Leth møder Moesgaard

Leth møder Moesgaard

Fortiden er vildere, end vi troede. Nye erkendelser vender op og ned på vores forestillinger om konger og dronninger, handelsruter, magtforhold, krig – og om det at være menneske. Sammen med Kristian Leth fortæller Moesgaards arkæologer, antropologer, historikere, konservatorer og andre eksperter, hvordan brikkerne i forhistorien hele tiden forskydes, og hvordan vi gennem nye fund, nye metoder og nye tolkninger bliver klogere på mennesket.
00:00
00:00

Episodens resumé

Hvordan opstod idéen om, at man kan eje noget så abstrakt som jord og land? I årtusinder levede folk i Danmark i åbne, uindhegnede landskaber. Men idéen om hegn spredte sig efter alt at dømme meget hurtigt, og i løbet af ganske kort tid ændrede landskabet sig dramatisk – og for altid. Hvordan ændrede det også vores måde at opfatte ’natur’ på – og er vi overhovedet i stand til at se verden uden indhegninger og afgrænsninger i dag? Mette Løvschal er professor ved afdelingen for arkæologi og kulturarv på Aarhus Universitet og ledende forskningsudvikler på Moesgaard. Hun forsker i, hvordan forholdet mellem mennesker og landskaber har udviklet sig de sidste 10.000 år.

Episoder

10-

Hvordan et hegn forandrede verden

14 okt. 2026
9-

Hvordan kan den nyeste naturvidenskab give os mere præcise svar om fortiden?

Hvordan er det helt præcist, at en genstand eller et fragment fra en udgravning bliver til en brik i det store puslespil om vores fælles fortid? Hvordan skaffer vi mening ud af materien? Ja, hvordan får vi fortiden til at vise sig tydeligst for os? I de senere år har nye naturvidenskabelige metoder sat deres aftryk på arkæologien og givet os muligheder for at trække mange flere svar ud af selv de mest undseelige detaljer. Anna Katarina Tjelldén er kulturhistorisk konservator ved afdelingen for konservering og naturvidenskab ved Moesgaard, og hun fortæller om nogle af de nye tværfaglige undersøgelsesmetoder, der giver vores viden om fortiden større dybde og flere nuancer.

30 sep. 2026
8-

Retsarkæologi. Kan en arkæolog opklare et mord?

Vi har nok alle sammen hørt om retsmedicinere. Men hvad er en retsarkæolog? Og hvilken rolle kan arkæologien spille i en efterforskning af komplicerede kriminalsager? Lars Krants Larsen er museumsinspektør ved Moesgaard og specialist i middelalderarkæologi, og så er han en af de få retsarkæologer, vi har i Danmark. I samtale med Kristian Leth giver han et unikt indblik i retsarkæologens arbejde og værktøjskasse – uden at kunne røbe alle detaljer.

16 sep. 2026
7-

Hvad kan en død viking sige om et helt samfund?

Arkæologi er et forsøg på at møde mennesker, der ikke lever mere. At forstå dem og deres skikke og samfund. I Lisbjerg nord for Aarhus har arkæologer – højst overraskende – fundet 30 grave fra vikingetiden. Hvad fortæller gravpladsen og dens genstande os? Og hvordan undersøger man sporene efter noget, der aldrig var tiltænkt at blive fundet igen? Liv Stidsing Reher-Langberg er museumsinspektør og arkæolog på Moesgaard. Hun var udgravningsleder på Lisbjergudgravningen, som trak store overskrifter i 2025 på grund af de opsigtsvækkende fund.

02 sep. 2026
6-

Hvordan beholder man magten?

Hvordan opstod magtfulde samfund, herskere og konger? Kan man opretholde sin magt uden folkets opbakning, og hvad sker når tilliden svigter? Vi dykker ned i fortidens magt hos vikingerne, mayaerne og på Påskeøen. De byggede statuer, pyramider og skibe – og unikke og interessante samfund, som også i dag fortæller os noget om magtens natur. Mads Ravn er arkæolog, leder af Lokal Kulturarv på Moesgaard – og så sidder han i bestyrelsen for Kon-Tiki Museet i Oslo. Han har deltaget i Galathea 3-ekspeditionen og bl.a. været på feltarbejde i Ny Guinea og på Påskeøerne.

19 aug. 2026