtidig søgte danskerne nære forbindelser med den tyske modstandsbevægelse, hvilket bragte dem i akut livsfare, da 20. juli-attentatet mod Hitler slog fejl. For efterfølgende indledte nazi-regimet en klapjagt på alle, der kunne sættes i forbindelse med attentatmændene, hvor straffen var en langsom og grusom død. Det er temaet i denne…

Kampen om højdedragene ved Monte Cassino mellem Napoli og Rom hører til blandt de mest mytiske slag under Anden Verdenskrig. Gennem fem måneder og fire blodige slag forhindrede de tyske styrker her de allierede styrker i at rykke frem mod Rom. Undervejs forsøgte de allierede også at omgå tyskerne i flanken med invasionen ved Anzio lige syd for Rom. Cassino-slagene har siden været omdiskuterede ikke mindst på grund af bombningen af benediktinerklostret på Monte Cassino, der lagde det i ruiner og kostede 230 civile italienere livet. Det er også et slag, hvor især de polske styrker vandt et ry for tapperhed, som stadig har stor betydning for den polske nations selvforståelse som trofast kæmpende allieret under 2. verdenskrig. I programmet medvirker historiker og rigsarkivar Steen Andersen, og vi tager udgangspunkt i den britiske historier og forfatter James Hollands bog: ”Cassino ’44” med undertitlen ”Fem måneder i helvede i Italien”. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ravensbrück var nazisternes KZ-lejr for kvindelige fanger. Den ligger 90 kilometer nord for Berlin. I årene 1939-1945 sad 123.000 kvinder i kortere eller længere tid, mens 28.000 døde i lejren. 39 danske kvinder og fem af deres børn oplevede også rædslerne i lejren, som indsatte i årene mellem 1943-1945. De fleste danske fanger kom hjem med De Hvide Busser i krigens sidste uger, men mærkede på krop og sjæl for livet. Hvem var fangerne? Hvorfor kom de til Ravensbrück? Hvordan var livet i lejren under fangevogternes brutale regime med hårdt slavearbejde og en hverdag fyldt med sult og død? I programmet medvirker holocaust-arkæolog og forfatter, Anders Otte Steensager, der blandt andet er forfatter til bogen ”Kvinderne i Ravensbrück” med undertitlen ”Danske skæbner i en tysk kz-lejr”. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Besættelsestidens største enkeltstående tragedie skete, da Royal Air Force den 21. marts 1945 fejlbombede den franske katolske pigeskole – Jeanne D’ Arc-Skolen – på Frederiksberg. 86 børn og mere end 20 voksne mistede livet ved denne katastrofe, som rystede en ellers krigsvandt samtid. I timerne efter bombningen kæmpede nonner, redningsfolk, fædre og tililende forbipasserende en kamp mod tiden, flammerne og under livsfarlige forhold for at redde hundredvis af overlevende ud af den ødelagte skole, hvor børn og lærere var indespærrede i kældre eller lå begravede i murbrokker under sammenstyrtede trapper. Tragedien denne dag kom i årene efter også til at påvirke både overlevendes og deres pårørendes tilværelse helt op til vores tid, hvor 80-årsdagen for katastrofen for nyligt blev markeret I programmet medvirker forfatter og filminstruktør Martin Sundstrøm, der i en ny bog ”Katastrofen på den franske skole” fortæller historien som den blev oplevet af børn, nonner og redningsfolk. Vært: Jarl Cordua See…

To af 2. verdenskrigs mest vellykkede specialoperationer var det tyske angreb på fortet Eben-Emael i 1940 og den britiske Operation Chariot i 1942 ved St. Nazaire. I maj 1940 foretog tyske elitefaldskærmstropper et angreb på fortet Eben-Emael i Belgien. Ved brug af svævefly og overlegen ildstøtte fra luften lykkedes det tyskerne at overrumple det stærkt befæstede fort, som ellers blev anset for uindtageligt. Operationen var banebrydende og demonstrerede en ny form for krigsførelse, der kombinerede hastighed, overraskelse og innovation. Historien er den ene af to i bogen "Den som vover" skrevet af historiker Martin A. Husted, som også dykker ned i en anden af krigens dristige specialoperationer, nemlig briternes Operation Chariot i marts 1942. Dette var et vovet angreb på den tyskbesatte havn i St. Nazaire i Frankrig. Ved at ofre et ældre destroyerskib, HMS Campbeltown, fyldt med sprængstof, lykkedes det britiske styrker at ødelægge havnens vigtigste tørdok. Dette forhindrede de tyske slagskibe, især Tirpitz,…

Det var helt overvejende mænd, der udkæmpede den 2. Verdenskrig, men både i og udenfor Danmark, der gav kvinder også et nap med, hvor de kunne, og nogle leverede også meget store og vigtige indsatser. Både i modstandsarbejdet, men også i udlandet som organisatorer, flyvere eller som krigssejlere. Især de yngre kvinder forblev iagttagere af en krig, der kom til at fylde hele deres ungdomsliv. Og så var der de kvinder, der stod tilbage med små børn, fordi fædrene var taget af Gestapo og aldrig kom hjem fra koncentrationslejrene i Tyskland. Endelig var der de kvinder, der hjalp tyskerne eller på anden vis var forbundet med besættelsesmagten. Journalist Helle Juhl skildrer i en ny bog ”krig & kvindeliv” femten meget forskellige kvinders liv under krigen. Hun medvirker i programmet, hvor vi generelt kommer omkring, hvordan danske kvinders tilværelse formede sig i disse skæbnesvangre år. Vi dykker også ned i flere af de portrætteredes liv under krigen, hvad de udrettede, og vi ser på, hvordan det siden kom til at…

Med den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 blev Grønland pludselig en del af den 2. verdenskrig. For hurtigt efter gik, der et magtspil mellem de senere allierede Storbritannien, Canada og USA i gang om, hvem der skulle beskytte verdens største ø, hvis tyskerne senere fik behov for at også at besætte den danske koloni. Det stod klart, at det lille danske civile styre i Godthåb ikke magtede opgaven, da der var et totalt fravær af dansk militær tilstedeværelse i Grønland. Det hastede især med at få etableret et forsvar af minen ved Ivigtut, som udvandt kryolit til brug for aluminium-fremstilling og derfor var meget vigtig for den amerikanske flyproduktion. Hvem skulle holde tyskerne væk fra Grønland og med hvilken begrundelse? For risikerede USA at blive et uheldigt forbillede for Japan, der også have kik på områder, som landet kunne besætte? Og hvad med det nye norske styre? Ville de med tysk accept igen gøre krav på Østgrønland? I programmet medvirker forfatter Peter Harmsen, der har skrevet bogen…

”Flammen” – alias Bent Faurschou Hviid – er formentlig besættelsestidens mest legendariske og sagnomspundne frihedskæmper. Han blev kun 23 år og virkede i ca. et år som modstandsorganisationen Holger Danskes mest effektive likvidator dvs. han skød stikkere – eller rettere: Formodede stikkere. Historierne om ”Flammen” er mange, og de mest farverige af dem blomstrede særligt i årene efter krigen, hvor der var et særligt stort behov for at berette om de danske helteskikkelser under modstandskampen, men hvad er egentlig sandhed og myte, når gælder likvidatoren med det farvede røde hår? Hvem var det egentlig, der stak Flammen og hans lige så legendariske makker ”Citronen” til Gestapo? Og endelig: Hvorfor skulle der gå 80 år før disse hemmeligheder kom for en dag? Det spørgsmål svarer forfatteren Martin Q. Magnussen på i den første egentlige biografi om modstandsmanden med titlen ”Jagten på Flammen”, og han er gæst i programmet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem var de tyskere, som i de sidste år op mod Befrielsen i 1945 udøvede særdeles brutal magt over danskerne? Det kommer vi omkring i denne portrætudsendelse, hvor vi sætter fokus på den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best, SS-politichefen Günther Pancke, sikkerhedspolitichefen Otto Bovensiepen, Gestapo-chefen Karl Heinz Hoffmann og værnemagts-generalen Erich Lüdke. Med Nazityskland besættelse af Danmark den 9. april 1940 rykkede ikke kun den tyske hær ind i landet, men der fulgte også en række embedsmænd med - og med tiden også politifolk og SS-folk, der skulle bekæmpe modstandsbevægelsen. I forvejen befandt der sig en hel del tyske diplomater i Danmark, men også andre civile tyskere, der på forskellig vis virkede for Hitlers-styrets interesser. Hvem var disse tyskere, der havde et stort ord at skulle have sagt under Besættelsen? Deres historie bliver nu fortalt i et nyt digert bogværk, der indeholder 64 portrætter af de mest magtfulde tyskere i Danmark lige før – og under Besættelsen. Værket har titlen…

Den 19. september 1944 kl. 11.00 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation med kodenavnet ”Aktion Möwe” (måge), hvor soldater fra den tyske værnemagt stormede danske politistationer og politikasener. Det skete efter længere tids tysk utilfredshed med politiets indsats overfor modstandsbevægelsen og i frygt for, at danske politifolk kunne understøtte en allieret invasion af Jylland. Danske politifolk blev efterfølgende afvæbnet og i de fire største byer måtte de også finde sig i at blive interneret, mens deres kolleger i provinsen i stort tal gik ”under jorden”. Værst gik det ud over 2000 danske politifolk og 140 grænsegendarmer, som blev sendt til koncentrationslejre i Tyskland. Det var ikke tyskernes hensigt at opløse hele politiet, men det blev konsekvensen, og dermed stod samfundet frem mod befrielsen uden politi. Aktionen skærpede yderligere konfrontationen mellem danskerne og den tyske besættelsesmagt. I udsendelsen medvirker historiker ved Politimuseet i København, Anders Brandt…

Risikoen for at dø i kamp var ganske betydelig, hvis man var en del af de amerikanske kampvognsstyrker under de allieredes fremrykning i Vesteuropa fra sommeren 1944 og frem mod Nazitysklands kapitulation i maj 1945. Det var i denne periode, at den legendariske 3. panserdivision (3rd Armoured Division) vandt sit ry for sit heltemod, idet divisionens M4 Sherman-kampvogne kørte forrest under fremrykningen frem mod Tyskland, og blev kendt som ”Spearhead” (Spydspids). Undervejs blev den udsat for tyskernes formidable kampvogne som Panther V (G) og Tiger og lettere våben mod panser såsom Panzerfaust. Ingen division mistede flere mænd på Vestfronten end netop den 3. panserdivision. Èn kampvogn fra Spearhead-enhederne blev foreviget i en berømt kortfilm, der dokumenterede et mindre panser-slag, og som udspillede sig tæt på Kölns domkirke i marts 1945. Skytten på den nye M26 Pershing-kampvogn ”Eagle”, der ødelagde de to sidste tyske kampvogne i slaget om byen, var den kun 21-årige korporal Clarence Smoyer fra…

Straks efter den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 flygtede den danske marineflyver Kaj Birksted over Øresund til Sverige. Han ville til Norge for at give en hånd med i kampen mod tyskerne, men kom siden til Storbritannien med henblik på at melde sig til Royal Air Force. Ad omveje lykkedes det Birksted i 1940 at blive indrulleret i det norske flyvevåben, der kæmpede under britisk kommando. Birksted deltog i adskillige luftkampe over Kanalen og nedskød mindst ti tyske jagerfly. Med tiden blev han chef for den norske Spitfire-eskadrille og endte som Wing Commander Flying. Birksted gjorde også tjeneste som stabsofficer, der skulle planlægge jageroperationerne i forbindelse med landgangen under D-Dagen 6. juni 1944. Efter 300 togter vendte han hjem til Danmark, hvor han på grund af sin indsats i krigen og med god hjælp af pressen fik stjernestatus. I efterkrigsårene så mange Birksted som helt selvskreven til at blive chef for et nyt og selvstændigt Flyvevåben, som han selv og andre så som nødvendigt…

Nær byen Chelmno i Polen anlagde nazisterne deres første egentlige udryddelseslejr. Her myrdede de i perioden fra 1941-1944 over to perioder mindst 173.000 overvejende polske jøder. Formålet for de lokale nazispidser var, at de hurtigt ville ændre befolkningssammensætningen i det nye nazistiske amt eller Reichsgau Wartheland, som blev oprettet lige efter, at Tyskland havde besejret Polen i oktober 1939. Tyskere fra Baltikum blev bosat i området, samtidigt med at etniske polakker blev fordrevet. Endelig var ambitionen hos de lokale nazister, at det nye Warthegau skulle gøres ”jøderent”. Derfor samlede man områdets polske jøder i ghettoen i den nærtliggende større by Lodz, hvor 163.000 mennesker i 1940 levede på ganske få kvadratkilometer under horrible og sundhedsfarlige forhold. For nazisterne blev alternativet at sende jøder direkte til Chelmno. Her opbyggede en SS-sonderkommando tidligt en effektiv mordfabrik, hvor de jødiske ofre blev gasset i lastbiler og siden begravet eller kremeret i en skov i…

Om morgenen på selve dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1945 opdagede lokale beboere i det lille fiskerleje Klintholm Havn på Møn en ramponeret flodpram udenfor havnen. Prammens last viste sig at indeholde 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof nær Danzig, der havde været tvunget ud på en 11 dage lang flugt hen over Østersøen. Pludselig stod det lille samfund med en kolossal humanitær opgave. Den krævede en hurtig og ikke ufarlig indsats fra myndighederne på Møn, læger & sygeplejersker og det lokale Røde Kors. Det handlede om at skaffe mad, tøj, medicin, lægebehandling og indkvartering før det var for sent. Hjælpeindsatsen kom snart på benene takket været lokale frivillige herunder modstandsbevægelsen, så flest mulige fanger kunne overleve og forhindre, at dødelige epidemier kunne bryde ud i lokalsamfundet. Historien om denne store og vigtige indsats er blevet fortalt i bogen ”Skibet fra helvede” med underteksten ”Da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn” af to…

Efter det franske nederlag til Nazityskland i juni 1940 indgik en ny regering under ledelse af den 84-årige marskal og krigshelt fra1. verdenskrig, Philippe Pétain, en våbenstilstandsaftale med den tyske besættelsesmagt. Aftalen gav den formelt set neutrale franske regering lov til at administrere den østlige del af landet i samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Styrets hovedsæde lå i kurbyen Vichy, hvorfor eftertiden siden har benævnt Pétains regering som ”Vichy-styret”. Vichy-styret gik under, da de allierede i løbet af sommeren og efteråret 1944 generobrede store dele af Frankrig, og tyskerne flyttede Pétain med til Tyskland, der dog selv søgte tilbage via Schweiz i april 1945. I sommeren 1945 begyndte så en retssag mod Pétain, der også fik betydelig international opmærksomhed. Retten forløb i tre uger. En jury skulle afgøre, om Pétain var en forræder, der i al for høj grad havde samarbejdet med tyskerne eller om han fortsat var fædrelandets helt og skjold, der blot havde forsøgt at mildne…

Under den sovjetiske sommeroffensiv Operation Bagration i juni 1944 led Tysklands sit største militære nederlag nogensinde. Tilsvarende vandt Sovjetunionen sin største sejr. Offensiven fulgte lige i hælene på de Vestallieredes invasion i Normandiet efter D-dagen den 6. juni, som dermed skulle sætte Hitler under maksimalt pres på flere fronter. Officielt begyndte Operation Bagration den 22. juni og kun 12 dage senere stod det klart, at den tyske værnemagt havde mistet en armégruppe, tre arméer og 21 ud af 35 divisioner svarende til 300.000 soldater. Samtidig havde Den Røde Hær flyttet fronten 350 km mod vest og undervejs generobret store byer som både Minsk og Vilnius. Da slaget endte den 17. august, var de sovjetiske styrker nået helt til Østersøen. Operation Bagration blev Sovjetunionens største sejr under Anden Verdenskrig, men alligevel er det en bedrift, der slet ikke får samme opmærksomhed som andre af verdenskrigens militære slag og operationer. Hvordan kan det være? Hvorfor gik det som det gik, og…

I et tidsrum på kun 12 år myrdede to regimer – Hitlers Nazityskland og Stalins Sovjetunionen - 14 millioner mennesker. Katastrofen overgik alle indbyggere, men især ældre, kvinder og børn var særligt udsatte for forbrydelserne, der fandt sted i et stort geografisk landområde, der lå mellem det daværende Tyske Rige og det vestlige Rusland. I 2010 udgav den amerikanske professor Timothy Snyder en opsigtsvækkende og rost bog med titlen ”Bloodlands - mellem Stalin og Hitler”, hvor han beskrev disse blodlande, og hvor især jøder, polakker og ukrainere på forskellig vis fik lov at betale en meget høj pris for tyrannernes paranoia eller forskruede og forbryderiske stormagtsidéer. ifølge Snyder bestod Blodlandene af de baltiske lande, Hviderusland/Belarus, det østlige af nutidens Polen, hele Ukraine, men også grænseområderne i det vestlige Rusland herunder Leningrad. Først blev millioner af ukrainerne udsultet til døde af Stalin i begyndelsen af 1930’erne. Siden i slutningen af årtiet udrensede det sovjetiske…

Faldskærmsoldaterne i Easy-kompagniet i det 506. infanteriregiment fra USA's 101. luftbårne division ”The Screaming Eagles” holdt i 1988 et veterantræf, hvor de mødtes og mindede deres bedrifter under invasionen af Vesteuropa. De blev kastet ned over Normandiet om natten før D-dagen 6. juni 1944, hvor de deltog i de hårde kampe, der sikrede de allierede fremrykning fra invasionsstranden Utah. Siden var Easy-kompagniet med også under Operation Market Garden i Holland og kampen om Bastogne under Ardennerslaget. Det blev også til mere muntre historier om hvordan kompagniet plyndrede Görings vinkælder i Berchtesgaden for 10.000 flasker champagne. Tilstede under træffet var også den berømte historiker Stephen Ambrose, som nedskrev alle beretningerne fra beretninger. Det blev sidenhen til den berømte bog fra 1992 og den endnu mere berømte TV-serie ”Band of Brothers” - på dansk ”Kammerater i krig” fra 2001. En TV-serie, der blev skabt af skuespilleren Tom Hanks og filminstruktøren Stephen Spielberg og som i øvrigt…

Danske læger var særdeles aktive i modstandskampen. Lægerne var blandt de første til at opleve de alvorlige virkninger af den tyske besættelse af Danmark tidligt om morgenen den 9. april 1940, hvor de måtte tage sig af sårede danske soldater efter træfningerne med den tyske værnemagt. Opsigtsvækkende mange læger protesterede tidligt mod regeringens samarbejdspolitik med tyskerne og hele tre læger blev sidenhen medlemmer af Danmarks Frihedsraad, der blev et samlende organ for modstandsbevægelsen. Læger lokalt deltog også tidligt og aktivt i modstandskampen lokalt rundt om i landet, ikke mindst fordi læger havde tilladelse til at komme overalt, og rådede de over bil og fik benzinrationer, der blandt andet gjorde det muligt at transportere sabotører og flygtende jøder. Da tyskerne i slutningen af krigen iværksatte modterror gik det hårdt ud over lægerne, i det 10 læger blev myrdet som en del af de alt 100 såkaldte clearing-drab, som tyskerne og deres danske håndlangere udførte som hævn for modstandsbevægelsens…

Den britiske efterretningstjeneste fik under Anden Verdenskrig placeret hemmeligt aflytningsudstyr blandt ca. 14.000 tyske krigsfanger, hvor man uden deres vidende optog deres indbyrdes samtaler, der siden blev skrevet ned ord for ord. Hensigten var at afsløre tyskernes militære planer og hemmeligheder, men samtalerne gav også et unikt indblik i soldaternes forestillingsverden, oplevelser og synspunkter. De tyske soldater, flyvere og ubådsfolk fortalte forbløffende åbent og uden filter om, hvad de havde oplevet og foretaget sig under krigen herunder om de havde slået andre mennesker ihjel og deres indstilling til nazisterne og deres politik. Det var den tyske historiker Sönke Neitzel, der i 2001 tilfældigt kom undervejs med de britiske aflytningsrapporter, som fyldte 50.000 sider. Sammen med socialpsykologen Harald Welzerm, satte han sig for at udgive og fortolke materialet i bogen ”Soldater om krig, drab og død”, der også udkom på dansk i 2013. I programmet medvirker socialpsykolog Johannes Lang, der er…

I oktober 1943 undslap 7000 danske jøder nazisternes arrestationer ved at flygte til Sverige, men 472 andre danske jøder fik en hårdere skæbne. Næsten alle arresterede blev sendt til ghettoen Theresienstadt nord for Prag i det daværende tyske protektorat Böhmen-Mähren i nutidens Tjekkiet. I de næste 18 måneder forsøgte de danske jøder at overleve i en overfyldt lejr, hvor man især i begyndelsen var udsat for at dø af mangel på mad og medicin og de usle forhold, de var tvunget til at leve under. Samtidig levede danske jøder i konstant uvished, om de ligesom andre jøder i lejren ville ende opholdet med at blive stuvet sammen i kvægvogne, og i togtransporter sendt østpå til, hvad der siden viste sig at være døden i udryddelseslejren Auschwitz-Birkenau. I programmet medvirker Silvia Goldbaum Tarabini, cand.mag. i litteraturvidenskab og ph.D. i moderne historie, der i 2023 er udkommet med bogen ”Danske jøders liv og død i Theresienstadt”, hvor hun lader de overlevende danske jøder komme til orde om deres grumme…

Tyske marinesoldater forsøgte ad flere omgange under den Anden Verdenskrig at etablere vejrstationer i Nordøstgrønland. Det mest succesfulde forsøg fandt sted i august 1942, hvor tyskerne oprettede vejrstationen Holzauge i Hansa-bugten. De blev imidlertid opdaget af danske patruljefolk i marts 1943, og det førte til flere træfninger, hvor en dansk patruljemand blev dræbt. Tyskernes leder endte dog med at blive taget til fange, men skete det frivilligt? I årenes løb er historierne gået om, hvad der egentlig var foregået i form af fælles forståelse mellem de to mænd, fangstmanden Marius Jensen og den østrigske søofficer Hermann Ritter, inden de begge nåede frem i sikkerhed til byen Scoresbysund, der i dag hedder Ittoqqortoormiit. I bogen ”Krigen i Nordøstgrønland” fortæller tidligere overlæge Jens Erik Schultz den sælsomme historie om den lille krig udkæmpet af ”verdens mindste hær”, bestående af grønlændere, nordmænd og danskere, der kørte på hundeslæder og var bevæbnet med jagtrifler. I programmet medvirker…

Canada deltog fra begyndelsen af 2. verdenskrig i kampen mod Hitler, men landets store indsats især med befrielsen af Vesteuropa har i eftertiden dog stået lidt i skyggen af USAs og Storbritanniens bedrifter. Det var canadiske styrker, der foretog det fatale angreb på havnebyen Dieppe den 19. august 1942, der endte i en katastrofe, hvor også to danske krigsdeltagere blev dræbt. På selve D-dagen 6. juni 1944 gik 14.000 canadiere i land på Juno-stranden, og herfra var Canadas hær med i kampene i Normandiet, i befrielsen af kanalkysten, Belgien, Slaget om Schelde i Holland og i erobringen af Ruhr-distriktet frem til den tyske kapitulation i maj 1945. I næsten et år deltog to danskere - den bornholmske kvægavler John Andreasen og den københavnske sømand Niels Wiesnek – som indrulleret i canadisk krigstjeneste i alle de nævnte kampe frem mod sejren. Begge nedskrev deres krigsoplevelser, og de danner baggrund for bogen ”Under Fremmed Muld”, der i foråret 2023 udkom på forlaget Turbine. En af bogens forfattere,…

I årtier har forfatteren Sven Hazels romaner om tyske soldater i en straffebataljon på Østfronten under 2. verdenskrig gået sin sejrsgang blandt begejstrede læsere med op mod 60 millioner solgte eksemplarer. Hazel selv har hævdet, at han selv deltog som tysk soldat under krigen i en panserbataljon, der kæmpede i Ukraine, og romanernes gennemgående jeg-fortæller hedder netop ”Sven”, hvilket sikkert har fået læserne til at spekulere over, i hvilken grad bøgerne indeholdt Hazels egne oplevelser. I mange år har det stået klart, at Sven Hazels rigtige navn var Børge Villy Redsted Pedersen, der både før og under besættelsen begik kriminalitet blandt andet ved at optræde i selvkomponerede uniformer. Men hvad foretog Hazel sig egentlig under krigen? Havde han været i krig på Østfronten, som han hævdede? Og blev han ikke efter krigen idømt fængselsstraf for landsforræderi? Hvad havde han gjort? Skrev han i øvrigt selv sine bøger eller var det i virkeligheden hans kone? Hazel forblev i mange år en genstand for…

Polakkernes opstand i Warszawa mod den tyske besættelsesmagt varede i 63 dage fra 1. august 1944 og indtil modstandsfolkene nedlagde våbnene den 2. oktober. Opstanden blev det største oprør mod tysk overmagt i det besatte Europa under Anden Verdenskrig. Opstanden har fået mytisk karakter, og er for nutidens Polen en vigtig national fortælling om tapre kæmpende polske patrioter. Noget enestående fik de overlevende ved opstandens ophør hidtil usete rettigheder af nazisterne, da de opnåede status som allierede krigsfanger og dermed undgik øjeblikkelig henrettelse. Historien om opstanden handler dog i særlig grad også om det politiske spil, der undervejs foregik mellem de allierede magter og den polske eksilregering i London, hvor den sovjetiske diktator Josef Stalin - dengang og siden - blev beskyldt for et kynisk magtspil, hvor han længe lod Den Røde Hær stå passivt nær Warszawa og dermed undlod at komme opstanden til undsætning. Formentlig var hans motiv at lade tyskerne nedkæmpe den polske hjemmehær i…

For to generationer siden var Kelvin Lindemann en kendt forfatter, hvis værker stod overalt i danske hjem. Hans historiske roman ”Den kan vel frihed bære” fra 1943 om det bornholmske oprør mod svenskerne i 1659 blev forbudt af censuren. For bogen blev læst som en klar opfordring til at gå til modstand mod den tyske besættelsesmagt. Lindemann gik også selv ind i modstandsarbejdet, som forlægger af forbudte bøger, som organisator for transporterne af jødiske landsmænd til Sverige og ikke mindst som en central figur tæt på ledelsen af modstandsorganisationen ”Holger Danske” under modstandsmanden Jens Lillelund. I 1944 gik det dog galt, da en stikker under dramatiske omstændigheder forsøgte at arrestere Lindemann. Det lykkedes dog forfatteren at flygte til Sverige, hvor han fortsatte modstandsarbejdet ved blandt andet at skrive både en bog og et filmmanuskript om den danske modstandsbevægelse. I bogen ”Kelvins krig” skildrer hans barnebarn journalist ved TV2, Anders Lindemann, morfarens liv fra ludfattig dreng…

1. og 30. september 1941 myrdede SS-Einsatsgruppe C, tysk politi og ukrainske hjælpere 33.771 sovjetiske jøder – mænd, kvinder og børn – med koldt blod. De blev alle skudt og efterladt i en slugt, der lå i udkanten af det nordvestlige Kyiv. Eftertiden husker ugerningen som Babij Jar-massakren, der blot var én blandt utallige forbrydelser som nazistiske massemordere fra flere forskellige korps under SS foretog i kølvandet på overfaldet af Sovjetunionen den 22. juli 1941. I begyndelsen udførte nazisterne Holocaust, dvs. folkemordet på Europas jøder, ved at skyde mennesker og begrave dem i massegrave, men med tiden udtænkte man og byggede dødslejrene med gaskamrene. Og denne uhyggelige udvikling skete netop på baggrund af nazisternes blodige første erfaringer med massenedskydninger af halvanden million jøder – i alle aldre - i Polen, Hviderusland og Ukraine. Gerningsmændene blev rekrutteret af den øverste leder af SS Heinrich Himmler og bestod af hårdkogte forbrydere, lejrpersonale fra koncentrationslejrene,…

”Aldrig har så mange - haft så få - at takke for så meget”. Sådan sagde Storbritanniens premierminister Winston Churchill om den forholdvis lille skare af Royal Air Forces jagerpiloter, der udkæmpede og vandt historiens første luftslag, ”Slaget om England”, fra sensommeren 1940 og et par måneder frem. I denne udgave af Hitlers Æselører taler vi om baggrunden for slaget. Hvor alvorligt ment var Hitlers invasionsplaner med ”Operation Seelöwe”? Hvad var Luftwaffes taktik under slaget og kunne tyskerne have vundet med den rigtige taktik? Var briterne egentlig tilstrækkeligt forberedt? Hvilke faktorer blev afgørende for, at briterne med tiden fik afvist det tyske angreb, og dermed vandt slaget, til trods for at tyskerne faktisk fortsatte med at bombe britiske byer et halvt år mere under den kampagne, som siden er kendt som ”Blitzen”? Var den tyske jager Messerschmidt BF109 den britiske Spitfire overlegen i de såkaldte dogfights? De spørgsmål og mange andre, prøver historiker Steen Andersen og Jarl Cordua at…

Julen 1942 blev speciel for mange af de mennesker, der oplevede den. For på det tidspunkt var alle verdens store nationer drevet ind i Anden Verdenskrig, der nu rasede både i Europa, Afrika og Asien samt i Atlanten og på Stillehavet. Det er temaet i bogen ”Den Mørkeste Vinter” om krigsjulen 1942. Millioner af unge mænd og kvinder var sendt i kamp til fjerne steder af verden eller også var de flygtet, fordrevet eller sad i fangelejre. Julefejringen udgjorde dog stadig for mange soldater, fanger og flygtninge et håb i det buldrende mørk, der omgav dem. Selv bødler og mordere fejrede jul med fanger i fangelejre og koncentrationslejre, og især for nazisterne var meget opsatte på, at tyske soldater ved fronten og civilbefolkningen havde rigeligt med julemad, julehilsner og gaver, som de gerne stjal fra jøderne. For mange amerikanske soldater indfangede Bing Crosbys julehit ”White Christmas” stemningen hos dem, der for første gang var langt hjemmefra og udkæmpede en krig, som de endnu ikke var helt sikre på, at de…

I maj 1945, da 2. Verdenskrig i Europa var tæt på enden, holdt den sidste nazistiske regering ud på Marineskolen Mürwik i udkanten af Flensburg. Her fik regeringen under ledelse af Hitlers efterfølger Storadmiral Karl Dönitz lov at virke helt frem til den 23. maj, hvor den længe havde fortsatte sine ugerninger. Selv en lille uge efter den endelige kapitulation den 8. maj fik Dönitz-regeringen endda lov til at udstede dødsdomme, som gik ud over de soldater, der havde deserteret inden kapitulationen. Flensborg blev i denne sidste tid også et tilflugtssted for nazister med krigsforbrydelser på samvittigheden. Nazisterne kaldte selv ruten for ”Rottelinje Nord”, og flere af de mest prominente for eksempel SS-lederen Henrich Himmler og Auschwitz-kommandanten Rudolf Höss opholdt sig i maj 45 ganske tæt på den danske grænse. De blev dog til sidst taget til fange, mens andre op mod 3000 nazistiske krigsforbrydere i årene herefter formåede at gemme sig blandt lokalbefolkningen i Flensborg uden nogensinde at blive…

Om aftenen den 1. oktober 1943 indleder den tyske besættelsesmagt interneringen af de danske jøder og udlændinge med jødisk baggrund. Lykkeligvis undslipper langt de fleste af de 7.000 jøder, der dengang boede i Danmark. Dog må under 500 jøder i fangenskab i koncentrationslejren Theresienstadt, hvor flere undervejs mister livet. Forinden er oplysninger om ”Jøde-aktionen” sivet fra en tysk embedsmand til danske politikere, der derfor når at advare det jødiske samfunds ledere om, at de er i fare. Truslen får en lang række almindelige borgere herunder flere jøder til medvirke i arbejdet at redde jøderne. De skjules i private hjem og på københavnske hospitaler for så senere i nattens mulm og mørke at blive smuglet til Sverige i fiskefartøjer over Øresund, mens Kystpolitiet og tysk politi patruljerer kysterne. Meget tyder på, at den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best spiller et dobbeltspil undervejs. Han tager initiativ til Jødeaktionen, men det er også ham, der formentlig samtidig sørger for, at jøderne når…

Det var helt almindelige mænd og kvinder fra Tyskland og Østrig, der ofte frivilligt deltog i nazisternes dødsmaskineri. Først lod disse mennesker sig rekruttere til det hemmelige mord på Tysklands sindslidende og handicappede, som gik under den stærkt eufemistiske betegnelse ”medlidenhedsdrab”, hvor 70.000 overvejende tyskere og østrigere mistede livet. Siden fortsatte 120 af de samme folk deres morderiske karriere som medhjælpere i folkedrabet på Europas jøder. Det skete som deltagere i mordprogrammet ”Aktion Reinhardt”, hvor nazisterne i tre dødslejre i Polen myrdede 1,7 millioner mennesker. I en ny bog ”Ondskabens Ansigter” portrætterer holocaustarkæolog Anders Otte Stensager nogle af disse forbrydere. I programmet medvirker Stensager og forsøger at besvare spørgsmål om, hvem disse mennesker var? Hvad motiverede dem i deres modbydelige gerninger? Hvad foretog de sig af forbrydelser? Og hvad blev deres senere skæbne i mødet med de allieredes og siden hen i det senere vesttyske retsopgør? See…

”Operation Chastise” er historien om Royal Air Force-eskadrillen 617 under ledelse af den legendariske Wing Commandor Guy Gibson, der i nattetimerne omkring den 16. og 17 maj 1943 foretog en af de dristigste aktioner fra luften under 2. verdenskrig. Bedriften er gået over i historien, den blev filmatiseret i 1955 og fik varig betydning for briternes selvforståelse. 19 Lancaster-bombemaskiner fløj ud fra en flybase i England med en til lejligheden særligt konstrueret bombe med den mission at ødelægge flere tyske dæmninger. Det lykkedes ved floderne Möhne og Eder, der lå i Tysklands industrielle hjerte Ruhr-distriktet. Hullerne i dæmningerne medførte kæmpebølger, der oversvømmede store dele af områdets industrielle anlæg og fabrikker, kraftværker, miner og meget andet til skade for tysk krigsindustri. Desværre omkom også hundreder af civile tyskere og sovjetiske krigsfanger. Den kendte britiske journalist og redaktør Max Hastings, der har et omfattende forfatterskab om Anden Verdenskrig bag sig, udgav i 2019…

En gruppe unge danske nazister fra Lolland udgjorde grundstammen i en lille terrorgruppe, der var aktiv i den politiløsetid fra efteråret 1944 og frem til befrielsen i maj 1945. Schiølergruppen blev ledet af to østfrontfrivillige, som oprindeligt fik til opgave af Tysklands militære kontraspionage Abwehr om at forberede sabotageaktioner efter en tysk kapitulation i Danmark. Ventetiden brugte gruppen dog hovedsageligt på at hjælpe den tyske besættelsesmagt og bistå det berygtede HIPO-korps med at optrevle modstandsbevægelsen i København. Omkring 120 danske modstandsfolk blev arresteret i det halve år, hvor Schiølergruppen virkede. Gruppen var dertil hensynsløs i sit arbejde og likviderede både modstandsfolk, som man antraf og andre eksempelvis egne medlemmer, som kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Ofte var likvideringerne ikke planlagte, men formentlig motiveret alene af hævn over den modstandsbevægelse, der på samme tid likviderede nazistiske meningsfæller og kolleger. Gruppen planlagde et egentligt…

I 1930’ernes København opstod en lille, men særdeles synlig fanatisk nazistisk bevægelse under den karismatiske unge officer Wilfred Petersens lederskab, som stod i kraftig opposition til det langt større danske nazistparti DNSAP under ledelse af Frits Clausen. Under kampråbet ”Følg Wilfred” udførte Wilfred Petersens politiske sekt gadevold, grov kriminalitet og overfald på politiske modstandere samt på danske jøder. I hans Dansk Socialistisk Parti trivedes en stadig mere radikaliseret politisk subkultur, der tiltrak fattige og ofte rodløse arbejdsløse unge, som brugte partiets kontorer som varmestue og herberg, når de ikke agiterede for partifører Wilfred eller solgte den berygtede partiavis ”Stormen” på gaden. Til trods for at Wilfred Petersen var imod den tyske besættelse af Danmark, så udviklede han og hans partifæller sig efterhånden til politiske gangstere, som endda blev selv tyskerne for meget, og det kom også til et retsopgør efter krigen. Flere af Wilfreds følgere gik desuden ind i Frikorps…

Jutta Graae (1906-1997) hører til både blandt de første og de største danske modstandsfolk. Meget tidligt gennemskuer hun faren ved nazismen og indgår allerede før besættelsen af Danmark i efterretningsarbejde for briterne, hvor Graae med tiden får hele tre dæknavne, herunder navnet ”Storfyrstinden”. Den københavnske modstandskvinde får under besættelsen en helt unik og central rolle i det endnu gryende modstandsarbejde, hvor hun især tager del i kurérarbejdet, fordeling af penge til modstandsbevægelsen og i arbejdet med at holde forbindelserne til SOE i London. Graae spiller også en positiv rolle i skabelsen af Danmarks Frihedsraad, hvor hun med sit begavede væsen og enestående diplomatiske evner formår at bringe ellers arge ideologiske modstandere sammen. Graae må dog i efteråret 1943 flygte til Sverige, hvor hun som flygtning fra bunden opbygger en dansk efterretningstjeneste. Siden ”headhuntes” hun til London, hvor blandt andet den britiske general Dewing gør brug af hendes mange evner. Efter krigen går…