Cybernormer

I vores podcastserie om manosfæren tager Cybernauterne jer med ind i manosfærens digitale univers og kigge på historier, begreber, begivenheder og centrale personer fra både den danske og den internationale manosfære. Vi skal tale om - og med - mgtows, MRAs, incels, PUAs, manfluencere og mange andre af manosfærens arter og forstå deres digitale kultur, sprog, historie og ideologi. Dagens afsnit er lidt anderledes end I er vandt til; vi har nemlig besøg af en relativ central del af den danske manosfære. Han blev berygtet for at udtale at unge kvinder der lige var valgt ind i folketinget havde "høj seksuel markedsværdi" og så er han forfatter til bogen "Mand, kend din styrke" der ifølge omslagsteksten skal hjælpe unge mænd med at finde ind til deres maskulinitet. Til dagligt arbejder han for borgernes parti som chef for digital kommunikation, Asger kontaktede Cybernauterne med en invitation til at opklare de værste misforståelser om manosfæren, og den tog vi imod. Samtalen er ikke en så meget en debat, som et…

"AI-agent angreb kunde hos virksomhed, inden den hackede sig videre" "»Vanvittigt«: Nu sætter ai-chef tal på risikoen for, at ai udrydder menneskeheden inden for få år" – sådan nogle af den seneste måneds nyhedsoverskrifter fra DR, Berlingske og Politiken. Og det er lige præcis denne slags overskrifter, der får Cybernauternes indbakke til at flyde over med bekymrede følgere, som synes, det er svært at finde ud af hvad, der er op og ned. Og vi forstår det godt, for det er da uhyggeligt, hele tiden at høre om at alle de tech-CEO's, som udvikler denne her teknologi, bliver ved med at fortælle at de at bange for den og den er en trussel for menneskeheden. Denne slags nyheder har datalogiprofessor Cal Newport kaldt "doom trolling". I denne episode af Cybernormer er Cybernauterne Maia Kahlke Lorentzen, Anne Katrine Raahede og algoritmisk kunstner Ada Ada Ada i studiet, for sammen at komme dommedagsprofetierne til livs ved at tage udgangspunkt i specifikke historier og forklare, hvad der egentligt skete, og hvordan…

Afsnit 40 af Cybernormer er en internethistorietime om internetforummet 4chan. Forummet blev oprettet i 2003 af en ung teenager ved navn Christopher Poole og blev populært for internetaktivister på grund af principperne om fuld anonymitet og absolut ytringsfrihed. Lederløse aktivistiske grupper Occupy Wallstreet og Anonymous organiserede aktioner og protester der i 00'erne, ligesom adskillige berømte internetmemes som lolcats og rickrolling - at narre folk til at afspille en video med Rick Astley der synger never gonna give you up - blev født på 4chans uendelige rullende diskussionstråde. Men kreativiteten blev også brugt til at udvikle nye metoder til at trolle og chikanere folk - og i løbet af 10'erne tog stedet en drejning mod højre, og var et af den yderste højrefløjs helt centrale samlesteder og propagandamaskiner på nettet. Det var her QAnon blev født, og adskillige terrorister fik inspirationer til deres manifester. I denne episode gennemgår Cybernormer 4chans historie sammen med Philip Stenman Baun…

SLAPP står for Strategic Litigation Against Public Participation, og er en form for søgsmål der er designet til at intimidere eller censurere kritikere i den offentlige debat. Det kan for eksempel være virksomheder, der sagsøger journalister som laver graverjournalistik om dem, som da amerikanske Palantir sagsøgte det schweiziske medie Republik for at afsløre at deres produkter var blevet afvist af Schweiz på grund af sikkerhedsbekymringer. Det kan også være pengestærke berømtheder der sagsøger folk for at kritisere dem online. Forkortelsen SLAPP blev opfundet i USA i 1980'erne, men praksissen med at sagsøge særligt kritikere fra civilsamfund, medier og NGO'er har lange historiske rødder, og er en del af det arsenal der kan bruges til at undertrykke ytringsfriheden. Og selvom det endnu er mest almindeligt i USA og England, så er det en tendens der er ved at vinde indpas i Danmark. I dette afsnit af Cybernormer ser vi nærmere på intimideringsretssager og ytringsfrihed på internettet sammen med jurist Rasmus…

De seneste par måneder har det næsten været umuligt at begå sig på internettet uden at støde på ord som looksmaxxing, bonesmashing, peptider og mogging. Men hvad handler det egentligt om, hvor kommer det fra og hvem i alverden er Clavicular og hvorfor er han overalt? I dette afsnit af Manosfæren dykker vi ned i fænomenet looksmaxxing og ideologien bag. For at komme tættere på, hvad udbredelsen og mainstreamificeringen af fænomenet bringer med sig, kigger vi nærmere på den virale looksmaxxer Clavicular, looksmaxxing terminologi og så tager vi jer med en tur tilbage til de tidlige incelfora, hvor det hele startede. Vært: Anne Katrine Raahede Gæster: Maia Kahlke Lorentzen og Monir Mooghen Research: Mathias Rasmussen Støt os på Patreon Kilder: Beres, Derek. (2026). Everyone’s Doing Peptides. Is It All a Big Scam?. Playboy Magazine. Bernstein, Joseph. (2026). After Apparent Overdose, Clavicular Is Back at a Club. The New York Times. Channel 5 with Andrew Callaghan. (2026). Clavicular Interview. 28/03/26.…

Våbenindustrien udvikler autonome våbensystemer der kan udføre kritiske funktioner som måludpegning og angreb uden menneskelige operatører, og silicon valleys techindustri er for alvor gået ind i at udvikle systemer der kan bruges til alt fra logistik, anbefalinger af strategi og taktik, analyse af følgeskader, anbefaling af våbensystemer samt forslag til og angreb på mål. Men hvad betyder det for krigens love at der bliver mindre og mindre menneskeligt ansvar i militære beslutningsgange? Er systemerne mere effektive end præcise? Og hvordan forholder vi os til virksomheder som amerikanske Palantir, der både udvikler målsøgningssystemer der bruges af USA i krig, og politidatabaser der bruges i Danmark? Alt dette og meget mere diskuterer vi med ugens gæst, phd. studerede i filosofi med speciale i autonome våbensystemer Sune With Vært: Maia Kahlke Lorentzen Gæst: Sune With Støt os på Patreon Kilder: Sullivan, S.; Ricket, I, 2024, "Targeting in the Black Box," 16th International Conference on Cyber Conflict:…

30. januar 2026 lagde det amerikanske justitsministerie 3 millioner filer op i deres Epstein bibliotek, et online arkiv over milioner af billeder, videoer, emails og andre officielle dokumenter, der vedrører den afdøde finansmand og serieseksualforbryder Jeffrey Epstein. I filerne kan man læse, at Epstein var dybt forbundet som idémand og investor i den amerikanske tech-branche, og det er disse forbindelser dette afsnit af Cybernormer stiller skarpt på. Vi opressumerer hvem Jeffrey Epstein egentligt var, og forsøger at opridse et billede af hans relationer til magtfulde techfigurer som Peter Thiel, Elon Musk og Bill Gates. Hvilken rolle spillede han i promoveringen af Silicon Valley-hypede ideologier som longtermism og dark enlightenment? Hvad sms’ede han med højreradikale figurer som Steve Bannon om? Hvordan navigerer man i alle de mange konspirationsteorier, der trives side om side med journalistisk dækning af filerne – og hvordan det går egentlig går med den danske mediedækning af Epstein? Alt dette og…

I slutningen af december 2025 udbrød massive folkelige protester i Iran, foranlediget af ekstrem inflation men også utilfredshed med præstestyret. Protesterne startede i Teheran og bredte sig til resten af landet. I starten kunne vi i Danmark følge med på vores telefoner, når folk postede videoer fra gaden. Men 8. Januar gik internettet i sort og i informationsmørket udførte sikkerhedsstyrkerne en brutal nedkæmpning af demonstrationerne, der ifølge Irans center for menneskerettigheder er “uden sidestykke i den islamiske republiks historie for voldelig undertrykkelse af folkelig modstand”. I dette afsnit af Cybernormer ser vi på internetnedlukninger som redskab i den totalitære værktøjskasse, hvad det har betydet for vores viden og handlemuligheder for at støtte befolkningen i Iran at vi ikke kan kommunikere med dem og hvordan censuren skaber et perfekt miljø for misinformation og splittelse. Til at fortælle os om det, har vi fået besøg af Maria Zandeh del, der er dansk-iraner og medstifter af organisationen…

I 2024 brugte folk særligt Chatbots som Claude, Grok og ChatGPT til at generere ideer. I 2025 er den mest almindelige brug skiftet til at være terapi og selvomsorg. Men kan sprogmodeller overhovedet bruges som terapeuter? Hvad betyder det for folk at der ikke er et menneske i den anden ende, men en chatbot? Og hvordan ser det ud med tavshedspligt og datafortrolighed når OpenAI gemmer ens chatlogs? I dette afsnit af Cybernormer har besøg af journalist og kommunikationsmedarbejder i Psykaitrifonden Christina Leonora Steffensen for at tale med os om AI terapi, psykoser, selvskade og ødelagte relationer som følge af interaktioner med chatbots, effekten på teenageres mentale helbred og hvad man kan gøre hvis ens nærmeste tror, at chatGPT er deres terapeut. Indholdsadvarsel: Vi omtaler selvskade og selvmord Psykiatrifondens hjælpelinje: https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning Støt podcasten på Patreon Kilder og referencer How People Are Really Using Gen AI in 2025, Haward Business Review How LLM Counselors…

Nicholas Woolhead er vokset op på Falster, og som ung brugte han, som mange andre drenge og mænd, meget tid på YouTube. Men der skete noget for de indholdsskabere han så: det, som engang var indhold om ateisme og religionskritik blev til anti-feministisk og manosfærisk indhold. Og uden at vide af det ændrede Nicholas' holdninger sig også, indtil han en dag havde en opsigtsvækkende samtale til en fest. I dag er Nicholas Woolhead kendt som Nicholas Uldhoved på bl.a. Instagram og TikTok, hvor han producerer venstreorienterede, feministiske og systemkritiske videoer. Han arbejder hårdt for at få andre mænd til at blive feministiske, og reflektere over deres position og privilegier i samfundet. Hør med i denne episode af Manosfæren, hvor Nicholas fortæller om hans rejse fra manosfæren til feminismen. Vært: Monir Mooghen (de/den) Gæst: Nicholas Woolhead (han/ham) Dette afsnit af Cybernormer er støttet af Fundamental Rights Initiative. Støt vores podcast og arbejde med at lave frit tilgængeligt indhold om…

Når vi hører om manosfæren, er det tit gennem internationale fænomener som incels, inluenceren Andrew Tate eller TV-serier som Adolescence. Men hvordan ser manosfæren egentlig ud i Danmark? Består den af anonyme kvindehadere på dark web fora, danske Tate-kloner eller noget helt tredje? Kopierer de amerikanerne, eller har de deres egne mærkesager? Det kan du finde ud af i denne ekstra lange episode af Manosfæren, hvor Cybernauterne Maia Kahlke Lorentzen og Theis Molin gennemgår udviklingen i den danske manosfæres, der over de sidste 20 år er gået fra obskurt mikrokosmos til en bevægelse med både politisk indflydelse og økonomisk aftryk. Vært: Maia Kahlke Lorentzen Gæst: Theis Molin Dette afsnit af Cybernormer er støttet af Fundamental Rights initiative. Støt vores podcast og arbejde med at lave frit tilgængeligt indhold om manosfæren og andre digitale fænomener her: https://www.patreon.com/cw/Cybernauterne Find alle kilder i vores infodump 2: Manosfæren i Danmark 2025…

Da den højreorienterede debattør og podcaster Charlie Kirk blev dræbt på scenen til et af sine debatarrangementer i Utah, gik klippet verden rundt og efterdønningerne har været massive. Donald Trump og MAGA basen har omfavnet Kirk som en politisk martyr, selv i EU parlamentet blev der foreslået et minuts stilhed for Charlie Kirk, og i Danmark fik drabet massiv dækning og affødte en hidsig debat om politisk vold og ytringsfrihed. En del af dækningen hopper dog let henover hvem Charlie Kirk var, hvad han arbejdede for politisk og hvilken type debat han søgte at skabe, når han med millionærdonorer i ryggen rejste rundt på amerikanske universiteter og inviterede de studerende til at sparre med ham om alt fra våbenkontrol til abort under overskriften “prove me wrong”. Dette og meget mere gennemgår vi i dette afsnit af Cybernormer, der vil svare på spørgsmålet "Hvem var Charlie kirk". Vi tager også fat i personen der er arresteret for attentatet og diskuterer hvad der er fakta, spekulation og decideret…

I starten af juni 2025 blev Cybernauterne hovedpersonerne i en shitstorm, der handlede om, at vores medlem Anne Katrine Raahede udover sit virke som Cybernaut også driver memeprofilen Krænkelseskulturellememes på Instagram. Det var ifølge en del journalister og kendte, de interviewede om sagen, ikke foreneligt. I Cybernauterne har vi et andet syn på sagen. I dette afsnit af Cybernormer tager vi shitstormen i et glas vand op til kærlig behandling på vores hjemmebane. Vi taler om hvordan Anne Katrine Raahede balancerer at være Krænkelseskulturellememes og aktiv i Cybernauterne, medieskabte shitstorms, journalistisk integritet, ytringsfrihed og satire. Vi perspektiverer også til politiske mediedrevne angreb på civilsamfundet mere generelt, og fortæller hvilke danske journalister, der sidder og kalder os "venstreekstremister" og "den feministiske Rudy Frederiksen" ovre på X. Podcasten blev optaget 9. juni 2025, og indledningsvist udgivet i rough cut til vores Patreon støttemedlemmer. God lyttelyst. Støt os på…

I februar sendte justitsminister Peter Hummelgaard et lovforslag i høring, som skulle træde i kraft allerede 1. Juli. Loven handler om at udvidde PETs muligheder for at samle store datasæt på danske borgere. De seneste par uger har lovforslaget modtaget massiv kritik både fra medier, politiske partier samt en lang række organisationer, heruinder institut for menneskerettigheder, Amnesty International, PROSA, Justitia. Ovenpå den massive kritik Peter Hummelgaard har nu udskudt behandlingen af loven. Men den kommer op igen, derfor tager Cybernaut Henrik Chulu og Maia Kahlke Lorentzen PET loven, justitsministeriets overvågningsglæde og den amerikanske virksomhed Palantir der leverer software til både dansk politi og PET under (u)kærlig behandling i denne episode af Cybernormer. Vært: Maia Kahlke Lorentzen Gæst: Henrik Chulu, Bjørn Karlsson Støt Cybernauterne på Patreon: https://www.patreon.com/c/Cybernauterne Handling mod PET loven: Demonstration 1. juni, se mere hos https://www.kritikdigital.dk/ Kilder:…

Synes du også der er træls på Facebook? Du er ikke den eneste, og det er måske ikke så underligt. For debatten derinde er fyldt med had og sproglige angreb. Men hvor meget fylder det, hvem går det ud over – og hvem står for det meste af det? Det har kooperativet Analyse og Tal og deres søstervirksomhed Os og Data sat sig for at finde ud af. Vi havde deres kolleger på besøg for fire år siden til at fortælle om den første kortlægning af debatten på Facebook. Nu kommer de igen med en opdateret status. Fra 2021 frem til 2024 har de skrabet medier og politikeres facebooksider, og kigget i store facebookgrupper og set på hvordan den højt besungne demokratiske samtale egentlig har det i Danmark. Det skal vi tale med dem om i denne episode af Cybernormer. Støt podcasten på Patreon her. Gæster: Anna Ørtoft, Analyse & Tal Asger Neesgaard, Os & Data Vært: Maia Kahlke Lorentzen Kilder og videre læsning: https://www.ogtal.dk/publikationer/angreb-og-had-i-den-offentlige-debat-paa-facebook…

Der er konstant vækst i børn og unges digitale forbrug, og en stor og vigtig del af deres sociale liv foregår online. Flere undersøgelser viser, at en stor del forældre bekymrer sig om deres børns færden på internettet, men ikke spørger ind til det. Derfor har vi lavet denne podcast henvendt til dig, der er forælder eller voksen tillidsperson i et barns liv. Her kan du finde inspiration og værktøjer til hvordan du kan starte samtalen, vejlede dit barn i svære situationer og sammen skabe gode digitale aftaler. Vi kommer rundt om hvem og hvad de kan møde på nettet i form af trends, influencere og idéer. I fjerde afsnit dykker vi ned i sociale mediers algoritmer. Cybernauterne Maia Kahlke Lorentzen og Monir Mooghen forklarer hvordan en algoritme fungerer på sociale medier, og hvad fordele og ulemperne kan være for os som brugere, og for børn, som bruger internettet, at de findes. “Har du talt med dit barn om internettet i dag?” er en podcast produceret i samarbejde med SSP København og Beboerprojekt Nordvest…

DOGE er navnet på et meme med en shiba inu hund, en “shitcoin” aka en værdiløs scammy cryptovaluta og forkortelsen for Departementet for Offentlig Effektivisering, som Elon Musk fik ansvaret for efter valget af Donald Trump. Ifølge dem selv er deres job at effektivisere USAs bureaukrati, det er også en forklaring man vil høre hvis man lyttede til Danmarks største nyhedspodcast Genstarts dækning af emnet 12. februar. Men er det nu også effektivisering vi er vidne til? Eller er Musk og en gruppe teenagedrenges overtagelse af USAs offentlige infrastruktur tegn på noget helt andet? Hvad er projekt 2025 og hvilken ønskeliste har de ultrakonservative kristne der står bag til den til Trumps præsidentperiode? Cybernauterne Nynne, AK og Maia indvider vores nye podcaststudie ved at gennemgår Trump og hans største fanboy Elon Musks første måned ved roret, og prøver at tage bestik af hvad der ligger under verdens rigeste og verdens mest magfulde mands parløb i det hvide hus. Der er meget, så dette er andet af to afsnit…

DOGE er navnet på et meme med en shiba inu hund, en “shitcoin” aka en værdiløs scammy cryptovaluta og forkortelsen for Departementet for Offentlig Effektivisering, som Elon Musk fik ansvaret for efter valget af Donald Trump. Ifølge dem selv er deres job at effektivisere USAs bureaukrati, det er også en forklaring man vil høre hvis man lyttede til Danmarks største nyhedspodcast Genstarts dækning af emnet 12. februar. Men er det nu også effektivisering vi er vidne til? Eller er Musk og en gruppe teenagedrenges overtagelse af USAs offentlige infrastruktur tegn på noget helt andet? Hvad er projekt 2025 og hvilken ønskeliste har de ultrakonservative kristne der står bag til den til Trumps præsidentperiode? Cybernauterne Nynne, AK og Maia indvider vores nye podcaststudie ved at gennemgår Trump og hans største fanboy Elon Musks første måned ved roret, og prøver at tage bestik af hvad der ligger under verdens rigeste og verdens mest magfulde mands parløb i det hvide hus. Der er meget, så dette er første af to afsnit…

Unge mænd og kvinder bliver mere og mere splittede i deres holdnigner til ligestilling. Studier fra både Danmark, USA og andre lande peger på at mens unge kvinder mener der er lang vej igen, mener flere og flere unge mænd at ligestillingen er gået for langt. En del bebrejder internettet og sociale medier for denne udvikling. Her finder unge manfluencere som Andrew Tate, Jordan Peterson, Sneako der deler holdninger til kvinders bodycounts, hvordan man får grindset og pisker en stemning op om at maskuliniteten i vesten er i krise. Selvom ideerne er dybt reaktionære og i mange tilfælde direkte hadefulde, lader det til at den type indhold går som varmt brød på TikTok og Youtube. Hvordan kan det egentlig være? Vores gæst i studiet i dag hedder Maja Brandt Andreasen, og sammen med sine to kolleger Debbie Ging og Catherine Baker, har hun lavet et eksperiment for at finde ud af: Hvor lang tid går der fra en ung mand opretter en TikTok konto, til han bliver fodret med noget af det her indhold? Hvad fortæller det ham,…

I november sidste år udgav vi en podcastepisode om antisemitisme på Facebook i Danmark, hvor vi interviewede Nanna og Maj fra Jødisk informationscenter og Analyse og Tal, der havde lavet undersøgelsen sammen. Det afsnit kan du finde i vores podcastfeed. Analysen handlede om den danske debat INDEN 7. Oktober 2023. I den diskuterer vi blandt andet hvordan antisemitisme har set ud historisk, og hvordan danske jøder i dag stadig mødes af fordomme og er omdrejningspunkter for konspirationsteorier online. Siden det afsnit kom ud, er diskussionen om antisemitisme vokset i Israels vestlige allierede nationer: Der har været mange samtaler om - og beskyldninger for antisemitisme - der er føget rundt fra politikere, medier og debatører og de er rettes ofte mod Israels kritikere. Er man antisemit hvis man siger, at Israel er en apartheid stat? Er det antisemitisk at den Internationale forbryderdomtstol anklager Netanyahu for folkedrab? Er det et udtryk for had til jøder at flage med et palæstinensisk flag og råbe “from…

I denne episode af Cybernormer skal vi snakke om LinkedIn. På Wikipedia bliver LinkedIn kaldt “et erhvervsorienteret socialt netværkssite”. Det blev officielt lanceret i 2003 og har siden da været det sted “professionals” søger hen for at netværke online og fortælle andre “professionals” om deres forfremmelser eller karriereskift. Men hvad sker der egentlig inde på LinkedIn? Hvilken kultur og sociale normer hersker der her sted på internettet – og skal der ruskes i den? Til at komme LinkedIn-kulturen nærmere, har jeg inviteret den meget kritiske LinkedIn bruger Sophie Gevind i studiet. Sophie er forfatter og creative director i det kreative bureau Public Service og har en længere historie med reklamebranchen, som hun deler ud af i denne episode. God lyttelyst. Støt os på Patreon: https://www.patreon.com/c/Cybernauterne Vært: Anne Katrine Raahede Gæst: Sophie Gevind Reference https://www.404media.co/i-applied-to-2-843-roles-the-rise-of-ai-powered-job-application-bots/ Cybernauterne er uafhængige…

Hvert år laver Paris Marx fra den engelsksprogede podcast Tech wont save us en konkurrence om at blive den værste person i tech. 32 tech CEOs er nominerede, og lytterne kan stemme på deres favorit. Sidste år vandt Elon Musk over Jeff Bezoz. Dem har du helt sikkert hørt om, ligesom du har hørt om Mark Zuckerberg. Men hvad med Peter Thiel, Sam Altman og Larry Ellison? Hvem er de her mennesker, og hvorfor kvalificerer de sig som de værste mennesker i techindustrien? Vi taler med Paris om tech oligarkerne fra silicon valley og deres i stigende grad totalitære politiske præferencer, eterhånden som regeringer verden over begynder at regulere deres digitale fyrstedømmer. Vi kommer også ind på boom og bust cyklusser, hvorfor så mange opkalder deres firmaer efter elementer i Ringenes herre og ikke mindst hvorfor der er så mange dømte svindlere blandt silicon valleys tech CEOs! Lyt med når vi gennemgår nogen af de værste mennesker i tech! Støt os på Patreon: https://www.patreon.com/c/Cybernauterne Vært: Maia Kahlke…

Hvorfor svarer ChatGPT så tit ting der ikke passer? Hvor meget vand og strøm koster det at bruge? Skal man tro hypeguruerne, når de siger at kunstig intelligens er ved at revolutionere arbejdsmarkedet, øge vores produktivitet og løse alle vores problemer? Eller har tech investorer egentlig bare FOMO for milliarder når de hælder penge efter virksomheder som open AI, der endnu ikke har præsenteret en bæredygtig forretningsmodel... Alt det og meget mere diskuterer Cybernauterne Nynne Just Christoffersen, Anne Katrine Raahede og algoritmisk Kunstner Ada Ada Ada med vært Maia Kahlke Lorentzen i dette afsnit af Cybernormer, hvor vi stiller skarpt på kunstig intelligens og sprogmodeller. Podcasten udkommer samtidig med Cybernauternes første infodump; et format hvor vi koncenterer en hel masse information på lidt plads og dumper det på jer. Infodump 1 handler om sprogmodeller og "kunstig intelligens" og du kan hente det på vores hjemmeside. Der finder du også links til alle kilder og referencer nævnt i podcasten:…

Hvad er en kvinde? Og må man egentlig overhodet sige kvinde længere? Det er et spørgsmål som tilsyneladende ligger rigtig mange mennesker på sinde for tiden! Fra tidligere ligestillingsministre til amerikanske christofascister er det som om at definitionen af kvindekønnet er blevet et magtpåliggende emne. Og at stille netop dette spørgsmål har længe været en central strategi for den kønskritiske og anti-transbevægelsen. Men hvorfor nu det? Kønskrigernes femte episode om netop dette spørgsmål er undervejs. I mellemtiden er vi glade for at kunne udgive i denne bonusepisode med det fulde interview med en af gæsterne i podcasten. Julia Serano er transfeminist, forfatter, forsker og uddannet biolog. Og hvis du ikke allerede kender til hendes arbejde, kan jeg varmt anbefale hendes bøger Whipping Girl, Excluded og Sexed Up, da hun er en af de vigtigste nulevende teoretikere og tænkere på det her område. Lyt med når vi taler om kulturfeminisme, kønsessentialisme, transmisogyni, sexisme, panikken over transkvinder på…

Superstjernen Taylor Swifts Eras tour har ramt Europa denne sommer, og i den anledning har vi inviteret to dedikerede Swifties ind i studiet til at kaste lidt lys over hvorfor hun har så dedikeret en fanskare. Vi skal tale om fanilects, parasociale relationer og giftig fanadfærd overfor tarvelige ekskærester. Om Swifts brug af skjulte budskaber og easter eggs, konspirationsteorier om hvorvidt Swift er homoseksuel eller måske en politisk psyop, og hvorfor så mange voksne mennesker verden over lader sig gribe at Taylor-besættelsen. Ikke mindst skal vi snakke om hvorfor vores to gæster trods deres store kærlighed til Swift, har valgt at gemme sig bag dæknavnene Meredith og Olivia i podcaststudiet. Gæster: Meredith og Olivia Vært: Maia Kahlke Lorentzen Tak til vores Patreons Emil, Thomas, Sergej og Thomas, og særlig tak til vores High Value Person Patreon Aslak. Du kan også støtte podcasten på Patreon her: https://www.patreon.com/Cybernauterne Kilder og referencer:…

Når vi taler om manosfæren i vores podcastserie, er der ofte fokus på vrede hvide mænd og deres frustrationer over kvinder i almindelighed, feminister i særdeleshed. Men der er også dele af manosfæren, der ikke er drevet af og for hvide mænd. Dette afsnit af manosfæren handler om et af de steder, nemlig the Black Manosphere, eller den sorte manosfære. Her lufter særligt britiske og amerikanske sorte mænd deres frustrationer over feminisme, “stærke sorte kvinder” og det de ser som undermineringen af den sorte familie. De laver podcasts, TikTok videoer og YouTube essays hvor der diskuteres passport bros, MGTOWS, Hoteps og deles en hel del misogynoir. Til at hjælpe os med at forstå den sorte manosfære, har vi besøg af Phd. Alexandria Onuoha fra Suffolk Universitet, som har studeret og skrevet om den sorte manosfære ud fra sit perspektiv som udviklingspsykolog. Manosfæren er en serie af Cybernauternes podcast, hvor vi sætter fokus på de digitale rum hvor mænd mødes og diskuterer køn og maskulinitet - og er enten…

Israel har længe markedsført sig selv som startup nationen; et land der er på den absolutte forkant når det kommer til digital innovation. Det gælder også deres overvågningsindustri, som i tæt samarbejde med det israelske militær udvikler software og hardware der kan alt fra at hacke telefoner, genkende ansigter og overvåge internettet. Israels overvågningsindustri eksporterer også i stor stil. Hvem ved, måske kommer det også snart til et land nær dig? Vi har besøg af den palæstinensiske menneskerettighedsforkæmper og tech ekspert Mona Shtaya, som fortæller os om overvågningsindustrien i Israel, hvordan teknologien testes på palæstinensere og derefter sælges til andre lande, og hvorfor den palæstinensiske sag hænger sammen med retten til privatliv og ytringsfrihed globalt. Vært: Maia Kahlke Lorentzen Guest: Mona Shtaya Følg Mona Sthaya på X, Instagram som @monashtaya Anbefalinger fra Mona til organisationer man bør følge: https://visualizingpalestine.org/ og https://imeu.org/ Støt Cybernormer på Patreon, så…

Skal vi forbyde internettet? Det lader det til at nogen synes, i hvert fald de dele af internettet hvor unge kan scrolle videoer om Palæstina eller danskerne kan læse anonym sladder. Meta, som ejer Instagram, Facebook og den nye twitterklon Threads vil til gengæld bare forbyde politik, så der ikke bliver for dårlig stemming mellem fitnessvideoer og sponsorerede posts med ansigtscreme. Cybernauterne Nynne Just Christoffersen, der er programmør, tech formidler og dedikeret Reddit bruger og vært Maia Kahlke Lorentzen tager temperaturen på tech debatten - fra amerikanske TikTok forbud til dansk reddit forargelse – og diskuterer indholdsmoderation, censur og moralsk panik om børn på nettet. Vært: Maia Kahlke Lorentzen Gæst: Nynne Just Christoffersen Kilder og mere læsning Amerikanske politikere der går ind for forbuddet har aktuer i meta og andre konkurrenter: https://qz.com/tiktok-ban-congress-tech-stocks-disclosures-1851358401 TikToks manglende censur af pro-palæstinensisk indhold spiller en rolle i TikTok…

I dette afsnit af Cybernormer har vi besøg af palæstinensisk journalist og politisk analytiker Mariam Barghouti, der bor i Ramallah og dækker situationen i Gaza, på Vestbredden og i de besatte områder. Hun har også længe kritiseret vestlige medier ukritiske tilgang til officielle israelske talepunkter og misinformation. Vi har haft hende med på en forbindelse fra Ramallah til en samtale om propaganda, misinformation og mediekritik - af både sociale og traditionelle nyhedsmedier. Vi skal høre nærmere om hasbara, militærpropaganda på TikTok, influencerkampagner og pro-israelske troldefabrikker. Om hvordan det israelske "Ministry of Strategic Affairs" søger at påvirke mediedækningen af Israel, hvad journalister bør gøre for at holde deres faglige ansvar for øje. Om sociale mediers rolle i at bringe korrekt information ud om forholdene i Gaza og om hvad man kan gøre for at holde mediehuse og journalister ansvarlige. *Vi beklager den svingende lydkvalitet i starten, vores internetforbindelse var lidt ustabil.…

Der er konstant vækst i børn og unges digitale forbrug, og en stor og vigtig del af deres sociale liv foregår online. Flere undersøgelser viser, at en stor del forældre bekymrer sig om deres børns færden på internettet, men ikke spørger ind til det. Derfor har vi lavet denne podcast henvendt til dig, der er forælder eller voksen tillidsperson i et barns liv. Her kan du finde inspiration og værktøjer til hvordan du kan starte samtalen, vejlede dit barn i svære situationer og sammen skabe gode digitale aftaler. Vi kommer rundt om hvem og hvad de kan møde på nettet i form af trends, influencere og idéer. I tredje afsnit snakker vi om de personer dine børn kan møde på internettet. De kaldes influencere og de kan have direkte indflydelse på dit barns syn på verden. Vores gæst i studiet er Jesper Hazelton. Jesper har været lærervikar og i dette afsnit deler han ud af sin praktiske erfaring med at snakke med unge om influencere med mere ekstreme holdninger. “Har du talt med dit barn om internettet i dag?” er en…

Der er konstant vækst i børn og unges digitale forbrug, og en stor og vigtig del af deres sociale liv foregår online. Flere undersøgelser viser, at en stor del forældre bekymrer sig om deres børns færden på internettet, men ikke spørger ind til det. Derfor har vi lavet denne podcast henvendt til dig, der er forælder eller voksen tillidsperson i et barns liv. Her kan du finde inspiration og værktøjer til hvordan du kan starte samtalen, vejlede dit barn i svære situationer og sammen skabe gode digitale aftaler. Vi kommer rundt om hvem og hvad de kan møde på nettet i form af trends, influencere og idéer. I andet afsnit har vi besøg af Lisbeth Alnor, som er chefkonsulent ved Dansk Center for Undervisningsmiljø. Lisbeth fortæller os om det “fællesskabsorienterede mobbesyn”, hvordan skolegårdens mobbedynamikker fortsætter og forstærkes online og hvordan man som forælder og fagperson kan vejlede sine børn i situationer med mobning. “Har du talt med dit barn om internettet i dag?” er en podcast produceret i…

Der er konstant vækst i børn og unges digitale forbrug, og en stor og vigtig del af deres sociale liv foregår online. Flere undersøgelser viser, at en stor del forældre bekymrer sig om deres børns færden på internettet, men ikke spørger ind til det. Derfor har vi lavet denne podcast henvendt til dig, der er forælder eller voksen tillidsperson i et barns liv. Her kan du finde inspiration og værktøjer til hvordan du kan starte samtalen, vejlede dit barn i svære situationer og sammen skabe gode digitale aftaler. Vi kommer rundt om hvem og hvad de kan møde på nettet i form af trends, influencere og idéer. Første afsnit tager udgangspunkt i, hvad de unge ønsker sig af deres forældre, når det handler om at skabe gode rammer for at have samtaler om deres digitale liv. Cybernaut og medvært Maia Kahlke Lorentzen deler ud af sin erfaring med at sætte grænser og lave aftaler med sine børn. “Har du talt med dit barn om internettet i dag?” er en podcast produceret i samarbejde med SSP København og Beboerprojekt Nordvest…

Husker du Hestenettet? I årets sidste afsnit af Cybernormer skal vi tale om noget wholesome. Nemlig det legendariske danske internetforum Hestenettet. Det blev skabt som et fristed for hesteelskere helt tilbage i 1997, dengang man stadig brugte modemer til at ringe op for at gå på nettet. Derfra udviklede hestenettet sig hurtigt til en af de mest populære danske hjemmesider, som havde sin storhedstid i 00’erne. Her kunne man finde alt fra hesteannoncer til opskrifter på de bedste festdrinks – og frem for alt var der god stemning og folk hjalp hinanden. Lige indtil Facebook kom og ødelagde det hele. Vi har fået besøg af Hestenettets administrator Kim Ingtrup, der tager os tilbage i internethistorien og fortæller hvad det egentlig betød at drive Danmarks hyggeligste internetforum, hvad der skulle til for at beskytte hestepiger mod creeps og kristne sekter fra Norge, og hvad man bruger frosne ærter til. Gæst: Kim Ingtrup Værter: Anne Katrine Raahede og Maia Kahlke Lorentzen Links og lydklip Heste-nettet kan…

I dagens afsnit har vi besøg af Nanna Ellen Amer fra Jødisk Informationscenter og Maj Baltzarsen fra analysebureauet analyse og tal. De skal fortælle os om den analyse af antisemitisme, altså had mod jøder, i danske facebookkommentarspor, som de netop har udgivet sammen. Analysen har set på medier og politikeres kommentarspor på Facebook i perioden fra maj 2021 til maj 2023. Her er antisemitismen mere udbredt end man lige tror. Hver 10. kommentar der omhandler jøder er antisemitisk. Men også når det handler emner der ikke umiddelbart har nogen relation til jøder, som krigen i Ukraine eller Covid-19, dukker der antisemitiske kommentarer op. Det skyldes at konspirationsteorier har en lang historie for at være viklet ind i fordomme mod og had til jøder. Og som vi kan se på denne undersøgelse, er det også et fænomen i Danmark. Lyt med når vi folder antisemitismens historie i Europa ud og dykker ned i alt fra jokes og stereotyper i Facebookkommentarer, til konspirationsteorier om en hemmelig jødisk magtelite der…

Siden Hamas terrorangreb i Israel 7. oktober og den efterfølgende Israelske krigserklæring og bombning af civilbefolkningen i Gaza, er bølgerne gået højt på sociale medier, hvor mange får deres informationer om situationen. Det er dog mindre sandsynligt at folk får informationer fra palæstinensiske organisationer, journalister og sociale media brugere. Det skyldes blandt andet skæve moderationspolitiker fra store sociale medieplatforme som Meta og X, der i ofte overmodererer palæstinensisk indhold, samtidig med at hadtale og voldsopfordringer rettet mod palæstinensere i omfattende grad får lov at blive oppe. Den palæstinensiske digitale rettighedsorganisation Hamleh har dokumenteret hvordan situationen påvirker palæstinensiske digitale rettigheder, herunder hadtale, trusler, opfordringer til vold, censur og misinformation. De har udgivet briefingen ”The palestinian digital rights situation since october 7th”, som vi fik deres direktør Nadim Nashif til at fortælle os om over en internetforbindelse fra byen…

Skuespilleren Ashton Kutcher har lidt af en imagekrise efter at brevene hvori han støttede sin voldtægtsdømte ven og kollega fra sitcom serien That 70’s show, Danny Masterson, kom frem i offentligheden. Selv ikke en trist undskyldningsvideo på Instagram sammen med konen Mila Kunis, fra det mest spartanske rum i deres hollywood palæ, kunne få kritikken til at stilne af. Kort tid efter tog Ashton Kutcher konsekvensen af kritikken og trådte af som formand for bestyrelsen for organisationen Thorn, som han selv har været med til at starte. Thorn arbejder med at bekæmpe trafficking af og overgreb på mindreårige, og Kutcher kommenterede selv at "I cannot allow my error in judgment to distract from our efforts and the children we serve." Men hvad Thorn egentlig for en organisation? Hvordan fungerer techværktøjet Spotlight, som de stiller til rådighed for politiet i USA? Hvorfor er de flere gange blevet fanget i at komme med stærkt tvivlsomme tal om både omfanget af trafficking af mindreårige og deres egen indsats?…

Kunstig Intelligens er på alles læber. Fra Chat GPT til Stable Diffusion diskuterer vi om den nye teknologi kommer til at revolutionere eller ødelægge samfundet. Vil AI redde menneskeheden fra sig selv og løse alle vores problemer? Eller kommer online misinformation i form af falske billeder og videoer til at underminere nyhedsmedierne? Kommer alle skoleelever til at snyde og bruge ChatGPT til deres opgaver? Kommer AI til at erstatte kunstnere, forfattere og skuespillere? Nogen, blandt andet Elon Musk, mener endda at AI er en trussel mod menneskeheden. I dette afsnit af Cybernormer tager vi temperaturen på AI hypen sammen med kunstneren Ada Ada Ada, og ser på hvad den teknologi vi taler om egentlig går ud på, hvad vi kan forvente os af den og om den rent faktisk kan kaldes ”intelligent”. Gæst: Ada Ada Ada Vært: Maia Kahlke Lorentzen Se Ada Ada Ada's arbejde på Instagram kontien https://www.instagram.com/ada_ada_ada_art/ eller projektet In Transitu her https://www.instagram.com/in_transitu_ig/ Kilder og…

Før corona tog verden med storm, så man dem ofte til bittesmå demonstrationer foran Christiansborg mod 5g-stråling, Monsanto og chemtrails. Men pludselig, fra den ene dag til den anden, var de blevet en massebevægelse; igennem Men in Black, nye konspirationspartier og kollektiv vrede over nedlukninger og vacciner spredte konspirationstankegangen sig ud på de danske gader og ind i hjemmet. Siden har de erklæret krig mod drag-performere, børnebøger og Onkel Reje, med både bogafbrændinger og voldsom online hetz som midler.Mange kalder dem sølvpapirshatte eller tosser, men hvem er de folk der deltager i de her begivenheder? Hvad tror de på og hvordan står det til i det, medlemmerne selv kalder den danske ’’frihedsbevægelse’’? Disse spørgsmål og mange flere dykker vært og Cybernaut Maia Kahlke Lorentzen ned i sammen med konspirationsekspert og Cybernaut Harald Toksværd i dette afsnit af Cybernormer, der er en slags “nationens tilstand “ over den danske konspirationskultur. Se også vores inspirationshæfte om…

Det er ikke kun mænd, der længes tilbage til en tid før feministerne kom og ødelagde det hele. På Instagram og TikTok kan man finde kvinder der ligner husmødre fra 50’ernes Coca Cola reklamer, og deler deres madopskrifter, tips til at binde slips og hvordan man er en god, underdanig hustru i lækre, æstetisk perfekte videoer og billeder. Måske har du set dem under hashtagget #tradwives: En sammentrækning af ordene traditionel og kone. Og har du læst om dem i danske medier, har du måske hørt at de er en ny bevægelse eller tendens, hvor kvinder vender tilbage til husmodergerningen i en krisetid, eller endda som et oprør mod den feministiske bevægelse. Men er det nu også hele forklaringen på tradwife fænomenet? Eller stikker der noget andet bag. I dette afsnit af manosfæren dykker vært og Cybernaut Maia Kahlke Lorentzen sammen med digital indholdsskaber Eldina Jaganjac ned rødpillede kvinder, cottagecore æstetik og et højreradikalt internetmeme der vandrede ud i virkeligheden. Manosfæren er en serie af…

Denne episode af Cybernormer er en optagelse af samtalesalonen Al Data til Folket, der foregik 29. april 2023 under Forskningens døgn på Kulturhuset Union på Nørrebro. Sammen med Phd. og lektor ved Copenhagen Business School Nanna Thylstrup, Phd og seniorforsker ved institut for menneskerettigheder Rikke Frank Jørgensen og phd. og assisterende professor ved Sheffield universitet Zeerak Waseem diskuterer Cybernaut Maia Kahlke Lorentzen hvordan sociale medier udfordrer menneskerettigheder, privatliv og demokrati. Vi kommer også ind hatespeech, moderation og om der er håb om bedre demokratisk kontrol med sociale medier. Og sidst men ikke mindst kigger vi på nogle af de brugerdrevne, ikke-kommercielle alternativer der findes derude. God lyttelyst. Referencer Forskningens døgn: https://forsk.dk/ Union: https://union.kk.dk/om-os Hvad er Mastodon og Fediverset? Twittertråd fra Maia Kahlke Lorentzen på dansk https://twitter.com/maiakm/status/1591019360273006592?s=20…

I dette første afsnit af vores nye podcastserie om algoritmernes magt ser vi på, hvad der sker, når den danske velfærdsstat automatiserer. For det er allerede sket, at maskinlæringsalgoritmer har meldt deres ankomst i socialforvaltning og beskæftigelse. Mød Therese Moreau, journalist på Ingeniøren og Version2 og som har en baggrund i data science. Hun fortæller Cybernauternes Henrik Chulu om sit arbejde med at pille nogle af de algoritmer fra hinanden, som socialforvaltninger og jobcentre ude i de danske kommuner har testet på borgere uden lovligt samtykke. I Silkeborg og Hjørring Kommuner testede man en kunstig intelligens, som var blevet trænet på knap 400.000 underretninger om potentielt udsatte børn og unge. Den skulle yde beslutningsstøtte til socialrådgiverne og fik dem i flere tilfælde til at ændre på deres risikovurderinger om tvangsanbringelse af børn. Men algoritmen rummede en gevaldig fejlkilde, som Therese opdagede, da hun fik mulighed for at kigge nærmere på den. Og dengang Telli Karacan fra…

I tre måneder har journalisterne Ida og Mikkel været undercover i det højreekstreme online forum Fædrelandet på chatplatformen Discord. I Fædrelandet deles der både Hitlermemes, terrorvideoer og nynazistisk ideologisk inspiration . Men der hyggesnakkes også om hverdagsting blandt medlemmerne, der overvejende er danske teenagedrenge. Medlemmerne ønsker at lave en bevægelse, og de snakker åbent om hvordan de kan rekruttere flere til den via mainstream sociale medier som TikTok. Men nogle af Fædrelandets medlemmer dem får sig en overraskelse, da de to journalister pludselig banker på deres dør, og insisterer på at vise deres forældre hvad det er for et online fællesskab, deres børn er med i. I dette afsnit af Cybernormer har vi besøg af de to journalister Ida Nyegård Espersen og Mikkel Kristensen, der fortæller om deres graverarbejde i nynazistiske discordservere, om hvordan humor og ironi bruges til at pakke ideologi ind, den svære samtale med de chokerede forældre, og om hvordan man kan modvirke online…

I starten af 2023 udkom spillet Hogwarts Legacy, og det fik igen diskussionen om hvorvidt JK Rowling, forfatteren og rettighedshaveren til Harry Potter serien er transfobisk til at blusse op. For mange Harry Potter fans er det et sårbart og splittende emne, og for mange der ikke har fulgt med i debatten eller nærlæste JK Rowlings tweets, kan anklagerne opfattes som overdrevne. I denne bonusepisode af Kønskrigerne har vært Maia Kahlke-Lorentzen besøg af Ivy-Oak til en samtale om at være potterfan og transperson på én gang, og sammen gennemgår de JK Rowlings mest omdiskuterede tweets og den verdensberømte forfatters ideologiske rejse de seneste fem år. ⚠️Indholdsadvarsel: Indeholder eksempler på stærkt transfobisk retorik. Gæst: Ivy-Oak Charlton, diversitetskonsulent og aktivist Redaktion og produktion: Maia Kahlke Lorentzen Musik: Sara Nielsen Voiceacts: Text Magic Anbefalinger fra dette afsnit: Liste over alternativer til Harry Potter serien https://www.ivy-oak.biz/forslag Støt Ivy-Oaks podcast om Harry…

Tesla milliardæren Elon Musk, overtog under stor medieopmærksomhed det sociale medie Twitter i oktober 2022, og lovede at han ville fikse det “digitale bytorv”. Det udgav vi en episode af Cybernormer om i november, men siden er der løbet meget vand igennem åen, og mange Musk tweets gennem feedet. Musk har blandt andet opnået den tvivlsomme verdensrekord i største tab af personlig formue på kortest tid. Men måske er det ligemeget, når man er en mand med en langsigtet mission? I dette afsnit har vi igen besøg af Cybernaut og programmør Nynne Just Christoffersen, der sammen med vært Maia Kahlke Lorentzen tager temperaturen på det temmelig overophede sociale medier og gør status på hvordan det egentlig går for verdens nu kun næstrigeste mand med at redde ytringsfriheden. Husk også at lyt til første afsnit om Elon Musk, Cybernormer #12: "Musk vs. Twitter" her på podcastapp'en. Find en dansk Mastodon server her Kilder til dette afsnit: Opening the gates of hell’: Musk says he will revive banned accounts, WP, 2022…

Dette er anden del af to, husk at lytte til del 1 først. Han bliver kaldt Top G, King Cobra og kongen af toksisk maskulinitet. Udover flere verdensmesterskaber i kickboxing, var han også i efteråret den mest googlede person på internettet. Han rager millionerne ind gennem sit hustler universitet, hvor han påstår han kan lære unge mænd at score damer og blive rige hurtigt. Og hvis du ikke har hørt om ham, så har dit teenagebarn helt sikkert. Han har nemlig fundet nøglen til at gå megaviralt på TikTok gennem sine videoer hvor han med en cigar i kæften praler med sine dyre biler og lufter sine sexistiske holdninger. Lige nu sidder han varetægtsfængslet sammen med sin bror i Rumænien, anklaget for voldtægt, ulovlig tvang og menneskehandel. I denne episode af Cybernormer serien Manosfæren, taler Cybernaut og ekstremisme researcher Telli Karacan og vært Maia Kahlke Lorentzen dykker ned i scorekunstner og “successcoach” Andrew Tates storhed og fald. Manosfæren er en serie af Cybernauternes podcast, hvor vi sætter…

Han bliver kaldt Top G, King Cobra og kongen af toksisk maskulinitet. Udover flere verdensmesterskaber i kickboxing, var han også i efteråret den mest googlede person på internettet. Han rager millionerne ind gennem sit hustler universitet, hvor han påstår han kan lære unge mænd at score damer og blive rige hurtigt. Og hvis du ikke har hørt om ham, så har dit teenagebarn helt sikkert. Han har nemlig fundet nøglen til at gå megaviralt på TikTok gennem sine videoer hvor han med en cigar i kæften praler med sine dyre biler og lufter sine sexistiske holdninger. Lige nu sidder han varetægtsfængslet sammen med sin bror i Rumænien, anklaget for voldtægt, ulovlig tvang og menneskehandel. Dette er første episode af to, hvor Cybernaut og ekstremisme researcher Telli Karacan og vært Maia Kahlke Lorentzen dykker ned i scorekunstner og “successcoach” Andrew Tates storhed og fald.Lyt til episoden her, eller find Cybernormer der hvor du hører podcasts. Manosfæren er en serie af Cybernauternes podcast, hvor vi sætter fokus…

Dette afsnit af kønskrigerne er en bonusepisode. Vi fik ikke plads til interviewet med YouTube og researcher Caelan Conrad i 4 afsnit af kønskrigerne, der handler om den moralske panik om transkønnede børn. Men vi mener alligevel at samtalen med Caelan, der har brugt otte måneder på at være undercover og researche i kønskritiske Facebookgrupper i USA, var så vigtig at den her er som redigeret bonusepisode. I den fortæller Caelan hvordan forældre til transkønnede børn rekrutteres ind i grupper der fordrer dem misinformation om deres børn, og overbeviser dem om at isolere dem eller lave decideret omvendelsesterapi på dem. Caelans fulde videoer med deres research kan ses her: https://www.youtube.com/@caelanconrad/videos ⚠️Indholdsadvarsel: Podcasten indeholde eksempler på stærkt transfobiske og hadefulde kommentarer, samt henvisning til selvskade, børnemishandling, vold og selvmord. ❓Om denne podcast: I serien Kønskrigerne undersøger Cybernauterne den “kønskritiske” (Gender Critical) bevægelse, dens historik,…

Idéen om at en farlig transagenda forfører børn og lokker dem eller ligefrem tvinger dem til at skifte køn, er længe blevet fremført, både blandt kønskritiske influencere og konservative debattører og politikere. I USA har det medført flere omfattende og indgribende lovforslag og endda forbud mod behandling af transkønnede børn, ligesom flere og flere børnehospitaler og læger der arbejder med transkønnede børn oplever trusler og hadkampagner, koordineret af religiøse og politiske ekstremister. Dagsordener og decideret misinformation fra fra kønskritiske influencere spreder sig i medier herhjemme, og påvirker praksis i forhold til behandling af mindreårige i hele norden. Og panikken om børnene også for alvor nået til Danmark. Dette afsnit af kønskrigerne handler om børnene. Om hvordan misinformation og skræmmebilleder bliver spredt, om pseudovidenskabelige teorier om transkønnethed der smitter på internettet og om hvorfor tanken om at transkønnede børn godt forstår og kender deres egen identitet er så…

I denne episode af manosfæren har vi besøg af Laura Bates, der er stifter af Everyday Sexism Project og hvis bog ”Men who hate Women”, der handler om manosfæren, netop er blevet udgivet på dansk. Da Laura i november besøgte København, i forbindelse med lanceringen af bogen, mødte vi hende til en samtale om hvordan hun selv stødte på manosfæren, hvordan hun har set at særligt unge teenagedrenge hives ind i antifeministiske og kvindefjendske digitale universer og hvad hun mener vi kan gøre for at få dem ud igen. Du kan bestille den danske oversættelse af Laura Bates bog Mænd som hader kvinder hos forlaget Rebel with a cause via deres hjemmeside https://rebelwithacause.dk/ Vært og Cybernaut Maia Kahlke Lorentzen har skrevet efterordet til bogen om den dansksprogede manosfære som du kan læse her https://cybernauterne.dk/blog/manosfaeren-i-danmark/ Manosfæren er en serie af Cybernauternes podcast, hvor vi sætter fokus på de digitale rum hvor mænd mødes og diskuterer køn og maskulinitet - og er enten kritiske…

Verdens rigeste mand har overtaget Twitter, og det kan man sige meget om men det er ikke kedeligt: Han har fået annoncører til at flygte i hobetal, fyret halvdelen af de ansatte og på trods af sin påstand om at være ”ytringsfrihedsabsolutist” fjernet Twitterkonti der parodierer ham. Nogen forudsiger at platformen snart helt stopper med at fungere. Cybernaut Maia Kahlke Lorentzen har besøg af programmør Nynne Just Christoffersen, og sammen ser de tilbage på Elon Musks kaotiske Twitterovertag og diskuterer ytringsfrihed og moderation på sociale medier, milliardærer med skrøbelige egoer, myter om techgenier og hvor vi går hen, hvis Twitter går i stykker. Kilder refereret I podcasten https://www.inverse.com/input/tech/twitter-anti-conservative-bias-misinformation-study-mit-yale https://www.technologyreview.com/2022/11/03/1062752/twitter-may-have-lost-more-than-a-million-users-since-elon-musk-took-over/ Find flere referencer på vores blogindlæg om Elon Musks Twitterovertag her…