Filosoffens Podcast

Kan man være død, mens man stadig lever? Og kan man dø uden egentlig at miste livet? I tredje del af serien om dødsbilleder og livsfilosofier undersøger Anders Fogh Jensen forestillinger om døden i jødedommen, kristendommen og islam og bevæger sig videre til middelalderens tænkere og mystikere. Her bliver døden også noget, der kan finde sted midt i livet. Og måske ligefrem noget, vi skal øve os i. Men hvad betyder det for spørgsmålet: Hvordan skal jeg leve mit liv?

I anden og sidste del af sin forsvarstale for Michel Foucaults sandhedsbegreb undersøger Anders Fogh Jensen, hvordan historien kan ryste det, vi tager for givet, og hvorfor sandheden kræver mod. I anledning af Foucaults 100-års fødselsdag ser vi nærmere på hans tanker om at tale sandt, leve efter sandheden og sige magten imod.

Den 15. oktober 2026 er det 100 år siden, den franske filosof Michel Foucault blev født. Anders Fogh Jensen markerer jubilæet med en forsvarstale i to dele: Har Foucault virkelig lært os, at sandheden ikke findes, og at alt blot er magt? I første del kommer fødselaren på anklagebænken. Anders Fogh Jensen undersøger kritikken af Foucaults sandhedsbegreb og ser nærmere på, hvordan han tænker forholdet mellem sandhed, videnskab og magt. For er det at vise, at viden har en historie, det samme som at afvise, at den kan være sand?

Skal vi øve os i at dø – eller holde op med at frygte døden for at kunne nyde livet? I anden del af serien undersøger Anders Fogh Jensen antikkens forestillinger om døden som forvandling, opløsning eller sjælens adskillelse fra kroppen. Fra Heraklit og Epikur til Platon, Aristoteles, stoikerne og kynikerne følger vi, hvordan forskellige dødsbilleder fører til forskellige svar på spørgsmålet: Hvordan skal jeg leve mit liv? Undervejs handler det om at acceptere forandringen, tage vare på sjælen og skelne mellem det, vi råder over, og det, vi ikke kan kontrollere.

Hvis jeg ved, at jeg skal dø. Hvordan skal jeg så leve? Velkommen tilbage til Filosoffens podcast. De næste ti episoder skal det handle om dødsbilleder og livsfilosofier. Vi skal vende og dreje et spørgsmål, som gennem tiden har drevet meget filosofi: Hvis jeg ved, at jeg skal dø - hvordan skal jeg så leve? I denne første episode begynder vi endnu før filosofien: I myterne og de religiøse traditioner. Vi skal høre om Sisyfos, der snyder døden, men straffes med en endeløs opgave, om Odysseus, der vælger udødeligheden og den evige ungdoms FRA for at vende hjem. Myterne handler om at undslippe døden, men stiller også spørgsmålet: Hvad gør det dødelige liv værd at leve? Velkommen til en ny og spændende serie med filosof Anders Fogh Jensen.

Tirsdag d. 16. juni 2026 udkommer Anders Fogh Jensens bog: Når tingene synger lytter jeg gerne – Traktat over resonans. I dette interview med Anders Fogh Jensen kan du høre mere om, hvad den handler om. Den handler både resonans og om stumhed. Når tingene og de andre mennesker, deres snak, ikke siger os noget. Den handler om længsel, når jeg køber en plade og forestiller mig, at jeg vil sidde og lytte den igennem, men aldrig får det gjort. Vi ved ofte godt, hvad der er godt for os, men vi gør også ofte noget andet. Måske kan du endda genkende følelsen af at dit liv er ét langt venteværelse, som du går rundt i, mens du venter på at flytte ind i dig selv. Du vil gerne være det menneske, der læser bøger, men du gør det ikke lige nu. Du vil gerne være det menneske, der kan spille et instrument, men du har ikke tid til at lære det lige nu. Du vil gerne være det menneske, der lægger telefonen væk og er til stede. Du skal bare lige have svaret på den mail, der står og blinker på din skærm. Du ved godt, hvad du…

I denne del af foredraget trækker Anders Fogh Jensen på myteforskeren Joseph Campbell og hans idé om helterejsen som en universel fortællestruktur. På tværs af kulturer og tidsaldre finder vi de samme mønstre: kaldet til eventyret, prøvelserne, mødet med det ukendte og den vanskelige hjemkomst. Dannelsesrejsen viser sig dermed ikke blot som en historisk rejseform, men som et billede på personlig udvikling. Dette er tredje og sidste del af foredraget om dannelsesrejsens historie, optaget på Folkeuniversitetet i Aalborg.

Dannelsesrejsen knytter vi ofte til det 19. århundredes romaner og til datidens kunstnere, der rejste ud. Siden blev det til noget en bred kam af unge skulle ud på. I dette foredrag vil Anders Fogh Jensen vise, at dannelsesrejsen ganske rigtigt har en blomstring i dannelsesromanen og de tidssvarende rejser, men at dannelsensrejsen er noget slet og ret arkaisk. Argumentet vil være, at netop fordi dannelsesrejsen kan genfindes i alle heltemyter på tværs af kulturer, så angår den selve personlighedens udvikling. I det lys fremstår det 19. århundredes dannelsesrejser som en variant af noget mere grundlæggende. Dette er første halvdel af foredraget på Aalborg Universitet. I næste episode kan resten høres.

Dannelsesrejsen knytter vi ofte til det 19. århundredes romaner og til datidens kunstnere, der rejste ud. Siden blev det til noget en bred kam af unge skulle ud på. I dette foredrag vil Anders Fogh Jensen vise, at dannelsesrejsen ganske rigtigt har en blomstring i dannelsesromanen og de tidssvarende rejser, men at dannelsensrejsen er noget slet og ret arkaisk. Argumentet vil være, at netop fordi dannelsesrejsen kan genfindes i alle heltemyter på tværs af kulturer, så angår den selve personlighedens udvikling. I det lys fremstår det 19. århundredes dannelsesrejser som en variant af noget mere grundlæggende. Foredraget er delt op i tre dele. Denne første del er et indledende afsnit, hvor Anders Fogh Jensen grubler dagen inden han skal holde foredraget. Det er en grublen over at skulle tale om dannelse til de indviede, dem der allerede finder dannelse vigtig, mens det er langt sværere at vide, hvad man skal sige til dem, der ikke finder det vigtigt. Det er også nogle tanker om hvor lidt det fylder i…

Her er et redskab til forståelse af alting. Påstanden er, at der er fire perspektiver på alting, og at de hver især må ydes retfærdighed. Her er en model at tænke med. Man siger ofte, at virkeligheden kan beskrives på mange måder, at den er flertydig. Anders Fogh Jensen viser her med udgangspunkt i den amerikanske filosof Ken Wilber, der igen har læst Hegel, hvordan virkeligheden altid kan beskrives på præcis fire måder. Ethvert fænomen opleves af mennesker, indgår i en kultur, spiller en rolle i samfundsmæssige struktur og har en objektiv form. F.eks. en hjerne, et spil, en pille, en fusion. Her vil vi udnytte filosofiens overblik til at hjælpe med at forstå de forskellige tilgange, der ind i mellem støder sammen i hverdagen, mellem mennesker og i samfundet i det hele taget. Og vi vil forstå ånd som integration, det vil sige at kunne holde alle fire perspektiver på samme tid og yde dem respekt.Modellen er et uddrag af Anders Fogh Jensens foredrag, som man kan finde flere af på Filosoffen.dk

Til Nordjysk Center for Supervisions 10 års jubilæum taler filosof Anders Fogh Jensen med sin chef, psykolog Milo Leig Andersen, om nogle af de udfordringer og noget af det bøvl, der er på spil i organisationerne i dag. De har stillet sig selv nogle spørgsmål ud fra det, de møder i deres supervisioner, og de kredser om spørgsmålet: Hvordan står det til i organisationerne i dag? De har aftalt, at de skal svare fra hvert deres fag. Milo giver psykologisk svar på spørgsmålene, og Anders giver filosofiske svar. Der er også spørgsmål fra publikum.

I dette indledende afsnit af Filosofens podcast tager filosof Anders Fogh Jensen hul på en række grundlæggende spørgsmål om arbejdslivet i dag. Episoden fungerer som en filosofisk optakt til en kommende samtale med psykolog Milo Leig Andersen fra Nordjysk Center for Supervision, hvor Anders Fogh Jensen svarer filosofisk, mens Milo Leig Andersen svar fra psykologien. I denne episode svarer Anders Fogh Jensen ikke løsningsorienteret, men begrebsligt: Hvad er stress egentlig – og giver det mening at tale om en stressepidemi? Hvad sker der, når magt uddelegeres, men samtidig kontrolleres? Hvorfor er forventningen om meningsfuldt arbejde blevet så afgørende? Og hvad gør målinger og dokumentation ved vores måde at arbejde på og ved os som mennesker? Undervejs udfordres tidens gængse begreber. Psykologisk tryghed kaldes en pleonasme. Kvalitet kan ikke måles. Og ideen om “det hele menneske på arbejde” viser sig at være både en gave og en belastning, for medarbejderen såvel som for organisationen. Episoden lægger et…

Hvad vil det sige at være dannet? Er dannelse noget, man har lært? Noget, man er blevet til? Eller noget, man hele tiden er i færd med at øve sig på? Engang handlede dannelse om at kende de store værker, de rette ord og de rigtige former. I dag leves vores liv i feeds, notifikationer og konstant tilgængelighed. Men hvad gør det ved vores dannelse? Findes der sådan noget som digital dannelse? Denne episode handler om dannelse før og nu. Om skærmbrug og sociale medier. Og om hvad det digitale gør ved os.

I denne episode deltager Anders Fogh Jensen i podcasten Bevidst Introvert til en dyb samtale om indre stemmer, behovet for en pauseknap og hvorfor det nogle gange er hårdt at leve i et samfund bygget på lynskak. Anders Fogh Jensen reflekterer sammen med podcastvært Camilla Lærkesen over introversion, skam og resonans og giver et vigtigt råd til alle introverte: at værdsætte og værne om det indre rum, vi tilbringer så meget tid i.

Foucault skrev i 1966 sit megalomane værk Ordene og tingene, der handlede om, hvordan mennesker igennem tiden har opfattet verdens orden, herunder hvordan det spegede forhold mellem ordene og tingene er. Skulle mennesket tyde verdens orden og læse den op? Skulle mennesket ordne tingene med ordene? Var der slet ingen orden i verden, måtte mennesket dalave en orden? Og fik det ikke undervejs sat sig selv lidt for meget i centrum? Anders Fogh Jensen er i studiet hos Carsten Ortman i P1 Supertanker og gennemgår dette storeidehistoriske værk for os. Et værk, der har givet Anders Fogh Jensen selv et indre koordinatsystem i historiens og filosofiens horisonter.

I denne episode af Filosofens podcast er filosof Anders Fogh Jensen inviteret i studiet hos Knud Romer på Radio IIII sammen med Henrik Manke, der er analysechef i Realdania. Tidligere i år udgav Realdania en stor undersøgelse om danskernes livskvalitet. Hvordan står det til med lykken i Danmark? Faktisk viser det sig, at lykkefølelsen er faldende. Vores livskvalitet er faldet kontinuerligt siden 2005. Vi er blevet rigere, men ikke lykkeligere. I episoden diskuterer Henrik Manke, Anders Fogh Jensen og Knud Romer, hvad danskerne har sagt om deres egen livskvalitet. Hvad gør os lykkelige? Hvad gør os ulykkelige? Denne episode byder på både statistiske og filosofiske bud på lykken.

Kan man leve et liv med mening uden at tro på meningen med livet? Mia Skovby har startet en podcastserie på Radio 4 om meningen med livet. Det har hun, fordi, som hun selv forklarer, at hun er meget nihilistisk anlagt, og dybest set ikke tror på, at der ER nogen mening med livet. I første episode har hun inviteret filosof Anders Fogh Jensen til at hjælpe hende med at indsnævre, hvad mening egentlig er for en størrelse? Hvad er det egentlig, hun er på jagt efter? Hvad vil mening i det hele taget sige? Det forsøger Anders Fogh Jensen at svare på i denne episode. Det bliver også en snak om faser med meningsløshed i livet, og om hvorfor splinten i dit øje er det bedste forstørrelsesglas.

I denne episode skal det handle om konfirmation. Eller rettere filosofisk konfirmation. Faktisk skal det handle om både konfirmation, nonfirmation, filosofisk konfirmation og humanistisk konfirmation. Med andre ord: Det skal handle om overgangen fra ung til voksen. Tor Nørretranders har skrevet en bog til dem, der ikke vil konfirmeres. Anders Fogh Jensenlaver filosofiske konfirmationer for dem, der ikke vil konfirmeres i kirken. De mødes i P1Supertanker og taler om hvad der optager de unge nu, og hvad der altid har optaget de unge;hvad overgangen fra barn til voksen har budt på, og hvad filosofien kan tilbyde dem.

I denne fjerde episode af Hverdagen som orgie skal vi tilbage til den medicinske podcast for praktiserende læger, Månedsskrift for almen praksis, hvor lægerne diskuterer pointerne fra det foredrag, du netop har hørt, hvis du har lyttet til de foregående episoder. Episode 254-257 er en miniserie kaldet Hverdagen som orgie og handler om Anders Fogh Jensens foredrag ved de Praktiserende lægers Store praksisdag.

Anden halcvdel af foredraget Hverdagen som orgie afholdt ved de Praktiserende lægers Store praksisdag af Anders Fogh Jensen. Hvis De endnu ikke har hørt del 1, gå da til episode #255 først. Hør evt. også #254 om nogle af foredragets vigtigste pointer i samtale med Christian Vøthz, som er vært på podcasten Månedsskrift for almen praksis.

Første halcvdel af foredraget Hverdagen som orgie afholdt ved de Praktiserende lægers Store praksisdag af Anders Fogh Jensen.

Denne miniserie på fire afsnit hedder Hverdagen som orgie og tager udgangspunkt i hverdagen for praktiserende læger. . Første episode i serien er en samtale mellem filosof Anders Fogh Jensen og Christian Vøthz, som er vært på podcasten Månedsskrift for almen praksis. Her taler de to om pointerne i det foredrag, som Anders Fogh Jensen holdt ved De Praktiserende Lægers Store Praksisdag. De taler også om filosofiske samtaler, og hvad det vil sige at gå til filosof. Foredraget kan du høre over de næste to episoder. Og du kan godt glæde dig.

I denne episode kan du høre anden del af Anders Fogh Jensens foredrag for Socialdemokratiet i Svendborg. Hvis du endnu ikke har lyttet til første del, så gå en episode tilbage og hør den først. Med resonans som nøglebegreb udfolder han forbindelserne mellem demokrati, politik og livskvalitet. Hvad vil det sige, at noget resonerer – og hvorfor er det afgørende for et velfungerende demokrati og et vellykket liv? Med Hartmut Rosas teorier og egne perspektiver guider filosofen os gennem stemmegafler, stemmeret, sentimentale ekkoer og julens umulige forventninger.

I denne episode kan du høre første del af Anders Fogh Jensens foredrag for Socialdemokratiet i Svendborg. Med resonans som nøglebegreb udfolder han forbindelserne mellem demokrati, politik og livskvalitet. Hvad vil det sige, at noget resonerer – og hvorfor er det afgørende for et velfungerende demokrati og et vellykket liv? Med Hartmut Rosas teorier og egne perspektiver guider filosofen os gennem stemmegafler, stemmeret, sentimentale ekkoer og julens umulige forventninger. Lyt med – og glæd dig til anden del i næste uge.

Denne episode er et specialafsnit fra Søhøjlandets Stemmer, hvor Anders Fogh Jensen fortæller om fodbold og filosofi. Og hvad har de så med hinanden at gøre? Hvordan bruger man filosofien som fodboldfan? Ja, det har Anders Fogh Jensen nogle helt konkrete forslag til. Han kommer blandt andet med forslag om mandskor. Han plæderer også for, at Silkeborgfans ikke bare skal dyrke deres fodslæbende jydske rodfæstelse, men stræbe opad via dyrkelsen af gudinden Sif. I 2019 flyttede Anders Fogh Jensen til Laven og er siden kommet fast sammen med sin søn til Silkeborgs hjemmekampe - og en del udekampe. Gudinden Sif er frugtbarhedsgudinde og Thors kone i den nordiske mytologi. En Sif, der genfortryller og hidkalder noget, der er større end os. Kunne Sif være Silkeborgs klub-gudinde? Det kan du blive klogere på lige her.

I aften holder Anders Fogh Jensen Sankt Hans tale i Laven. Du kan høre den her. Den vil besvare spørgsmålet ‘Hvad er en heks?’ og vil undervejs også besvare seks andre spørgsmål: Hvorfor lige i aften? Hvorfor hedder det Sankt Hans? Hvorfor afbrænding, altså ild? Hvorfor lige heksen? Og ikke mindst: Hvem er heksen i dag? Hav en god Sankt Hans aften.

Dette oplæg er afholdt og optaget i Norge. Det handler om bæredygtighed eller, som de kalder det i Norge, bærekraft. Anders Fogh Jensen giver forskellige filosofiske perspektiver på bæredygtighed - og også på de to forskellige ord, der beskriver dagens tema.

Vi har været en tur i arkiverne og fundet en række programmer, som Anders Fogh Jensen har medvirket i. Denne episode er fra Paparazzi i 2013.

Vi har været en tur i arkiverne og fundet en række programmer, som Anders Fogh Jensen har medvirket i. Denne episode handler om Bostonbomben i i 2013.

Vi har været en tur i arkiverne og fundet en række programmer, som Anders Fogh Jensen har medvirket i. Denne episode er fra Paparazzi i 2013.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden. Den er udgivet i podcasten i tre dele. Den første episode handler om kærlighedsmyter. Den næste handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet. Og denne tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden. Den er udgivet i podcasten i tre dele. Den første episode handler om kærlighedsmyter. Denne episode handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet. Og den tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

I denne foredragsrække om kærlighed gennemgår Anders Fogh Jensen kærlighedsfortællinger, myter og syn på kærligheden gennem tiden. Den er udgivet i podcasten i tre dele. Denne første episode handler om kærlighedsmyter. Den næste handler blandt andet om Romeo og Julie, feminisme og maskulinitet. Og den tredje handler om romantik, nutiden og Sex and the city.

Vi begynder afsnittet med at se på alle de faktorer, der kan påvirke, hvor resonanssensibel man er, og hvor svært eller lettere det kan være at finde resonans: Rum (arkitektur og design), legemetstilstand, vejret, social kontekst (er der venner, fjender eller ingen af dem til stedet), den psykiske tilstand, vores erfaring med og forventning til situationen. Herefter tales der om lukkethed versus åbenhed, om institutioner, dynamisk stabilisering (igen) –og fra disse sociale og historiske faktorer udledes individets vilkår: Hvad er menneskets situation i dette. Vi vender tilbage til indgangsspørgsmålene fra afsnit 1 om, hvorfor vi ikke lever et godt liv, og hvorfor vi lever andre liv end dem vi vil og kan. Endelig konkluderer jeg kort omkring, hvad det er for begreber vi har fået af teorien om resonans,repulsivitetog stumhed.

Efter at have causeret lidt over filosofien som vertikal resonansakse går vi til det, der kendetegnervores moderne tid. Nogle resonansbetingelser er ahistoriske (jf afsnit 3), mens andre er historisk betingede. Og der gås ind i, hvordan moderniteten, særligt dynamisk stabilisering (forandre for at bevare (som at gå op ad en nedakørende rulletrappe)), er et vilkår, der gør, at indsatsen i dag aldrig giver fred i morgen. Dette påvirker vores betingelser for og omgang med resonans, og en opståen af markeder for at kunne købe sig til (drømmen om) resonans–en fetichisme, hvor resonansløftet er indeholdt i produktet. Det forklarer også, hvorfor man kan føle glæde vedshopping.

Vi kan forstå resonans på forskellige akser: En horisontal akse: Resonans med de andre En diagonal akse: Resonans med tingene og stoffet En vertikal akse: Resonans med en kraft, der er større end os selv og som omslutter os. I afsnit 7 gennemgås den horisontale og den diagonale resonansakse og i afsnit 8 den vertikaleresonansakse (religionen, naturen, kunsten og historien) og i afsnit 9 tilføjer jeg filosofien.

Vi kan forstå resonans på forskellige akser: En horisontal akse: Resonans med de andre En diagonal akse: Resonans med tingene og stoffet En vertikal akse: Resonans med en kraft, der er større end os selv og som omslutter os. I afsnit 7 gennemgås den horisontale og den diagonale resonansakse og i afsnit 8 den vertikaleresonansakse (religionen, naturen, kunsten og historien) og i afsnit 9 tilføjer jeg filosofien.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den. Gennemgangen af bogen ’Det ukontrollerbare’, Unverfügbarkeit, deles op i to. Grundlæggende handler det om kontrol lerbarhed. Tesen er, at verden trækker sig tilbage, når vi forsøger at kontrollere den eller få den til at være til rådighed (føjelig). Verden trækker sig tilbage, det vil sige holder op med at tale til os. Og i stedet hører vi simuleret resonans eller ekk o, som f.eks. på den kontrollerede charterrejse eller i vores begejstring over at have fået fat på den dyre koncertbillet.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den. Gennemgangen af bogen ’Det ukontrollerbare’, Unverfügbarkeit, deles op i to. Grundlæggende handler det om kontrol lerbarhed. Tesen er, at verden trækker sig tilbage, når vi forsøger at kontrollere den eller få den til at være til rådighed (føjelig). Verden trækker sig tilbage, det vil sige holder op med at tale til os. Og i stedet hører vi simuleret resonans eller ekko, som f.eks. på den kontrollerede charterrejse eller i vores begejstring over at have fået fat på den dyre koncertbillet. I afsnit 5 gennemgås forskellige grundkonflikter omkring milepæle i et liv – hvordan vores forsøg på at kontrollere alt fra befrugtning og fødsel over valg i livet til aldring og død er indspundet i denne konflikt mellem kontrollerbarhed og resonans.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den. Vi fortsætter denfilosofiske antropologi og ser på, hvordan den i vores del af verden betinger osmed svage og stærke vurderinger (det vi har umiddelbart lyst til og den vi synes vi bør væreæstetisk og moralsk), begreber fra Charles Taylor. Resonans viser sig som overensstemmelsenvmed mellem de to typer af vurderinger eller ’kort’.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den. Dette er det fænomenologiske afsnit, der handler om, hvordan vi er sat i verden med krop, sanseorganer, tyngdekraftm.v.–såkaldte eksistentialer–er betingede. Det er den filosofiskeantropologi, der svarer på, hvad et menneske er. Vi får også en dialektik præsenteret mellem resonans og fremmedgørelse.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den. Efter et ultrakort resumé af første afsnit og problematikken herfra gåes ind i, hvad resonans er. Resonans handler om verdensforhold–og er altid et forhold–og et godt liv om kvaliteten af verdensforhold. Der bringes en analogi om to stemmegafler på banen, hvor resonans er, når en svingendestemmegaffel bringer en anden stemmegaffel til at svinge i sine egne (den anden stemmegaffels) svingninger. Begreberne om af-ficering og e-movere (emotion) introduceres. Begreberne om det repulsive og det stumme introduceres. Ressourcer, verdensrækkevidde introducers.

Den tyske sociolog, Hartmut Rosa, er kendt for sin resonanstænkning og udgav i 2016 bogen Resonans. I denne serie på 10 afsnit gennemgår filosof Anders Fogh Jensen bogens centrale temaer og begreber, så du ikke selv behøver at læse den. Første episode handler om acceleration og fremmedgørelse. Her gennemgås forudsætningerne for resonansbogen, nemlig, hvad begrebet om ’resonans’ er ets var på, nemlig at vi som konsekvens af accelerationer er fremmedgjorte. Vi erfarer, at vi lever andre liv end dem vi egentlig ville og godt kunne, hvorfor gør vi det? Og Rosa spørger: Hvad er et godt liv, og hvorfor har vi ikke sådan. 1.Diagnosen: Acceleration 2.Nutiden skrumper 3.Hvorfor forøges livstempoet? 4.Decelerationer 5.Fremmedgørelse (overfor ting rum, ting, handlinger, tid, erfaringer og os selv)

Vi har været i arkiverne og har fundet en gammel udsendelse fra 2013 på DR2, hvor Anders Fogh Jensen medvirker. Udsendelsen har været bragt i Deadline og handler om nyliberalisme.

I denne sidste episode i serien om dannelsesrejser samler vi op på nogle af de temaer, de rejsende har været igennem på denne tur. Hver rejse er forskellig og med forskellige temaer og emner. Alligevel er noget af udbyttet det samme. De seneste episoder har handlet om det fællesskab, du får på turen. Denne episode handler om, hvad du har læst, lært og talt om undervejs.

I de seneste episoder har du mødt nogle af dem, der har været med på dannelsesrejse, enten alene eller sammen med andre. I denne episode handler det om det interessefællesskab, du vil opleve, uanset om du rejser alene eller sammen med andre.

Hvis du har overvejet at tage afsted på dannelsesrejse, så har du måske også tænkt på, hvem du skal rejse med. Vil du afsted alene? Vil du rejse med en, du kender? Og hvad hvis du ikke kender andre, der har lyst til at tage med? I sidste episode hørte du fra deltagere, der har rejst alene. I denne episode hører du fra deltagere, der er rejst sammen med nogle, de kender - som par eller som far og datter. Du kan også lytte til podcastens episode 224, hvor tre veninder fra denne tur fortæller om at være afsted sammen.

Hvis du har overvejet at tage afsted på dannelsesrejse, så har du måske også tænkt på, hvem du skal rejse med. Vil du afsted alene? Vil du rejse med en, du kender? Og hvad hvis du ikke kender andre, der har lyst til at tage med? I denne episode hører du fra deltagere, der er rejst afsted alene. I næste episode hører du fra deltagere, der er rejst sammen med nogle, de kender.

I denne episode kommer du med som fluen på væggen på en dannelsesrejse. Du får lov at lytte med til undervisningen og diskussionerne, spørgsmålene og planerne for, hvad der skal ske i frokostpausen.

Dette er fjerde episode af miniserien om dannelsesrejser. Her hører du både undervisning fra Anders Fogh Jensen, en festlig aften på rejsen, og det resterejde af programmet for ugen i idéhistoriens tegn.