Sørine & Livskraften

00:00 Hej, mit navn er Frederik Melgaard Lauridsen, og jeg er lydredaktør på Kristelig Dagblad. Før vi starter dagens udsendelse, vil jeg slå et lille slag for en anden podcast, som vi laver her på Avisen. Den hedder Statsminister, og den laver jeg med dagens gæst i Sorina Livskraften, Simon Emil Ametsbøl Bille. Med udgangspunkt i de mest dramatiske og epokegørende øjeblikke, fortæller vi historien om de statsministre, der har formet Danmarks historie. Hver sæson dykker ned i en dansk statsministers liv. 00:33 Hvad gjorde magten ved dem? Og hvem var mennesket bag? Sæson 1 fortæller historien om Torvaldsdavning. Du kan høre, hvordan Stavning tager turen fra cigarruller på en tobaksfabrik til ved sin død at få en statsmandsbegravelse, som ikke er set i tiden. Hvis det lyder som noget for dig, så kan du kvidt og frit lytte til hele sæson 1 om Torhjels Dagning gratis i Kristelig Dagbladets app eller på din foretrukne podcasttjeneste. I slutningen af den her udsendelse får du en lille smagsprøve på, hvordan statsminister lyder. 01:05 Det var alt fra mig. Rigtig god fornøjelse med dagens afsnit af Sørine og Livskraften. 01:16 Jeg tror, at der inde i et hvert menneske findes en lille vrede over livets uretfærdighed. Det behøver ikke at have gør med noget konkret, men må nok ses som en erkendelse af, at meget kan tages fra en, og jo til sidst vil blive taget fra en. I mellemtiden handler det om at bevare taknemmeligheden for alt det, man trods alt har. Du lytter til Sorine og Livskraften, en kristelig dagblad podcast. Mit navn er Sorine Godfredsen, jeg er præst, og jeg taler her med mine gæster om, hvordan man trods de mange følelser og af tvivl, angående sin egen evne til at leve og også de ting, man mister undervejs, kan erfare, at man er stærkere, end man måske troede, og at man har en vis pligt til at leve det her liv, fordi man er blevet skabt til det. 01:58 Dagens gæst er født i Hillerød den 20. oktober 1977. Han voksede op i en familie fuld af sportsentusiaster, hvor der blev spillet meget badminton. Talentet og interessen lå dog hos ham et andet sted. Han skældte sig ud fra sine kammerater ved at bruge meget tid på at læse bøger om historie og politik. Han blev student for Marie Kruses privatgymnasium i 1996, og i år 2000 begyndte han at studere socialvidenskab på RUC. Samme år blev han landsformand for Radikal Ungdom. 02:29 Og fire år senere blev han nærmest landskendt for TV2-programmet FC Sulu, hvor han og en gruppe andre mænd, der aldrig havde spillet fodbold før, skulle lære netop det af træner Mark Strudal. 02:42 I 2005 blev han valgt til Folketinget for de radikale. I 2008 forlod han partiet og endte siden i Liberal Alliance og blev her politisk ordfører. I 2016 gik partiet i regering med Venstre og de konservative, og dagens gæst var i tre år økonomi og indrigsminister. I 2019 meldte han sig ud af Liberal Alliance og har siden fungeret som kommentator, skribent og laver en række podcast herunder, her på Chrissie Dagblad, podcasten Statsminister. 03:13 I 2016 mistede han sin mand gennem 11 år, og året efter giftede han sig igen denne gang med en kvinde. De har tre børn sammen. Simon Emil Amitsbøl-Bille, velkommen til Surine og Livskraften. Mange tak skal du have, Surine. 03:30 Simon Emil, når du ser tilbage på dit liv, er du så mest taknemmelig over det, du har fået, eller bitter over det, du har mistet? 03:38 Entyldigt taknemmelig over det, jeg har fået. Jeg er faktisk et utroligt glad menneske. Hvordan kan det være så nemt, når du har oplevet stor sovn? 03:48 Jamen, det tror jeg handler om den barndom, jeg faktisk har, for jeg plejer at sige, at jeg var marineret i kærlighed, og har egentlig fået en utroligt velfungerende selvværd ud af det, hvilket jeg har meget taknemmeligt for. Så har jeg egentlig tænkt, at det vigtige altid er at hvile sammen med sin familie og sine nærmeste venner, og alt det andet, det betyder ikke nær så meget. 04:13 Nu skal jeg til gengæld give dig noget at tænke over, for der ligger en fordom foran dig. Ja, det er jeg meget spændt på. 04:19 Og den må du gerne pakke ud og læse højt. Jeg synes, jeg har levet med, at folk har utrolig mange fordom om mig. 04:27 Ja, så er du vant til det. 04:28 Ja, sådan er det, og i perioder at leve et mere og mindre offentligt liv. Nå. Du er et menneske, der længe har fundet det overflødigt at beskæftige dig med det religiøse. 04:43 Ja, det kan jeg godt forstå, du siger eller skriver. Fordi jeg tror jo ikke på Gud, for lige at lægge hårdt ud. Men det er ikke rigtigt helt alligevel, fordi jeg har sådan set jo... Det interesserede mig meget for religion og også dens påvirkning af samfundet, især og af mennesker. Så jeg synes da, jeg har brugt en del tid især på kristendom og islam, hvis jeg skulle tage sådan to. Jeg har nok ikke brugt så meget tid på andre religioner. 05:14 Jo, jødedom selvfølgelig også. Jeg har jo gået på en skole, som i hvert fald på bogstavevis byggede på et kristendt grundlag. Og... Ja, jeg har også diskuteret det meget. Christi Dagbladets tidligere chefredaktør, Erik Bjerre, jeg havde vel nærmest i en periode af vores tilværelse en særlig fornøjelse om at diskutere religion med hinanden. Men har du også tænkt over, om det guddommelige betyder noget for dig personligt? Jamen, det tror jeg ikke, det gør. Eller det tænker jeg ikke, det gør. Fordi... 05:44 Altså på nogen måder kan jeg godt være misundelig for folk, som tror på Gud. Måske især efter, at jeg har mistet mine forældre, fordi tanken om, at der stadig er nogen, der er længere oppe i ansvarskæden, det kan jo godt virke lidt befriende. Men derfra til at blive religiøs, der er jo stadig et stykke forældre. 06:07 Jeg vil forsøge at få trukket dig med et stykke, men Simon Emil, jeg vil indlede med at gå 10 år tilbage i tiden i 2016, og det var et meget voldsomt år for dig. Som sagt, så mistede du din mand, som du havde været sammen med i 11 år, og tre måneder senere stod du på Christiansborg Slottsplads og blev præsenteret som en af Danmarks ministre. Hvis du tænker tilbage på de uger, hvor der skete så voldsomt meget, hvad står så klarest i dine rendringer? 06:37 Det var stort klarest. Det var den dag Henning døde, som jo var i august 2016. Han havde været syg af kræft i 6,5 år. Lungehendekræft, som jo er en kræftform, hvor man godt ved, at det ender på et tidspunkt. Det går heldigvis meget langsomt, men alligevel. Og det var egentlig en forholdsvis almindelig morgen. 06:59 Der var OL over i Brasilien, hvad hed det, i Rio på det tidspunkt. Og det kørte jo sådan lidt for skudt, så vi vågner der tidligere morgen og taler om alt det, der er sket om natten til de olympiske leje. Og så skal han på hospital, så jeg har en kontrol, jeg skal køre ham til. Og så sidder jeg ude ved vores spisebord, og så pludselig skriger han ligesom ude fra badeværelsen. Det gør han aldrig, så det var sådan meget usædvanligt. Og så kommer han ud, og så siger han, jeg kan ikke få vejret. Og så falder han faktisk om, og jeg prøver at genoplive ham, og det lykkedes ikke at ringe 112, og De kommer, og han dør jo faktisk i vores gang. 07:36 Og hele det der med, at jeg går ned til... Men hvad gør man? Fordi de siger, at du skal gå ud, siger de der redder og læger, der kommer. Så står jeg ude på Svalegangen, og så går de et par... kan jeg huske, jeg tidligere på dagen havde set en af vores naboer, men lidt længere nede, som jeg hilste meget på at småsnakke, men ikke kendte sådan godt, til jeg ringer lige på hos hende. Og hun sad som en veninde og siger, altså Henning er død, og så inviterede hun mig indenfor, og så var jeg der, indtil min bedste ven kom og samlede mig op, og jeg er nu for at gå så ud, og det er sådan en rimelig vold til bare. 08:13 Men vidste I godt på det tidspunkt, at det var tæt på? 08:16 Nej, altså, fordi det, der var det utrolige, det var, at vi fik jo egentlig at vide, da han fik det helt tilbage i 2010, at der var en læge, der måske lidt ufølsomt sagde, I skal nok ikke planlægge sommerferie i 11. Så det var meget direkte sagt. 08:30 Og så prøvede vi forskellige ting for at se, kunne man gøre noget ved den her sygdom. Det danske sygehusvæsen sagde, at der var ikke noget at gøre, men så en af vores venner, hun undersøgte faktisk for os overalt i verden, hvad der er at gøre. Og en af de ting, der var at gøre, det var, at man kunne tage til England, hvor de havde nogle metoder, og så blev han opereret, og det gav ham jo så alle de der år. og langsomt begyndte forskning også at overhælde sygdommen, så han pludselig kunne Danmark også tilbyde nye metoder og alt muligt. Så jeg sagde faktisk i min tale til hans bisættelse, at han døde pludselig efter længere tid sygdom, for man plejer altid at sige en af delene, men her var det jo faktisk begge dele, for han får en blodprop i lungerne, det gør kraftpatienter åbenbart ofte. 09:10 Det vidste jeg ikke rigtigt på det tidspunkt. Så jeg havde slet ikke forventet, at det skulle ske på det tidspunkt, Jeg havde jo nok forventet, at det skulle ske på et tidspunkt. Men derfor, det er jo ikke sådan, at man kan forberede sig på sorgen. 09:22 Nej, det kan man ikke. Og hvordan føltes den, da du blev ramt af den? 09:27 Jamen, alt omsluttende. Det var jo som, at hele tilværelsen krakalerede på et øjeblik. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke finde ud af at sove alene efter det. Så mine familie og venner, de kom og sov på skift helt fysisk i dobbelt sengen sammen med mig. For jeg kunne simpelthen ikke holde det ud om natten. Jeg kunne ikke falde i søvn. Jeg kunne heller ikke sove. Hvad skete der med dig, hvis du lå alene i sengen? 09:55 så bekyndte tankerne, og min hjerne kørte så hurtigt, så jeg ikke kunne følge med. Men lå du og græd, eller lå du og tænkte? Jeg græd, og hjernen kørte så hurtigt, så jeg nærmest ikke selv kunne vidste, hvad jeg tænkte. Så det var bare som, det forstyrrede, og det rumsterede, og det... 10:13 Det var sådan helt uafskoligt. Jeg kunne simpelthen ikke få ro. Hvem siger du så hos dig? Det gør min mor og min søster og flere af mine venner på skift. Hvor der skulle bare altid være en? 10:26 Så der altid var en. Det var sådan set ikke så afgørende dem af dem, der var der. Det er mærkeligt at tænke på, at en af landets ministerer Jeg er jo dog ikke minister endnu, men det foreser jeg også, da jeg var økonomieringsminister. Og at du i den fase var så afmægtig i virkeligheden på et plan i dit liv, at samtidig med at du havde en stor politisk karriere, så havde du svært ved at sove selv. 10:50 Ja, og jeg fik jo også piller for at sove, både medicin og hjælp og alt muligt. Meget hurtigt gik det op for mig, at det var sværest for mig, når jeg var derhjemme. 11:03 Så en af de ting, jeg begyndte at gøre, det var at gå mange ture. Jeg havde en hund, og så kunne jeg gå tur med hunden, eller gå tur med nogle af mine venner eller familiemedlemmer. Et af problemerne var, at jeg hele tiden mødte søde danskere, som jeg ikke kendte, der gerne ville udtrykke deres medfølelser. Det er jo virkelig pænt og rart. Men det gjorde også, at jeg ikke kunne komme mentalt ud af det rum, jeg gerne ville. Så jeg begyndte også at rejse. meget, sammen med min nu kone, forskellige steder hen, og hvor vi dybest set bare gik ture. Der tog vi bare til Irland og gik ture, eller til Kroatien og gik ture. 11:33 Men... Samtidig, så var det en befrielse for mig at tage på arbejde. Fordi på arbejde, der ville Henning jo ikke være der normalt. Så det var ikke så uoverskueligt for mig at være på arbejde, fordi der var det ligesom naturligt, at han ikke var der. Men når jeg var derhjemme, Så var det meget underligt, han ikke var der. 11:54 Tænkte du undervejs, det er simpelthen ikke ansvarligt, at jeg har det sådan her, og samtidig har så stor magt i Danmark? 12:02 For at være ærlig, nej. Det tænkte jeg aldrig over. Jeg kan godt forstå, at du stiller som først måned. Men det tænkte jeg egentlig ikke over. Det var nærmest som om, at da jeg ligesom var på den der arena, så kunne jeg ligesom være i det. 12:18 Så kunne jeg godt, som du siger. Så kunne jeg tage hjem om aftenen efter at sidde til et koordinationsudvalgsmøde i regeringen. Så kunne jeg tage hjem og ikke holde ud og være alene. 12:25 Men var der ikke en skam forbundet med at være så skrøbelig, når man også lever det der meget, meget officielle og magtfulde liv? 12:38 Det var jeg da ikke. Ikke en skam, det tænker jeg ikke. Jeg tror, det her var meget overvældende for mig, fordi jeg slet ikke forestillede mig, at vi skulle i regering, og hvis vi skulle i regering, havde jeg faktisk lavet en aftale med Henning om, at jeg ville sige nej til Anders Samuelsen om at blive minister, fordi når Henning var så syg, så kunne de slet ikke lade sig gøre. Så jeg havde ikke engang tænkt, at jeg kunne blive så meget som boligminister, hvis det skulle have været. 13:01 Og så pludselig, så det starter jo sådan lidt underligt med, at der er problemer med finansloven og skattepolitikken og alt det der. Her sidder vi i en bil på vej op til Marienborg. Her skal Anders Samuelsen, jeg prøve at løse de der skatteproblemer med Claus Hjort og Lars Løkke. 13:16 Og så er vi næsten oppe ved Marienborg, der er oppe i Lyngby. Så siger Anders til mig, vi kan også gå tilbage til den oprindelige plan. Jeg tænker, hvad snakker man om? Hvad mener du om den oprindelige plan? Jamen, den oprindelige plan var, at vi ville i regering. Og vi opfandt jo kun alt det der med skat, fordi vi ikke måtte komme i regering. 13:34 Og så siger han, det kan vi da godt spørge på. 13:36 Men tænkte du så ikke, nej, det kan jeg ikke, fordi jeg har en anden aftale med Henning? 13:39 Nej, for han var jo død. Og jeg tror, jeg mest tænkte, nej, det kan vi ikke, fordi det virker fuldstændig sindssygt at gå ind til landets statsminister og finansminister og sige, vi kan ikke lignende skattepolitik, men I kan gøre os til ministre. Det virker jo sådan lidt spøjlst. 13:50 Men har du ikke haft fornemmelse af, at du var spaltet i to mennesker? 13:54 Jo, det har jeg helt klart. Og det er faktisk lidt specielt, fordi jeg altid har tænkt, at jeg egentlig bare levede et meget sammensmeltet liv mellem det private og det arbejdsmæssige. Og det var jo meget anderledes lige på det her tidspunkt i mit liv. Men det... 14:16 Jeg tror, jeg har arvet fra min mor en meget stor evne til at fortrænge. Og jeg tror, at her, der kunne jeg arbejde mig væk fra det værste, hvis man nu skulle analysere sig selv udefra. Men pointen var bare, at når jeg så kom hjem, så var det dog stadigvæk. Og jeg vil sige, at en af de ting, jeg er utroligt taknemmelig for, det er, at Kristina og jeg så tog de der, jeg tror, ti rejser på under et år, eller måske et halvt nærmest, 14:45 Hvor lang tid gik der, Simon Emil, inden du kunne mærke, nu er efter Hennings død, nu har jeg kræfter igen, nu har jeg livskraft igen, eller kan mærke den? 15:00 På en eller anden måde, så tror jeg ikke, man kan sige, at enten har man det, eller så har man det ikke. For jeg kan huske, jeg kan huske for eksempel, at Kristine og jeg til nytåret der var i Schweiz, Det var som nytår, det var nærmest det værste, fordi det er jo sådan et år, hvor så ser du tilbage på året. Jeg tror ikke, jeg tænkte særlig meget på, at jeg blev økonomierindelsminister, og jeg tænkte mest på, at jeg havde mistet hænding, og mit liv var blevet... 15:31 forholdsvis uoverskueligt og forandret på en måde, jeg slet ikke lige havde kunnet sætte mig ind i, før det skete, og jeg var simpelthen så ked af det. Så det var faktisk en helt forfærdelig, det var nærmest den eneste af de der rejser, som ikke gav noget meget positivt til mig, men nærmest bare var en katalysator for for noget, der ikke var rart, men jo på en anden måde også. Jeg græd jo også som pisket i de her perioder, og på den måde synes jeg også, at jeg fik meget af det ud, og var god til at tale om det. 16:04 Det var ikke sådan, at jeg puttede med de følelser, jeg havde. Men det er klart, at det kunne være meget mærkeligt at stå til et regeringsseminar, Og fire måneder efter, at jeg var blevet alene og stod og se Søren Pind og Søren Pæge besøgne om kap. 16:21 Bortset fra, at det må have været specielt, kunne du så ikke også fornemme, når du var på arbejde, at det var ligegyldigt, hvad du beskæftede dig med i forhold til alt det, der var sket i dit liv? 16:32 Jeg har faktisk altid prøvet i arbejdsmæssige sammenhæng at tænke, at det meste af ens arbejde, der er noget af det, der er vigtigt, fordi det kan være nogle væsentlige beslutninger, der har indflydelse på andre mennesker osv. Men der er også en masse ting, som jo bare er arbejde. Jeg har faktisk, det lyder måske mærkeligt, når man har arbejdet 100 timer om ugen plus i jeg ved ikke, hvor mange år. Jeg har aldrig fundet min værdi i mit arbejde. 16:59 Det væsentligste er ikke mit arbejde. Det væsentligste, det er samværet og samholdet med dem, der virkelig betyder. 17:09 Simon Emil, hvorfor passede du og Henning så godt sammen? 17:14 Det er jo et godt spørgsmål. Måske fordi vi gav hinanden utrolig meget frihed til at være dem, vi var. 17:21 Og man kan sige, at det interessante var, at vi vidste fra begyndelsen, at vi ikke skulle have børn. Så vi vidste jo også, at vi arbejdsmæssigt bare kunne gå for interessemæssigt, kunne gøre det, vi ville. Men vi kunne altid vende tilbage til hinanden, så at sige, at have hinanden som base. Hvor mødte du ham? Jamen, det gjorde jeg på en café for mange, mange år siden. Altså, der var vi jo tilbage i omkring 8.000 skiftet, så ja. 17:49 Jeg har aldrig selv oplevet stor sorg. Det er en eller anden grund blevet forskånet for. 17:54 Det er da meget imponert. 17:56 Jeg er 59 år, og jeg har faktisk aldrig oplevet stor sorg, så jeg ved ikke, hvordan det føles, og jeg ved ikke... 18:04 Jeg tror heller ikke, jeg ved, hvor mine kræfter ville være, eller hvordan de ville føles, når jeg virkelig skal hente dem frem i den situation. Derfor er jeg for det første meget interesseret i at høre andre fortælle om det, og er spændt på, hvordan jeg en dag reagerer, når sorgen rammer rigtigt. Der mener jeg rigtigt, som det, du har oplevet. Kender du nogle krænkelkroge inde i dig selv nu, som du tror hederør fra, at du har mistet på den måde? 18:34 Jeg tror nærmest, det var omvendt, at jeg jo efternyler. Det vil sige, at når du efternyler, så er døden meget nærværende i dit liv på et meget tidligt tidspunkt. Fordi der er gamle mennesker alle vegne, og de dør. Og det vil sige, at jeg har været vant til, at folk og var døde allerede, da jeg var barn. Min mors mand blev også syg på et meget tidligt tidspunkt i mit liv. Så jeg plejer at sige, at på trods af, at jeg var meget glad for bøger, så har jeg tilbragt mere tid på sygehus end på folkebiblioteket. 19:04 Fordi så det der med sygdom, det var også meget... Så da Henning blev syg, synes jeg heller ikke, det var trist, og det var ærligt, og det var noget, vi skulle håndtere. Men han tog det faktisk, ligesom min mors mand, Meget stolt. Forstod på det måde, at når han var på hospital, fik en dårlig besked, så var han som helst ked af det i et døgn. Men så ville han gerne leve videre. Er det en beslutning at tænke sådan? 19:34 Det ville jeg ønske, at jeg kunne sige, at det var, for så kunne alle jo bare træffe den beslutning. Men jeg tror, der er noget dybere i dit sind og dine oplevelser og dine erfaringer, der gør, om du kan gøre det eller ej. Henning var meget opsat på, at han gerne ville leve, som du plejer også at sige i din podcast. Han ville gerne fortsætte med at leve og have noget af livet. 19:56 Han vil gerne have et hverdag, men også fortsat som den var. Der er jo nogen, når de får at vide, de skal dø. Så skal de resse jorden rundt eller springe i faldskærm, eller hvad ved jeg. Det var han ikke interesseret i. Han var interesseret i at fortsætte det liv, som han egentlig godt kunne lide. Og den hverdag, den skulle bare fortsætte. Der må det godt være fest og ferie, og det var ikke det. Men det skulle ikke være et eller andet, at nu var det de sidste dage, og så kører vi bare derudad. Det var han ikke interesseret i. Det tror jeg også betyder meget for den måde, jeg kunne håndtere det på senere. 20:27 Simon Emil, vi går lidt tilbage i tiden. Du var som sagt en nørdet dreng, der godt kunne lide at læse bøger. Når du tænker tilbage på lille Simon Emil, kan du så godt lide ham? Ja, det kan jeg godt. 20:40 Jeg synes, jeg var en sød dreng. Jeg var en meget nørdet dreng. Jeg startede med at være sådan en, der var nørdet med biler. Det interesserede mig for ekstremt meget. Da jeg var tre år, kunne jeg nærmest de fleste bilmærker allerede. Jeg var sådan overtrædet nørdet med det. Og så kom politik og historie ligesom ind. Det kom blandt andet, fordi jeg havde det at pleje med et lidt uschermærende udtryk at kalde en falsk tante. Der var ikke noget falsk ved hende, men hun var ikke min tante. 21:11 Hun var min fars tidligere sekretær, som han fyrede på grund af alderdom. Og det blev hun meget sur over. Men så blev mine forældre skilt, og hun mistede sin mand samtidig. Og så... Mødtes de alligevel for at snakke sammen, og så blev de bedste venner. Hun blev en reservemor for min far, en reservebedstemor for mig. Og når jeg var hos hende, så skulle man høre radioavis kl. 12, og dengang var det en meget lang tid. Og det vil sige, at min barndom i 80'erne fulgte jeg utrolig meget med i situationen i Polen. for eksempel. Og det inspirerede mig meget. 21:41 Udover vilkårene i Polen, havde du så også et øje for, at der var drenge, der kunne noget helt andet end dig. Spille fodbold, for eksempel, og udstråle en anden måde at være dreng på, som du måske også kunne være med sundhed over. Nej. 21:54 Jeg var ikke misundelig. Det interesserede mig faktisk ikke rigtigt. Når de andre børn spillede fodbold i skolen, så legede mine bedste ven og jeg fodboldkommentatorer. Så satte vi os på midten af fodboldbanen, og så kommenterede vi, hvad der skete for et ikke eksisterende publikum. 22:10 Så var jeg meget god til, også sammen med den samme ven, at finde leje for eksempel, som fik de andre til at blive interesseret i at være med. Og så tror jeg, at et af mine store held, ud over at være den der efternyer, der blev marineret i kærlighed for alle de her voksne mennesker, der syntes, det var spændende med de her lille barn, så var mit andet held, at jeg kom i en meget nørdet klasse. 22:29 Jeg tror, hvis jeg var kommet i en klasse af fodboldidioter, undskyld udtrykket, så havde det nok været hårdere at være Simon Emil som barn. Men jeg kom i en klasse, hvor dem, der var meget fodboldinteresserede, det var de få. Mens dem, der interesserede sig for en eller anden gibbet ud eller en bog eller en interesse, det var flertallet. 22:49 Med så meget solskin i dit liv, så er jeg nødt til at spørge dig, om du udviklede en lille grad af storhedsvandved, eller en følelse af, at du havde en særlig gave, var særlig heldig her i livet. 23:04 Jeg troede ikke, at jeg havde storhedsvandved, og heller ikke, at jeg havde en særlig gave. Men heldig, det følte jeg mig. Jeg følte mig fra en meget tidlig alder utrolig heldig. Jeg kan huske en af mine andre venner, han sagde en gang til mig, at han havde siddet og lavet en liste over alle klassens mødre, fra den sødeste til den værste. Og min var den øverste, ikke hans egen, min var den øverste. Fordi han synes, der var simpelthen så dejligt at være hos os. Så jo, jeg følte mig utrolig privilegeret, ikke på sådan en økonomisk eller sådan en velstandsagtig måde, men jeg vidste godt, at det var utrolig rart at være barn i min familie. 23:47 Hvornår opdagede du, at du var homoseksuel, eller biseksuel, eller hvad du kalder dig? 23:53 Det var nærmest der, hvor det skete. 23:56 Det var meget sent. Der var jeg nærmest omkring 20 år. Jeg kan jo høre andre, der taler om de nærmest allerede som børn ved sådan noget. Det anede jeg ikke. Jeg har også haft pigekæreste inden... Hvordan opdagede du det? Hvordan? 24:15 Jamen, det bliver jo lidt sjovt spørgsmål. Men jeg tror mere, at det var sådan, at jeg havde en fornemmelse af, at der var et eller andet, som jeg var nysgerrig på. Var det i mødet med Henning, eller havde du haft mistanken før? Jeg havde haft mistanken før, men i mødet med Henning bliver jeg ligesom sikker på, at det er sådan der. 24:33 Men uanset vores fremskridende tidsalder og progressive livssyn, så kan det jo godt være, at man som en ung mand bliver ked af at opdage det. 24:43 Jeg ved ikke, men jeg blev ked af det. Nej, fordi jeg blev sådan også berusende forelsket igen, så på den måde blev jeg ikke ked af det. Men af en eller anden mærkelig grund, så tænkte jeg, at det sværeste var, at jeg skulle fortælle min familie det. Det var nok det meste, og det var egentlig lidt underligt, fordi min søster havde en veninde, som var lesbisk, og hun havde boet sammen med i Årvis. 25:04 Min far og hans kone havde også haft en ansat, som var lesbisk, og som også havde været meget tæt på min fars kone på en eller anden måde. Min mors mand havde en storebror, som var homoseksuel, så det var ikke sådan noget, der var ikke eksisterende. Hvad var så grund til, at du var bekymret for at sige det? Det har jeg faktisk spurgt mig om utrolig mange gange siden, og når jeg fortæller mine forældre, som nu er desværre døde, og min søster for eksempel om det, så synes de nærmest, det lyder helt skørt, at jeg synes, det var svært. 25:41 Jeg kan huske til min søster, hun bodde i skovsrode på det tidspunkt, der kørte jeg ud til hende, Og jeg skulle fortælle hende, da vi sad og drak kaffe, det her. Og det var helt bare sådan lidt underligt. Og så fortæller jeg det, og hun var sådan meget, nå. Hun har aldrig gættet det. Det var jo så det sjove. Men ja, det var jo så det. Hvad sagde din mor til dig? Jamen min mor, hun... 26:06 Da jeg skulle fortælle til min mor, der kørte jeg så også hjem, der kan jeg huske, at min mor og hendes mand, de skulle til Bridge, og havde sagt til hende, Bent, han skal til Bridge alene i dag. Og min mor sådan, nej, det skal han ikke. Jo, det skal. Sådan er det. Og sådan blev det så. Og det første, hun sagde, havde fortalt hende mig, Skal jeg ikke lave en kop te? Du skulle lige finde ud af, hvordan du skulle håndtere det. Og så talte vi egentlig bare om det stille og roligt ved vores spisebord, som jeg havde siddet ved så mange gange som barn også. Og man kan sige, at familien blev meget glad for Henning også, og han faldt meget ind i familien. 26:45 Ja, så det var... 26:48 Det var ikke det, der var... Det synes jeg ikke blev svært. 26:52 Men en tanke, som jeg tror, de fleste bliver opfyldt af, det er jo det her med, skal jeg så ikke have en familie? Skal jeg aldrig have børn? Jeg kan jo huske, at jeg tænkte, at jeg var glad for, at mine store søskende havde leveret børnebørn. 27:06 Hvis man kan sige det, så jeg tænkte da på nogle andre, der ville have den tanke. Og så tror jeg egentlig, at det er meget sådan... 27:14 hurtigt stod fast for mig, at så skulle jeg ikke have børn. Det er jo lidt sjovt, at mange har troet, fordi at politikere kæmpede for homoseksuelle, at jeg skulle kunne adoptere. De troede, at det handlede om, at jeg nærmest selv ville adoptere nogle børn. Det har jeg aldrig gjort, fordi jeg var altid sikker på, at da jeg var sammen med Henning, vi ikke skulle have børn. Og det var ikke en sorg for dig? Nej, det er jo meget mærkeligt at sige, og især nu, hvor jeg har fået børn, men Jeg tænkte mig jo, at hvis der var noget, jeg faktisk var usikker på, så var det, at jeg kunne blive lige så god forælder som min egen. Så på en eller anden måde var der også en befrielse i, ikke at skulle være det. 27:50 Og nu tror jeg måske mere som voksen, eller sådan rigtig voksen, at jeg har tænkt, at man skal jo ikke kopiere sine forældre, man skal være forælder på den måde, man nu selv. 28:01 Men jeg tror, at der er andre, der kender tillettelsen ved at konstatere, at jeg aldrig skal have børn. Jeg har ikke selv børn, og jeg kender godt lettelsen. Jeg kender den især ved tanken om, at der aldrig er nogen, der skal passe mig, når jeg bliver gammel. 28:17 Det er lettet over. 28:18 At jeg ikke kommer til at lægge den byrde videre. Der er rigtig mange mennesker, der oplever, at det er hårdt, og at det kan være en svær situation på mange mulige måder. Der kan jeg godt nogle gange mærke lettelse over, at det kommer jeg aldrig til at pålægge nogen. Det forstår jeg godt. 28:35 Det joistiske er jo at sige, at man kan være glad for, at der er nogen. 28:37 Ja, og det er der jo også nogen, der gør. Simon Emil, du bliver jo politisk engageret som ung. Hvis du skal fortælle mig, hvorfor du blev det, hvad vil forklaringen være? 28:53 nok hedder det en flerhed af ting, eller i hvert fald flere ting. For det første er, fordi jeg allerede som barn, det lyder sådan et kliché-agtigt, havde det utroligt svært med uretfærdighed, og det er der mange politikere, der siger, at det bliver spurgt. Men for at konkretisere det, så var det simpelthen sådan, at hvis jeg så blod fjernsynet, eller hørte i radioen, eller læste i avisen typisk, om børn, der blev behandlet uretfærdigt, så fik jeg simpelthen en fysisk reaktion. Altså en næsten ubeskrivelig vrede og urimelighedsfølelse, som jeg nærmest, altså du kan se, jeg krømper mine fingre nu, jeg nærmest ikke valger inde i det. 29:33 Hvorfor ikke? Det er et godt spørgsmål. Jeg synes, det er også synd for dem, det gik ud over. Og jeg blev så vred på dem, der gjorde noget ved dem, og jeg synes, det her måtte ikke ske. 29:47 Det måtte der være nogen, der kunne gøre noget ved. 29:49 Har det noget at gøre med, at du selv var en lille, glad, privilegeret, elsket dreng? 29:53 Ja, måske. Det er måske forkert at påstå, at jeg fik dårlig samvittighed over, at jeg havde så godt, når de havde så skete. Det tror jeg ikke. Men det var det der med at tænke, hvor må det være forfærdeligt, at have det sådan? 30:05 Og hvor må det være forfærdeligt ikke at kunne gøre noget ved det? Og måske var det for børn, fordi jeg var et barn, og derfor kunne identificere mig på en eller anden måde mere med dem. For det var ikke sådan, hvis jeg så, at voksne mennesker sultede, eller blev taget i fængsel, så var det ikke sådan, at jeg tænkte, at det må jeg gøre noget ved. Det var meget konkret, at det var børn. 30:23 Og så kombineret med det der med, at jeg fik den der samfundsinteresse ind gennem ørerne fra radioen og i mit barndomshjem, altså min forælder blev skilt, da jeg var 3-4 år, så jeg boede jo det meste af tiden ved min mor og hendes mand, og vi flyttede sammen med ham, da jeg var 4, så på den måde har han jo været der altid. Der var det sådan hjemme hos dem, at det samlende måltid var ikke, når vi nyser aftensmaden. Det var morgenmad. Der sad vi så, og der læste vi avisen. 30:54 Det er jo politikken, derfor er jeg blevet radikal. Det var der ingen, der var i familien ellers, så jeg ved ikke helt. Så sad vi der med hver vores sektion og læste højt for hinanden og fortalte de vigtigste historier. Og så var der en, der sad med kultur og sport, og en, der sad med det internationale, og en, der sad med det, der skete i Danmark. Og så sad vi og vekslede... Udviklede du som dreng en drøm om at få magt? Nej, det gjorde jeg ikke. Det mærkelige er, at det var det her, og så de ting, der interesserede mig, det lyder sådan lidt åndssvagt, i starten, altså inden jeg overhovedet vidste, at jeg selv skulle, så interesserede mig meget både med taler og med... 31:37 valg. Det kom til at interessere mig også på et tidligt tidspunkt. Fordi min papsøster, hun skulle stemme i 87 første gang, og hun blev ligesom sat til at se alle de her præsentationsudsendelser. Der var 16 partier i det valg. Det var lidt synd for hende. Det var det valg ved flest partier nogensinde. Og der sad jeg som den gode lillebror og så Det vil sige, at vi sad og så marxistisk-leninistisk partis præsentationsudsendelse. Det er en præsentation i sig selv, og jeg var kun ni år gammel. Det lyder jo helt vanvittigt, men det gjorde vi. Så det der med valg, synes jeg, blev interessant. Der var valg hele tiden i 87-88-90, så det blev hurtigt noget, jeg blev bekræftet i. 32:12 Og så det her med taler. Vi havde sådan en gammeldags skrivemaskine, der ikke engang var elektrisk, sådan et hakkebræt. Ja, havde vi også. Og den havde ligesom sådan et cover, ville man sige på moderne dansk. Og det lignede lidt en talerstol. Og så derhjemme for mig selv, der overholdte jeg valgdebatter. Og så var jeg så Uffe Ellemann og Erhard Jacobsen og Poul Slytter og Svend Havn og alle de der, og holdt taler for de enkelte partier. på den talestol for mig selv. Det kan jeg jo overvise som sådan en særlig øvelse. 32:46 Hvad var der inde i dit baghoved, som du ønskede at forandre eller opnå? 32:55 Jeg ønskede ikke at opnå noget. Det tænkte jeg faktisk overhovedet ikke på. Jamen, man var oprindt inde i de radikale, faktisk, fordi jeg skulle over og besøge en af mine venner, der var flyttet til USA. Og da han boede nede i Sydstaterne, så tænkte jeg, der mødte jeg sikkert nogle republikanere, og så ville jeg kritisere dem, og så ville de sige, hvad har du selv gjort til? Jeg har ikke gjort noget som helst. Jeg må heller melde mig ind i et polisparti, og så meldte jeg mig ind i de radikale, og det var ligesom starten. Det var den ene ting, og den anden ting var, at jeg boede i Farum Kommune, og... 33:20 Jeg synes, at Peter Brikstofte, som i røm for meget, han virkede sådan lidt enrådig. Og jeg synes også, der var noget, der ikke rigtig hang sammen i den der kommune, på den måde det var. Og det var de radikale, de virkede som dem, der ville gøre mest i det. Så kombination af de der to ting, så blev det ligesom dem. Øhm... 33:39 Nu springer vi lige lidt frem i tiden igen. Ja. Øhm... Du møder jo, eller du er kendt i forvejen, Kristine, du har allerede nævnt hende et par gange. 33:50 Vi havde kendt hinanden siden 2002. Du er kendt i radikale ungdommer. 33:53 Ja, og efter Hennings død, så skete der noget. Jeg kan faktisk selv huske, da jeg læste om, at du var blevet gift med en kvinde, og hvor jeg tænkte, det er da alligevel besynderligt, at man på den måde kan skifte bane. Ret hurtigt efter, at du havde mistet Henning, at så var det ovenikøbet med en kvinde. Kan du ikke forklare en som mig, for hvem det her er lidt en gåde? Hvad er det, der sker inde i et menneske, der kan lave sådan et helt nyt skridt i sit liv? 34:24 Nu bliver det jo et meget vogue-øjeblik, Serine. Det tager vi med. Jeg plejer at joke lidt med, at jeg må være pludset i LGBT, blablabla plus, fordi de har noget, de kalder panseksuel. Og panseksuel er, at du forelsker dig i et menneske og ikke i et køn. Og da tænker jeg, at det må være det, jeg er, hvis jeg er noget, og det føles også lidt under, at jeg bliver en kasse. Det havde jeg en diskussion med dem om på et tidspunkt. Altså, det er jo forelskelsen i virkeligheden, og mennesket, der er det interessante, tænker jeg. 34:55 Og det var jo, at du bliver meget overrasket. Det var sådan, at jeg skulle fortælle det til alle mulige, i det, det skete. Og det er jo faktisk, jeg er jo det ens menneske, tænker jeg, eller de få mennesker kunne springe ud to gange. Og så skulle jeg ringe, og da jeg så ringede til alle dem, især dem i Liberal Alliance, Anders Samuelsen, Mette Bock, andre der. Jeg husker, Mette Bock, hun sagde til mig, som jo var kultur- og kirkeminister på det tidspunkt, så sagde hun til mig. Det giver bare god mening. 35:25 Hvorfor? Christina har jo arbejdet hos hos hos i en periode i LA, det gjorde hun så ikke på det tidspunkt, det her skete. Hun synes, vi havde jo sådan et godt samarbejde, og vi passede så godt sammen. 35:33 For hende gav det utrolig god mening. Det, som man spørger sig selv udefra, det er, er det den samme form for forelskelse, der er på spil? Ja, fuldstændig. 35:43 Og det er jo mærkeligt, for hvis jeg bliver forelsket i en mand, ligesom jeg er forelsket i min mand, og Neppe bliver forelsket i andre, så er det jo fordi, han repræsenterer så meget, der er fuldkommen anderledes end mig. Og så når man bliver forelsket i det samme køn, så er der ikke den samme kontrast, 36:01 Det er fordi, jeg har aldrig tænkt på, at man bliver forelsket i noget, om det er en eller andet, eller hvad det nu er. Det er den tanke, jeg har aldrig haft. Jeg tror, man bliver forelsket i et spændende menneske. 36:12 Nu nævnte du før, at du jo er blevet far. Ja. Du har tre børn. Ja. Og det var så noget, der kom dunkende, må man sige, lidt uventet i dit liv. 36:21 Ja. Hvordan er det at være far? Det er fantastisk at være far. Jeg bruger ret meget tid på at være far, og far med stort F. Ja. 36:29 Jeg har jo tre børn, som du siger, to skolesøgende piger i de små klasser, og så en lille dreng, der skal i børnene her om et par måneder. Og det er en enorm glæde at have fået dem. Og Christine, jeg vidste meget hurtigt, at vi gerne ville have børn. Og jeg siger med vilje, børn og ikke barn. Fordi hun er ene barn, jeg er efternød, og så vidste godt, at vi skulle have mindst to. 36:53 Og vi var jo lidt gamle, da vi mødte hinanden, så vi tænkte, vi er jo nødt til at skynde os og prøve at få de der børn, hvis det skal blive til noget, og så kom de bare meget hurtigt. 37:04 Er du så lige så god en far som dine egne forældre? 37:09 Det ville jeg jo have ønsket, at jeg kunne svare ja til. Jeg tror i hvert fald, at jeg synes, at det er svære. Det er som, at... 37:19 Jeg kommer sikkert til at grine lidt af mig, men jeg tror også, at tiden, hvor man efter 68, og efter man sætter spørgsmålstegn ved alt, gør det sværere at have nogle af de traditionelle roller, blandt andet forældreskabet. Fordi nu skal man jo overveje alt. Jeg tror, at mine forældre var bare forældre. 37:40 Og jeg var så heldig, at der havde jo været to prøvekluder. Mine forældre havde fået mine søskende inden jo, ikke? Mange år tidligere. Så de var... De vidste jo bare, hvordan de syntes tilværelsen skulle være på en eller anden måde. 37:54 Mens du og Christine ventede jeres barn nummer to, så blev du syg. Du fik tekstikelkræft. Kan du huske, at du fik beskeden om det? 38:06 Ja. Altså... 38:11 til stikkelkraft er sådan underligt blandet ved, at symptomer er selvfølgelig, at man har ondt dernede, hvor det er, men man bliver faktisk også utrolig øm i brysterne, i brystkassen. Fordi at det er hormon, der er et eller andet hormon, der har noget med det at gøre, så man samler kvinder fra brystspændinger. Øh... 38:29 Og jeg havde undret mig over, at jeg var sådan et øm, når jeg lå ind over sengen til vores ældste datter. Men det havde jeg bare tænkt på, fordi jeg hviler for meget på sengen eller et eller andet. Og så kom jeg op til lægen og for det. Og da jeg så siger, at jeg også har det, så siger han, at jeg er næsten 100% sikker på, at det er til stilkraft, men nu får vi det undersøgt. 38:50 Og der må man jo sige, at de der berømte kraftpakker, Lars Lykke er så stolt af, det gik stærkt. Altså, jeg tror, at jeg var på hospitalet samme fredag i den uge, hvor jeg var ved lægen, og blev undersøgt og fik konstateret, at det var det. Og det gik en dag så stærkt, så da de sagde, kan du blive opereret den dag, så jeg sagde, kan vi ikke lige vente en dag eller to, for der har jeg noget meget vigtigt. 39:11 Det var også utroligt at sige. Men det, der står mest klart for mig, som det voldsomme, det var jo virkelig det med, at Christine var gravid. 39:20 Vi havde et lillebitte barn. Skulle hun nu være alene? Hvad skulle der ske med dem? Det var sådan set det, der stod mest. Jeg husker meget tydeligt, hvor jeg ligger i hospitalsengen. Og Christina står der med stor mave og med lille i vores hældste ved siden. Jeg tænker, jeg kan jo ikke tillade mig, at det her ikke går godt. Jeg havde faktisk talt flere gange med Christine om det. Vi var begge to sikre på, at det ville gå godt. Jeg ved ikke, hvorfor. Det her... 39:50 Det må ikke være en mulighed. 39:52 Men du har mistet din mand, som havde kræft, og nu får du det selv. 39:59 Fængt du ikke den her tanke? Hvorfor er det ikke lidt uretfærdigt, at jeg skal ramme så meget af det? 40:05 Nej... 40:08 Sangerinde Natasha, som jeg ellers ikke er stor fan af, hun sykker i en af sine tekster. Sygdom tror jeg sgu ikke på held, og dermed tror jeg det jo heller ikke på uretfærdighed. Apropos biologien, det er jo som det er. Det tænker jeg ikke. Øh... 40:27 Jeg tror, jeg i et meget tidigt tidspunkt i min tilværelse har lært at leve med de ting, som livet giver. Jeg var jo gøret op i den her happy-go-lucky, jeg brændte om med masser af kærlighed. Da jeg var omkring 11 år, der bliver min mors mand meget syg. Han bliver fyret efter den her 120-dagsregel. og han kommer faktisk kortvarigt i fængsel. Det var jo noget økonomisk kriminalitet, som han ikke selv havde fået noget ud af, kan man så sige, men det er så ligegyldigt. 41:04 Og det gjorde jo, at min tilværelse blev, og min far havde også i øvrigt lige fundet det, der blev hans kone og flyttet ud til en anden by. Min tilværelse forandrede sig meget på meget få måneder. 41:17 Men mine forældre viste også, at selvom der skete mange dårlige ting på kort tid, så kunne man godt overkomme, og man kunne godt have selvrespekt stadigvæk. 41:26 Men havde du en fornemmelse af, også med Christine, at det er kærligheden, der overvinder? 41:31 Ja, det tror jeg virkelig, det er. 41:34 Den virker jo ikke som helbredende kraft, men det er jo den, der gør, at man kommer igennem det sammen. Jeg tror faktisk også, at hårde oplevelser, ikke fordi jeg synes, man skal påføre sig selv hårde oplevelser, men nogle af de her ting gør også, at man får et stærkere bånd, enten det er i familien, eller det er med din ægtefælle. Du kommer igennem det sammen. Men... 41:57 Der er en heldighed. Al respekt for dit held og din store kærlighed. Når du har fået at vide i hospitalsingen, at du er i livsfar, og Kristine er gået ud af døren. 42:09 Ja, så er jeg ked af det, hvis det spørger om. 42:11 Ja, det spørger jeg om. Er der ikke også noget, der virkelig i dig er sort? 42:15 Der er jo fortvivlse over, hvad nu hvis, at det var det. Men jeg er mest fortvivlet over, hvordan skal Christine klare at være alene sammen med to børn? Hun skal jo føde vores andet barn alene. Jeg var meget fortvivlet over, hvad der skulle blive af dem. Jeg ville jo ikke kunne gøre noget. 42:43 Det var en magtesløshed. En fortvivls hård magtesløshed. 42:48 Når du erfarer sådan en magtesløshed, hvad gør du så? 42:59 Ja, det ved jeg næsten ikke, hvad jeg skal svare på. Jeg bliver i hvert fald kortvarigt fortvivlet og ked af det, og så på et tidspunkt, når det værste har lagt sig, så prøver jeg at sige til mig selv, det skal nok gå. Vi klarer det her. Altså, vi klarer det. 43:16 Vi skal klare det. Vi må klare det. Simon Emil, hvor kommer den tro fra? 43:24 Jamen, den kommer fra det, jeg prøvede at sige før, fra erfaring. Fra erfaring om, at meget er faktisk gået på trods. Hvis en eller anden lille Bebreddet, ikke særlig fysisk heldig, kan man sige. Fodboldspillende. Men meget lys stemme og masser af kroniske sygdom, allergier, og hvad ved jeg, kan blive til økonomi og indrigsminister i det her land, så kan alt jo ske. 43:59 Hvis jeg kan opnå stor kærlighed flere gange, så kan alting ske. Hvis min familie kunne få lov til at blive... Vi kunne endte med at blive boende, jeg fik lov til at blive gående på privatskolen, beholde mine venner osv., på trods af alt det her skete. Øh... Min mors mand, efter alt det, han havde været igennem, så begyndte han igen at blive aktiv i foreningslivet, gøre noget for andre mennesker, klæde sig pænt på, når han skulle noget, vise, at man kunne have en selvrespekt, selvom al verdens uretfærdigheder havde ramt dig. 44:32 Det, synes jeg, var et kæmpe forbillede for mig, at man kan altid rejse sig igen. 44:39 Vil du sige, at du har arvet livskraft fra din familie? 44:45 Ja, det vil jeg sige faktisk. Det der med, at jeg synes, at jeg har en familie, som både meget er kommet igen, og selv dem, der ikke er kommet igen, har levet videre med stolthed. 45:13 Og det synes jeg egentlig giver mig noget, og kombinerer det med kærlighed, det er det, der giver selvværdet og troen på, at det klarer vi også. 45:25 Det klarer vi også. Ser du anderledes på det at være i live nu, fordi du har været alvorlig syg selv? 45:37 Det ved jeg godt, at folk... 9 ud af 10 ville sige ja. Ja, det tænker jeg også måske flere. Men i virkeligheden, så tror jeg lidt det samme, både med min mors mand og med Henning. Det der med, at livet skal være, som livet er. De har ikke haft... Jeg har ikke haft et behov for, at så skal der ske et eller andet vanvittigt. Det er der jo nogen, der får alt respekt for det. Men jeg prøver hele tiden at leve det liv, jeg gerne vil leve. Det er ikke sådan, at jeg prøver at undertrykke det liv, jeg gerne vil leve. Og så hvis jeg skal dø, så skal jeg nå at leve det, jeg egentlig ville have levet. Det ville være meget trist, synes jeg. 46:07 Ikke desto mindre, så har jeg lyst til at sige til dig, at du har ikke haft din dagliggang på Christiansborg siden 22. 46:13 Og derfor har jeg en lyst til at spørge dig, om det liv, som forekommer mig at være hektisk og intenst, i dag synes sekundært i din bevidsthed? Er det noget, du undrer dig over, at du brugte så meget tid på? Det er et rigtig godt spørgsmål. 46:37 Kan man svare både ja og nej? Ja, med uddybning. Ja, i den forstand, jeg ville aldrig have ønsket at have det liv med tre små børn. Men det gav rigtig meget mening for mig på det tidspunkt, hvor jeg var der. Og jeg synes, det er godt, at der er nogen, der vil give så meget af deres liv for vores samfund, så vi andre ikke behøver at gøre det. Så jeg synes, det gav meget mening, da jeg var der. Og når jeg ser på det, synes jeg også, det gav mening i den livssituation, jeg var. Men jeg har ikke lyst til at være politiker i dag, hvis det er det, du spørger om. 47:09 Altså, jeg savner ikke at skulle sidde klokken to om natten og undskyld udtrykke indre en halv sætning i en forlistekst. Ja, det kan godt virke lidt meningsløst, når man siger på den måde, det er jo også lidt tageligt. 47:19 Du savner ikke at have indflydelse. 47:22 I enkelte sager kan jeg jo godt tænke, hvorfor gør de ikke sådan og sådan? Men at så skulle gøre det, der følger med, det savner jeg ikke. Når du siger det med indflydelse, kan jeg jo godt sige jo. Jeg kunne godt tænke mig, at hvis jeg stadigvæk godt kunne have lov til at møde op hver onsdag og være medlem af regeringens koordinationsudvalg og være med til at være dem, der sagde ja og nej til, hvad der bliver til noget. Jo, det ville jeg synes være spændende. 47:46 Men Simon Evil, du har jo fortalt mig, at du altid, fra du var ganske ung, har følt, at der var uretfærdighed til her i verden. Nu er du jo et menneske, som ikke gør noget ved det. 47:56 og den er hård. Min kone sidder i Københavns Borgerefremation, så jeg sørger for, at hun også har tid og mulighed for at gøre noget ved det, hvis man skulle svare på den måde. Det kan jo også være, at jeg gør noget ved det igen på et tidspunkt. Forstået på den måde, at lige nu synes jeg, det vigtigste er, at der er plads og tid til at få børnene lige til at blive mere selvstændigt gjort, fordi de er mellem to og otte, så det kræver lige lidt endnu. Og så synes jeg jo i virkeligheden også, at mange af de ting, jeg laver podcastbøger og skriverier fra Christi Dagbladet blandt andet, jo også prøver at sætte andre mennesker i stand til at forstå det liv, de lever i den verden, vi lever i, og forhåbentlig for dem vil også være med til at træffe nogle bedre beslutninger. 48:42 Ja, og det var også det, jeg ville hen. Fordi når jeg spurgte dig så hårdt, så er det jo, fordi det kan nogle gange være interessant at gøre det. Men svaret er, som du siger nu, at selvfølgelig bidrager man med alt det, man gør i sin hverdag, og ikke mindst med at opfostre tre børn. Så det er jo netop den bevægelse fra at have den store... Drøm om at ændre verden og få uretfærdigheden til at blive mindre. Og så i løbet af livet, det sker for mange, erfare, at jeg kan virkelig gøre meget på det nære plan ved at bare virke der, hvor jeg er. 49:14 Og det gør langt de fleste mennesker jo. Du kunne lige så godt spørge mig, skulle du ikke gøre noget mere ved det? Simon Emil, vi har talt lidt om det her med uretfærdighed og taknemmelighed. 49:27 Jeg øver mig hver eneste dag på at huske at være taknemmelig. For eksempel, når jeg beder faderbog hver aften, inden jeg skal sove. En bøn til Gud kan jo både være det, at man beder om at blive forskånet for noget eller ønsker sig noget, men det kan jo også være der, hvor man prøver at minde sig selv om at være taknemmelig. Og det tror jeg selvfølgelig er meget vigtigt. Og jeg vil lige prøve at læse nogle ord, at Søren Kirkegaard har skrevet i en bøn. Nu skal vi i gang med dit åndsliv, Simon Emil. Ja. Min sjæl, vær stille, at det guddommelige kan virke i dig. 49:59 Min sjæl, vær stille, at Gud kan hvile i dig, at hans fred kan overskygge dig. Ja, fader i himlene. Ofte nok har vi prøvet, at verden ikke kan give os fred. Men lad du også føle, at du kan give fred. Lad os mærke for jættelsens sandhed, at din fred kan verden ikke tage fra os. 50:17 Kierkegaard skrev jo selv en række bønder for at give sig selv sjælefred, og nok også for at holde sig fast på, at lige her, hvor jeg er, der virker jeg, og den store verden med alt det, der rummes der af godt og ondt og også ondt, kan jeg ikke få til at gå væk eller gøre noget ved. Så der er selvfølgelig en bøn om at mærke fred i det indre, trods alt det, man ikke kan ændre. Kan du kende den fornemmelse af, at ønsker dig sådan en fred i det indre, selvom verden er uretfærdig? 50:54 Jeg synes jo faktisk, at jeg har en fred i det indre. Hvis jeg nu måtte sige det sådan, altså hver aften, når jeg ligger mig til at sove og kigger på Christine, der ligger ved siden af mig og og tænker på mine tre børn, så tænker jeg faktisk, at jeg har et utroligt dejligt liv, og det er jeg utroligt glad for. Så kan jeg godt forstå det her med dilemmaet, mellem alle de store ting, der sker i verden, Jeg synes jo, at jeg er vokset op, både tidsmæssigt og geografisk, i noget af det mest privilegerede, der har været i denne planets historie. 51:34 Og nu virker det pludselig som, at der er nogle ting, der er lidt usikre på grund af alt det, der sker i verden. 51:41 og det kan godt give bekymringer for os alle sammen og hvad gør du ved at Putin eller Donald Trump eller Hamas eller hvem ved jeg gør et eller andet som du slet ikke kan overskue konsekvenserne af og den urinlighed der kommer og alt muligt andet og der er det klart at måske især på den måde jeg er indrettet med verdens uretfærdighed også så kan det være svært ikke at tage dem på mig Og så synes man skal gøre et eller andet, og det virker også lidt mærkeligt, hvis det jeg kan gøre, det er at skrive en klumme i Kristi Dagblad, eller skrive en ny bog, eller et eller andet, det virker jo lidt, det ændrer jo måske et stort billede, om der kommer krig i Ukraine eller ej. 52:25 Men jeg synes også, der er jo et dilemma i det, for på den ene side skal vi være i vores tilværelser og gøre det, vi skal, der hvor vi er. 52:32 På den anden side kan alle jo ikke bare sige, at verdens ondskab er herude, og jeg vil skæftige mig med det her, fordi så bliver verdens ondskab kun større. 52:41 Når du ligger der i sengen og skal sove og er glad for dit liv, tænker du så også på dem, du har mistet? 52:48 Nogle gange, ja. Men det er ikke sådan, at jeg behøver at gøre det lige sådan, når jeg falder i sovn. Det er nok mere faktisk, når jeg er vågen, at jeg kan tænke på dem, jeg har mistet. Dem, jeg er utrolig heldig at have haft. Jeg mistede jo begge mine forældre her for ikke så mange år siden. 53:07 Min far var syg utrolig lang tid også, og det var frygteligt, og han ville gerne dø. Min mor var faktisk frisk nærmest i det sidste, og og så pludselig blev jeg syg, og så gik der nogle måneder, og så var det det. Hun var panisk bange for at skulle have et langt sygdomsforløb, så på den måde er jeg utrolig lettet over, at hun fik lov til at dø på den måde, hun fik lov til at dø på. Besøger du Hennings grav? Ja, nogle gange, men mindre end tidligere. Altså i starten, lige når nogen er døde, så kan man godt have sådan et ønske om at være der. 53:39 Men faktisk efter snaksen med min mor, så har vi jo faktisk... Jeg har et familiegravsted nærmest, så jeg har Henning og mine forældre liggende på det samme gravsted i København, hvor min søster og jeg så faktisk nemt kan tage hen til. Skal du selv ligge der engang? Det må andre jo beslutte. Jeg har ingen holdninger til, hvad der skal ske med mig selv, når jeg er død. Det har både min mor og Henning havde holdninger til den slags... 54:09 Jeg vidste for eksempel, at Henning... 54:10 Ikke ville have, at der skulle være en præst. 54:11 Undskyld, når jeg sidder over for dig. Min mor ville gerne have, at det skulle være en kirke, og sådan var det. Det blev så, som de gerne ville have det. Det skulle jeg nok sørge for. Men jeg har ikke nogen ønsker til, hvordan det skal være, når jeg dør. Jeg tror i virkeligheden, det vigtigste er, at afskeden er god for de efterlætte. I stedet for, at det skal være en selv isensættelse af mig. 54:37 Altså... 54:40 Til gengæld, Simon Emil, så vil jeg gerne bede dig om at beskrive et livskraftens øjeblik. Nu er vi nået derhen, hvor jeg gerne vil høre, om du har et øjeblik i dit liv, som virkelig har sat sig fast. 54:53 Det gik stærkt, og jeg har tænkt over, at jeg synes, at jeg har utrolig mange et livskraftens øjeblikke. Men jeg vil tage et af dem, som er fra min barndom, fordi der måske er noget, der sætter sig og giver mulighederne til senere. 55:08 Da jeg var sådan en stor dreng, der var jeg derhjemme, og min mors mand var også hjemme. Jeg var de eneste to, der var hjemme i vores hus i Farve. Og jeg sidder inde på mit værelse, og så kalder han sådan et klane inden for sårværelset, hvor han havde lagt sig til at hvile i en middagslur. 55:28 og siger, at han har simpelthen så ondt, og han har ligesom ondt ud i armen, og så ved man godt, hvis man er læge, og jeg vidste ikke så meget, så han har fået en blodprop i hjertet, og hvordan reagerer man så? 55:43 Det jeg gjorde, det var, at jeg ringede til min bedste vens mor, for hun var læge, og hun boede tre hus nede af vejen. Og så kom hun ligesom over og så ham. Jeg husker, hun sagde til mig, en anden gang skal du altså ringe til 112 endnu, eller det var 000 på det tidspunkt. Skal du huske? Og så tog jeg med ham i ambulancen fra farrum til Hillaud. Vi kørte der med udrykning hele vejen op. Det var meget voldsomt. Jeg vidste ikke, om han var levende eller han var død. Og da vi så kommer derop, og han kommer ind på sådan en stue, Så får han simpelthen en blodprop til, og han bliver fuldstændig lige bleg og skivner. 56:17 Og det fremler ind med læger. Jeg bliver smidt ud og sidder i den der venteafdeling i halvanden time, før der er noget menneske, der kontakter mig igen. I de halvanden time tror jeg, at jeg har set, at han er død. Og jeg føler, at tilværelsen er brudt sammen foran mig. Det er jo før mobiltelefonens tid. Jeg kan ikke ringe til nogen. Der er ingen, der ved, at jeg er her. Jeg sidder i en anden by på et hospital. Måske. med min mors mand der, som er død, og som betyder lige så meget for mig som mine forældre. 56:49 Og han overlever så. Efter en eller anden time kommer de ud og siger, at han er kommet op, og de er ked af, at de havde glemt at sige noget, og hvad ved jeg. Og min mor kommer på et tidspunkt... 57:03 Og det er som om, at der går det op for mig. Jeg har hele tiden vidst, at når der skete noget alvorligt, så ville der komme nogen og hjælpe mig. Men nu går det op for mig, at jeg kan faktisk også hjælpe andre. Den evne har jeg faktisk også. Så jeg kan også gøre en helt afgørende forskel for andre mennesker. 57:27 Det var et kæmpe livskraftsøjeblik. Det var, at nu vidste jeg ikke bare, at jeg bliver reddet, hvis noget går galt. Nu kan jeg faktisk også redde andre. Og dermed det sammenhæng, der er mellem mennesker, står ekstremt klar for. 57:40 Det, synes jeg, er et meget, meget smukt øjeblik, må jeg sige. Det er jo der, hvor man bliver placeret i verden med sit ansvar, man sandelig også sin mulighed for virkelig at hver eneste dag gøre noget for det andet menneske. Det er jo indbegrebet af næste kærlighed, der gik op for dig. Det er meget smukt. Simon Emil, Armitsbøl, Bille, tusind tak, fordi du ville være med her i Sorine og Livskraften. Tak fordi jeg måtte. Det er en Chrissy Dagblad podcast, som jeg laver sammen med tilrettelægger og redaktør Frederik Melgaard Lauritsen. 58:15 Skriv meget gerne til ham, hvis I ønsker at kommentere programmet, og anbefale det også gerne til andre, hvis I tror, de kunne have gavn af at lytte til det. Tak for denne gang. Vi er tilbage om 14 dage. 58:36 På Amalienborg Slottsplads strømmer tusinder og addertusinder af opstemte danskere til. Omkring 150.000 har denne dag trosset mørke skyer og martskulden for at vise kongen og regeringen deres støtte til at gøre Flensborg dansk. 58:58 Til sammenligning anslås det, at 100.000 mødte op på Rådhuspladsen for at fejre EM-triumfen i 1992. 59:06 Og man skal forestille sig, at det er sindssygt mange mennesker, der har stået mennesker uden foran bygningen, og der er folk fra København, der bare synes, det er en fantastisk idé, der tilsluter sig. 59:17 Ham, du kan høre tale her, er Simon Emil Amitsbøl Biele. 59:22 Du kender ham måske fra hans tid som økonomi- og indenrigsminister i Vlak-regeringen. Hvorfor det er ham, der taler lige nu, skal vi nok fortælle dig senere. Lige nu skal du blot vide. Han har gjort det til sin fineste opgave at vide alt om danske ministre gennem tiden. Tilbage til historien. På den anden side af Amalien Borgs mure befinder Christian den Tineser. 59:47 Han stryger fingrene hen over det sorte, genkendelige overskæg. Gennem de sprossede vinduer kigger han på den store menneskemængde. De huder, hepper og synger kampsangen. De vil af Flensborg tilbage på danske hænder. Det ønske er sød musik i kongens ører, der som de fleste andre konger på denne tid drømmer om at udvide kongeriget. 60:16 De mange fremmødte bekræfter ham i en nagende fornemmelse, han selv har. Langt størstedelen af den danske befolkning står bag ham i ønsket om at gøre Flindsborg dansk. 60:29 Christian Tigne og dronning Alexandrine træder ud på balkonen. 60:35 Kongen adresserer folkemængden og fortæller om, hvordan Flensborg og Danmark hører sammen. Og der udbryder jo kæmpe jubel. Der bliver holdt flere taler til kongen, som endda træder ud for anden gang. Hvorefter at de alle står med hatten foran brystet og synger, at kong Christian stod ved højenmast op til Christian den 10., der står med sin gardakarbe, den her næsten to meter høje konge, Og det er et kæmpe øjeblik, der føles som en vigtig sag, en historisk sag, en national sag. 61:15 Folk og konge bliver nærmest til ét i den her demonstration. 61:19 Kongen, han lader sig jo rive med. Det er jo derfor, han kommer ud anden gang. Han bliver jo ekstremt rørt. Man skal jo huske, at kongen kommer jo fra den her nye gren af kongefamilien, den glyksborske slægt. Det vil sige, at de kommer jo nede fra Slesvig-Holstenen. og sat heroppe på tronen i København. Og det vil sige, at kongefamiliens følelser i forhold til at få Slesvig Holsten tilbage og knyttet sammen med Danmark og under en kongefamilie, det kan man simpelthen ikke undervurdere, hvor stærkt et ønske, der ligger der. 61:51 Der er bare et problem. Siden enevælden blev afskaffet, har Danmark været styret af demokratisk valgte regeringer og ikke af kongen. 62:02 Og til Christian den 10. store hovedpine, så sidder der her den 7. marts 1920, Gud hjælp mig, en radikal på statsministerposten. Statsminister Carl Theodor Sale er i modsætning til kongen ikke overbevist om, at det er en god idé at tage Flensborg tilbage. Og han er heller ikke sikker på, at størstedelen af den danske befolkning faktisk har det ønske. Kongen grubler videre på slottet. På Slottspladsen er der endnu ingen, der ved, at demonstrationen skal blive startskuddet på en af de største kriser i dansk politisk historie. 62:42 Og der er heller ingen, der ved, at samme krise skal blive afgørende i skabelsen af myten om den måske største danske statsminister nogensinde, Torvald Stavning. 62:53 Her i landet har vi kun brug for et folkeligt samarbejde. 63:17 Der er ikke fejret noget ind under politiket. 63:26 Du lytter til Statsminister, en Kristelig Dagblad podcast, hvor vi fortæller historien om de største, vigtigste og mest savnomsbundne danske statsministre gennem tiden. 63:36 Der er jo masser af historierne, som vi kender, men der er også nogle, der er sjovere at dykke ned i. Vi kan tale om nye detaljer, vi kan folde ud, hvad var det egentlig, der skete, og hvordan har det påvirket det samfund, vi lever i?