AI Denmark

Hvor mange danske forskere bruger AI i deres arbejde – og hvilke værktøjer bliver brugt til hvad? Det har Dansk Industri prøvet at finde ud af i to nye analyser. Den første analyse viser, at antallet af forskningspublikationer fra de danske universiteter, der på den ene eller anden måde bruger eller forholder sig til AI udgør omkring 8 procent af alle publikationer. I den anden analyse har DI kigget nærmere på godt 5.000 af de AI-relaterede publikationer fra 2024 og 2025. Og her er det måske lidt overraskende, at ChatGPT og de andre store sprogmodeller faktisk ikke fylder særlig meget – istedet bruger man "klassisk" machine learning og deep learning derude. Krøllen på historien er, at DI selv har brugt ChatGPT til at gennemgå og kategorisere alle publikationerne. Altså AI til at undersøge, hvordan forskere bruger AI... For at høre mere om det har jeg inviteret manden bag analyserne i studiet, nemlig Christian Kjær Monsson, der er fagleder for forskning i Dansk Industri – som jeg også spørger, hvorfor DI…

Denne gang skal vi dykke ned i et af de helt store spørgsmål om selve universet, nemlig mørkt stof. Mørkt stof er, sagt ganske kort, en mystisk substans, som vi ikke kan se og ikke rigtig ved hvad er – men som faktisk udgør omkring 85% af stoffet i vores univers. Vi ved at det er der, for selvom vi ikke kan se det direkte, så kan vi se effekten af det mørke stofs tyngdekraft, som er med til at forme hvordan galakser og stjerner fordeler sig i rummet – men forskerne vil så gerne vide mere om det mørke stof. I denne episode taler vi derfor med astro-partikelfysiker Martin Rosenlyst på MIT i USA, som bruger forskellige typer AI til at analysere data, lave simuleringer og udforske de forskellige modeller af mørkt stof. Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST Google, OpenAI og Anthropic planlægger en organisation for frontier-AI Sådan vil tech-topcheferne selv overvåge AI-sikkerheden under Trumps aftale AI-sikkerhed er ikke det vi har fået Trump præsenterer en "Super Intelligence Force", der skal styre AI-politikken Trumps…

AI er forlængst begyndt at skrive og foreslå sagsafgørelser, om din boligstøtte, om sygedagpenge eller om opholdstilladelse. Derfor mener folkene bag et nyt borgerforslag, at Folketinget bør vedtage en ret til "robotfri genbehandling", når offentlige myndigheder i Danmark bruger AI eller andre automatiserede systemer. I denne episode skal vi også høre om netop dette borgerforslag, men vi sætter også især fokus på Asker Bryld Staunæs, der er en af personerne bag ønsket om robotfri sagsbehandling – men som flere muligvis kender som manden bag det Syntetiske Parti, et AI-parti der blev stiftet i 2022, i krydsfeltet mellem politik, kunst og kunstig intelligens. I AI Siden Sidst ser vi bla. på den aktuelle ballade om AI-regulering eller ej, på militære AI-systemer og de nye Apple-ure, der altid lytter med... LINKS SIDEN SIDST Kinesiske eksperter bliver gig-arbejdere, der træner AI Interview med AI-forskeren, der sagde op hos Anthropic Advarsler om AI får blandet modtagelse i Silicon Valley Trump kalder…

I denne episode ser vi på de mange, mange danske sange, bøger, billeder, videoer og andet materiale, der ofte på skummel vis er havnet i maven på de store AI-modeller. Vi har før fortalt blandt andet om KODAs sag mod musiktjenesten Suno, og hørt fra Rettighedsalliancen om deres arbejde med at dokumentere hvordan også dansk materiale er blevet brugt som træningsdata. Denne gang nørder vi lidt mere igennem, når jeg taler med Thor Martin Bærug – han har nemlig lavet et register over en decideret røvfuld af danske bøger og websider og sangtekster og så videre, som han har fundet i de databaser som AI-modellerne bliver trænet på. I AI Siden Sidst skal vi blandt andet høre om datacentre og data fra et konkursramt flyselskab. Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST Novos supercomputer skifter hænder efter rødt regnskab: Her er den nye plan | Version2 Er Novos AI-revolution blevet til et datacenter for Vejle Kommune | Version2? Statens nye supercomputer står ubrugt hen | Version2 Forsvarschefen begiver sig ud på vild AI-mission…

Spørgsmålet om digital suverænitet blev helt aktuelt i forsommeren, da mange rundt om i verden pludselig ikke kunne få adgang til nogle af Anthropics mest avancerede AI-modeller. Den 15. juni 2026 fik Anthropic nemlig et direkte påbud fra de amerikanske myndigheder om at lukke for adgangen for alle ikke-amerikanske brugere til deres nyeste AI-modeller, Fable 5 og Mythos 5. Der blev relativt hurtigt åbnet igen, men det er ikke desto mindre en alvorlig påmindelse om, at AI også er infrastruktur, forretning og geopolitisk magt. Men betyder det så, at Danmark eller Europa skal forsøge at eje det hele selv? Ikke nødvendigvis. Ifølge et nyt forsknings-brief fra CAISA – Center for AI i Samfundet – er digital suverænitet hverken et akademisk begreb eller et konkret ønske om 100 procent digitalt selvstyre (som næppe nogensinde kan blive et realistisk scenarie). I denne episode taler jeg med Rebecca Adler-Nissen og Morten Axel Pedersen fra CAISA om, hvad digital suverænitet egentlig betyder i praksis, ikke mindst i…

Det er eksamenstid derude, og i den anledning har jeg valgt at runde forårssæsonen af med en slags status for AI i folkeskolen. Jeg har besøg i studiet af Malte von Sehested fra Langebjergskolen i Humlebæk, og Mikkel Hjorth fra Professionshøjskolen i Aarhus. De står blandt meget andet bag antologien "AI i Skolen" som udkom sidste år. Vores snak handler om nogle af udfordringerne ved eksamen i disse AI-tider, men også om hvordan vi på de lidt større linjer kan forsøge at bruge – eller ikke bruge – kunstig intelligens i undervisningen. I AI Siden Sidst skal det handle om Googles AI Oversigter, om uddannelse af elektrikere og om en chatbot med håndsving(!) Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST SpaceX køber Cursor Mistral værdisat omkring 20 mia Euro Tysk dom om Google AI Overviews Google og andre giver penge til uddannelse af elektrikere, VVS-installatører, etc Elektrikere vil ikke arbejde i datacentre Balladen om Anthropic og blokering af ikke-amerikanske kunder Fake eller ej – det er sjauw: CrankGPT AI I SKOLEN Malte…

I denne episode skal det handle om hvordan AI måske kan hjælpe os med at sænke byggeriets klimaaftryk bare en lille smule. Når man bygger nye boliger, fabrikker, lagerhaller eller butikker, så koster det ganske voldsomt i klimaregnskabet. Men det er ikke den eneste udfordring. Også nedrivning af bygninger belaster klimaet, ikke mindst fordi så mange af materialerne bare ryger ud. Derfor er det også helt oplagt at se på, hvordan vi kan blive bedre til at genbruge og transformere eksisterende bygninger – men det er ikke altid helt nemt at finde ud af hvad en bygning egentlig består af. I den her episode taler jeg med Jan og Povl fra LINK Arkitektur om ReUseX, et værktøj der bruger mobil scanning og AI til at gøre ressourcekortlægning hurtigere, mere præcis og langt mere tilgængelig. I AI Siden Sidst ser vi blandt andet på techgiganternes nyeste præsentationer, hvor der er agenter allevegne... Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST 100 Kvinder i AI Danmark Google Spark – AI-assistent Danske Medier om manglende Google…

I denne episode af AI Denmark dykker vi ned i spørgsmålet om digital suverænitet – altså hvem der har kontrol over vores data, digitale infrastrukturer og AI-modeller. Det lyder måske abstrakt, men det handler helt konkret om risikoen for at blive låst til amerikanske tjenester og om vigtigheden af handlefrihed. Og så kan satsningen på danske og europæiske AI-løsninger måske være et konkurrenceparameter. Vi taler først med Henrik Fabrin, Head of AI fra Dansk Industri, om usikkerheden blandt små og mellemstore virksomheder. Og bagefter skal vi møde direktør Peter Revsbech fra Ordbogen A/S – der er gået aktivt ind at prioritere danske data, hjemmetrænede modeller og egen infrastruktur. Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST - Elon Musk tabte sagen mod OpenAI - arXiv giver forskere karantæne, hvis de uploader AI-genererede artikler - Cowboy Space vil også bygge AI-datacentre i rummet - Nyt initiativ vil skabe indsigt om AI-modellernes energiforbrug - Pavens encyklika bla. om kunstig intelligens AI OG SUVERÆNITET -…

I denne episode skal vi dykke ned i en undersøgelse af, hvilken rolle generativ AI spiller for forskerne på de danske universiteter. Nogle aspekter af forskernes brug af AI er ganske hverdagslig og relativt uskyldig. Det kan være at bruge AI-assistenter til at brainstorme, oversætte tekster, lave udskrifter af interviews og den slags. Men andre anvendelser er mere problematiske, og udfordrer både det videnskabelige system, fx med fagfællebedømmelser, og selve skabelsen af ny viden. Om det står helt så slemt til er noget af det vi ser nærmere på i dag – med hjælp fra professor Mads P. Sørensen og seniorforsker Jens Peter Andersen fra Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST EU udskyder reglerne for højrisiko AI-systemer til december 2027 Kinesisk domstol forsvare arbejdsrettigheder i ny sag om AI-erstatning Sydafrika trækker AI-politik tilbage på grund af falske AI-genererede kilder AI OG FORSKNING Mads P. Sørensen | Aarhus Universitet Jens Peter Andersen | Aarhus…

I denne episode af AI Denmark skal det handle om en branche, der måske ikke er den første der dukker op i tankerne, når man taler om AI. Vi skal nemlig en tur ned i de bassiner, hvor man opdrætter fisk. Det danske firma OxyGuard er igang med at udvikle en løsning, hvor A kan hjælpe med at undgå overfodring af fiskene. Sagt helt kort går det ud på at stikke en mikrofon ned i vandet, og lytte på de lyde som fiskene laver – og specifikt bruge AI til at identificere de særlige lyde fiske laver når de spiser. Det kan man så bruge til at stoppe fodringen, når fiskene holder op med at spise – og det kan spare helt op til 20 procent af foderet, til gavn for både pengepung og miljø. Hos OxyGuard talte jeg med projektleder Mette Frandsen og med Martin Bertelsen, der er erhvervs-Ph.D fra DTU og har været med til at udvikle AI-løsningen. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST Anthropics farligste AI-model faldt i de forkerte hænder Ars Technicas politik for generativ AI Hvor meget vand datacentre forbruger er en hemmelighed 11…

I denne episode skal vi se nærmere på virksomheden Gran Recovery and Health, eller bare GRH – en privat psykiatrisk koncern med botilbud, krisecentre og meget mere. En af de mange daglige opgaver i GRH er at lægge planer for brugernes ophold eller behandling – og her har man været nysgerrig på – i samarbejde med projektet AI Denmark – at udforske hvordan mere eller mindre avanceret kunstig intelligens kunne hjælpe det faglige personale med at udpege fokusområder, delmål og så videre. Det fortæller Mette Mikkelsen fra GRH og Nikolaj Olerud Holm fra DTU Compute, der har været AI Denmarks ekspert på projektet. Derudover skal vi i de korte AI-nyheder denne gang også høre om cybersikkerhed, kvinder i AI og en robot-førerhund til blinde og svagtseende. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST - Antropics nye model finder tonsvis af sikkerhedshuller | The Verge - Hackere bruger Claude og ChatGPT til at hacke i Mexico | Techradar - Hvor præcise er Googles AI-oversigter? | NY Times - AI-drevne robothunde guider blinde mennesker…

I denne episode skal vi se nærmere på, hvordan AI‑værktøjet ChatTutor forsøger at gentænke den måde, studerende lærer på – og den måde undervisere underviser på. Jeg har talt med ChatTutors medstifter Marius Cortsen, der blandt andet forklarer, hvordan værktøjet forsøger at lade sprogmodeller koble de studerende med undervisernes læringsmaterialer via AI, så de studerende kan stille spørgsmål til undervisningen på deres egen måde og i deres eget tempo. Vi skal også møde adjunkt Sine Zambach, der fortæller om sine erfaringer med at bruge ChatTutor på et programmeringskursus på CBS. Og så skal vi dykke lidt ned i udfordringerne ved at få en AI til at hjælpe med læring – for det kræver afgjort noget andet og mere end bare at lade en chatbot svare på alting. I Siden Sidst skal vi også høre om både Sora, Wikipedia og datacentre i kredsløb om kloden. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST Dommer: Hegseth og Trump måtte ikke sortliste Anthropic | Ars Technica Nvidia lancerer rumbaseret computing og sender AI i kredsløb |…

Vi befinder os midt i en kolossal klimakrise, og derfor er det vigtigt at sørge for, at vi ikke bruger mere energi end nødvendigt. Men selvom brugen af AI i sig selv er lidt af en strømsluger, så kan både machine learning og generativ AI faktisk også bruges i kampen mod unødvendigt overforbrug og decideret spild. Det sker ikke mindst i optimeringen af energiforbruget i store bygningsporteføljer, fx hos supermarkedskæder eller i kommuner – og det skal vi høre meget mere om i denne episode, når jeg har besøg af Henrik Brink fra firmaet Ento. Ento bruger algoritmer til at energioptimere tusindvis af bygninger – ikke ved at installere nye sensorer eller anden hardware, men ved at analysere de energidata, firmaet allerede har, og finde ud af hvor energistyringen kan optimeres. I interviewet taler jeg med Henrik Brink om, hvad det egentlig er for noget AI de bruger, hvorfor netværkseffekter i data er lige så vigtige som smarte algoritmer, og hvor langt man egentlig kan komme med software alene, før man rammer…

De fleste har nok prøvet at bruge Generativ AI til at skrive tekster eller lave billeder. Men i stigende grad bliver moderne AI også brugt til at gøre ting ude i virkeligheden – altså i en interaktion med fysiske genstande: biler, robotter og andre maskiner. Her er ideen, at man ved hjælp af industrielle chatbots hurtigere og mere effektivt kan designe, udvikle og planlægge produktionen, fra de første skitser i et tegneprogram til indkøb af materialer, og programmering af af industrirobotterne. Det er et område, som Siemens er igang med at udforske – blandt andet med det, de kalder Industrial Foundation Models. Altså store generative AI-modeller, der dog ikke er trænet på artikler, bøger, billeder eller musik, men på data fra maskiner, sensorer, robotter og design-filer. Det er en vision med masser af udfordringer – fra hallucinationer til data-ejerskab og forretningsmodeller – men hvis det lykkes at føre visionen ud i livet kan det fuldstændig ændre den måde, vi designer og producerer på – siger Siemens.…

Forestil dig, at du søger om boligstøtte og bruger kommunens nye AI-chatbot til at finde ud af, om du er berettiget. Chatbotten svarer hurtigt, at det er du ikke – men svaret er forkert. Den har hallucineret og rodet rundt i reglerne. Men du stoler på svaret – det er jo computeren, der har sagt det – så du søger ikke, og mister den støtte du faktisk havde ret til. Det er en af den slags situationer, som man forsøger at forhindre med Hybrid AI. Hybrid AI kombinere sprogmodeller og chatbots med symbolsk AI, der er regelbaseret, gennemsigtigt og forklarbart. Det fortæller professor Thomas Hildebrandt fra Københavns Universitet, der leder projektet XHAILe, som netop arbejder på at udvikle den slags hybrid AI blandt andet til sagsbehandlere og jurister. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST OpenClaw-grundlægger Peter Steinberger får job i OpenAI Mistral investerer 1,2 mia Euro i datacenter i Sverige Elon Musk præsenterer ny vision for AI-satellitter First Proof tester AI-modellernes matematik-viden Google støtter…

Velkommen til AI Denmark, hvor vi denne gang samler op på en håndfuld af de mange, mange ting der er sket i AI-land de sidste par måneder. Det handler om annoncer i OpenAI, Apples valg af Google som AI-leverandør, en vild og nørdet AI-assistent med en hummer som logo, og meget mere. Bagefter skal vi møde AI-konsulent Mikkel Freltoft Krogsholm, der er den glade ejer af en Nvidia DGX Spark, en maskine som firmaet selv med moderat overdrivelse kalder en AI-supercomputer til skrivebordet. Men uanset de store ord, så er maskinen ganske interessant, fordi den giver mulighed for at køre open source AI-modeller lokalt på skrivebordet – og det fortæller Mikkel mere om her i episoden. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST - Apple vælger Googles Gemini AI til sin store Siri-opgradering - Grok-skabte nøgenbilleder på X - ChatGPT Health – er det en god idé at give dine sundhedsdata til OpenAI? - OpenAI tester annoncer i ChatGPT - OpenClaw – lokal AI-agent til nørderne - OpenClaw giver masser af sikkerhedsproblemer - moltbook -…

Velkommen til den sidste episode i serien om AI og demokrati her i AI Denmark. Denne gang skal det handle om en offentligt udviklet AI-assistent og om hvilke data vi egentlig har lov til at uploade og bruge i vores AI-assistenter. Først har jeg været på besøg hos professor Serge Belongie for at høre om projektet VoresAI – en chatbot, der kan hjælpe os i kontakten med det offentlige, hvadenten det handler om skole, sundhed eller lokalplaner. Bagefter taler jeg med Peter Leth fra foreningen Open Denmark, der har fokus på indhold som billeder, videoer eller andet materiale, som bliver udgivet frit og som vi kan bruge fx som input til chatbots, uden at bekymre os om et ophavsretsligt efterspil. Og endelig, så afslutter jeg denne sidste episode med en lille opsamling og refleksion på serien om AI og demokrati, der jo udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden. Lyt med! LINKS - Pilot-episoden om målet med serien - CAISA – Nationalt Center for AI i…

Velkommen til AI Denmark og endnu en episode i serien om AI og demokrati, som udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet. Denne gang skal det handle om hvordan AI-assistenter (måske) kan hjælpe dem der sidder i kommunerne, hvadenten de er byrådsmedlemmer eller arbejder i administration, sagsbehandling og den slags. Først tager jeg på besøg i Aalborg Kommune, hvor man blandt andet har udforsket mulighederne i en slags ByrådsGPT, og sammen med byrådsmedlemmerne set på hvilke behov sådan en politiske AI-assistent måske kan løse for dem i hverdagen. Jeg har talt med borgmester Lasse Frimand Jensen og med AI-konsulent Christian Villum fra Aalborg. Bagefter skal vi høre om OS2ai, en AI-assistent som er bygget med open source-modeller og dansk forankring, og som er ved at blive rullet ud i over 40 kommuner. Det er Bo Fristed fra Aarhus kommune, der fortæller. Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er…

"Computere er kedelige – de giver bare svar." Sådan nogenlunde lyder et gammelt citat fra 60'erne, der normalt tilskrives Picasso. Men uanset om man så mener at ChatGPT og Gemini og Le Chat er kedelige eller ej, så må man nok erkende at de fleste lige præcis bruger AI-assistenterne til at give svar. Men når det handler om store sprogmodeller og generativ AI, er det måske lidt problematisk. Som bekendt slås de stadig med opdigtede fakta og 'hallucinationer' – og hvis man netop bruger de mange chatbots til at give svar, skulle de jo helst være sandfærdige og korrekte. Derfor er nationalleksikonnet Lex også igang med at udvikle en chatbot, der kun giver faktuelt korrekte svar med udgangspunkt i artiklerne – og også kan finde ud af at sige "det ved jeg ikke" hvis man spørger om noget, der ikke står i leksikonnet. Det fortæller Ole Mølgaard fra Lex og Kristoffer Nielbo fra Aarhus Universitet. Bagefter skal vi høre om EU-projektet TITAN – en såkaldt 'sokratisk chatbot', der slet ikke giver svar, men i stedet…

Velkommen til AI Denmark og endnu en episode i serien om AI og demokrati, som udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet. Målet med denne serie er at udforske potentialerne i især generativ AI, og se på nogle af de måder AI kan bruges til at udnytte de positive muligheder i teknologien. I denne episode dykker jeg ned det, man kalder symbolsk AI – en type af AI som i langt højere grad end generativ AI bygger på klare og reproducerbare regler. Jeg har talt med Jonas Vistrup, der er PhD-studerende på Syddansk Universitet, og som har dedikeret en stor del af sit studie og sin forskning til symbolsk AI. Målet er at lave explainable eller forklarbar AI. Symbolsk AI kan – måske – være med til at tackle nogle af de særlige udfordringer ved generativ AI, nemlig den indbyggede tilfældighed i deres svar og det grundlæggende problem at vi faktisk ikke kan forklare præcis hvordan en chatbot er kommet frem til sit svar. Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital…

Velkommen til endnu en episode i serien om AI og demokrati. Målet med serien er at udforske potentialerne i især generativ AI i forhold til at støtte og måske endda revitalisere demokratiet, og i denne episoder handler det om nyheder og journalistik. Der er selvfølgelig masser af udfordringer i hvordan AI påvirker både journalisternes arbejde, mediernes skrantende økonomi og så videre – men denne gang dykker vi altså ned i et par eksempler på, hvordan nyhedsmedier faktisk forsøger at forme teknologien, så den passer til journalistiske idealer og demokratiske ambitioner. Først ser jeg nærmere på anbefalings-algoritmer med postdoc Lynge Asbjørn Møller fra Syddansk Universitet, og bagefter skal vi høre om en særlig chatbot, der kan hjælpe blandt andet journalister med at sætte fokus på hvad EU-parlamentarikerne egentlig går og laver. EU-chatbotten er lavet af det lille firma DemAI, og jeg har besøg af stifterne Michael Birkebæk Jensen og Kristian Thorsted Madsen. Serien om AI og demokrati udspringer af mit…

Velkommen til endnu en episode i serien om AI og demokrati. Målet med serien er at udforske potentialerne i især generativ AI, og se på nogle af de måder AI kan bruges til at "tage kontrollen tilbage" og udnytte mulighederne i teknologien. Noget af det mest oplagte i den sammenhæng er de mange open source AI-modeller man kan downloade til sin egen computer, og som også i mange tilfælde kan køres helt offline. Open source AI-modellerne kan anvendes til hvad man nu har lyst til, og det giver muligheden for at få LLM'er til at hjælpe fx i værktøjer fra Polis, der bruger AI til at forsøge at skabe overblik og konsensus i offentlige debatter. Og det er altså noget af det vi skal se nærmere på i dag – med lektor Roman Jurowetzki fra Aalborg Universitet og med AI-konsulent Mikkel Freltoft Krogsholm. Serien om AI og demokrati udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, og er støtten af Trygfonden. Lyt med! LINKS Pilot-episoden om målet med serien Roman Jurowetzki, AAU Mikkel…

Velkommen til den første "rigtige" episode i en serien om AI og demokrati. Kunstig intelligens er allerede ved at forandre fundamentet for vores demokrati med alt fra deepfakes til privatlivskrænkende chatbots. Min forsigtige hypotese er, at AI også rummer potentialet til at gøre demokratisk deltagelse mere tilgængelig, mere informeret og mere inkluderende. Men i denne første episode ser vi først og fremmest på nogle af de udfordringer, AI har ført med sig, når det gælder demokratiet og de demokratiske debatter og processer. Serien udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på SDU, og i denne første episode har jeg derfor talt med professor Claes de Vreese, der netop er centerleder på DDC. Claes har forsket i digitalisering og senest selvfølgelig også AI, og set på hvordan teknologieen har forandret vores samfund og udfordret vores demokrati. Lyt med! LINKS Om DF's brug af ChatGPT til at skrive konik | DR Claes de Vreese | LinkedIn Nature-artiklen om politisk manipulerende chatbots…

Velkommen til den første korte pilot-episode i en særlig serie om AI og demokrati. Kunstig intelligens er allerede ved at forandre fundamentet for vores demokrati med alt fra deepfakes til privatlivskrænkende chatbots. Der findes dog også en mindre udforsket, men potentielt lige så vigtig historie: nemlig muligheden for – eller håbet om – at bruge AI til at støtte, styrke og revitalisere vores demokrati og de demokratiske processer. Min forsigtige hypotese er, at teknologien ikke andet så i hvert fald rummer potentialet til at gøre demokratisk deltagelse mere tilgængelig, mere informeret og mere inkluderende. Spørgsmålet er dog, hvordan vi former denne hypede, men samtidig revolutionerende teknologi, så den bedst tjener demokratiet og os som borgere? Serien har sit udspring i mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, hvor jeg i 2025 netop har udforsket det demokratiske potentiale i AI – og nu bliver det altså til en serie her i AI Denmark-feedet. Og her i pilotepisoden fortæller jeg…

Det er godt et år siden, at "hele Danmarks AI-supercomputer" Gefion blev åbnet med det fulde udtræk af pinger og VIP'er fra øverste hylde – inklusive Hans Majestæt Kong Frederik og grundlægger og direktør Jensen Huang fra Nvidia. Den 700 millioner kroner dyre maskine er udrustet med 1528 Nvidia H100 GPU'er, et lynhurtigt netværk og en frygtelig masse lagerplads, og er unægteligt noget mere potent end en standard skrivebords-computer. Nu er der så som sagt gået lidt over et år siden der blev tændt for strømmen til den energislugende AI-supercomputer, og i dén anledning har jeg besøg af Ulrik de Lichtenberg fra Dansk Center for AI Innovation for at høre mere om hvad Gefion så bliver brugt til? Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST ChatGPT dømt for plagiat af tyske musikhits Store pladeselskaber har underskrevet licensaftaler med AI-musikstartup Klay Musiktjenesten KLAY Microsoft-forskning viser at AI-agenter ikke kan operere selvstændigt Google lancerer Gemini 3, sin 'mest intelligente' AI-model til dato OpenAIs nye…

Hvad skal danske bibliotekarer bruge chatbots til, og hvordan sørger man for at de både beskytter data og ikke er fulde af fejl? Det er nogle af de udfordringer, som AI-teamet hos DBC er igang med at tackle i projektet Chatbib. Foreløbig er der hele fire forskellige chatbots i Chatbib, der kombinerer store sprogmodeller med særlig biblioteksfunktionalitet. De er stadig i beta, men de er altså åbne for at prøve, hvis man har lyst. Udfordringerne lægger en del begrænsninger på hvad man overhovedet kan, og det hører også med til historien at DBC (tidl. Dansk Bibliotekscentral) er klassificeret som kritisk infrastruktur og derfor skal køre deres chatbots på et par håndfulde grafikkort nede i kælderen. AI Denmark har besøg i studiet af Noah Torp-Smith fra DBC Digital, som er med til at udvikle de fire chatbots – og som også modigt kaster sig ud i en lille demo. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST - KODA lægger sag an mod musik-generatoren Suno - OpenAI udvikler også AI-musikgenerator - Common Crawl kanaliserer betalte…

I denne episode tager jeg fat i en diger rapport med 10 anbefalinger til hvordan vi her i Danmark – og måske også i EU – kan tackle nogle af udfordringerne med ophavsret og generativ AI. Der er nemlig masser af udfordringer i krydsfeltet mellem kreativitet, ophavsret og generativ AI – udfordringer der ikke bliver løst lige med det samme. Anbefalingerne kommer fra en ekspertgruppe, som Kulturministeren nedsatte sidste år, og handler både om transparens, om fælles licensaftaler og om hvordan man kan bruge AI kreativt uden samtidig at fjerne livsgrundlaget fra de kreative brancher. Jeg har besøg i studiet af Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen og Nicky Trebbien fra KODA til et kig på udfordringerne og hvordan anbefalingerne måske kan være med til at hjælpe. I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om browser-krig og en certificering af bøger uden AI. Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST OpenAI lancerer AI-browseren Atlas Førstehåndsindtryk af ChatGPT Atlas YouTube præsenterer værktøj til at bekæmpe…

I denne episode ser vi nærmere på hvad der skal til, når man gerne vil indbygge AI-assistenter i wearables. Det er afgjort en kategori som mange forventer sig meget af, men det er naturligvis ikke noget man bare lige bygger. Jeg har talt med Nikolaj Hviid, som er direktør i hovedtelefon-firmaet Bragi, der har hovedkvarter i München. Bragi var tidligt ude med lanceringen af ægte trådløse ørepropper, som også havde indbygget AI. Siden skiftede Bragi fokus fra hardware til software, og har senest indgået en aftale med OpenAI om indbygningen af ChatGPT i Bragis ChatAI. Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST OpenAI's Sora app med deepfake videoer Stratechery's interview med OpenAI CEO Sam Altman om DevDay OpenAI indgår partnerskab med Broadcom for at producere egne AI-chips OpenAI arbejder med Arm om at udvikle en CPU BRAGI Bragi Bragis samarbejde med OpenAI Da Bragi havde kæmpesucces på Kickstarter

I denne episode ser vi på det man kunne kalde psykologien bag vores brug af chatbots. Jeg taler med Anders Colding-Jørgensen, der er psykolog og ekspert i samspillet mellem mennesker og teknologi. Han har i mange år arbejdet med, hvordan vi som mennesker interagerer med maskiner – og de senere år især set på hvordan vi mennesker taler med chatbots. Vi taler om antropomorfisering, om hvorfor så mange bruger chatbots som en digital ven eller sparringspartner – og om de særlige psykologiske mekanismer, der bliver aktiveret, når teknologien taler og “lytter” til os. Man kan også høre om begrebet “dybe chats”, hvor brugere i lange, fortrolige samtaler kan komme ind i digitale bobler, og hvilke problemer det kan føre med sig. Og så ser vi også på nogle af de mest tragiske historier, hvor teenagere ligefrem har taget deres eget liv efter lange snakke med en chatbot. LINKS SIDEN SIDST - OpenAIs seks nye gigantiske datacentre - Hvordan folk bruger ChatGPT - Brugen af AI er næsten tredoblet hos danske virksomheder -…

Som de fleste nok ved efterhånden, så koster det kolossale mængder af strøm, vand og ressourcer, når millioner af mennesker hver dag laver milliarder af prompts på ChatGPT, Copilot, Claude og de andre chatbots. Et af problemerne med at tackle udfordringen er dog, at vi faktisk ikke ved hvor meget strøm, vand og materiale, techgiganterne bruger på at lade os skrive rapporter og lave billeder og sætte agenter til at lave vores arbejde for os. For nylig udgav Google dog en teknisk rapport, der beskriver, hvor meget energi deres Gemini-apps bruger til hver enkelt forespørgsel. Og ifølge rapporten bruger en medianforespørgsel til Gemini 0,24 watt-timer elektricitet, hvilket svarer til at køre en standardmikrobølgeovn i cirka et sekund. Her kan man jo godt tænke, at pft – et sekund med en mikrobølgeovn per forespørgsel, det er jo ingenting! Problemet er jo bare, at stadig flere bruger AI stadig mere – så alt i alt kan det stadig komme til at koste stigende mængder af strøm, og har i øvrigt en masse andre afledte…

I denne episode skal det handle om hvordan radiografer og radiologer på hospitalernes røntgen-afdelinger har brugt AI-systemer til at afkode røntgenbilleder. Vi skal især se nærmere på de psykologiske aspekter af arbejdet – altså hvad det gør ved fagfolkene at de skal "arbejde sammen med maskiner"? Jeg har haft besøg i studiet af psykolog Astrid Galsgaard, der i flere år har lavet studier af røntgen-eksperternes arbejde med de nye AI-værktøjer, og udforsket forskellige måder menneske og maskine kan samarbejde på. Det er også det felt, Astrid lidt bredere kalder 'teknopsykologi'. Men resultaterne er ikke "kun" relevante for røntgenafdelingerne. De spørgsmål der handler om selvstændighed, følelsen af kontrol, tillid, ansvar, beslutningskraft, ekspert-roller og meget mere er naturligvis også relevante for de mange andre, der i dag bruger og samarbejder med AI-værktøjer. Lyt med! 🤖 LINKS SIDEN SIDST Microsoft lancerer egne AI-modeller og gør sig mindre afhængige af OpenAI Elon Musks xAI sagsøger OpenAI og Apple…

"Vi skal ikke nødvendigvis have mere kunstig intelligens, men bruge kunstig intelligens bedre." Sådan skriver de tre forfattere til bogen "AI på arbejde", der udkommer den 18. august 2025. Bogen indholder både gode råd om at prompte, vurderinger af hvordan AI påvirker det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden, og ikke mindst en form for kortlægning af hvordan AI kan rulles ud i virksomheder, og hvilke spørgsmål ledere og medarbejdere bør stille sig selv og hinanden i løbet af processen. En af de tre forfattere er Christian Hendriksen fra CBS, der forsker i brugen af generativ AI i forsyningskæder og organisationer. Han fortæller om hvilke forskellige typer af opgaver AI måske kan hjælpe med at løse, og om hvordan virksomheder og organisationer typisk gennemgår forskellige faser, når man udforsker brugen af AI. Målet er at hjælpe ledelse og medarbejdere med at svare på to spørgsmål: Hvis vi bruger AI, hvorfor gør vi det så? Og hvis vi ikke bruger AI, hvorfor så ikke? I AI Siden Sidst forsøger jeg på 10…

I denne sidste AI Denmark inden sommerferien skal vi lidt op i perspektiv, og selvom vi stadig har blikket rettet mod den hjemlige andedam, så går turen over Atlanten og videre over hele USA til Silicon Valley. Silicon Valley er stadig – på godt og ondt – dér hvor en meget stor del af vores gennemdigitaliserede hverdag bliver skabt og styret, og målt på økonomi og indflydelse er techbranchen jo på størrelse med et mellemstort land. Det er også en af årsagerne til, at Danmark for cirka 8 år siden valgte at etablere en tech-ambassade i San Francisco, i håbet om at kunne interagere mere direkte med de gigantiske firmaer. I denne episode har jeg besøg af Claus Mackinney-Valentin fra den danske techambassade til en slags sommersamtale med fokus på AI i Silicon Valley set med danske briller, ikke mindst i lyset af de senere års geopolitiske omvæltninger. LINKS SIDEN SIDST Mark Zuckerberg annoncerer sin AI super-gruppe | The Verge Alle dem Mark Zuckerberg har ansat indtil videre | Wired Zuckerberg tilbyder top-løn…

Der er næppe tvivl om, at behovet for massive mængder regnekraft og ikke mindst et kolossalt energiforbrug er nogle af de store udfordringer ved AI. Datacentrene, hvor modeller som GPT 4, Llama, Claude og Gemini bliver trænet, er på det nærmeste rødglødende allerede, og kravet om stadig flere GPU'er med stadig flere processorer bliver nok ikke mindre lige med det samme. Men hvorfor er det egentlig, at machine learning, deep learning og generativ AI kræver så meget processorkraft, og er der noget der tyder på at det vil ændre sig? Det har jeg spurgt professor Søren Hauberg fra DTU Compute om. Lyt med! 🤖 LINKS NYHEDER Disney og Universal sagsøger Midjourney for ophavsret | BBC BBC truer AI-firma med retssag over uautoriseret brug af indhold | BBC Metas AI-model kan gengive næsten halvdelen af Harry Potter | Ars Technica Forsknings-artiklen om AI-citater fra bøger | arXiv Meta satser 15 milliarder dollars på AGI | The Verge Metas Scale AI-aftale får kunder som Google og OpenAI til at stoppe projekter | Business…

Råmaterialet for kunstig intelligens er data. Masser af data. Det gælder for machine learning, deep learning og især for de store sprogmodeller og moderne chatbots – og den almindelige konsensus er nok, at de store AI-firmaer mildest talt overskredet grænserne når det angår legitimiteten af deres dataindsamling. Men rundt omkring er der også projekter og organisationer der forsøger at indsamle data på en forsvarlig og juridisk vandtæt facon, specifikt til AI-træning. Denne gang har jeg besøgt Open Data DK, der formidler adgang til mange slags datasæt til fri anvendelse, og som altså nu også udforsker mulighederne i at lave datasæt specifikt til AI-træning. I første omgang handler det om kommunale tekster og om stemmeprøver med danske dialekter, og det kan man høre meget mere om lidt senere, når jeg har selskab af Amalie Stauner og Birgitte Kjærgaard. I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, Corti og Apple (såkaldt) Intelligence. Lyt med 🤖 LINKS NYHEDER Hjertestop i 112-opkald skulle opdages med…

Bioteknologi er et af de områder, hvor AI bliver spået en stor fremtid. Ved at bruge alt fra "gammeldags" machine learning til avanceret generativ AI kan forskere tage syvmileskridt i deres arbejde, både når det gælder grundforskning og når det handler om udviklingen af nye lægemidler eller andre produkter. Det er i hvert fald håbet. I denne episode sætter vi fokus på to af de værktøjer, som måske kan hjælpe forskerne. Tim Jenkins fra DTU Bioengineering har sammen med sine kolleger og firmaet InstaDeep skabt to AI-modeller, InstaNovo og InstaNovo Plus som har særligt fokus på studiet af proteiner. Normalt kræver identifikationen af proteiner i en given prøve at man slår op i en database over allerede kendte proteiner – og identificeringen af hidtil ukendte proteiner kræver masser af tid og energi. Men med de nye modeller håber man altså, at avancerede AI-modeller kan speede processen op, og gøre det meget nemmere og hurtigere at analysere nye proteiner. I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om…

I denne episode skal vi høre hvordan DSB bruger mange forskellige slags AI til mange forskellige slags opgaver – ude på sporene og inde i kontorerne. Et af de største projekter er Train Tracking Intelligence, TTI, som med masser af data og maskinlæring forudsiger forsinkede togs rejse gennem landet. Vi vender dog også et andet projekt, der analyserer video-feeds for at advare lokomotivførere hvis der er mennesker på sporene, og dykker ned i DSBs mere generelle anvendelse af AI, inklusive selvfølgelig generativ AI. I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, NotebookLM og Gefion. Lyt med! 🤖 LINKS NYHEDER LegoGPT – ny Lego-AI skaber modeller, der faktisk står i virkeligheden | Ars Technica Trump fyrer leder af Copyright Office efter rapport om, at AI-træning måske ikke er fair brug – | The Verge Dansk supercomputer leder efter kunder | Version2 Google tilføjer 50 nye sprog til NotebookLM's Audio Overviews – incl. dansk | Techradar DSB Emil Møller Marker, underdirektør for AI-strategi LinkedIn-opslag om…

Firmaet Howdy laver trivselsundersøgelser i større virksomheder og organisationer, og hjælper blandt andet medarbejdere med at få nem kontakt til erhvervspsykologer, hvis det ser ud som om de har en eller anden form for krise. Igennem deres forretning samler Howdy en hel masse data om de deltagende medarbejdere hos kundernes, og de data ville man gerne se om kunne bruges til at forsøge at fange potentielle stress-situationer eller andre kriser tidligere, altså måske en dag en form for præventiv indsats. I første omgang har arbejdet dog handlet om noget så lavpraktisk om at sørge for, at Howdys data overhovedet kan bruges til at træne algoritmerne – og det skal vi høre meget mere om lige om i denne episode. Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST Lex og Aarhus Universitet udvikler en pålidelig dansk chatbot Hjælp Lex med at bygge Danmarks nye chatbot Wikipedia giver AI-udviklere data til træning DeepMind hævder gennembrud i kampen prompt injections Arxiv har den fulde – lange – artikel fra DeepMind HOWDY Howdy laver…

Peter Stenbæk – multimedial instruktør, reklamemand, musiker og kreativt hoved – har i det sidste års tid kastet sig ud i at eksperimentere på livet løs med videoskabende AI-værktøjer. Nogle af videoerne laver han for sine kunder, men derudover bruger han rigtig meget tid på at lege med værktøjerne og se hvad de kan – og resultaterne deler han løbende på sin YouTube-kanal. Idag er der massevis af værktøjer som kan lave AI-video ud fra prompts eller still-billeder – Adobe Firefly, Sora, Pika, Runway og mange andre – og selvom kvaliteten afgjort er svingende, så sker udviklingen også her i fuld fart. Videoerne giver – som alle de andre slags generativ AI – anledning til en hel masse diskussioner. Men i denne episode omfavner vi mulighederne, og ser på om og hvordan videoskabende AI også kan ses som en ny slags pensel eller kamera. Hør mere når Peter fortæller om sine eksperimenter og erfaringer med video-AI. Lyt med 🤖 LINKS NYHEDER Meta AI vil snart træne på EU-brugeres data Meta blev taget i at manipulere AI…

I denne episode skal det handle om AI og kreative processer. Jeg har talt med professor Peter Dalsgaard fra Aarhus Universitet, der sammen med en række kolleger har undersøgt hvordan det påvirker en kreativ samarbejdsproces, at der er en chatbot med i arbejdet. Eksperimentet gik ud på at brainstorme på ideer til et tema-bryllup med rekvisitter og udklædning – og Peter fortæller altså meget mere om hvordan det gik og hvad forsøget siger om AI og kreativitet. I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om terapirobotter, en AI Labyrint og ny ledelse af Apple Intelligence. Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST Apple finder ny leder til Siri og Apple Intelligence Cloudflare bekæmper AI-scraping med uendelig labyrint af irrelevante fakta Topchef forudså AI-overtagelse af alle job – nu satser han på mennesker Meta AI ruller ud i Europa på WhatsApp, Facebook og Instagram Terapirobot kan give resultater – hvis den er lavet ordentligt KREATIVITET Peter Dalsgaard, AU Forsøget med at bruge AI i kreativt samarbejde Microsofts…

I 2019 lancerede regeringen en national strategi for kunstig intelligens, som lovede, at ”Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse”. I kølvandet på strategien oprettede regeringen, KL og Danske Regioner en investeringsfond på 187 mio. kr. der finansierede 40 såkaldte signaturprojekter i perioden 2020-2022. Formålet var at teste udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor, både ift. effektivisering og kvalitet i den borgerrettede service. For nylig kom den den officielle Deloitte-evaluering, der blandt andet nævner at jura og GDPR-spørgsmål har været nogle af de største snubleklodser. Men Deloitte er ikke de eneste, der har undkastet AI signaturprojekterne et kritisk blik. Lektor Helene Friis Ratner fra Aarhus Universitet og PhD Jakob Laage-Thomsen fra CBS har i regi af projektet Algoritmer, Data og Demokrati skrevet artiklen "Kunstig intelligens i den offentlige forvaltning: sammenhænge mellem algoritmisk regulering og…

EU-forordningen for kunstig intelligens blev vedtaget for omkring et år siden, men er stadig på vej igennem systemet. Der er stadig dele af forordningen som ikke er trådt i kraft når det gælder virksomheder og organisationers pligt til at overholde kravene, men det kommer i løbet af det næste års tid. Rundt omkring i Europa er man nemlig igang med det lange og komplicerede arbejde at "oversætte" AI Act til standarder, som skal gøre det nemmere for virksomheder og organisationer derude at sørge for at de overholder forordningen og den danske lov. Nogle af standarderne er dybt tekniske, andre handler mere om ledelse, og atter andre om medarbejdernes kompetencer. Og apropos kompetencer, så skal danske virksomheder og organisationer forholde sig helt konkret til Forordningen, fordi kravene der handler om AI-færdigheder er trådt i kraft 2. februar. I denne episode dykker vi ned i AI-standarder og AI-færdigheder, og jeg har besøg af hele tre eksperter, som er involveret i arbejdet på forskellige måder. Det er Kim…

I denne episode handler det om hvordan man kan lave meget små og effektive generative sprogmodeller, som er trænet til at løse specifikke opgaver, og som derfor kræver meget lidt energi og kan køre i noget der ligner realtid. Det kan bruges til fx at skrive tekster og replikker i computerspil, men de små modeller har vist sig at have et meget større potentiale end "bare" i spil. Det siger i hvert fald dagens gæster, der kommer fra det danske spilfirma Raw Power Games – eller rettere, fra firmaets research- og udviklings-afdeling Raw Power Tools. Hør Annemette Kiil Mørup og Dirk Johannes (DJ) fra Raw Power Tools fortælle om dét, de har døbt AI Diamanter. I Siden Sidst skal det blandt andet handle om et europæisk AI-konsortium, og nedenfor finder du også bonuslinks bla. til en artikel om selvreplikerende sprogmodeller. Lyt med 🤖 LINKS NYHEDER OG BONUS Frankrig vil investere 109 mia Euro i AI | Reuters AI Action Summit i Paris Ekstra nyhed efter deadline: Nu vil man bruge 200 mia Euro på AI i EU…

Sundheds-startuppen Melatech laver mobil-baserede værktøjer som kan hjælpe praktiserende læger og hudlæger med at identificere potentielt problematiske hudforandringer – men nu er de også igang med at bruge sprogmodeller til at hjælpe med at strømline kommunikationen mellem lægerne. Det er ikke fancy AI-visioner om at revolutionere sundhedsvæsenet, men et hverdagsligt værktøj der kan give masser af værdi i praksis. Scenariet er, at en borger besøger sin praktiserende læge med fx et modermærke eller en anden plet på huden, som ser lidt mystisk ud. Lægen tager et billede, og sender det med øvrig relevant information til en hudlæge, der så vurderer om det er noget man skal undersøge yderligere. Vurderingen kommer i form at en kort, skrevet rapport fra hudlægen til den praktiserende læge – og det er præcis dén rapport, Melatech gerne vil hjælpe lægerne med at skrive så hurtigt og klar som muligt, ved hjælp af AI. Jeg har besøgt direktør og læge Niels Kvorning Ternov fra Melatech og Hubert Dariusz Zajac fra…

I denne episode er jeg taget ud på genbrugsstationen i Gentofte for at høre mere om udviklingen af en ny AI-guide, der skal hjælpe borgerne med at sortere ting til affald og genbrug. Prototypen bygger på RAG-princippet, hvor AI'en kombinerer sin viden med kommunens eksisterende sorteringsguide. På genbrugsstationen mødtes jeg med Tom Jørgensen, der er dataansvarlig i Affald og Genbrug i Gentofte, og Mathilde Henneberg, der er leder i kommunens afdeling for Digitalisering og informationssikkerhed. Tom og Mathilde viser rundt på pladsen og giver bagefter en kop kaffe i varmen, mens de fortæller om arbejdet med at udvikle løsningen og hvorfor de synes det er en god idé. Projektet sker i samarbejde med Alexandra Instituttet, og selvom guiden endnu ikke er klar til brug, kan den blive første skridt mod flere AI-løsninger i kommunen. I Siden Sidst skal det blandt andet handle om BBCs udfordringer med Apple Intelligence og en supercomputer fra Nvidia – og så har jeg eksperimenteret med endnu et AI-værktøj til…

I denne episode skal vi på besøg hos logistikvirksomheden H. Daugaard i Kolding, der med sine cirka 90 lastbiler og 300 anhængere hvert år transporterer massevis af gipsplader og papiruller og tanke med alle mulige kemiske væsker, og i størrelsesordenen 750.000 tons stål. Det er dog ikke en triviel udfordring at planlægge kørslen af så meget gods, for det skal jo helst ske med de kortest mulige ruter og uden alt for mange overflødige kilometers kørsel uden last – og det er så her, at algoritmerne kommer ind. H. Daugaard har været igennem et forløb hos projektet AI Denmark, hvor de har fået hjælp fra Alexandra Instituttet til at udvikle en prototype af et værktøj, der kan hjælpe med planlægningen. Jeg har talt med Michael Dixi Nielsen, Lars Romsøe og Mathias Bo Nielsen fra H. Daugaard og Tue Boesen fra Alexandra Instituttet. Og i Siden Sidst skal det blandt andet handle om video-generatorer, træningsdata og militær AI. Episoden her er i øvrigt den sidste i 2024, men AI Denmark vender selvfølgelig tilbage igen…

I denne episode besøger vi Universal Robots i Odense, for at se nærmere på hvordan AI kan bruges til at hjælpe robotter med blandt andet at forstå deres omverden bedre, selv i relativt dynamiske miljøer som pakke-lagre, hvor robotterne skal kunne genkende og flytte alt fra hobbysakse og kaffefiltre til mobilopladere og hockeystave… Jeg har talt med vicepræsident Anders Billesø Beck om hvordan firmaet foreløbig har integreret AI i deres ‘cobots’ med det nye AI Accelerator-kit, og hvad mulighederne er på den lidt længere bane? I studiet får jeg besøg af min nye stemmeklon, der hjælper mig med de korte AI-nyheder. Lyt med! 🤖 LINKS NYHEDER OG BONUS Ny strategisk indsats skal bane vej for kunstig intelligens i Danmark | Digitaliseringsministeriet Strategien som pdf | Digitaliseringsministeriet Digitaliseringsministeriet bevilger samlet 30,7 millioner til ambitiøst dansk sprogmodels-projekt | Alexandra Instituttet USA vil forhindre Kina i at bygge avancerede chips til AI | Wired OpenAI beskylder NY Times for selv…

I denne episode skal vi høre om hvordan forskere og eksperter forholder sig til kunstig intelligens, når de skriver videnskabelige papers om AI. Hvilke emner og problemstillinger bliver udforsket i de videnskabelige artikler, som dataloger, matematikere ingeniører, softwareudviklere og andre eksperter skriver om machine learning, neurale netværk og andre slags kunstig intelligens? Er de utopiske? Er de dystopiske? Eller er de måske i virkeligheden fokuseret mere på konkrete anvendelser af AI, og mindre på kontroversielle fortolkninger af de mulige og spekulative konsekvenser, på godt og ondt? Professor Anders Kristian Munk fra DTU har sammen med en række kolleger undersøgt over 1,2 millioner uddrag fra artikler om algoritmer, og selvfølgelig brugt masser af digitale værktøjer til at udforske og kategorisere indholdt. I Siden Sidst skal det blandt andet handle om en ny nyhedsapp og et meget dyrt domænenavn… Lyt med 🤖 LINKS SIDEN SIDST Vi skal have mere kedelig AI | Version2 OpenAI bruger millioner af kroner…

Denne gang skal vi dykke ned i hvordan man forholder sig til implementeringen af generativ AI i organisationer og virksomheder, og ikke mindst hvordan man i denne sammenhæng også bør reflektere kritisk over hvilken værdi, teknologien giver – både når det handler om effektivitet og optimering, og måske især når det handler om trivsel og mening med arbejdet. Vi har besøg af Louise Harder Fischer fra ITU og Martin Lassen-Vernal fra Teknik- og Miljø-forvaltningen i Københavns Kommune som har arbejdet sammen på et projekt som ikke bare undersøger forvaltningens forsøg med generativ AI, men også har lavet en model for hvordan man andre steder kan arbejde med implementeringen, vurderingen og den fortsatte evaluering af de AI-værktøjer og processer man indfører. Det er, med deres egne ord, en lille smule langhåret, men der er afgjort også masser af eksempler og gode råd, som man forhåbentlig kan tage med sig ud i sin egen organisation! I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om søge-AI, knap-så-supercomputere…

Selvom talen hurtigt falder på dræber-robotter, så finder den militære brug af AI finder sted i et bredt spektrum. Det handler også “bare” om at bruge ChatGPT til at skrive breve eller lidt mere alvorligt om at bruge avancerede algoritmer til at analysere luftfotos for potentielle trusler. Men det handler altså også om mere eller mindre autonome våben, der allerede forlængst er i anvendelse i krig – og det er naturligvis noget, der virkelig deler vandene. Et eksempel er de ukrainske Saker Scout-droner, der indenfor visse rammer selv kan vælge og angribe mål på jorden. Jeg har talt med adjunkt Daniel Møller Ølgaard fra Forsvarsakademiet om nogle af de mange udfordringer ved både den principielle og praktisk anvendelse af AI i militæret. Det handler om alt fra basale tekniske problemer til spørgsmål om folkeret og hvordan man måske giver afkald på tidligere tiders nationale sikkerhed, når man lægger centrale funktioner i militæret i hænderne på udenlandske techgiganter… Lyt med 🤖 LINKS NYHEDER Den oprindelige…