Det Blinde Punkt

I denne episode af Det blinde punkt kommer du helt tæt på arbejdet som hospitalspræst på Rigshospitalet, lige dér hvor livet og døden mødes. Samtalen med Lotte har efterladt et stort aftryk i mig. Og rejser et relevant spørgsmål: I en tid, hvor sundhed er blevet en superværdi og en målestok for det gode liv, hvad sker der så, når vi bliver syge eller skal dø? Det nærliggende svar er, at vi risikerer at føle, at vi har fejlet. På hospitalet møder vi netop det, mange prøver at undgå: Nemlig mørket, skammen, sorgen, afmagten og meningsløsheden. Og hvem går vi så til, når lægerne ikke kan gøre mere? Det gør vi blandt andet til en som Lotte. I episoden taler vi bl.a. om: Lottes vej til at blive hospitalspræst Hvordan hun møder syge, døende og pårørende Forskellen på hospitalpræst, psykolog og læge Om tro er nødvendig for at få hjælp Hvad sjælesorg egentlig er, og hvordan den passer ind i hospitalsverdenen Lottes blinde vinkler, og hvorfor de gør hverdagen spændende for Lotte Om Lotte Mørk: Lotte arbejder som…

I dagens episode skal vi tale om noget, der fylder i rigtig mange hjem, men som ofte bliver misforstået: Nemlig parforhold, hvor den ene eller begge har ADHD. For når hverdagen bliver hektisk, strukturer udfordres, og følelser lever lidt stærkere, så kan kærligheden komme på overarbejde. Faktisk ved vi fra undersøgelser, at risikoen for skilsmisse er højere i par, hvor ADHD er en del af ligningen. Flere danskere får i dag en ADHD-diagnose, og samtidig stiger skilsmisseprocenten. Vi ved ikke præcis, hvordan de to ting hænger sammen, men vi ved, at ADHD kan skabe nogle helt særlige dynamikker i et forhold. Og det er præcis dem, jeg vil grave ned i i dag. Derfor har jeg inviteret psykoterapeut og parterapeut Eva Zelander hjem i mit køkken. Eva arbejder med par og ADHD til daglig og er aktuel med bogen Parforhold med ADHD. Hun har også selv oplevet på egen krop, hvordan ADHD kan påvirke kærlighedslivet. I episoden kommer vi bl.a. ind på: - Hvilke udfordringer oplevede Eva selv i sit parforhold med ADHD? - Hvad…

I dag skal vi tale om, hvordan man står stærkt i stormen, når livet presser en til det yderste. Jeg har inviteret bogaktuelle forfatter, filosof og yogalærer Simon Krohn i Det blinde punkt for at tale med mig om, hvordan man kan støtte sig selv i svære situationer, hvadenten det handler om sygdom, skilsmisse, økonomi eller arbejde. Ifølge Simon, er forudsætningen for at stå stærkt i stormen, at drage omsorg for det totale smertebillede og ikke kun den fysiske kropslige smerte. For når kroppen lider, så lider mennesket med. I vores samtale kommer vi ind på, hvad lidelse er, og hvordan man kan forstå lidelse som et tveægget sværd; Den akutte lidelse og dramaet ved lidelsen. Simon tager os med ind i lidelsens univers og giver lytteren eksempler fra eget liv og erfaring fra hans arbejde i bl.a. psykiatrien og på hospitalsafdelinger, om hvordan man kan arbejde med at drage omsorg for sig selv og de svære eksistentielle, følelsesmæssige og tankemæssige udfordringer, der er forbundet med at være syg og presset i…

I dag skal vi tale om spiseforstyrrelsen ortoreksi. En spiseforstyrrelse, hvor det at leve sundt er blevet så tvangspræget, at det er blevet usundt. Spiseforstyrrelsen er en livsførelse, hvor sund, “clean” eller naturlig mad er blevet en religion, og hvor almindelig mad kan skabe decideret sygdomsangst og følelsen af stor skam. Udadtil kan det til forveksling se ud som om, at man “bare” lever et rigtig sundt liv, og derfor fint lever op til de normer og sundhedsidealer, der hver dag formidles gennem f.eks. sundhedspolitikker, medier, sociale medier og influencere. Men indadtil øges risikoen for ensomhed, fejlernæring, angst, depression og stress. Derfor skal vi tale højt om, at sundhed kan være alt andet end sundt. Og vi skal vide, hvilke tegn vi skal være opmærksom på, så vi kan stoppe spiseforstyrrelsen i tide. Derfor har jeg inviteret Professionsbachelor i ernæring og sundhed Sophie Birch i det blinde punkt. Gennem studiet har hun undersøgt, hvordan sundhedsprofiler på TikTok taler om kost og træning kan…

I dag sætter vi fokus på unges kropsopfattelse, og hvordan utilfredsheden med kroppen er blevet til et sundhedsproblem, et mentalt problem og stor kilde til mistrivsel blandt unge mennesker. Med andre ord: Vil vi knække kurven af voksende mistrivsel hos de unge, må det gå gennem forholdet til kroppen. Er du lærer, pædagog, træner eller forælder, der har med børn og unge at gøre, så får du i denne episode indblik i, hvad der påvirker de unges forhold til kroppen. Du får også helt konkrete råd til, hvordan: -Du, får dit barn eller dine elever til at spise deres madpakker i skolen -Du, får drengene fra 7. klasses til at gå i bad sammen efter idræt -Du, som træner kan være en rollemodel på grønsværen til fodbold (eller til svømning og dans) -Du, som forælder tager snakken om den svære krop med din teenagedreng og -pige -Du, bedst håndterer, når din teenager hellere vil i fitness end at dyrke sin fritidsinteresser. Om Mathias Beier Hougaard Mathias Beier Hougaard er projektleder på projektet Spejlven hos…

I denne episode skal vi tale om at være pårørende til et menneske med psykisk eller fysisk sygdom. 3 ud af 4 angiver ifølge en undersøgelse fra 2025 for Danske Patienter, at de enten er eller har været pårørende. Men andre ord er der en stor sandsynlighed for, at du og jeg på et tidspunkt i vores liv vil opleve at være pårørende. Jeg tror de fleste vil svare, at det er en selvfølge at træde til for sine nærmeste, hvis de bliver syge. Men der er også en slagside. For hver fjerde oplever, at pårørenderollen går ud over deres psykiske helbred og deres relationer til andre. Derfor er det vigtigt, at vi også som samfund har fokus på, hvordan de pårørende støttes bedst muligt, for at de kan være den støtte, der er nødvendig, og som de gerne vil være for dem, de elsker. Min gæst i dag er Dorthe Stieper. Mor og pårørende til en datter, der har autisme og ADHD, og som barn kæmpede sig ud af en alvorlig spiseforstyrrelse, angst, depression og længerevarende traume- og belastningsreaktioner. I dag arbejder Dorthe som…

Nærdødsoplevelser er sådan noget, som videnskaben har rynket på næsen af og afskrevet som pseudovidenskab eller ren og skær pure opspind. Men faktisk ses der mønstre i oplevelserne på tværs af lande, religion og tro, som vi kan indsamle data på - og måske udlede noget ud fra, for at forstå, hvad nærdødsoplevelser er, og hvad det gør ved de mennesker, der oplever dem. I denne episode af Det blinde punkt har jeg inviteret læge og forsker Tobias Anker Stripp som gæst for at gøre mig meget klogere på nærdødsoplevelser. Tobias er udover læge og forsker også uddannet reikimester. Hvorfor, kan du høre meget mere om i podcasten. I episoden kommer vi ind på: -Hvad førte Tobias i retning af at forske i nærdødsoplevelser? -Hvad var det blinde punkt? -Hvad er tro, og hvad er videnskab? -Hvornår er man død? I klinisk forstand? -Hvad er nærdødsoplevelser, og hvem oplever det? -Kan man sige noget generelt om oplevelserne? -Er der en sjæl? -Hvad gør nærdødsoplevelser ved mennesket, når det vender tilbage til livet? -Kan en…

Disclaimer: I denne episode bliver der b.la. talt om BMI. Hvis du ved, at det trigger dig, eller du kommer til at sammenligne dig selv på en negativ måde, så tal med nogle eller ræk ud efter hjælp. Nederst i denne episode kan du læse, hvor du kan få hjælp. Hun var 35 år, 150 cm høj, vejede kun 18 kilo - og havde en BMI på 7,7. Hun havde været syg med anoreksi, siden hun var 10 år - alligevel havde hjernen ikke taget skade, da Simone Hemmingsen lavede kognitive tests på hende. Hvordan kan det passe? I denne episode af Det blinde punkt undersøger jeg, hvordan svær anoreksi påvirker hjernen - og i særdeleshed intelligensen, når kroppen er så underernæret og undervægtig, at det bliver livstruende. Når vi ikke spiser mad, begynder kroppen at spise af sig selv. Det betyder i praksis, at vigtige og vitale organer skrumper, som f.eks. hjernen og leveren. Tænder og knogler afkalkes og risikoen for knoglebrud er markant større, når kroppen ikke får nok mad. Det siger måske sig selv, at en vægtøgning er vigtig. Men…

Hver femte ung i 9. klasse har skadet sig selv med vilje, uden hensigt om at tage sit eget liv. Tallet er nogenlunde det samme hos danske gymnasieelever. Selvskade er mere udbredt blandt piger end drenge. Selvom selvskade er mest udbredt blandt unge, forekommer det også hos den voksne del af befolkningen. Men hvorfor selvskader man? Og hvordan hjælper man bedst mennesker, der selvskader? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, jeg prøver at få besvaret i denne meget spændende podcast om emnet. Jeg har inviteret specialist i voksen-psykoterapi og autoriseret psykolog Casper Aaen i Det blinde punkt til at tale med mig om lige netop dette spændende emne. Casper har meget erfaring med netop selvskade - og spiseforstyrrelser. I episoden kommer vi ind på: Hvad er det ved selvskade, der motiverer Casper i sit arbejde? Hvad var det blinde punkt, der førte Casper i retning af psykiatrien og arbejdet med selvskade? Er der forskellige grader af selvskade? Er selvmordstanker og selvmordsforsøg også selvskade - eller…

Da Katrine Gisiger lavede træningsfællesskabet VOM - Virkelig Overskuelig Motion, ønskede hun at lave en vægttabsfri zone - hvor træning giver belønning med det samme - og ikke først, når pilen går ned på badevægten. Katrine deler sin egen historie om dengang, hun hadede planken, hadede sin egen krop og i det hele taget havde et had/kærlighedsforhold til træning. Jeg taler med Katrine om, hvordan hun brugte alt den viden til at hjælpe andre igang med at træne og holde fast i træningen og træningsglæden. I denne episode kommer vi ind på: -Hvad er Sundhedsstyrelsens anbefalinger til motion? Tjek dig selv - lever du op til dem? -Hvordan kan vi gå fra at vide, at motion er sundt til rent faktisk at få det ind i hverdagen, som en naturlig del af livet? -Hvilket forhold havde Katrine til mad, krop og træning, dengang træning var en sur pligt? -Hvordan er hendes forhold til motion i dag i 2025? -Hvad er VOM, Virkelig Overskuelig Motion, og hvorfor skabte Katrine et træningsfællesskab, baseret på sin egen erfaring…

'Følelsesregulering', 'følelseshåndtering' og 'følelsesmæssig spisning' kan være bøvlede ord og svære at oversætte til helt konkret adfærdsændringer i hverdagen. Ikke desto mindre er ordene meget beskrivende og vigtige at kende til, hvis man vil stoppe overspisninger - eller hjælpe andre til at blive rask af en overspisningsforstyrrelse. Måske har du spurgt dig selv flere gange: "Hvorfor overspiser jeg, jeg ved jo godt, at jeg bliver syg af det?" Og kæmpet med sort samvittighed og selvlede efter den tredje bøtte Ben & Jerry´s. Har du det sådan, så fortvivl ikke. Det blinde punkt kommer dig til undsætning i denne spændende episode, hvor jeg har inviteret psykolog og afdelingsleder på Askovhus Thea Balling i Det blinde punkt. I episoden kommer vi ind på: -Hvad er forskellen på BED (tvangsoverspisning) og bulimi - og hvad er lighedspunkterne? -Hvad er DAT (dialektisk adfærdsterapi) og hvordan kan DAT minimere overspisninger? -Hvorfor virker en terapiretning, der er udviklet til bordeline patienter, også på…

Luften dirrede i rummet, da Jonathan Rafael Zimakoff sad i mit køkken og fortalte sin meget personlige historie om den dag, han forlod hele den verden, han kendte - nemlig den menighed han er født og vokset op i - og hvordan det valg skubbede ham ud i en stor identitetskrise og spiseforstyrrelsen BED. Men også, hvordan han fandt sig selv igen. Det er der kommet en personlig og stærk episode, som jeg har GLÆDET mig helt utrolig meget til at udkomme med. I episoden vil du høre om: -Hvad fik Jonathan til at forlade sit kristne fællesskab? -Hvad var det blinde punkt, der fik ham til at tage det valg? -Hvilke store konsekvenser havde det for ham? -Hvordan igangsatte det hans spiseforstyrrelse - og hvad vedligeholdt overspisningerne? -Hvilken vigtig funktion havde maden i den krise, Jonathan gik igennem? -Hvordan blev Jonathan fri fra sin BED? -Hvad kan vi andre lære af Jonathans historie? Jonathan Rafael Zimakoff Jonathan Zimakoff er sundhedsvejleder og uddannet Professionsbachelor i ernæring og sundhed fra…

I dag skal vi tale om vægttabsmedicinen Wegovy, der har taget Danmark (og resten af verden) med storm, og gjort den globale lægevirksomhed Novo Nordisk styrtende rige. Med andre ord er Wegovy en salgssucces. Men er det også en vægttabssucces? Det taler jeg med professor i ernæring, speciallæge og forsker Jens Meldgaard Bruun om i dagens episode af det blinde punkt. I episoden kommer vi ind på: -Hvad er Wegovy (Virkninger og bivirkninger) -Hvad var det forskningsmæssige blinde punkt, der førte til produktet Wegovy? -Hvor meget taber folk sig i gennemsnit? -Hvem er det for – og hvem er det ikke for? -Bliver man sund af at tage Wegovy - eller bare "slank"? -Hvornår begynder effekten af Wegovy af aftage? Og hvad gør man så? -Hvordan adskiller Wegovy sig fra en almindelig slankekur - eller gør det? -Kan man tage Wegovy og have et forstyrret spisemønster samtidig? -Vil Jens selv anbefale sine tætteste at tage Wegovy, hvis de kæmper med svær overvægt? Og så løfter Jens sløret for, et helt nyt medicinsk…

Det er ikke en konstant høj motivation, der gør, at folk ændrer nogle grundlæggende mønstre i deres liv. Det er derimod vedholdenhed. At du holder ved, dag ud og dag ind. Også når det bliver svært. Og kedeligt. Og uinspirerende. Men hvordan holder vi fast i den vedholdenhed, når motivationen falder? Hvordan holder vi fast i træningen, når det bliver surt eller lader slikket være, når det ligger og lokker i skuffen? Og hvad med de længerevarende forandringer i livet: Skilsmisse, jobskifte, sygdomme, overgangsalder, teenagere - hvordan støtter vi os selv bedst gennem dem? Det undersøger jeg i denne episode, hvor jeg har inviteret Helle Laursen, ekspert i Mindful Self-Compassion, i Det blinde punkt. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er self-compassion? - Hvad kendetegner længerevarende forandringer i livet, og hvorfor er det, at self-compassion er et vigtigt redskab, som støtte i disse lange processer? -Kan vi blive FOR medfølende, så vi bare ligger os på sofaen og spiser slik? -De største misforståelser…

I dag skal vi tale om et emne, der har dybe rødder tilbage til 1960´erne. Nemlig brugen af psykedelika i behandling af psykiske lidelser, som f.eks. angst, depression, OCD og spiseforstyrrelser. I 1960'erne og 70'erne brugte læger og psykoterapeuter psykedelika til at helbrede PTSD, depression og andre alvorlige psykiske lidelser. Men, som følge af krigen imod stoffer, blev den gren af lægevidenskaben lukket ned. Meget tyder på, at vi er ved starten af en ny psykedelisk renæssance, og forskere, verden over, forsker igen i disse stoffers terapeutiske potentiale. Kan psykedelika og særligt psilocybin (svampestoffer), hjælpe de mange, der ikke bliver hjulpet i psykiatrien eller i terapien? Det har jeg sat mig for at undersøge i dag. Jeg har inviteret læge, forsker og psykoterapeut Oliver Rumle Hovmand i Det blinde punkt for at gøre mig meget klogere på dette spændende emne. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er psykedelika og i særdeleshed psilocybin? - Hvad er psilocybin assisteret terapi og hvorfor tilbyde…

Da jeg gik i 7. klasse, strikkede jeg mit første tørklæde. Og det blev så helt utrolig skævt. Den dag skabte jeg den overbevisning, at jeg var dårlig til at strikke, hvilket har fulgt mig lige siden. Men hvordan kan jeg komme igang, hvis jeg gerne vil have gavn af alle de sundhedsfremmende effekter, der er ved strikning. Og er det kun strik, eller er der også andet håndværk, der har den samme positive effekt på helbredet? I denne episode i Det blinde punkt skal vi tale om noget, der de sidste år har fået en sand renæssance. Nemlig glæden ved håndværk. Under corona excellerede folk ud i surdej og kanelsnurrer. I dag er det ikke sjældent, at jeg oplever, at folk hiver et strikketøj frem til møder og kaffeaftaler. Men, hvad er det ved f.eks. strik, vi har så meget brug for som mennesker? Det har jeg sat mig for at finde ud af i denne helt fantastiske episode om CRAFT PSYCOLOGY med dygtige psykolog, forsker og håndarbejdslærer Anne Kirketerp. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er Craft psycology - Hvilken…

Hvad er sunde og usunde digitale vaner? Instagram-, facebook-, linkedin- og wordfeudvaner - eller snapchat-, brawl stars- eller fortnite vaner. Både privat og professionelt interesserer emnet mig. Mine egne klienter i min klinik er blevet yngre og yngre og kæmper i højere grad med forstyrret spisning, spiseforstyrrelser og negativ kropsopfattelse. Det er tydeligt, at de sociale medier har en stor del af ansvaret her. Uopnåelige kropsidealer, “What I eat in a day”- influencers, -selvudnævnte “clean living” sundhedseksperter og lukkede spiseforstyrrelses-grupper er med til at sætte fut i denne skræmmende udvikling. Måske tænker du de samme tanker som mig? Hurra! For i dag har jeg inviteret den mand i Danmark, der ved mest om vores digitale vaner til at gøre mig MEGET klogere på dette emne - Nemlig læge Imran Rashid. I episoden kommer vi bl.a. ind på: - Imrans fortid som IT iværksætter, og hvordan han bruger sin fortid til at påvirke vores alle sammens fremtid - Hvad lærte Imran som praktiserende læge, som også…

I dag skal vi tale om overgangsalderen. Den tabuiserede og mystiske fase, som halvdelen af jordens befolkning gennemgår, men som alt, alt for få kvinder (og mænd) ved nok om eller deler med hinanden, og i stedet går alene med og lider. Det gode budskab er, at du ikke behøver at bide tænderne sammen og "stå igennem det". For med den rette viden, er der meget du selv kan gøre for at få det godt. Derfor ønsker jeg med denne episode at være lige netop den stemme, som du (og din mand) kan bruge, når du begynder at mærke, at din krop, sind og søvn opfører sig anderledes, end det gjorde f.eks. i dine 30'ere. Og hæng på lidt endnu, hvis du endnu ikke er fyldt fyrre. Dine hormonelle forandringer kan nemlig godt starte allerede nu. Hvis du altså kender symptomerne. Jeg har inviteret fysioterapeut og hormonekspert Sally Walker i Det blinde punkt. Sally er 68 år og derfor i postmenofasen. I dag deler hun ud af sin store viden om overgangsalderen. Og det MÅ du ikke gå glip af. For din sundheds skyld. I episoden kommer vi…

Denne episode handler om spiritual bypassing. Hvad er det? Tænker du nok. Det er kort og godt, når man bruger spirituelle idéer eller praksisser til at undgå ubehagelige følelser eller ubearbejdede sår fra barndommen. Således er spiritual bypassing, som at smøre vaseline på linsen: Virkeligheden tilsløres i blind tolerance eller passiv agressivitet, som en bekvem måde at undgå at forholde sig til det svære og det, der skal tages ansvar for. I værste fald, får vi ikke passet godt nok på os selv, sat de grænser, der skal sættes eller ændret de vaner, der er skadende for os, når vi fortaber os i spiritual bypassing. Spiritual bypassing kan lyde: “Alt er lys og kærlighed” “Alt er godt” "Det er op til Gud, Universet eller karma” “Der er en mening med alt” "Der er en gave i alt" “Vrede er en lav frekvens” “Du tiltrækker det, du tænker” Jeg har inviteret skyggeekspert Pernille Melsted i Det blinde punkt, for at tale med mig om lige netop dette spændende emne. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er spiritual…

i 2020 gik 77.000 danskere til psykolog med tilskud fra det offentlige. Det totale antal af danskere, der går i terapi (med og uden tilskud) må altså være langt højere end 77.000. Mange kæmper med skam over at have brug for terapi. Særligt, hvis de har utrygge tilknytningsmønstre med sig i rygsækken. De kan komme til at tænke: Burde jeg ikke kunne klare det selv? Jeg er da ikke så dårlig, at jeg skal til psykolog, Madmentor, coach etc. Hvad tænker min terapeut ikke, når jeg fortæller om mine inderste følelser og tanker? Jeg er også håbløs - måske jeg alligevel bare skal aflyse den tid… Men skal du skamme dig over at søge hjælp? I værste fald kan skam forhindre dig i at række ud efter hjælp. Og det kan have nogle helt andre alvorlige konsekvenser, som f.eks. ensomhed, misbrug og spiseforstyrrelser. Dette er én at de vigtigste samtaler om terapi, jeg har lavet længe. Og med psykolog Mia Lichtenstein i Det blinde punkt, er det blevet en super vigtig, og ekstrem relevant, samtale vi har om dette ubelyste emne. I…

I dag skal vi tale om vaner. Men først kan du tænke over dette spørgsmål næste gang, du har svært at lade chokoladen ligge i skuffen eller hellere vil spise take away end hjemmelavet mad (og får dårlig samvittighed): Er du i virkeligheden bare et uskyldigt offer i en stor kapitalistisk maskine? Svaret får du måske i dagens episode. Jeg har nemlig inviteret forfatter og forsker Nicklas Brendborg ind i De blinde punkt i dag. Nicklas er forfatteren bag bestselleren "Gopler ældes baglæns" der i dag er oversat til 29 sprog. Han er aktuel med opfølgeren "Vanedyr", som vi skal tale om i dag. I episoden kommer vi ind på: Hvad er et Vanedyr? Hvorfor har Nicklas skrevet en opfølger på hans bestseller "Gopler ældes baglæns"? Hvad har de store industrier som fødevare-, porno- og techindustrien tilfælles? Hvad er superstimuli, og hvorfor er de svære at modstå? Hvad er det for en psykologisk svaghed, som vi mennesker har, som industrien udnytter? Hvad er det blinde punkt, som Nicklas brænder for, at vi alle opdager? Hvad…

Har vi blinde punkter der ligger foran os? Nogle vi ikke har set. Og som når vi ser dem, kan de måske være et vendepunkt for menneskeheden? Kan det blinde punkt være vand? Du og jeg ved godt, at vand er sundt og fundamentet for alt liv. Men er der mere til vand? Er vand nøglen til mange af de globale kriser, vi ser i dag f.eks. sundhedskrisen og miljøkrisen? Er der helt basale ting ved vand, som vi endnu ikke kender og forstår? Det skal vi tale om i dagens episode. Jeg har inviteret DNA forsker og vandforsker Nikolaj Blom i Det blinde punkt i dag. I denne afsindigt spændende episode, kommer vi ind på: Hvorfor er vand sundt? Hvad vendte op og ned på, hvad Nikolaj som forsker, vidste om vand? Hvad er det fremtidige blinde punkt, som Nikolaj er igang med at bevise? Hvorfor bruger store firmaer som Tivoli, Haldor Topsøe og Wagamama vand til at optimere deres produktionsapparat? Og hvorfor taler de ikke højt om det? Hvad har Nikolaj, HC Ørsted og HC Andersen tilfælles? Hvordan kan noget så simpelt som vand have…

I dag skal vi tale om selvværd og selvtillid. Du kender ordene. Men kender du også følelsen af selvværd og følelsen af selvtillid? Jeg tror mange forveksler de to begreber. Og derfor vil jeg gøre mig, og dig kære lytter, klogere på, hvad et stærkt selvværd er, hvad der skaber det, og hvad der skal til for at bevare det, når du først har fået styrket dit selvværd. I mit eget liv, har jeg selv været forvirret over, om det jeg troede var et højt selvværd egentlig var en høj selvtillid? Og jeg tror slet ikke, at jeg er alene her. Jeg har inviteret psykolog Marie Brixtofte i Det blinde punkt, for at gøre mig klogere på begreberne selvværd og selvtillid. Marie er vokset op i en dysfunktionel familie med en far, der var alkoholiker. Når hun ser tilbage, gav opvæksten hende en høj selvtillid, men et lavt selvværd. Hun blev dygtig til at præstere. Men kæmpede bl.a. med impostersyndrom: Angsten for at blive afsløret. Desuden har hun selv kæmpet misbrug af både stoffer og mad. Hvorfor har hun det, og hvori ligger…

Da René Støving var nyuddannet ung læge tilbage i 1993, døde en patient med svær anoreksi på den afdeling, han skulle til at starte på. Det påvirkede ham dybt, og vækkede hans store interesse for anoreksien, som en kompleks, meningsløs og uforståelig sygdom. Men også en sygdom, som man kan gøre noget ved. I dag står han bag et nyt studie fra et internationalt forskerhold med dansk ledelse. Et studie, der påviser, at der er en sammenhæng mellem tarmbakterier og anoreksi. - Men hvad viser studiet egentligt? - Hvori ligger sammenhængen mellem vores tarmmiljø og den svære sygdom anoreksi? - Hvorfor finder man først denne sammenhæng nu? - Hvad betyder det i forståelsen, men også i forebyggelsen og behandlingen af sygdommen? - Hvad var det blinde punkt? Hvad er Renés? - Hvad førte forskerne på sporet? - Hvad har forskerne lige pludselig opdaget? - Og sidst, men ikke mindst, hvad kan vi alle lære om måden, vi spiser på, hvis vi vil undgå risikoen for et sygdomsfremmende tarmmiljø. Alt dette, og meget mere, har jeg…

Afsted på Nordkaperen, et sted i Indonesien og langt ud på havet, havde Sille en ud af kroppen oplevelse, der ændrede hendes oplevelse af kroppen for altid. En dag kom Silles far, Troels Kløvedal, nemlig til at tabe en masse kogende kartoffelvand ud over hendes ryg. Og Sille beskriver det sådan her: “Jeg hopper spontant i vandet, og så hopper mit sind ud af min krop og dingler ud over Nordkaperen, 2-300 meter over havet. Dér “smuttede” jeg, fordi det gjorde for ondt at være i min krop”. Lyt med i denne episode, hvor Sille bl.a. fortæller, hvad den oplevelse gjorde ved hende og hendes syn på krop, sind og ånd. I Det blinde punkt taler vi om kroppens sprog. Ikke som i: Krops-sprog. Men som i den måde, din krop taler til dig på, fra du står op om morgenen, til du går i seng om aftenen. Måske lytter du til den? Måske hører du slet ikke? For kan en krop overhovedet have et sprog? Et nonverbalt sprog, som de fleste bare ikke har lært? Det er jeg sikker på, at den har. Men kender du dens ABC? I episoden kommer vi…

I denne episode skal vi tale om den indre kritiker. Den lille stemme der hvisker kritiske ting i dit øre, som ingen andre end dig hører. Ting, som du aldrig ville sige til andre mennesker. Især ikke dem du elsker. Siger din indre kritiker noget i retning af: Du skal være tyndere, smukkere og sundere og stærkere Du skal elske din krop, som den er Du skal hvile mere i dig selv Du skal være mere selvudviklet Du skal være klogere, end du er Du skal være bedre til at sætte grænser Du skal tjene flere penge Du er en fiasko Du er ikke lykkes Du må kæmpe mere Du er ikke god nok Du er skør Du er værdiløs Så er det måske tid til at blive skilt - ikke fra en relation til et menneske, du ikke længere elsker - men fra relationen til din indre kritiker. For gør du ikke det, kan den styre dig langt væk fra det liv, du så brændende ønsker. Og i særdeleshed væk fra den sundhed, du har brugt bunkevis af tid og penge på at opnå. Men stadig kæmper med. Jeg har inviteret kloge og super kompetente skilsmissecoach Lykke Rix i Det…

Ulla Hinge Thomsen stjal engang en ekskærestes cykel i vrede, og smed den i havnen. Det føltes godt lige i øjeblikket. Men det ramte hende i nakken som en boomerang af anger. Der var ingen vej udenom: Hun måtte igang med det svære arbejde i at tilgive ham. Nag er som bekendt at drikke gift og håbe, at andre dør af det. Og lige netop derfor er tilgivelse super interessant, fordi det simpelthen er sundt for helbredet at tilgive. Men hvorfor er det så svært at tilgive andre, der har gjort os ondt? Hvorfor er det så svært at tilgive os selv, når vi har gjort andre ondt? Kan vi tilgive livet, når det gør allermest ondt? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg stiller Ulla i dagens episode. I episoden kommer vi ind på: Hvorfor skrev Ulla en bog om tilgivelse? Hvor i Ullas liv, har hun selv haft brug for at tilgive? Hvad var Ullas blinde punkt, som da hun opdagede det, gjorde det muligt for hende at tilgive sine forældre? Hvorfor er der cancerklinikker i USA, der arbejder med tilgivelse i behandlingen af cancer? Hvad…

Har du ofte en meget overtræt hjerne? Har du tit svært ved at finde ro? Kører dine tanker på 10 spor fremfor 1 eller 2? Er du modsat andre helt rolig, når du skal holde et foredrag for 300 mennesker, men er ved at gå til i uro og rastløshed, når du skal til familiemiddag med svigerfamilien? Har du overspisninger og svært ved at kontrollere din madtrang? Kan du svare JA til de første 5 spørgsmål, har du måske en ubehandlet ADHD. Kan du også svare JA til det sidste, er ADHD måske forklaringen på din vægtøgning og overspisninger. Jeg har GLÆDET mig til at udkomme med denne episode. For den er SÅ vigtig. Jeg taler nemlig med psykiater og læge Anne Philipsen, der er specialiseret i ADHD og én af de få i Danmark der ved mest om sammenhængen mellem ADHD og spiseforstyrrelser. Anne gør mig og dig klogere på, hvad symptomerne på ADHD er: Hvorfor medicin er vigtig, men ikke kan stå alene? Hvordan du kan vende din ADHD til en superkraft, en skaberkraft og en unik menneskelig egenskab, der er helt utrolig vigtig at…

I dagens episode, skal vi tale om, hvorfor nogle mennesker taber sig lettere end andre. Hvorfor nogle tager hurtigere på end andre - og hvorfor vægttab er meget mere komplekst end bare at tage sig sammen. Jens Lund ville have læst idræt, men endte som fedmeforsker. Og det kan vi alle være glade for. For til dagligt forsker Jens i, hvorfor nogle mennesker forbliver tynde, mens andre tager på, selvom begge typer lever i et fedmefremmende samfund. Jeg har en super spændende og meget oplysende snak om alle de nuancer, der hører til overvægt, vægttab og naturlig tyndhed. Som lytter kommer du med helt ind i laboritoriet hos Jens, og får et sjældent indblik i, hvordan livet som fedmeforsker ser ud. I episoden kommer vi ind på: - Kan man svede kalorier ud igennem huden? - Kan miljøet din mormor voksede op i påvirke din vægt og sundhed i dag? - Hvorfor tager nogle lettere på end andre? - Hvorfor har nogle sværere ved at tabe sig end andre? - Hvad er naturlig tyndhed? - Hvad er de biologiske, de genetiske, de…

Du var single, du havde alt den tid i verden til at passe godt på dig selv. Du kunne træne flere gange om ugen, og ingen skulle bestemme, hvad du skulle spise til aftensmad. Og så mødte du din kæreste… Din alenetid blev erstattet af tosomhed og flere timers intime samtaler om dig, mig og os. Træningen fortsatte, men mere på lagenerne end i træningscenteret. Hvor I før brugte aftenerne på at nusse hinandens fødder og tale i timevis, falder I nu trætte om på sofaen med slik og chokolade. Og pludselig ser du dig selv i spejlet, og det er som om, at singlekroppen er erstattet med en krop, som du ikke rigtig kender mere. Hvad skete der lige? Jeg har inviteret parterapeut Frej Prahl i Det blinde punkt for at tale med mig om de forskellige faser i et parforhold. Vi er begge eksperter i Tv programmet Fede forhold på DR1 i år og har arbejdet parallelt med de tre medvirkende pars parforhold og sundhed. I episoden kommer vi ind på: - Hvordan scorede Frej sin kæreste, som i dag er hans kone? - Hvad skete der med…

I dag skal vi tale om tilknytningsmønstre, og hvorfor det kan være tryggere at knytte sig til mad og træning, end at knytte sig til mennesker. Episoden er til dig, der har oplevet, at mad kan føles trygt og omsorgsfuldt. Til dig, der har erfaret, at træning kan tage rastløsheden væk og erstatte den med ro og en følelse af at høre til. Og den er til dig, der har et spisemønster, hvor kontrol og sult er en måde at håndtere et følelsesmæssigt kaos indeni. Er du sundhedsprofessionel og arbejder med overspisning og underspisning, sundhed eller træning, afhængigheder eller andre destruktive adfærdsmønstre, så vil denne episode lære dig noget helt essentielt om relationen mellem behandler og klient, og hvordan du bedst støtter din klient ud af sit ødelæggende afhængighedsmønster. Måske er du bare nysgerrig på tilknytningsmønstre, og vil gerne lære mere om dig selv og andre i relationer. Så lyt med. Du vil blive meget klogere. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er tilknytningsmønstre, og hvad er tryg og utryg…

At relationer og sundhed hænger uløseligt sammen, er et af de største blinde punkter i sundhedsdebatten. Uden gode, sunde og stærke relationer - ingen sundhed. Helt dybt, dybt inde i ethvert menneske, som jeg møder i min praksis, og som kæmper med spiseforstyrrelser, kontrol, overspisninger og underspisninger, gemmer sig et brud i en relation - enten til sig selv eller til en anden. Derfor kan vi ikke komme uden om at tale om relationer, når vi taler om hverken mental eller fysisk sundhed. Det blinde punkt i dag handler derfor om de gode relationer, om de svære, om hvornår nok er nok og om den vigtigste kærlighedsrelation af alle: Nemlig kærligheden til os selv. Jeg har inviteret min kære kollega og knald dygtige Katrine Axholm i det blinde punkt for at tale med mig om kærligheden og relationerne. Katrine er parterapeut og har med sine egne ord: “Øvet mig på at være i relationer de sidste 25 år”. Katrine er gift med Morten, som hun har været sammen med i en evighed på 34 år. Hvilket jeg synes er en bedrift i…

Empatitræthed, omsorgstræthed eller relationskvalme er begreber der alle dækker over, at mennesker der arbejder med at hjælpe andre, og glemmer at passe på sig selv, kan bliver syge af det. Det er især indenfor sundhedsområdet, at vi brænder ud. Især læger, terapeuter, psykologer, pædagoger, mentorer, coaches er i farezonen. Men også forældre, der er overvældede og stressede i forælderskabet, kan udvikle “allergi” overfor sine egne børn og brænde ud. Jeg har inviteret én af de største kompetencer på selfcompassion området i Danmark i Det blinde punkt - nemlig Helle Laursen. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er empatitræthed? - Hvad skaber empatitræthed? - Hvorfor er der nogen der udvikler empatitræthed, mens andre ikke gør? - Kan man være for empatisk? - Hvad er modgiften til empatitræthed? - Hvad er mindful selfcompassion (MSC)? - Hvad er forskellen på empati og compassion? - Tre spørgsmål du kan stille dig selv, for at blive mere selvmedfølende og undgå empatitræthed - Har Helle selv oplevet af være…

Janne tabte sig 50 kilo, og drømte om, at livet blev lettere, samtidig med at kroppen blev lettere. Det blev livet ikke. Tværtimod udviklede hun et forstyrret forhold til mad og træning, fordi hun var så bange for at miste det, der var lykkedes for hende. Nemlig vægttabet. I dag har hun madro og kropsro og en stabil vægt. Men hvad var det, der ændrede Jannes forhold til mad? Hvad var det, hun pludselig opdagede, der holdt hendes vægt stabil? Hvad var hendes blinde punkt? Og da hun opdagede det, hvordan gjorde det Janne til en god psykolog og Madmentor, der i dag hjælper andre på deres vægttabsrejse mod mere madro og kropsro. I episoden kommer vi ind på: - Hvad drømte Janne om, at der var på den anden side af de 50 kilos vægttab? - Hvad var det ved Jannes vægttab, der forstyrrede hendes spisning? - Hvordan var psykologistudiet med til at fastholde Janne i den forstyrrede spisning? - Hvad opdagede Janne, der forhindrede hende i at opnå det hun gik og drømte om? - Hvad gav Janne madro og kropro og frihed? -…

Marie Kronquist er gæst i Det blinde punkt i denne episode. Marie er buddhistisk lærer, og har de sidste 15 år hjulpet, ikke bare sig selv med at leve et simpelt liv, hun har også hjulpet tusindvis af mennesker med at være tilstede i nuet - her iblandt mange topledere rundt omkring i de store danske virksomheder. Sammen med Marie vil jeg undersøge, om det er sundt at leve i nuet. Jeg er nysgerrig på, hvordan Marie anskuer sundhed - og hvad sundhed i det hele taget er for en buddhist. Hvordan ser Maries egen sundhed ud? Og er hun egentlig nonne eller 'munk-inde'? Det undersøger jeg i det blinde punkt i denne episode. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er sundhed for Marie Kronquist? - Har Marie nogensinde kæmpet med sundheden? - Har Marie et blindt punkt - dér, hvor hun ikke kan se sig selv og sin adfærd? - Hvorfor er der så mange af os der tilsyneladende har alt, men stadig er mellemtilfredse i livet? - Hvad vil det sige 'at leve et vågent liv' og 'være et rent menneske'? - Hvad kan buddhismen lære os om…

Milles anoreksi startede allerede i gymnasiet – ovenpå et overgreb, som hun aldrig fik talt højt om. Senere påvirkede anoreksien Milles seksualitet i en grad, hvor det gik ud over nydelsen, lysten og nærværet med mænd. I dag hjælper hun andre med at nyde seksualiteten og livet – for som Mille siger: Når du lærer at nyde, er det også dér, at friheden begynder. Men hvor kommer nydelsen, kroppen, hengivelsen ind i billedet, når kroppen sulter og skriger efter mad? Og hvordan finder man tilbage til en sund og nydelsesfuld seksualitet, hvis den har været helt afviklet pga. udviklingen af en spiseforstyrrelse. Dette er et super underbelyst emne - både indenfor sundhedsarbejde og terapiarbejde med forstyrret spisning. Og det synes jeg faktisk er et stort samfundsmæssigt blindt punkt. For seksualitet er et slags termometer for vores sundhedstilstand. Den gode seksualitet – det at blive set, rørt ved, knuset, kysset og krammet – afhjælper smerter og giver tryghed, livsmod og styrke til at klare udfordringer som…

På en længere yogatur til Indien får Simon Krohn en såkaldt kundalinirejsning. Det bliver startskuddet til galopperende daglige angstanfald, der forkrøbler Simons hverdag i 8 måneder. Lyt med - for jeg har inviteret den utrolig indsigtsfulde og dedikerede Simon Krohn i Det blinde punkt for at tale med mig om angst og vejen igennem panikanfaldende. Jeg har netop valgt at fokusere på angsten, fordi angst og spiseforstyrrelser meget ofte går hånd i hånd. En spiseforstyrrelse kan være en måde at håndtere angst på, men angst kan også komme af en spiseforstyrrelse. Så hvad kommer først - hønen eller ægget? Angst er også én af de mest udbredte psykiske sygdomme i Danmark. Sundhedsstyrelsen og Psykiatrifonden vurderer at i omegnen af 350.000-400.000 voksne danskere i løbet af et år vil have symptomer, svarende til kriterierne for angst. Jeg har derfor inviteret yogalærer Simon Krohn i Det blinde punkt. Han skal gøre mig klogere på, hvordan han selv har lidt af angst - og hvordan han hjalp sig selv ud af den - med…

Det med idealerne kan vi stikke skråt op. Idealer er nemlig uopnåelige, fordi de er foranderlige. Men ved vi det, når vi er 13 år, og sammenligner os selv med hele verden på de sociale medier eller i venindegruppen? Nej vel? Det gjorde i hvert fald hverken Mollie eller Emi, vores døtre. Eller jeg selv eller min gæst Christina Bendix. I denne anden del om teenagekroppen, skal vi tale med Christinas datter Emi. Emi er 21 år og derfor “på den anden side” af at være teenager. Hun kan nu se tilbage på, og reflektere over, hvordan den svære overgang var for hende. Christina og jeg tager efterfølgende en ærlig mor-snak om, hvordan det er at høre vores døtre fortælle*. Hvad kan vi lære om de vigtige overgange i livet. Hvordan kan det gøre os til bedre terapeuter? Vi taler også om, hvordan det var for os selv i puberteten. Hvilke kropskritiske tanker fyldte dengang? Hvordan blev vi mødt i vores følelsesliv hjemmefra? I episoden kommer vi ind på: - Hvordan husker Emi, at hendes selvbevidsthed ændrede sig, da hendes…

Hånden på hjertet. Bare mit barn ikke får anoreksi. Den dødeligste psykiatriske sygdom hos piger og unge kvinder. Dagens episode rører mig dybt. Kari min gode kollega fra Norge er med i dagens afsnit. Kari er læge og er en livlig debattør i Norge. Og hun har arbejdet i mange år, med blandt andet patienter med spiseforstyrreler. Men selvom hun er en erfaren læge, var hun på bar bund, da hendes egen datter Selma fik anoreksi. Med hendes egne ord, så manglede hun viden om ALT, om hvordan det er at være mor til en datter, der hellere vil være faretruende tynd end rask. Hvordan er det at være mor, søster, far eller bror til et familiemedlem, der bliver tyndere og tyndere, mere og mere bleg og som spiser så lidt, at der ikke er overskud til skole, venner eller fritidsinteresser? Hvordan kan man dag ud og dag ind holde ud, at skulle være vogter for ens datter, og sørge for, at hun spiser præcis det hun skal, når hun ikke har lyst? Hvordan håndterer man skammen, sorgen, panikken og magtesløsheden, når anoreksien…

I dagens episode i Det blinde punkt skal vi tale om mænd. Og jeg lover, at det ikke bliver kedeligt! For jeg vil flere spadestik dybere end blot at tale om mænds sundhed. For hvad er egentlig grunden til, at den generelle mand er dårligere end kvinden til at gå til lægen, dør tidligere og er mere ensom end kvinden? Det har jeg sat mig for at undersøge. Og selvfølgelig med en mand. Enda en meget inspirerende en af slagsen. Jeg har inviteret Mikkel Braginsky ind i Det blinde punkt for at gøre mig klogere på mænd. Mikkel har selv været helt på bunden efter en skilsmisse, hvor han måtte redefinere sig selv som mand. Sammen undersøger vi Mikkels eget blinde punkt, der var medvirkende til hans skilsmisse. Og det er der kommet en åben og ærlig snak om mænd, kvinder, sårbarhed, sundhed, parforhold, kriser og skilsmisse ud af. Mikkel er coach med fokus på mænd - og parforhold. Han er forfatter til bogen "Hankøn - manden der har alt, undtagen et følelsesliv" og står bag podcasten Hankøn, hvor han har dybe samtaler med…

Denne episode handler om teenage pigekroppen. Jeg vil tale om den helt særlige overgang det er, når ens datter går fra at være et barn med en barnekrop til at blive en ung kvindekrop med bryster, lår, baller og fedt på kroppen. Jeg har selv en datter, der i dag er 13 år, og jeg har de sidste to år været vidne til, hvordan hendes krop har udviklet sig med stor fart. I dag har hun en helt anden krop, end hun havde for to år siden. Og jeg er nysgerrig på, hvordan det har været for hende at ændre sig så meget, så hurtigt. Hvordan var det for hende, at hendes krop ændrede sig fra at være tynd og drenget til at blive kvindelig og med former? Hvilke tanker om den overgang optog hende? Hvad taler hun med sine veninder om? Hvem sammenligner de sig med? Hvordan påvirker sammenligningen deres selvopfattelse? Og ikke mindst, hvordan påvirker det måden at spise på? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg gerne vil undersøge sammen med hende. Derfor jeg i dag inviteret min egen datter Mollie med i Det blinde punkt, så hun…

Da Umahro var kun 19 år gammel, blev han så syg, at han tabte sig 40 kilo. Inden han blev syg ville han være musiker, men hans sygdom vendte op og ned på, hvad han ville med sit liv. Umahro spiste sig nemlig rask, og i dag hjælper han andre mennesker med deres sundhed. Sammen med Umahro vil jeg undersøge, om man kan spise sig hen til det punkt, hvor hverken en FOR sund livsstil eller en FOR usund livsstil gør en syg? Og hvad skal der til? Vi skal tale om, om man kan spise sig rask. Om man kan gå fra at være syg til at blive rask, kun ved hjælp af maden. Og om man kan bruge mad som medicin. Det handler episoden om i dag i Det blinde punkt. I episoden kommer vi ind på: Hvad var Umahros eget blinde punkt på krops- og madområdet? Hvad opdagede han der gjorde, at han kunne spise sig fra at være syg til at blive rask? Hvad er Functional Medicin? Hvordan finder man den fine balance i KRAMSS rådene (Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Søvn og Stress) uden at det bliver forstyrret? Hvordan undgår Umahro i sit arbejde, at…

De allerfleste mennesker er forstyrret i deres spisning og i deres forhold til mad og krop i en eller anden grad. Men for nogle udvikler den forstyrrede spisning sig til alvorlige behandlingskrævende spiseforstyrrelser som f.eks. anoreksi og bulimi. Men er behandlingen vi tilbyder god nok? Virker diætbehandling, medicin og samtaler? Ord kan være helende og en hjælp tii en behandling af en spiseforstyrrelse. Men ord kan også spænde ben, være for svære og forværre. Så hvad gør man, når det talte sprog bliver for svært. Hvad gør man, når ord slipper op. Når der bare er kaos indeni, men facaden udenpå er perfekt? Og syg? Folk der kæmper med en spiseforstyrrelse er ikke altid i stand til tale om det, der foregår i tankerne og følelserne. Måske har de aldrig lært det. Måske er de så kognitivt svækkede af underernæring og undervægt, at samtaleterapi er nyttesløst. Hvad gør man så på en psykiatriske afdeling? Hvad gør man så som samtaleterapeut? Som forældre? Det skal vi tale om i dagens episode. Jeg har inviteret…

Denne episode handler om vrede. Vi skal tale om at lukke ned for vrede f.eks. med mad. Vi skal tale om den sunde vrede og den sunde grænsesætning. Vi skal tale om den forbudte vrede, der kan føles som en altopslugende ild, der brænder alt ned på sin vej. Der kan ødelægge relationer til andre, og relationen til dig selv. Og så skal vi tale om, når vrede er både ødelæggende og transformerende på samme tid. Jeg er lige dele bange og tiltrukket af vrede. Jeg både elsker og hader vrede. Både min egen og andres. Det skal vi tale om i denne episode. I episoden kommer vi ind på: Hvad er sund vrede? Hvad er sund grænsesætning? Hvad er et dysfunktionelt forhold til vrede? Hvorfor kan det være sårbart at vise vrede? Hvad får du adgang til, når du inviterer vreden ind i dit liv igen? De 4 vredestyper Hvordan din vrede kan hjælpe dig ud af overspisning eller kontrol af mad? Hvad er Pernille Melsteds eget forhold til vrede? Hvad var Pernilles blinde punkt? Hvad opdagede hun, som ændrede hendes forhold til sig selv?…

Vi skal tale om ensomhed. Den ensomhed, der kan give et hul i maven, som kun chokolade kan fylde ud. Jeg har inviteret psykoterapeut og parterapeut Anne Hartung i Det blinde punkt. Anne arbejder til dagligt med sammenbragte familier. Vi taler om, hvad ensomhed er for en følelse, og hvorfor det føles dejligt at spise på ensomhed. Vi taler om at være ensom - alene og sammen med andre. Og vi undersøger, hvordan ensomhed kan opstå i barndommen, hvis vi lukker sider af os selv ned, for at være i en kærlig kontakt med mor og far. Vi taler om tilknytningsmønstre, og hvordan vi som voksne indgår i relationer, der kan gøre os ensomme, selvom vi er sammen med en partner. I episoden kommer vi ind på: Hvad er ensomhed? Hvad skaber ensomhed? Hvad har ensomhed, selvkritik og angst med hinanden at gøre? Hvordan kan det være, at vi kan føle os ensomme sammen med andre? Hvad kan mad gøre for os, når vi føler os ensomme? Hvordan kan vi mærke ensomhed, uden at spise på ensomhed? Hvordan har Annes ensomhed set ud i hendes liv?…

Bogaktuelle Henrik Tingleff rejser i disse dage landet rundt for at fortælle om sin nye bog: Når flokdyret fejler. Og selvom hans deltagelse i diverse medier handler om alt det, han som psykolog ved en masse om, så kan han ikke selv se sig fri fra at tjekke, hvordan han ser ud inden et foredrag eller på billederne til et stort interview i Berlingske Tidende - vel at mærke, før han læser artiklen. Og Henrik er ikke alene. Undersøgelser blandt voksne tyder på, at mere end hver tredje dansker op til 55 år er utilfreds med sin krop. Blandt de unge er det helt op til 64%, der er utilfredse med deres krop. Hvorfor er tallet så højt i Danmark? Vi burde da vide bedre. Burde vi ikke? Vi skal tale om kropsopfattelse i denne episode af Det blinde punkt. I episoden kommer vi ind på: -Hvad skaber en negativ kropsopfattelse? -Hvorfor kan vi ikke bare tænke godt om vores kroppe? -Hvordan kan det være, at vi det ene øjeblik er ok med kroppen og det næste øjeblik synes den er forkert? -Hvorfor tænker unge piger dårligere om…

I dag er overspisningsforstyrrelser blevet Nadja Vienbergs speciale – og hjertebarn. Nadja er uddannet klinisk diætist og Madmentor fra Madmentoruddannelsen. Lyt med, når Nadja fortæller, hvad hun lærte, der ændrede hendes måde at arbejde med overspisninger på radikalt. Hvad var Nadjas blinde punkt, dengang hun blev færdig som kostvejleder og diætist, og som da hun så det, blev vendepunktet i hendes tilgang til vægt og vægttab? I samtalen taler jeg med Nadja om spiseorgier, spiseanfald eller slet og ret voldsomme overspisninger. Vi taler om, når overspisningerne bliver til tvang og noget, som man ikke kan kontrollere - selvom man desperat prøver. Det antages at mellem 10-50% af alle dem der søger vægttab, lider af en overspisningsforstyrrelse - og eftersom hver anden voksen i dag i Danmark er overvægtig, er der mange flere, end vi går og tror, der mister kontrollen med maden. I samtalen kommer vi ind på: Hvad er spiseforstyrrelsen BED, og hvilke tegn skal du være opmærksom på Hvordan kender du forskel på…

I dag arbejder Anna som ekspert i styrketræning for kvinder. I denne episode får du svar på, hvorfor Anna pjækkede fra idræt, og hvordan hun, against all ods, er blevet en af Danmarks dygtigste træningsrådgivere i styrketræning. Jeg kan godt løfte sløret for, at hvis Anna kan, så kan du også komme i gang med at træne. Lyt med, når Anna fortæller, hvad der var hendes blinde punkt, og hvordan det blev et vendepunkt for hendes måde at angribe træning på, da hun så sit blinde punkt. Anna Bogdanova er er uddannet i psykologi, forandringsprocesser og læring fra CBS, og har efterfølgende videreuddannet dig indenfor træningsfysiologi, ernæringscoaching med speciale i sports- og træningsernæring, moderne smerteteori, fysiologi, bevægelsesterapi og stressrådgivning. Anna er forfatter til 4 bøger. Hun er bogaktuel med bogen Express opstrammer. I samtalen kommer vi ind på: Hvordan en tidligere kæreste fik Anna på afveje, så hun udviklede et forstyrret forhold til træning og mad Hvordan Anna kom ud af forstyrrelsen og…

Midt på den fynske motorvej med 170 km i timen og mellem to foredrag om ro og balance, går det op for psykolog Henrik Tingleff, hvor meget ude af sync han er med det, han laver. Det ændrede Henriks måde at arbejde på og ikke mindst leve på. I dag er han vært på "Det langsomme menneske" på Radio4, hvor han undersøger, om han selv kan blive et langsommere menneske. Henrik Tingleff er psykolog og forfatteren bag Hjernen på overarbejde og podcasten af samme navn, som han har lavet sammen med Vibeke Lunding Gregersen. Han er desuden forfatter til bogen Når flokdyret fejler. Jeg har inviteret Henrik i Det blinde punkt til en snak om, hvorfor det er så svært at ændre vaner. Mange studier viser, at når vi er fortravlede, så tager vi mere impulsive og kortsigtede og usunde madvalg. Med andre ord, er det at bryde vaner op ad bakke, når livet leves i overhalingsbanen. Måske skal vi derfor stræbe efter at blive langsommere mennesker, før vi stræber efter at blive slankere eller få større muskler og spise sundere. Noget…

Psykolog Ditte Brorson er for mig indbegrebet af begrebet WOKE. Hun har nemlig set noget, som er et samfundsmæssigt blindt punkt! Og da hun så det, kunne hun ikke lukke øjnene igen. Jeg vil høre Ditte, hvordan hun arbejdede med mennesker der kæmper med restriktiv spisning og overspisninger før hun blev WOKE og lærte om responsbaseret praksis. Hvad kæmpede hendes patienter med, hvad prøvede hun at hjælpe dem med - og hvor sad de fast. Hvor kunne hun ikke hjælpe? Ditte er psykolog og psykoterapeut. Hun har arbejdet mange år på Stolpegård, Ambulatorium for spiseforstyrrelser, og har derfor stor erfaring med alle former for spiseforstyrrelser. Nu arbejder hun i organisationen Lev Uden Vold, hvor hun både har forløb med voldsudsatte og voldsudøvende mennesker. Ditte underviser i Master Madmentor i Sundhedspsykologi på Madmentoruddannelsen i traumer og responsbaseret praksis. I episoden kommer vi ind på: Hvad vil det sige at være WOKE på krops- og madområdet? Hvad vækkede Ditte? Hvordan kan man forstå restriktiv…