De syv dødssynder

De syv dødssynder

Folkekirken

Hvad vil det sige at være menneske i en tid, hvor teknologi og accelereret udvikling
slynger os fremad i stor hast? Hvad kan fortiden lære os om fremtiden?

Sammen med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer søger teknologieksperten og fremtidsmennesket Christiane Vejlø tilbage til de syv berømte dødssynder og undersøger, hvilken rolle de spiller for det moderne menneske.

For hvad betyder misundelse i en tid, hvor vi oplever alle andres perfekte liv på sociale
medier? Er dovenskab på vej til at blive en ønskelig kvalitet i en verden i evig bevægelse?
Bliver det den skamfulde følelse af fråseri, som kommer til at stoppe vores overforbrug og
redde planeten? Hvad gør vi, når den ene terapeut vil have, at vi skal tøjle vores indre vrede,
mens den anden ønsker, vi skal i kontakt med den? Er det hovmod eller evolution, når
forskningen stiler mod at skabe evigt liv? Kan vi leve med den griskhed,
tech-virksomhederne udviser, når de tjener penge på vores private data? Og er den
nydelsessyge, der rammer os gennem internettets mangfoldighed af porno, skadelig for
vores evne til virkelig at mærke ægte, analoge mennesker af kød og blod?

Serien 'De syv dødssynder' er produceret for folkekirken af Elektronista Media.

Kategorier: Samfund og kultur

Lyt til den sidste episode:

Andre menneskers fejl og mangler træder så tydeligt frem, når vi sætter dem under lup og trævler op i hver en handling, hvert et ord og hvert et blik. Hvert et klik. Men mens vi ryster på hovedet og dømmer vores nabo, vores kæreste, vores kollega eller vores politikere for deres laster, glemmer vi måske samtidig at se på vores egne? Bemærker vi overhovedet bjælken i vores eget øje, mens vi på Facebook vrisser over splinten i de andres?

Dovenskab er en af de syv dødssynder, som ellers tæller hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri og vrede. Men hvem er ikke doven, og er det ikke ok? Alle bliver vrede - og ofte med god grund. Misundelse og griskhed driver os til at skabe resultater. Vi fråser med stor begejstring, og vi fortaber os lidenskabeligt i utugten. Vores selvoptagethed i uendeligt hovmod er nærmest betingelsen for at kunne begå sig på sociale medier. Bruger man de syv dødssynder som målestok, er det en synd at være menneske. Men uden dem er der måske ikke meget at komme efter? I syvende og sidste afsnit af serien taler fremtidsmennesket Christiane Vejlø med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer om, hvorvidt vi skal forsøge at undgå dødssynderne - eller om vi kan vi bruge dem til noget, når vi sammen går morgendagen i møde?

Produktion: Elektronista Media

Tidligere episoder

  • 8 - #7 Dovenskab 
    Tue, 06 Apr 2021
  • 7 - #6 Vrede 
    Tue, 06 Apr 2021
  • 6 - #5 Fråseri 
    Tue, 06 Apr 2021
  • 5 - #4 Misundelse 
    Tue, 06 Apr 2021
  • 4 - #3 Utugt 
    Tue, 06 Apr 2021
Vis flere episoder

Flere danske samfund og kulturpodcasts

More internationale samfund og kultur podcasts

Vælg podcast kategori