Vold som Udtryksform podcast

Da valgkampen er på sit højeste op til kommunalvalget i 2021, bliver chefen for ældreplejen i Gladsaxe sendt hjem. På et af kommunens plejehjem har medarbejderne delt billeder af beboerne på Snapchat. Billeder, som gør grin med beboerne. I dag er der et før og et efter i Gladsaxe. På rådhuset har de fået øjnene op for, at forråelsen findes. På alle niveauer arbejder demed at modvirke forråelse i kommunens tilbud. De taler om psykologisk tryghed både på plejehjemmet og på rådhuset. Kommunen forsøger også at fordele opgaverne mellem sygeplejersker og sosu-assistenter på en anden måde. Forråelse vokser ud af en lang og udmattende proces, hvor medarbejderne føler sig pressede og ude af stand til at gøre deres arbejde godt nok. Og når man dagligt går på kompromis med sin faglighed og sin samvittighed risikerer man at udvikle moralsk stress. I dette afsnit kan du høre hvordan Gladsaxe kommune forsøger at styrke fagligheden og den psykologiske tryghed. Og ommoralsk stress og hvad den kommer af. Medvirkende: Herle…

Forråelse er, når vi ikke længere viser omsorg, men istedet taler hårdt til de mennesker, vi skal tage os af. Eller ruller med øjnene, ignorerer dem eller ydmyger dem. Forråelsen opstår især indenfor social-og sundhedsområdet, hvor personalet går på arbejde med deres følelser og deres samvittighed. Hver dag. Forråelsen opstår ikke, fordi de er onde eller dårligere mennesker end dig og mig. Tværtimod er forråelsen en overlevelsesstrategi. Et forsvar mod omsorgstræthed, dårlig samvittighed og følelsen af ikke at slå til i en presset vagtplan. Men forråelsen kan forebygges og bekæmpes. Det arbejder de aktivt med på plejecentret Rosenlund i Gladsaxe. Tag med på besøg og hør, hvad de gør. Medvirkende: Jeanette Spangsberg, plejehjemsleder, Trine Svendsen, daglig leder, Achwak Larsen, social-og sundhedshjælper og faglig koordinator. Interview og klip: Bille Sterll / Journalistik med mere. Musik og jingler: Audiojungle

Claus’ kone lider af alzheimer, og Franks søster er lammet efter flere hjerneblødninger. Begge er helt afhængige af andres omsorg og pleje. Heldigvis har Claus og Frank et godt samarbejde med personalet på plejehjemmet. Samarbejdet mellem pårørende og personale betyder alt. Et dårligt samarbejde skaber frustrationer, som kan bryde ud i åbne konflikter. Omvendt giver et godt samarbejde tryghed og ro for beboerne og deres nærmeste. Med jævne mellemrum lander møgsager fra plejehjem i medierne og giver anledning til voldsom debat. Men mange konflikter kan forebygges, hvis samarbejdet mellem pårørende og personale er godt. Hvad skal der til for at samarbejdet fungerer? Hvad har de pårørende brug for, og hvad lægger de vægt på? Det fortæller Claus og Frank om i dette afsnit af Vold som Udtryksforms podcast: Medvirkende: Claus Jarset og Frank Lass, pårørende og Musah Kalyango, medarbejder på Grønnehaven Plejecenter. Tilrettelæggelse og klip: Bille Sterll / Journalistik med mere. Musik: Audio Jungle og J.S. Pierpont…

Ophidsede stofbrugere i et fixerum på Halmtorvet og frustrerede beboere i et bosted faldt til ro, når Louise Runge brugte metoden Low Arousal til at dæmpe konflikter. Low Arousal er en pædagogisk tilgang, som går ud på at skabe ro, nedtrappe konfrontationer og forebygge vold. I dag arbejder Louise Runge med Low Arousal omgivet af skov og hav i sin egen praksis som naturbaseret psykoterapeut, og bag sig har hun mange års erfaring som leder og medarbejder indenfor social- og handicapområdet. Hun er med andre ord vant til at færdes i konfliktfyldt farvand, hvor en lille gnist hurtigt udløser en eksplosion. Derfor bruger hun Low Arousal til at få frustrerede og voldsomme borgere til at falde til ro. Hvordan gør hun helt konkret? Hvad siger hun, og hvad gør hun? Og bliver hun aldrig bange? Det fortæller hun om i dette afsnit af Vold som Udtryksforms podcast. Medvirkende: Louise Runge, naturbaseret psykoterapeut og Bille Sterll, journalist. Jingler: Audio Jungle

Hvad kræver det at være frivillig på et socialt værested? I denne episode af Vold som Udtryksform kan du komme med på besøg i Reden København og Café Paraplyen. Det er to vidt forskellige steder, der dog begge er til for mennesker i sårbare positioner. Begge steder er også meget glade for hjælp fra frivillige, men er det hvem som helst, der kan blive frivillig der? Lyt med og få svaret. Episoden er produceret af StoRik for Vold som Udtryksform og Socialt Udviklingscenter, SUS.

Åben Dialog har bredt sig fra det nordligste Finland til flere danske kommuner især på botilbud for mennesker med sociale og psykiske problemer. I Finland bliver psykiatriske patienter tilbudt dialog i stedet for medicin. Og i den dialog deltager netværket, fordi netværket er nøglen til at forstå den enkeltes liv. I den finske psykiatri viser Åben Dialog enestående resultater med recovery. Herhjemme bliver metoden også brugt til at skabe bedre trivsel og mindre mellem medarbejdere og mennesker, som lever svære liv. Medvirkende Olga Runciman, privatpraktiserende psykolog og Line Top Abildtrup, konsulent og tidligere leder. Interview og klip: Bille Sterll / Journalistik med mere. Musik: Claude Debussy / Audio Jungle.

Oprindelig var Åben Dialog et behandlingstilbud i psykiatrien i Finland. Men dialogen er også en vej til at undgå vold og aggressioner i et hårdt miljø. Åben Dialog inddrager borgernes netværk ud fra en ide om, at alt, hvad vi siger og gør, giver mening, hvis vi lytter. På botilbuddet Tuesten Huse oplever sosu-assistenten Cassandra både færre sygedage og magtanvendelser, men også en anden indstilling til beboerne, når hun bruger åben dialog. Det lyder simpelt, men det er også svært for alvor at lægge sin egen faglighed til side og bare lytte. Medvirkende Cassandra Michem, sosu-assistent på Tuestenhuse, Frederikke, beboer på Tuestenhuse, Line Top Abildtrup, tidligere leder og nu konsulent i socialpsykiatrien. Interview og klip: Bille Sterll / Journalistik med mere. Musik: Claude Debussy / Audio Jungle.

Skab bedre kontakt og trivsel med Marte Meo For Mie Lodahl og Mette Siig og mange andre social- og sundhedsmedarbejdere, er vold og trusler noget, de skal forholde sig til. Hver dag. Men vold og trusler kan forebygges. På HS Bofællesskabet i Herning gør de det ved hjælp af metoden Marte Meo. Beboerne i HS Bofællesskabet lider af Huntington sygdom. De har brug for omsorg og pleje døgnet rundt. Mange af dem har svært ved at kommunikere og kan blive voldsomme, når de bliver frustrerede. Ved at bruge Marte Meo oplever medarbejderne, at de skaber bedre kontakt til beboerne og undgår mange af de situationer, hvor frustrationer vokser og bliver til vold. Også i en travl hverdag. Medvirkende Mie Lodahl og Mette Siig, social- og sundhedsassistenter på HS Bofællesskabet i Herning. Rene, beboer. Interview og klip: Bille Sterll/Journalistik med mere. Jingle: Audiojungle.

Brug mindre magt med Nænsom Nødværge Hvis I sidder tre sosu’er sammen, har mindst en af jer – statistisk set – oplevet at blive sparket, slået, truet og kaldt dumme kælling. Eller det, der er værre. Hver tredje social- og sundhedsmedarbejder oplever vold og trusler, når de går på arbejde. Men sådan behøver det ikke være. I kan selv arbejde med at håndtere vold og konflikter. Og de arbejdspladser, som aktivt forebygger vold, oplever også mindre vold. Social- og sundhedshjælper i Syddjurs Kommune Karina Krause bruger selv Nænsom Nødværge til at undgå konflikter, vold og magtanvendelse. Det er en nænsom metode, baseret på selvforsvarsteknikken jiu-jitsu. Karina bruger også metoden til at reflektere over, hvad der sker, hvis en konflikt eskalerer. Medvirkende Karina Krause, Nænsom Nødværge-instruktør, sosu-hjælper og sosu-assistentelev. Interview og klip: Bille Sterll/Journalistik med mere. Jingle: Audiojungle.

Hver syvende sosu-elev dropper ud af sosu-uddannelsen. Nogen kalder det praksischok, når eleverne møder virkeligheden på plejehjem og hospitaler. Men samfundet har brug for flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Så hvordan kan vi undgå, at eleverne giver op undervejs? Og hvad skal der til, for at de får en god praktiktid? Det forsøger vi at svare på i denne podcast fra Socialt Udviklingscenter Sus og Vold som Udtryksform. Medvirkende: Nadia, social- og sundhedsassistentelev i tredje praktikperiode. Charlotte Rugh, demenskonsulent i Gladsaxe kommune. Arnt Vestergaard Louw, lektor ved Center for Ungdomsforskning, AAU. Interview og klip: Bille Sterll/Journalistik med mere. Jingle: Audiojungle.

I 4.b på Katrinebjergskolen i Aarhus arbejder lærerne bevidst med at skabe ro og trivsel i klassen og forebygge konflikter og vold. Hver fjerde lærer i folkeskolen har modtaget trusler, og hver femte har været udsat for vold i løbet af det seneste år. Lange skoledage, for mange børn og for få voksne, larm, mange skift i dagens løb og kuldsejlet inklusion skaber konflikter og uro. Så hvad nu, hvis folkeskolen gjorde noget helt andet? Det gør de i Nest-klasserne på Katrinebjergskolen. Nest er et pædagogisk koncept, hvor færre elever, masser af regler og flere voksne i klassen gør det muligt at inkludere børn med autisme og adhd. Og børnene i Nest-klasserne stortrives. Hør hvordan. Medvirkende: Rasmus Dam Kristoffersen og Mette Ellehauge, lærere i Nest-klasserne på Katrinebjergskolen. Signe og Frederik, elever i 4. b på Katrinebjergskolen. Jingle: Audio Jungle. Produceret af Bille Sterll / Journalistik med mere for Socialt Udviklingscenter SUS og Vold som Udtryksform.

Stine har været uddannet lærer i et år og har allerede indrapporteret én episode med vold. Jenny er lige blevet færdig som lærer og har også oplevet konflikter. Hver fjerde lærer i folkeskolen har været udsat for trusler, og hver femte har været udsat for vold i løbet af det seneste år. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Især nyuddannede lærere oplever vold og trusler. Der er meget, lærerne selv kan gøre for at dæmpe risikoen for konflikter. Men det er en fælles opgave, som involverer ledelse og kolleger, at skabe et godt arbejdsklima på skolen. Det fortæller to unge lærere og en arbejdsmiljøforsker i denne podcast. Medvirkende: Stine Halkjær og Jenny Maria Jørgensen, skolelærere og Lars Peter Andersen, psykolog og arbejdsmiljøforsker. Produceret af Bille Sterll / Journalistik med mere for Socialt Udviklingscenter SUS og Vold som Udtryksform.